Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Ann-Louise Ljungcrantz
|
|
Hold
|
2024 re/3y (3y re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Introduktion til religion
Formål:
Forløbet introducerer til religionsfagets metoder og begreber og har som fokus at præsentere religionsfaglige problemstillinger ang. religionsdefinitioner, religions opståen (religionsmorfologi), og religionsfagets metoder. Vi skal desuden arbejde med tidens religiøsitet (ud fra begreberne den subjektive vending, levet religion (eklekticisme og pragmatisme), sekularisering og religiøs revitalisering.
Pensum ca 20 sider
De faglige mål for forløbet:
Eleverne skal kunne:
* diskutere, hvad religion er og forholde sig til problemstillingen omkring religionsdefinitioner.
* have religionsmorfologisk indsigt og se på religionshistorie ud fra et evolutionært perspektiv, herunder kunne redegøre for de 5 overordnede religionsformer: Tribal, arkaisk, aksial, postaksial og nutidig religion (Lundager Jensen).
* forklare centrale kendetegn ved religion i dag ud fra begreberne officiel og ikke-officiel religion, levet religion, eklekticisme, sekularisering og religiøs revitalisering (den subjektive vending) og medialisering.
* anvende elementær religionsfaglig terminologi
Oversigt:
Hvad er religion?
Fokus på religionsdefinitioner og kompleksiteten i at indfange religionsbegrebet. Introduktion til begreberne ortopraksi og ortodoksi og Ninian Smarts syv dimensioner.
Religionsfaget i en ”woke” tid. Hvordan arbejder vi metodisk i religionsfaget?
Fokus på metodiske overvejelser i religionsfaget (herunder repræsentativitet, det kulturbestemte blik, den dobbelte synsvinkel)
Religions opståen og udbredelse. Hvordan har religion udviklet sig over tid?
Fokus på religionsmorfologi og evolutionshistorie, herunder tribal, arkaisk, aksial, post-aksial og nutidig religionsform
Tidens religiøsitet. Hvad karakteriserer religiøsitet i Vesten i dag?
Fokus på religion i dag ud fra den subjektive vending, globalisering, sekularisering og religiøs revitalisering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Islam
Pensum ca 50 sider
Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i følgende kernestof (jf. læreplan): ”Islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer”. I forløbet har eleverne fået en grundlæggende forståelse for islam med fokus på islams formative periode, de seks trosartikler og de fem søjler, profeten Muhammed og hans betydning og forskellige moderne fortolkninger af islam. Der har været fokus på ritualanalyse af Hajj som overgangsritual og kultdrama. Afslutningsvist er der blevet arbejdet med islam i det senmoderne samfund. Eleverne har arbejdet innovativt med emnet Sharia (de har skulle lave en pamflet til politikere til brug i debatter om islam) og vi har haft fokus på konflikt og berigelse i islams møde med vesten.
De faglige mål for forløbet:
I skal kunne:
● karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder.
● redegøre for islams oprindelse og udbredelse og den historiske kontekst som danner grundlag for islam, herunder relationen til Quraysh, jødedom og kristendom.
● redegøre for væsentlige sider af islam, herunder de 6 trosartikler (især dommedag, bøgerne og profeterne) og de fem søjler.
● karakterisere og redegøre for de islamiske ritualer, herunder i særdeleshed hajj. I den forbindelse skal I kunne anvende begreber som overgangsrite og kultdrama.
● nuancere sharia og figh.
● diskutere islams virkningshistorie i relation til europæisk kultur og tænkning – Muslimer som minoritetsgruppe, islam og sekularisme, euroislam, og globaliseret islam. Fokus på konflikt og berigelse i mødet med vesten.
Oversigt:
Øjenåbner: Hvem har retten til at definere islam?
Islam i tværfeltet mellem essentialisme og socialkontruktivisme.
Islams oprindelse
Fokus på islams opståen, de historiske forudsætninger og Arabien på Muhammeds tid. Derudover skal I kende de historiske fakta omkring Muhammeds liv, herunder forholdet til jødedom og kristendom i den formative periode.
Islams kilder
Fokus på islams helligskrifter, både den skriftlige tradition (Koranen) og den mundtlige tradition (hadith).
De 6 trosartikler
Fokus på den islamiske tro (iman), herunder i særdeleshed Koranens betydning, gudsopfattelse, eskatologi og dommedag.
Islams fem søjler
Fokus på de rituelle forpligtelser; bekendelse, bøn, almisse, faste og valfart.
Sharia og etik
Fokus på islamisk lovgivning, synet på mennesket og etik i islam.
Islam i dag. Hvilke fortolkningspositioner er på spil i islam i dag?
Fokus på islam i Danmark i dag.
Besøg i Islamisk trossamfund
Opsamling og evaluering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Kristendom
Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i følgende kernestof (jf. læreplan): ”kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer”. Forløbet har til formål at undersøge de kristne grundtanker/dogmer (arvesynd, tonaturslære, treenighedsdogme og den frelseshistoriske linje). Vi tager udgangspunkt i, hvordan kristendommen udvikler sig fra sit udspring i jødedom (med fokus på pagt og messiasforventninger) og over moderne og senmoderne religiøsitet. Vi har primært fokus på dansk folkekirkekristendom (herunder Formans skelnen mellem investerings-og provokationskristendom), men vi vil afslutningsvis fokusere på det globale perspektiv ved at inddrage Hillsong og pentekostal kristendom
De faglige mål for forløbet:
* I skal kunne karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder i kristendommen.
* I skal have et indblik i de centrale jødiske forestillinger (pagt og messiasforventning) og forstå, hvordan kristendommen genfortolker disse forestillinger.
* I skal kunne redegøre for kristendommens frelseshistorie, herunder problem- og løsningsmyte.
* I skal kunne redegøre for Jesus om historisk person og Kristus som mytisk person
* I skal have kendskab til centrale aspekter af Jesu forkyndelse med hovedvægt på følgende områder; Jesu etik, Jesu stridssamtaler og Jesu undergerninger.
* I skal kunne analysere ritualer som nadver gennem det religionsfænomenologiske begreb kultdrama.
* I skal kunne redegøre for, hvordan kristendommen fortolkes på nutidige og senmoderne præmisser i Danmark og globalt set.
Pensum: ca. 90 sider
Oversigt:
Kristendom i en individualiseret og psykologiseret tidsalder
Fokus på kristendom i dag ud begreberne socialacceleration, individualisering, psykologisering.
Fokus på kristendommens centrale dogmer
Fokus på kristendommens trosbekendelse, herunder dogmer som arvesynd, tonaturlære, treenighed.
Den bibelske fortælling / Den frelsehistoriske linje
Fokus på den frelsehistoriske linje, herunder den kristne grundmyte: skabelse, syndefald, frelse
De jødiske forestillinger genfortolkes
Fokus på det jødiske folk som pagtsfolk dvs. Guds udvalgte folk. Fokus på de gammeltestamentlige profetier om den kommende messias
Jesus Kristus
Fokus på den historiske og den mytologiske Kristus-skikkelse. Forskellige evangeliske messiasfortolkninger.
Jesu virke og forkyndelse (projekt, Virtuel (PowerPoint eller live fremlæggelse)
Fokus på Jesu tolkning af loven. Nytestamentlig etik. Årsagen til Jesu død: forkyndelsen Podcast-fremlæggelser
Ritualer og gudstjeneste
Fokus på de kristne ritualer i særdeleshed nadveren som kultdrama
Indblik: Kristendom i folkekirken (karrierelæringsperspektivet udfoldes)
Fokus på moderne forståelse af kristendom ud fra debatten omkring homoseksuelle vielser i folkekirken.
Udblik: Global kristendom/Hillsong og Pentekostal kristendom
Fokus på pentekostale fænomener som eksempel på revitalisering og global kristendom.
Opsamling og evaluering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Sikhisme
Formål:
Forløbet fokuserer på sikhidentitet og turbanens betydning. Vi har arbejdet med centrale forestillinger om Gud ud fra begreberne ek onkar, monoteisme og panenteisme og sikhismens syn på verden og på frelsen.
Forløbet fokuserer på følgende kernestof fra læreplanen:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
Pensum ca 50 sider
Faglige mål:
I skal kunne:
● Redegøre for guru-begrebets betydning i sikhisme, herunder analysere og fortolke hagiografiske skildringer af især guru Nanak.
● Redegøre for sikhismen som skriftreligion og betydningen af Guru Granth Sahib, herunder analysere og fortolke kilder fra helligskriftet Adi Granth.
● Udfolde de centrale trosforestillinger i sikhisme, herunder gudsopfattelse (transcendent og immanent = panenteisme), maya, karma, samsara og mukti. I skal desuden kunne anvende begreberne i en analyse og fortolkning af centrale kilder i sikhismen.
● Karakterisere forskellige ritualer i sikhismen, herunder khalsa-broderskabets oprindelse og nutidige indvielsesritual med fokus på forskellige grader af religiøst engagement i sikhismen.
● Diskutere udfordringer for sikher i diaspora (sikh-identitet og sikh som minoritetsreligion hvor vi har arbejdet med Knut A jacobsens begreb om "similarity within difference"
Oversigt:
Sikh-identitet
Fokus på sikh-identitet i dag
Sikhismens opståen/Guru Nanak
Fokus på sikhismens opståen (den formative periode).
Sikhismens helligskrifter
Fokus på guru-begrebet i sikhismen (både de ti guruer og helligskriftet Guru Granth Sahib), herudover overblik over de vigtige skrifter i sikhismen
Centrale forestillinger. Opfattelsen af Gud og enhed.
Fokus på centrale forestillinger i sikhismen, herunder gudsforestiling (panenteisme, transcendent og immanent) og det guddommelige i mennesket (Ek onkar).
Centrale forestillinger. Menneskets problem og vejen til frelse
Fokus på menneskets problem i verden (maya, haumai, karma, samsara) og vejen til frelse, mukti og de 5 spirituelle stadier.
Gurdwara og ritualer
Fokus på rituel praksis i sikhismen og betydningen af Gurdwara. Projektet afsluttes med feltarbejde til Gurdwara i Vanløse. Kirkebjerg Alle 35 A, 2720 København.
Khalsa-broderskabet
Fokus på Khalsa-broderskabet, herunder initiationsriten.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Shinto
Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i følgende kernestof (jf. læreplan 2.2): ”væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion”. I forløbet har eleverne fået en grundlæggende forståelse for centrale forestillinger i Shinto, herunder udfordringer ved brugen af traditionelt religionsbegreb, kami-begrebet og natursynet, den religiøse praksis og forestillingen om rent og urent. Afslutningsvis har vi arbejdet med medialiseringen af shinto og i den forbindelse set Hayao Miyazakis tegnefilm Chihiro og heksene.
Faglige mål for forløbet:
I skal kunne:
● karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative shinto-kilder.
● diskutere religionsbegrebet i relation til shinto, herunder karakterisere hvad der kendetegner religiøsitet i Japan (religiøs pluralisme, ortopraksi, pragmatisk religion og levet religion).
● analysere centrale forestillinger i shinto, herunder især kami-begrebet.
● forstå rituel praksis og betydningen af renhed i shinto, herunder dialiektikken ml rent-urent, orden - uorden, liv-død.
● Perspektivere medialiseringen af shinto med henblik på at diskutere religionens betydning i Japan.
Pensum ca 40 sider
Oversigt:
Et udfordret religionsbegreb
Fokus på det religiøse liv i Japan med inddragelse af begreber som pluralisme, inklusiv, ortopraksi.
Religiøse forestillinger
Fokus på centrale forestillinger i shinto, herunder kami-begrebet.
Shinto forestillinger (myter rent og urent)
Fokus på de religiøse forestillinger og myter i shinto (Kosmos skabes ud af kaos/urenhed. Dialektikken mellem liv - død. renhed - urenhed, orden-uorden
Religiøs praksis.
Fokus på rituel praksis og betydningen af genze riyaku i shinto.
Shinto og populærkultur. V har set Chihiro og heksene
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64945416946",
"T": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64945416946",
"H": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64945416946"
}