Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Nicolai Lynggaard Boll
Hold 2024 sa/x (1x sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb =
Titel 2 Ideologi, ulighed og ligestilling
Titel 3 Individ og samfund - de mange valg?
Titel 4 Demokrati, magt og medier
Titel 5 Velfærdsstaten under pres

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb =

Digitalt: Du må under forberedelse ikke tilgå internette, kun egne noter som ligger på din computer.
Analogt: Du må medbringe din bog og dine noter
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ideologi, ulighed og ligestilling

Fælles grundforløb om "Ideologi, ulighed og ligestilling"
- tematisk grundforløb med inddragelse af fagets tre discipliner
- forløbet blev indledt med en gennemgang af de politiske ideologier og de politiske partier, med fokus på ideologiernes og partiernes syn på ulighed helt generelt  
- herefter arbejdede eleverne med fagets øvrige to discipliner:
- sociologiske problemstillinger om ulighed og ligestilling, herunder livsstil og Minervamodellen samt Bourdieus begreber om habitus, kapitaler og felt
- økonomiske problemstillinger om ulighed og ligestilling i form af arbejde med kvantitative data om ligestilling og arbejdsmarked

Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op" (4.udg., Columbus 2021): ss. 10-17, 20-24, 27-28, 49-51, 83-89, 100-108. Peter Brøndum og Jacob Glenstrup Jensby: ”Politikbogen” (2.udg., Columbus 2022), s. 49-51  

Kernestof ifølge lærerplan:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- sociale og kulturelle forskelle

Faglige mål ifølge lærerplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Individ og samfund - de mange valg?

Hvad kendetegner det senmoderne samfund?

Du skal kunne besvare spørgsmålene med inddragelse af relevant empiri, begreber, modeller og teorier:
• Hvad er socialisering, herunder primær, sekundær og tertiær socialisering?
• Hvad er dobbeltsocialisering?
• Hvad kendetegner senmoderniteten
• Hvordan adskiller socialiseringen i senmoderniteten sig fra socialiseringen i det traditionelle og moderne samfund sig?
• Hvilken betydning har den primære og sekundære socialisering for identitetsdannelsen og muligheden for at bryde den sociale arv?
• Hvordan mener Thomas Ziehe at senmoderniteten påvirker unge mennesker? (subjektivisering, ontologisering, potensering)
• Hvordan karakteriserer Anthony Giddens det senmoderne samfund?
• Hvilke positive og negative effekter har aftraditionalisering og individualiseringen for unge i senmoderniteten.
• Hvordan kan vi bruge Erving Goffmans teori om identitetsdannelse til at forstå den indflydelse de sociale medier har på unges identitetsdannelse? (Face, setting, frontstage, backstage)
• Hvordan og hvorfor inddeler vi danskerne i sociale klasser?
• Hvad er social arv?
• Hvad er social mobilitet?
• Hvorfor er det lettere at bryde den sociale arv i Vestjylland end på Sjælland? Hvilke kulturelle faktorer er i spil?
• Hvordan kan Pierre Bourdieus teori forklare, at vi stadig ikke har fuld social mobilitet i Danmark?
• Er der frit valg på alle hylder i senmoderniteten eller er det stadig svært at bryde den sociale arv i Danmark?

Kernestof
̶  identitetsdannelse og socialisering
̶  sociale og kulturelle forskelle.
̶  kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati, magt og medier

Forløbet handler om hvem der bestemmer i Danmark, hvad demokrati er og hvordan dansk demokrati har det. Vi gennemgår den formelle magtdeling i DK (magtens tredeling), det politiske system og beslutningsprocessen. Vi sammenligner med det amerikanske politiske system. Det danske demokrati og borgernes indflydelse/deltagelse undersøges - deltager alle lige meget? Hvad betyder medierne (herunder de sociale medier) for demokratiet - er de en fordel eller en ulempe?

Du skal kunne besvare spørgsmålene med inddragelse af relevant empiri, begreber, modeller og teorier:
• Hvad er politik?
• Hvad er et politisk system?
• Hvad er politiske styreformer?
• Hvad er demokrati og hvilke demokratiformer findes der?
• Hvad er forskellen på det danske og amerikanske demokrati?
• Hvordan fungerer lovgivningsprocessen i DK og kan jeg få indflydelse?
• Hvad er politisk kommunikation?
• Hvilken rolle spiller medierne i den politiske kommunikation?
• Er sociale medier en gevinst eller et problem for vores demokrati?
• Vil du sige at medierne bidrager overvejende positivt eller negativt til konkurrencedemokratiet?
• Vil du sige at medierne bidrager overvejende positivt eller negativt til deltagelsesdemokratiet?

Kernestof:
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶  politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Faglige mål:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Velfærdsstaten under pres

Først skal eleverne opnå kendskab til menneskets mangel- og vækstbehov og sammenhængen mellem økonomisk vækst og behovsopfyldelse. De skal opnå kendskab til, hvordan mennesket kan få opfyldt sine behov gennem marked, stat og civilsamfund. Dernæst undersøges, hvad der kendetegner en god økonomi og hvilke konflikter, der er mellem de økonomiske mål. Eleverne lærer at skelen mellem makro- og strukturpolitik. Endelig ser eleverne på, hvad der kendetegner den danske velfærdsmodel og hvilke andre velfærdsmodeller, der findes. De undersøger hvilke udfordringer den danske velfærdsmodel står overfor og hvilke løsninger, der er på disse udfordringer.

Du skal kunne besvare spørgsmålene med inddragelse af relevant empiri, begreber, modeller og teorier:
• Hvilke behov har mennesket?
• Hvad er sammenhængen mellem behov og økonomi?
• Hvordan kan mennesket få opfyldt sine behov via markedet, civilsamfundet og staten?
• Hvilke fordele og ulemper er der ved planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi?
• Hvad er en god økonomi? (de økonomiske mål)
• Hvilke typer arbejdsløshed findes der?
• Hvordan hænger økonomien sammen?
• Hvordan fungerer det økonomiske kredsløb og hvilke stød kan der komme til økonomien?
• Hvordan kan politikerne påvirke økonomien?
• Hvad er forskellen på makropoliti og strukturpolitik?
• Hvilke arbejdsmarkedspolitiske strategier findes der til bekæmpelse af arbejdsløshed?
• Hvilken typer arbejdsløshed kan finanspolitik med fordel være med til at bekæmpe?
• Hvad er en velfærdsstat?
• Hvilken type velfærdsgoder findes der?
• Hvem producerer velfærdsgoder i Danmark og hvem betaler?
• Hvad er forsikringsprincip, skønsprincip og rettighedsprincip?
• Hvilke forskellige velfærdsmodeller findes der og hvilke ideologier bygger de på?
• Hvilken betydning har vores velfærdsstat for lighed mellem kønnnene?
• Hvordan presses velfærdsstaten indefra? (demografisk udvikling, forventningspres)
• Hvordan presses velfærdsstaten udefra? (migration, globalisering)
• Hvordan kan vi løse de udfordringer den danske velfærdsstat står overfor?
• Hvad er konkurrencestaten?

Kernestof:
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- ligestilling mellem kønnene (velfærdsmodel og lighed mellem kønnene)
- Kulturelle forskelle (nettobidrag til velfærdssamfundet)

Faglige mål:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶  undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer