Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anna Ramskov Balch
Hold 2024 sa/y (1y sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Eksamen Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden
Titel 2 1. GF: Ideologi, ulighed og ligestilling
Titel 3 2. Identitet og samfund (sociologi)
Titel 4 3. Velfærdsstatens udfordringer (del1)
Titel 5 4. Dansk politik (FF1)
Titel 6 5. Velfærdsstatens udfordringer - del 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Eksamen Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden

Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden (og under eksaminationen):

- adgang til Klassenotesbogen i OneNote offline (samarbejdsområdet er slået fra af undertegnede lærer, IM)

- medbragte bøger og egne analoge noter

- egne digitale noter og arbejder opbevaret lokalt på pc

- digitalt undervisningsmateriale fx artikler etc. downloadet og opbevaret lokalt på pc

- det er ikke tilladt at tilgå internettet under forberedelsen eller eksaminationen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1. GF: Ideologi, ulighed og ligestilling

Fælles grundforløb om "Ideologi, ulighed og ligestilling"
- tematisk grundforløb med inddragelse af fagets tre discipliner
- forløbet blev indledt med en gennemgang af de politiske ideologier, med fokus på ideologiernes syn på ulighed helt generelt
- herefter arbejdede eleverne med fagets øvrige to discipliner:
- sociologiske problemstillinger om ulighed og ligestilling, herunder livsstil og Minervamodellen samt Bourdieus begreber om habitus, kapitaler og felt. I den forbindelse så vi dokumentaren Prinsesserne fra Blokken.
- økonomiske problemstillinger om ulighed og ligestilling i form af arbejde med kvantitative data om ligestilling og arbejdsmarked. I forlængelse heraf diskuterede vi årsager til den økonomiske ulighed.
Afslutningsvis arbejdede vi med kønsroller og mønstre.


Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op" (4.udg., Columbus 2021): ss. 10-17, 20-24, 27-28, 49-51, 83-89, 100-108. Peter Brøndum og Jacob Glenstrup Jensby: ”Politikbogen” (2.udg., Columbus 2022), s. 49-51

Kernestof ifølge lærerplan:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- sociale og kulturelle forskelle

Faglige mål ifølge lærerplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2. Identitet og samfund (sociologi)

I dette forløb tog vi hul på sociologien.
Indledningsvis arbejdede vi med identitet og socialisering. Hvorfor er vi dem vi er og hvordan udvikler vi os til sociale væsner? Til det brugte vi begreber som Socialisering (primær, sekundær og dobbeltsocialisering), normer og sanktioner, Sociale roller og social kontrol samt identitetsdannelse. Vi arbejdede med identitetsdannelse på de sociale medier med afsæt i Goffmans teori om frontstage og backstage.
Så tog vi fat på begreberne sociale grupper og kulturelle forskelle med fokus på indvandrere og efterkommere. Her inddrog vi Hyllands teori om jeg- og vi-kultur. Vi så på forskellige typer integration og arbejdede med Honneths anerkendelsesteori i forsøg på at forklare og forstå integrationsudfordringer i Danmark.
Dernæst så vi på mennesker og samfundet med fokus på hvordan samfundet har udviklet sig fra det traditionelle til det senmoderne samfund og undersøgte hvordan mennesker i disse samfund lever. Til det anvendte teoretikerne Giddens og Rosa til at forstå det senmoderne samfund.
Giddens begreber: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer, øget refleksivitet, ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst.
Rosas begreber: acceleration, fremmedgørelse og resonans.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3. Velfærdsstatens udfordringer (del1)

Dette forløb er første del af Velfærdsstatens udfordringer, som fortsætter efter FF1 og et forløb om politik.
Med del 1 tog vi fat i velfærdsmodellerne og så på den universelle, den korporative og den residuale, med inddragelse af civilsamfund, marked og stat.
Dernæst skulle I i grupper arbejde med velfærdsstatens udfordringer:
1. Den demografiske udfordring og nye familiemønstre
2. Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed
3. Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel
4.Velfærdsstatens eksterne udfordringer + Immigration kan udfordre den universelle velfærdsmodel.
Efter FF1 kommer vi tilbage til forløbet.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4. Dansk politik (FF1)

I dette forløb om dansk politik lagde vi ud med at arbejde med klasse- og catch-all partier samt kerne- og marginalvælgere. Derefter så vi på den nye politiske skala og værdi- og fordelingspolitik. Derefter fik I til opgave at forberede en fremlæggelse til et af partierne, hvor I skulle gøre rede for deres historie, ideologiske ståsted, principprogram, forpersoner og placering i den nye politike skala og begrundelse herfor. Det blev til en fælles PowerPoint med alle partierne. I den forbindelse repeterede vi de klassiske ideologier.
Så gik vi i gang med det politiske system, som vi indledte med at kigge på demokrati som styreform, både det repræsentative og det direkte demokrati. Derefter kom vi omkring Eastons model, magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde. Vi så på hvordan en lov går fra idé til vedtagelse og I skulle i grupper finde på et realistisk lovforslag og vise hvilke faser den gik igennem og hvilke aktører der var på banen. Dette ledte op til det flerfaglige forløb med kemi, hvor temaet var Den Grønne Trepart, med særligt fokus på landbrugets begrænsning af kvælstofudledning. Det forløb indledte vi med at I skulle researche på den politiske proces og aktører der ledte til vedtagelse af treparten. I det flerfaglige forløb indgik samfundsfag på forskellige måder, alt afhængigt at hvad I valgte: partiernes argumenter for og imod treparten, den politiske proces, bestemte aktører, EU’s indflydelse etc.
Efter dette arbejde vi med rettigheder og pligter, som vi gjorde med inddragelse af grundloven, samt overvejelser om politisk deltagelse og arbejdet med begreberne stats-, med- og modborgerskab.
Som afslutning på forløbet så vi mod udlandet og hvordan særligt EU har betydning for dansk politik. Her gennemgik jeg EU’s historie og diskuterede fordele og ulemper ved afgivelse af suverænitet til det europæiske samarbejde.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder og rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5. Velfærdsstatens udfordringer - del 2

I anden af forløbet Velfærdsstatens Udfordringer arbejdede vi med økonomi.

Vi lagde ud med at se på det økonomiske mål: lav inflation og lav arbejdsløshed, økonomisk vækst, ligevægt på betalingsbalancen, balance i de offentlige budgetter og bæredygtig økonomi.

Derefter det tog vi fat på det økonomiske kredsløb hvor vi diskuterede påvirkninger af forskellige økonomiske udsving.

Vi arbejdede vi med konjunkturerne og med inddragelse af forskellige økonomiske politikker, finans-, penge- og strukturpolitik, diskuterede vi hvordan staten kan være med til at afbøde store udsving i økonomien.

Til slut vendte vi tilbage til velfærdsstatens udfordringer, med fokus på mulige løsninger, så som nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer