Holdet 2025v NgB/2 - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Elisabeth Ganderup
Hold 2025v NgB/2 (3g Ng/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0
Titel 2 Hvordan beskytter vi de danske kyster?
Titel 3 Forsvinder Tuvalu?
Titel 4 Hvad sker der når temperaturen stiger i Arktis?
Titel 5 Kan man leve af sten på Bornholm?
Titel 6 Boserup skov - naturen i forandring
Titel 7 EKSAMMENSSPØRGSMÅL

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Hvordan beskytter vi de danske kyster?

I dette forløb har vi arbejdet med kystprocesser i Danmark med fokus på bølgepåvirkning, sedimenttransport og kystens dynamik. Vi har undersøgt langsgående sedimenttransport, samt hvordan sommer- og vinterprofiler ændrer kystens form over tid.

Vi har arbejdet med vindretning, frie stræk og bølgeenergi og set på, hvordan disse faktorer påvirker erosion og aflejring langs kysten. Derudover har vi gennemgået forskellige kystsikringsmetoder som høfder, bølgebrydere og strandfodring.

Et centralt element i forløbet var feltarbejde på Hornbæk Strand, hvor vi målte kystprofiler, indsamlede sedimentprøver og analyserede strandens opbygning i praksis. Data blev efterfølgende bearbejdet i undervisningen.

Vi har også arbejdet med kystbeskyttelse i Liseleje og sammenlignet dette med Hornbæk for at vurdere, hvordan menneskelige indgreb påvirker kystens udvikling.

Et vigtigt diskussionstema har været planlægning af en mulig havn i Liseleje og vurdering af, om dette er bæredygtigt ud fra sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiver.

Forløbet har samtidig omfattet kernestof om geologiske processer, landskabsdannelse og klimaændringer samt arbejdet med fagtekster fra Geodetektiven og Jorden og mennesket.

Eleverne har afslutningsvis arbejdet med at koble feltdata og teori til forståelsen af, hvordan kystlandskaber formes og ændrer sig over tid, og hvordan menneskelig aktivitet påvirker disse processer.

KERNESTOF
- Geodetektiven kap. 3.Er det en god ide at bygge en havn i Liseleje, s.41-59.
8. Kysten og klimapåvirkning (hele kapitlet undtagen 8.8 Tidevand og kysten)
https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=670
----------

SUPPLERENDE
https://www.dr.dk/nyheder/indland/havet-aeder-vestkysten-meter-meter-voldsommere-vejr-saetter-kystbeskyttelse-i-gang

3 små film om kystsikring
https://www.youtube.com/watch?v=gy5d2gbeLkU
https://www.youtube.com/watch?v=WVsLmd9StSk
https://www.youtube.com/watch?v=6neaWEUkL9E

https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/


ØVELSER
Feltarbejde ved Hornbæk strand
Kystmorfologi_og_morfodynamik.docx

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forsvinder Tuvalu?

Stillehavets øer – klima, vulkanisme og klimaforandringer

I dette forløb har vi arbejdet med dannelsen og udviklingen af øer i Stillehavet med fokus på vulkansk aktivitet, koralrev og klimatiske processer.

I begyndelsen undersøgte vi dannelsen af atoller og hotspot-vulkaner samt processer som erosion og forvitring. Vi har arbejdet med, hvordan øer dannes over hotspots, og hvordan de over tid kan udvikle sig fra vulkanske øer til atoller.

Vi har analyseret, hvordan havniveauet gennem de sidste ca. 130.000 år har ændret sig, og hvordan dette har påvirket muligheden for bosættelse på øer. Vi har desuden arbejdet med passatvindssystemet og hvordan El Niño kan svække disse vinde og påvirke sejlads i Stillehavet.

Et centralt tema har været klimaforandringer, herunder stigende havniveau og øget risiko for tropiske orkaner. Vi har undersøgt, hvordan disse påvirker sårbare øsamfund.

I Tuvalu har vi arbejdet med sedimenttransport og forskellen mellem sandbanker og atoller samt diskuteret muligheder for kystsikring, især på øen Funafuti.

Vi har undersøgt klimazoner og plantebælter på Stillehavsøer samt ITK-zonens betydning for nedbør og orkaner. Derudover har vi arbejdet med dannelsen af tropiske orkaner og sammenhængen mellem havtemperatur, fordampning og atmosfærisk cirkulation.

El Niño og La Niña er blevet analyseret som vigtige klimafænomener, der påvirker nedbør og tørke på øerne. Vi har koblet dette til vandets kredsløb og undersøgt udfordringer ved ferskvandslinser på atoller, herunder fordampning og grundvandsdannelse.

Afslutningsvis har vi diskuteret globaliseringens betydning for Stillehavsøerne, herunder både muligheder og udfordringer, samt øernes sårbarhed (resiliens) i forhold til klimaforandringer.


KERNESTOF

Geodetektiven s. 13-40 Hvordan kan man overleve på Stillehavsatoller?

Fra NaturgeografiGrundbogenB https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1

(Geologi, Vulkaner og Jordskælv)
12.1 Jordens opbygning og udvikling
12.2 Pladebevægelse og konvektion
12.4 Vulkanisme
12.5 Wilsons cyklus og det geologiske kredsløb

(Vand og Vejr)
10.5 Temperatur, årstid og lufttryk | NaturgeografiGrundbogen B
10.6 Tørke og det globale vejr | NaturgeografiGrundbogen B
10.11 Tropiske orkaner og storme | NaturgeografiGrundbogen B
10.10 El Niño og La Niña | NaturgeografiGrundbogen B


SUPPLERENDE
DRTV - Kloden i brand: Floppenhagen
DRTV - Kloden i brand: Skarpe parenteser og druknede stater
Tuvalu: Living on borrowed time and shaky foundations
DRTV - TVA: Orkanen Melissa rammer Jamaica
Windy
A country being lost to rising sea levels - documentary


ØVELSER
Hvordan_bliver_stillehavsatoller_dannet (1).docx
Hotspot vulkanisme og beregning af pladehastighed_opmåling i google earth.
Klimaet på atollerne i Stillehavet.docx
Hvordan_skaffer_beboerne_paa_stillehavsatollerne_drikkevand.docx
Landbrug_paa_atoller.docx
Er der drikkevand nok på Funafuti i Tuvalu.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad sker der når temperaturen stiger i Arktis?


I dette forløb har vi arbejdet med klimaændringer i Arktis med særligt fokus på samspillet mellem naturgeografiske processer, geologi og geopolitik.

Vi har undersøgt, hvordan iskerner fra Grønland og Antarktis kan bruges til at genskabe fortidens klima ved hjælp af isotopen deuterium (δD). På baggrund af data fra Vostok-iskernen har eleverne beregnet temperaturer og udarbejdet grafer over temperatur- og CO₂-udvikling gennem istider og mellemistider. Der har været fokus på sammenhængen mellem drivhusgasser og klima samt forskellen mellem nutidens CO₂-niveau og tidligere tiders naturlige variationer.

Vi har arbejdet med atmosfærens sammensætning og luftbobler i iskerner, samt hvorfor disse giver et troværdigt billede af fortidens klima.

Indlandsisens massebalance er blevet analyseret ved hjælp af satellitbilleder og flyfotos (IceFrontiers), hvor vi har set på afsmeltning og ændringer i isens udbredelse.

Derudover har vi undersøgt havisens betydning for albedo, energibalance og den termohaline cirkulation (Grønlandspumpen), samt konsekvenser for det globale klimasystem ved afsmeltning. Feedbackmekanismer som positiv og negativ feedback er blevet inddraget, bl.a. permafrostens optøning og havisens afsmeltning.

Et centralt perspektiv i forløbet har været de geopolitiske konsekvenser af klimaforandringer i Arktis, herunder USA’s interesse i Grønland og Donald Trumps udtalelser om området. Dette er blevet sat i relation til råstoffer, strategisk placering og klimaforandringernes åbning af nye sejlruter. For at belyse dette havde vi besøg af Lars Trier Mogensen til en fællestime med de andre ngB hold.

Vi har desuden arbejdet med Grønlands geologi og pladetektonik. Der har været fokus på, hvordan Grønlands geologiske historie hænger sammen med Jordens udvikling.

KERNESTOF

Geodetektiven Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
s. 60-80.

I klimaforskerens fodspor https://www.ikff.dk/u/#
- Permafrost
- Indlandsisens balancer
- Albedo
- Sådan overvåger man klimaet i Arktisk
- Klimaets Balancer
- Fremtidens klima i Arktisk
- Nye sejlruter
- Havisen i Arktisk er vigtig
- Havisen kan påvirke havsstrømme

Geoviden
https://www.geoviden.dk/iskerner-er-et-direkte-vindue-til-fortidens-klima/
https://www.geoviden.dk/turbogletsjer-spiller-hovedrolle-i-massebalancen/

Grønlands geologi viser hele jordens udvikling
https://issuu.com/geoviden/docs/geoviden_gr_nlands_geologi_01_25?fr=xKAE9_zMzMw


SUPPLERENDE
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/groenland-naeste-gang-11802650007


https://www.dr.dk/drtv/se/paradiset-forsvinder_-groenland_523147

https://www.information.dk/indland/2026/01/trump-groenland-hvorfor-egentlig

https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-1/
https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-2/
https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-3/

https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/magisk-mudder-er-en-mirakelkur-ghanesiske-majs-blev-meget-stoerre/

Da liv skabte land


ØVELSER
B_ Hvordan_har_isen_aendret_sig_i_Polhavet.docx
E_Sejlruter.docx
http://icefrontiers-tool.dk/
Navngivning af magmatiske bjergarter .docx
Zakenberg




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kan man leve af sten på Bornholm?

I dette forløb har vi arbejdet med Bornholms geologiske udvikling for at forstå forskellen mellem Nord- og Sydbornholm, blandt andet gennem Tornquist-zonen, landhævning og erosion af gamle bjergkæder.

Vi har undersøgt den geologiske cyklus og arbejdet med de tre hovedtyper af bjergarter: magmatiske, metamorfe og sedimentære, samt lært at genkende og beskrive granit, gnejs, basalt og sandsten. Derudover har vi diskuteret minedrift på Bornholm og vurderet, om det kan være en fremtidig ressource for øen.

Vi har været på feltarbejde på Bornholm, hvor vi besøgte NaturBornholm, Hammerknuden, Opalsøen.

Her observerede vi blandt andet rundklipper dannet under sidste istid, granitbrud, diabasgange og forskelle i landskabet mellem nord og syd. Vi arbejdede også med geologiske processer i praksis og sammenhængen mellem landskabsdannelse og menneskelig udnyttelse af naturressourcer.

Som en del af forløbet har vi set film og arbejdet praktisk med bjergarter, blandt andet gennem øvelser i København, hvor vi identificerede bjergarter fra hele kongeriget på Christianshavn.

Vi har desuden arbejdet med Bornholm som “solskinsø” og som energiø og diskuteret sammenhængen mellem geologi, ressourcer og bæredygtig udvikling.

Kernestoffet har været den geologiske cyklus, pladetektonik og Tornquist-zonen, bjergarters dannelse og klassifikation, istidens landskabsdannelse samt udnyttelse af naturressourcer i et samfundsperspektiv.

KERNESTOF
Geodetektiven Kan man leve af sten på Bornholm 134-155

12.5 Wilsons cyklus og det geologiske kredsløb | NaturgeografiGrundbogen B

Geoviden 2020 https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2020/11/Geoviden_2_2010.pdf

Geologi på Bornholm (Butzbach).pdf

Bjergartscyklus-lektion.pdf

SUPPLERENDE
Marianne Levinsen renoverer Christianshavns Torv  
På jagt efter grundfjeldet   
Spor efter istiderne på det bornholmske grundfjeld
Energi og forsyningspolitisk redegrelse 2025.pdf
Energiø Bornholm
Årlig energistatistik


ØVELSER
Bjergarter fra hele Kongeriget på Christianshavn.docx
Geologi og miner på Bornholm.docx
Bornholm_Feltopgave.docx  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Boserup skov - naturen i forandring

Kulstofkredsløb, landskabsudvikling og naturforståelse

I dette forløb har vi været på ekskursion til Boserup Skov i Nationalpark Skjoldungernes Land, hvor vi har kigget på landskabsforandringer over tid og naturgenopretning. Vi har undersøgt skoven som økosystem og set på dens rekreative værdi samt arbejdet med kulstofkredsløbet, herunder fotosyntese, respiration og menneskets påvirkning af CO₂-balancen.

Vi har arbejdet med, hvordan landskabet i området er formet efter istiden, blandt andet gennem spor fra Litorinahavet, og hvordan processer som isostasi og eustasi har påvirket havniveau og landhævning. Derudover har vi undersøgt kystprocesser som erosion, transport og aflejring samt arbejdet med landskabstyper som stejlkyster og strandenge.

Vi har set på naturgenopretningsprojekter som Dyremose og vådområder og diskuteret, hvorfor og hvordan man genskaber natur for at styrke biodiversitet og økosystemer.

Derudover så vi et genoprettet vandløb (mellem Kattinge sø og Roskilde Fjord), også for at styrke biodiversiteten og fiskenes mulighed for at svømme op i vandløbet.

Turen bestod i observationer og billeder af skovbund, jordbund, stenalderkyst, vandløb og naturgenoprettede områder, som er blevet brugt til at analysere samspillet mellem naturprocesser og menneskelig påvirkning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EKSAMMENSSPØRGSMÅL

1:  Hvorfor er kysten ved Liseleje i evig forandring?

Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.

Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.

Vurder hvordan en havn ved Liseleje vil forandre kyststrækningen og diskuter om det er bæredygtigt at anlægge en havn i Liseleje.


2: Hvordan beskytter vi de danske kyster?

Begrund problemstillingens relevans og aktualitet

Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.

Diskuter fordele og ulemper ved at benytte forskellige typer af kystbeskyttelse ved Hornbæk-kyststrækningen, samt hvilke metoder der kan anses som mest bæredygtige.


3: Hvordan kan klimaet gøre Tuvalu ubeboelig for befolkningen?  

Begrund for problemstillingens relevans og aktualitet.

Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.

Vurder om ferskvand kan blive en begrænset ressource i Tuvalu.


4: Er det naturligt at stillehavsatollerne er ved at forsvinde?

Begrund for problemstillingens relevans og aktualitet.

Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.

Diskuter Tuvalus resiliens over for klimaforandringer.


5: Hvordan påvirker ekstremt vejr atoller i Stillehavet?

Begrund problemstillingens relevans og aktualitet

Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.

Vurder hvordan atollerne bliver påvirket under orkaner og andre ekstremt vejrs fænomener i Stillehavet.  


6: Hvad sker der når havisen smelter i Arktis?

Begrund for problemstillingens relevans og aktualitet.

Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.

Vurder hvad der kan ske klimatisk og geopolitisk i en fremtid, hvor havisen smelter i Arktis.


7: Hvad sker der når temperaturen stiger i Arktisk?

Begrundelse for problemstillingens relevans og aktualitet.

Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.

Kom med konkrete eksempler på hvordan klimaet påvirker Arktisk og hvordan diverse feedback mekanismer spiller ind.


8: Er udvinding af bjergarter fremtiden for Bornholm?  

Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.

Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.

Diskuter hvorvidt udvinding af bjergarter er fremtiden for Bornholm eller om der er andet man kan leve af på Bornholm.


9: Hvordan påvirker Danmarks geologiske udvikling os i Danmark?

Begrund problemstillingens relevans og aktualitet

Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.

Vurder hvordan den geologiske udvikling af Bornholm påvirker befolkningen.



Du skal give en faglig uddybet besvarelse af ovenstående spørgsmål, med inddragelse af nedenstående bilag.
Derudover SKAL du inddrage relevant feltarbejde, laboratoriearbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen, der uddyber og/eller perspektiverer din besvarelse.
Husk også at inddrage andet materiale fra undervisningen i naturgeografi, der kan understøtte din besvarelse – herunder andre figurer du finder relevante.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer