Holdet 2024 sa/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Inger Møller Kerstens
Hold 2024 sa/m (1m sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0 - Tilladte hjælpemidler
Titel 2 GF-forløb: Ideologi, ulighed og ligestilling
Titel 3 Partier og vælgere i forandring
Titel 4 Demokrati og magt - hvem hvad hvor
Titel 5 Identitet i det senmoderne - hvem er jeg?
Titel 6 Frihed eller forskel? - FF1
Titel 7 Økonomi og velfærd i DK

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0 - Tilladte hjælpemidler

Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden (og under eksaminationen):

- adgang til Klassenotesbogen i OneNote offline (samarbejdsområdet er slået fra af undertegnede lærer, IM)

- medbragte bøger og egne analoge noter

- egne digitale noter og arbejder opbevaret lokalt på pc

- digitalt undervisningsmateriale fx artikler etc. downloadet og opbevaret lokalt på pc

- det er ikke tilladt at tilgå internettet under forberedelsen eller eksaminationen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 GF-forløb: Ideologi, ulighed og ligestilling

Fælles grundforløb om "Ideologi, ulighed og ligestilling" (gennemført på diverse GF-hold)
- tematisk grundforløb med inddragelse af fagets tre discipliner

Forløbet blev indledt med en gennemgang af de politiske ideologier og de politiske partier, med fokus på ideologiernes og partiernes syn på ulighed helt generelt.

Herefter arbejdede eleverne med fagets øvrige to discipliner:
- sociologiske problemstillinger om ulighed og ligestilling, herunder livsstil og Minervamodellen samt Bourdieus begreber om habitus, kapitaler og felt
- økonomiske problemstillinger om ulighed og ligestilling i form af arbejde med kvantitative data om ligestilling og arbejdsmarked

Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op" (4.udg., Columbus 2021): ss. 10-17, 20-24, 27-28, 49-51, 83-89, 100-108. Peter Brøndum og Jacob Glenstrup Jensby: ”Politikbogen” (2.udg., Columbus 2022), s. 49-51

Kernestof ifølge læreplan:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- sociale og kulturelle forskelle

Faglige mål ifølge læreplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

OMFANG: 38 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Partier og vælgere i forandring

Vi starter SR-forløbet op med en lynintroduktion til amerikansk politik, men vender os straks mod et tema om forandringer i dansk politik, hvor både partier og vælgere ændrer adfærd og plads i samfundet. Efter en kort introduktion til hvad et politisk parti er samt udviklingen fra 4-partisystemet til catch-all-partier, ser vi først nærmere på vælgerne og deres forandrede adfærd med begreber som class- og issue voting, kerne- og marginalvælgere. Så dykker vi ned i forskellen på fordelings- og værdipolitik og får vendt den klassiske højre-venstre-skala i forhold til den øgede kompleksitet, vi finder i det aktuelle samfund, og hvorfor vi derfor må operere med både en fordelingspolitisk og en værdipolitisk akse. Dernæst vender vi tilbage til partierne og ser vi nærmere på partiernes adfærd og beslutningstagning, herunder især Molins model med debatten om EL’s afstandtagen til terror som case.

Faglige mål i fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i fokus:
Politik
- politiske partier i Danmark
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng  

OMFANG: 11s  tekst + tv-materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati og magt - hvem hvad hvor

Vi glider over i et kort forløb, der introducerer eleverne til demokratiet og den demokratiske proces i Danmark. Vi starter med en præsentation af forskellige demokratiopfattelser samt Eastons model af det politiske system. Herefter ser vi på hvad magt er og på magtens tredeling, herunder forskellen på præsidentialisme over for parlamentarisme som politiske systemer og forskellige valgåder. Vi ser på magtens vej rundt i den formelle parlamentariske styringskæde og sammenligner med den mere reelle proces, ligesom vi tager et kig på den danske lovgivningsproces. Herefter ser vi på, hvordan beslutningsprocessen i DK påvirkes udefra af fx EU. Slutteligt ser vi på hvilke rettigheder og pligter vi har som borgere i Danmark, herunder en kort intro til retssystemet, og vi ser på konceptet om medborger vs. modborger.

Faglige mål i fokus:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i fokus:
Politik
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

OMFANG: 24 s. + dokumentar (23 min.) + i-bogsklip
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Identitet i det senmoderne - hvem er jeg?

Forløbets overordnede mål er at eleverne får kendskab til de mekanismer som præger det enkelte individs socialisering og identitetsdannelse. Eleverne introduceres til begrebet socialisering samt til centrale begreber som primær, sekundær og dobbeltsocialisering; formelle og uformelle normer, sanktioner, social kontrol og sociale roller.  Derudover introduceres eleverne til begrebet identitetsdannelse ud fra Meads teori om identitetens dannelse gennem imitation og rolleovertagelse. Begreberne og teorierne forsøges knyttet til elevernes hverdag og eget liv via diverse øvelser, herunder sidemandsinterview med overvejelser om styrker og svagheder ved interview som undersøgelse samt øvelser med overvejelser omkring egen socialisationsproces.

Med afsæt i dokumentaren ”Kampen om mig: Fra Vollsmose til Folketinget” med politikeren Halime Oguz bevæger vi os herefter over i underemnet kulturelle forskelle og identitet. Her beskæftiger vi os med begreber som kultur, national identitet, sammenhængskraft og forestillede fællesskaber ligesom vi ser på Eriksens begreber om hhv. ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet. Vi vender også Honneths anerkendelsesbegreber, de 3 integrationstyper (assimilation, segregation og pluralistisk integration) og ser debatvideoer med Aydin Soei om modborgerskab, diskrimination og hans egen opvækst. Og vi overvejer herefter identitetsdannelsens vilkår på de sociale medier bl.a. via Goffmanns frontstage/backstage.

Forløbet afrundes med en introduktion til de forskellige samfundstyper, traditionelt, moderne og senmoderne, herunder socialkarakterer ved Riesman og Bouchet, og vi kigger slutteligt nøjere på senmoderniteten via Anthony Giddens og Hartmund Rosa. Forløbet afrundes endeligt med en dialogcirkel, hvor eleverne med udgangspunkt i en artikel samt refleksionsspørgsmål diskuterer og vurderer, hvorvidt det er sværere at være ung i dag end tidligere.

Faglige mål i fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i fokus:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering

OMFANG: 49 s. + dokumentar (29 min.) + ibogsklip
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Frihed eller forskel? - FF1

Beskrivelse, 1.m 2025

Forløbet sigter på at repetere de begreber om social ulighed, som eleverne fik med i grundforløbet samt at udvide dette begrebsapparat og anvende det i klassens første flerfaglige forløb, hvor samfundsfag arbejder sammen med studieretningsfaget musik.

Vi repeterer Bourdieus begreber om habitus, felt samt økonomisk, kulturel og social kapital ligesom vi repeterer Minervamodellen og livsstilsbegrebet. Vi supplerer denne viden med Bernsteins sprogkodeteori samt med begreberne social arv, social mobilitet og mønsterbrydning, og vi taler om forskellige levevilkår, og hvordan forskellige ressourcer influerer på hinanden og dermed på folks levevilkår. Som afrunding på en række oplæg om social arv og social mobilitet gennemfører vi på klassen en lille empirisk undersøgelse om social arv i uddannelse ved at afdække elevernes forældres uddannelsesmæssige baggrund.

Kernestoffet indgår herefter som fokus og begrebsapparat i klassens første flerfaglige forløb mellem samfundsfag og musik med temaet Sange om ulighed, hvor vi forsøger at applicere viden samt de tillærte begreber om social ulighed på selvvalgte sange. FF1-forløbet introducerer i den forbindelse til enkelte faglige metodiske begreber og overvejelser ift. elevernes projektarbejde, herunder viden om de taksonomiske niveauer. Projektets produkt er udarbejdelse af problemformulering med tilhørende problemstillinger på de taksonomiske niveauer samt en fremlæggelse, hvor eleverne besvarer deres problemformuleringer og problemstillinger og får respons herpå fra lærere og opponentgruppe.

Faglige mål i fokus:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof i fokus:
Sociologi
- sociale og kulturelle forskelle.
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

OMFANG: 14 s. + ibogsklip + sange
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Økonomi og velfærd i DK

Forløbet rummer dels en introduktion til grundlæggende makroøkonomiske begreber og mål samt dels en indføring i forskellige velfærdsstatsmodeller samt de interne og eksterne udfordringer for den danske velfærdsstat.
Efter en kort introduktion til Maslows behovspyramide samt forskellige arenaer for behovstilfredsstillelse (stat/marked/civilsamfund), indføres eleverne kort i principperne for prisdannelse samt det økonomiske kredsløb. Herefter arbejder vi med at forstå det økonomiske kredsløb samt målene for en god økonomi ifa. høj BNP, lav arbejdsløshed, lav inflation, god betalingsbalance, et balanceret statsbudget & bæredygtig udvikling samt konjunktursvingninger. Vi inddrager Trumps annoncerede toldsatser i april 2025 som aktuel case.
Herefter introduceres de kort for styringsredskaberne finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik samt de grundlæggende typer af økonomi, markeds-, plan- og blandingsøkonomi.
Herefter ser vi igen på de 3 forskellige arenaer for behovstilfredsstillelse, nu italesat som velfærdstrekanten, og vi ser på hhv. stat, marked og civilsamfund varetager velfærdsopgaver i forskellig grad i de forskellige velfærdsstatsmodeller. Slutteligt præsenteres eleverne for velfærdsstaten interne udfordringer, den demografiske udfordring forventningspresset samt forandringer af arbejdsmarkedet. Dertil kommer eksterne udfordringer som globalisering og immigration. 4 løsningsstrategier ifa. brugerbetaling, udlicitering, empowerment og udvidelse af arbejdsstyrken samt begrebet konkurrencestat diskuteres og vurderes.

Faglige mål i fokus:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer

Kernestof i fokus:
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

OMFANG: 55 s. + 6 s. artikler + tv-materiale (dokumentar, undervisningsmateriale, deadline etc.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer