Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Kristian Petersen
|
|
Hold
|
2024 ng/k (1k ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Hvordan laver man bæredygtige byer?
I dette forløb har vi arbejdet med problemstillingen om man kan lave bæredygtige byer.
Vi startede forløbet med at se på jordens klimasystem, herunder strålingsbalancen og albedo, i den forbindelse målte eleverne overfladetemperaturer på forskellige overflader i byen, i albedo-forsøget. Efterfølgende har vi i dette forløbet arbejdet med vindsystemerne herunder konvektionskammeret, som eleverne skrev en journal over. efterfølgende beskæftigede vi os med nedbørsdannelse og set på ekstremregn i Dansk sammenhæng og videre arbejdet med skybrudssikring især i København samt Enghaveparken, hvor vi også har været på ekskursion. Videre i forløbet har vi beskæftiget os med CO2neutrale byer og byens energiforbrug, herunder den globale varmeø (heat islands). I forlængelse af byerne og CO2 udledning har vi arbejdet med byernes energiforbrug og lavet oliens migrations forsøget.
Til sidst har eleverne arbejdet med innovation i grupper (flerfagligt forløb, med matematik) med hvordan man kan lave bæredygtige byer.
Kernestof:
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
-Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
hvorfor flygter de i Sahel?
Vi har i dette korte forløb arbejdet med problemstillingen hvorfor flygter de i Sahel.
Vi startede forløbet med en introduktion til hvad Sahel området er. Herefter har vi beskæftiget os med de meget varierede nedbørsforhold og i den forbindelse beskæftiget os med ITK-zonens udbredelse i Afrika, i den forbindelse har eleverne udført eksperimentet konvektionskammeret og videre journalen om ITK-zonens bevægelser.
Efterfølgende har vi arbejdet med fødevareproduktionen i Sahel, især nomadisme og Thuareg-folket.
Vi har desuden arbejdet med Den grønne mur og i den forbindelse lavet et forsøg omkring sandflugt, som blev til en kort Journal.
Som afslutning på forløbet har vi beskæftiget os med uroligheder, migration, islamisk fundamentalisme og endelig om den grønne mur er en løsning på alle disse problemstillinger.
Kernestof:
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klima systemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressource forvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvorfor bo mennesker tæt på vulkaner?
I dette forløb forsøger vi at besvare hvorfor mennesker bor tæt på vulkaner.
Vi starter med en forståelse for jordens opbygning og fortsætter med at se på den pladetektoniske model. Herefter ser vi på hvordan de forskellige pladegrænser ser ud, samt hvilke geologiske træk og landskabsformer der findes. Vi har beskæftiget mere med vulkanisme i og omkring Stillehavet i afleveringen Stillehavets vulkaner, hvor eleverne har beregnet hældninger på forskellige vulkantyper. I forbindelse med Vulkanisme har vi beskæftiget os med Minik Rosings teori omkring at det er livet på jorden der har skabt kontinenter, gennem Viden-om afsnittet; Da live skabte land. Til sidst har vi afsluttet forløbet med at se hvilke ressourcer Vulkanerne bidrager med her især på dannelsen af malme samt landbrugsproduktion.
Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Er det danske grundvand truet?
Vi har i dette forløb arbejdet med problemstillingen er det Danske grundvand truet.
Vi startede forløbet med at beskæftige os med vandets kredsløb og vandbalanceligningen. Videre så vi på Vandforvaltningen og forurening af grundvandet og vandmiljøet.
Efterfølgende har vi set på regionale danske forskelle i vandforbrug og jordbundsforhold, her har vi desuden lavet eksperimentet: Nedsivningsforsøget, som også er bearbejdet i en journal.
Med baggrund i forskellene i den danske Jordbund har vi arbejdet en del med Istidslandskabet og Istider i Danmark, i den forbindelse har vi udført eksperimentet smeltevandssletten og dødishul, hvor vi efterfølgende har været på ekskursion til Dyrehaven nord for København, hvor vi har været på rundtur i istidslandskabet og set på Randmorænen, smeltevandssletten, dødishuller samt bundmoræne landskabet. Smeltevandsslette forsøget samt ekskursionen til Dyrehaven har eleverne bearbejdet i en efterfølgende journal.
Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64948056084",
"T": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64948056084",
"H": "/lectio/5/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64948056084"
}