Holdet 2025 ng/d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 ng/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26 - 2026/27
Institution	Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Marie Fibæk
Hold	2025 ng/d (1d ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1: Fra kerne til skorpe
Titel 2	Forløb#0
Titel 3	Forløb2: Energiressourcer - før, nu og i fremtiden
Titel 4	Forløb 3: Vandet omkring os
Titel 5	Forløb 4: Globalt klima - lokale konsekvenser
Titel 6	Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb 1: Fra kerne til skorpe INDHOLD OG FOKUS Jordens opbygning, den geologiske cyklus, interne og eksterne processer, pladetektonik og pladegrænser, landskabsdannelse ved de forskellige pladegrænser, vulkanisme, jordskælv, geomorfologi og den geomorfologiske trekant, kystmorfologi, kystbeskyttelse, det menneskeskabte og menneskepåvirkede landskab. Fokus i forløbet er at eleverne opnår viden om hvorfor Jorden ser ud som den gør, hvilke interne og eksterne landskabsdannende processer der har formet Jordens overflade og stadig former den i dag. At kende til Jordens geologiske byggesten og hvordan disse hele tiden cirkuleres i den geologiske cyklus. Samt at forstå hvordan vi som mennesker både påvirker det naturlige landskab, og hvordan vi kan beskytte os selv mod de naturlige processer. KERNESTOF Jordens og landskabernes processer - Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner - Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer - Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund MATERIALE OG ØVELSER Naturgeografi – vores verden Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kortnum, Anders Teglgaard Kjær s. 193 til s. 194 (ned til afsnittet De geologiske byggesten) s. 212 til s. 215 (ned til afsnittet Glacialmorfologi - læren om) s. 224 (fra afsnittet Kystmorfologi) til s. 230 (ned til afsnittet Sikring af kysten) s. 188 til s. 190 (ned til afsnittet Geologisk tid) s. 197 (fra afsnittet Den pladetektoniske model) til s. 201 s. 202 (fra afsnittet Drivkraft) til s. 203 (til afsnittet Inge Lehmann) s. 202 (kun afsnittet Hotspots) s. 204 (fra afsnittet Vulkaner) til s. 208 (ned til afsnittet Supervulkaner) frakernetilskorpe_dengeomorfologisketrekant.pdf frakernetilskorpe_kystbeskyttelse.pdf frakernetilskorpe_lithosfæren_geologiskecyklus.pdf frakernetilskorpe_vulkaner_magma.pdf DR dokumentar: Fremtidens havnebyer (60 min) https://www.dr.dk/drtv/program/fremtidens-havnebyer_278487 Undersøgelser/feltarbejde/eksperimenter/empiribaseret arbejde ifm. forløbet: Den geologiske cyklus Højdeprofil Pladegrænser og landskabstyper Vulkantyper og magmas viskositet Den geomorfologiske trekant Feltarbejde: Amager Strandpark
Indhold	Kernestof: Afsnit kernetilskorpe_lithosfæren_geologiskcyklus.pdf Øvelse description Vores verden s. 212 - 215 (ned til afsnittet Glacialmorfologi) Lektier til dagens to timer: kernetilskorpe_øvelse3_amagerstrandpark.docx description Lektier til dagens time: image.png systime_kystdirektoratet_kystbeskyttelse.pdf description Kornstørrelsesanalyse: I skal bruge begge dokumenter Opgaven der skal afleveres: frakernetilskorpe_øvelse4_højdeprofil.docx description Lektier: Øvelse til dagens time: description 1d: Efter 4. lektion skal I følge jeres besøgselever til lokale 13, hvor de skal afslutte deres besøg på CG sammen med en fra ledelsen. Mvh. Louise (LS) Lektier til dagens 2 timer: Hej alle kernetilskorpe_vulkaner.pdf description Aflevering description Lektier til dagens to timer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#0
Indhold	Kernestof: Afsnit kernetilskorpe_lithosfæren_geologiskcyklus.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb2: Energiressourcer - før, nu og i fremtiden INDHOLD OG FOKUS Kulstofkredsløbet, olie- og gasdannelse, olieforekomster og oliefælder, energityper, historiske ændringer i energiforbrug, nuværende energiforbrug, strålingsbalancen, drivhusgasser og drivhuseffekten, grøn energi vs. vedvarende energi, energi- og klimapolitik. Fokus i forløbet er at eleverne opnår viden om det globale kulstofkredsløb, om olie og gasdannelse, hvor og hvorfor der opstår olieforekomster nogle stadig og ikke andre, og hvilke konsekvenser øget forbrug af fossile brændstoffer har. Om drivhusgasser og hvad drivhuseffekten er, om vedvarende energi, hvad det er og om det er det samme som grøn energi. Om global og national klimapolitik, den nuværende status og de største aftaler. KERNESTOF Jordens og landskabernes processer - Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold - Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug - FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling MATERIALE OG ØVELSER Naturgeografi – vores verden Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kortnum, Anders Teglgaard Kjær s. 63 (fra afsnittet Oliedannelse) til s. 68 (til afsnittet Olie og pladetektonik) s. 16 til s. 19 s. 20 til s. 21 s. 240 til s. 242 (ned til afsnittet Temperatur) energiressourcer_klimapolitik_fnverdensmål.pdf energiressourcer_kulstof.pdf energiressourcer_nuværendeenergiforbrug.pdf energiressourcer_olie.pdf energiressourcer_vedvarendeenergi.pdf https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-tre-ting-du-skal-vide-om-ny-klimaaftale Undersøgelser/feltarbejde/eksperimenter/empiribaseret arbejde ifm. forløbet: Oliemigration og oliefælder Klimaforandringer nu og i fremtiden: IPCC interactive atlas Energisystemet lige nu og årlige variationer: Energinet HOFOR ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab Forløb om ”Energi og CO2-neutralitet: Vind, sol, bygas og power-to-X
Indhold	Kernestof: energiressourcer_øv2_oliemigration.docx description Lektier til dagens timer energi_pp2_olie_gas.pptx description Lektier til dagens timer: klimapolitik_fnverdensmål.pdf description lex_vedvarendeenergi.pdf description Lektier til dagens time:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 3: Vandet omkring os INDHOLD OG FOKUS Vandets kredsløb, grundvandsdannelse, det danske istidslandskab, jordtype, jordens permeabilitet og porøsitet, nedbørsdannelse, nedbørstyper, ændringer i nedbørsmængde og -mønstre, bæredygtighed, klimatilpasningsløsninger og -metoder. Fokus i forløbet er at eleverne opnår viden om de forskellige dele af vandets kredsløb, om hvordan istiderne formede det danske landskab og hvilke forskelle der er på jordtyper i Østdanmark og Vestdanmark. Om grundvandsdannelse, samt jordtypens betydning for både dannelse og kvalitet af grundvandet. Om nedbør og ændringer i nedbørsmønstre og intensitet i fremtiden og om hvad byer gør for at klimasikre sig især ifm. nedbør på en bæredygtig måde. KERNESTOF Jordens og landskabernes processer - Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer - Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår - Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold - FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling MATERIALE OG ØVELSER Naturgeografi – vores verden Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kortnum, Anders Teglgaard Kjær s. 266 til s. 268 (ned til afsnittet Permeabilitet og porøsitet) s. 251 til s. 252 (ned til afsnittet Forskellige nedbørsformer) s. 252 til s. 253 s. 268 (fra afsnittet Permeabilitet og porøsitet) til s. 272 (ned til afsnittet Vandbalanceligningen) vandetomkringos_istidslandskabet.pdf vandetomkringos_jordtyper_grundvandsdannelse.pdf vandetomkringos_klimatilpasning.pdf vandetomkringos_bæredygtig_udvikling.pdf https://emu.dk/stx/naturgeografi/teori-og-metode/figuranalyse-i-naturgeografi?b=t6-t1096-t3080 Undersøgelser/feltarbejde/eksperimenter/empiribaseret arbejde ifm. forløbet: Figuranalyse Vandet i Danmark: Grundvandsdannelse, jordtype og permeabilitet Feltarbejde Enghaveparken: Klimatilpasningsløsninger og -metoder Eleverne har i forbindelse med forløbet haft FF1 med samfundsfag. Fokus var bæredygtige byer og klimatilpasning. I grupper lavede eleverne feltarbejde på udvalgte lokationer (København/Frederiksberg) og har udført et mindre forsøg om befæstelsesgrad/overfladens permeabilitet.
Indhold	Kernestof: Lektier til dagens time: vandetomkringos_vand_i_dk.docx description Lektier til timen: description Øvelse: Vand og jordtype klimatilpasning1d.pdf description Udviklingen i pris pr. m2 for parcel- og rækkehuse i Københavns Kommune SRP Bellahøj.pdf description Carlsbergbyen.pptx description Skabelon til FF1 om klimatilpasning i København.pptx description Diverse links + materiale Eskelund, Klaus og Gustavussen, Kristian: "Blik på byen", Columbus, 2015..; sider: 150-163 Undersøgelse af byen.pdf description Mere info om klimatilpasning: Afsnit Lektier til dagens time, samt timen d. 27/3 Lektier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb 4: Globalt klima - lokale konsekvenser INDHOLD OG FOKUS Solindstråling og solindstrålingsvinkel, globale temperaturvariationer, årstidsvariation, energitransport i Jordens klimasystem (udlignende mekanismer), det globale vindsystem og havstrømme, demografi, årsager til demografisk udvikling, erhvervsstruktur, landbrugssystemer, jordkvalitet og høstudbytte. Fokus i forløbet er at eleverne opnår viden om globale temperaturforskelle, sæsoner og årsager, om hvordan globale havstrømme og det globale vindsystem er udlignende mekanismer der transporterer varme rundt på Jorden. Om hvordan globalt klima og vejr påvirker lokale og regionale områder forskelligt. Hvad demografi betyder, og hvilke samfundsmæssige og klimatiske forhold der påvirker den demografiske udvikling i et givent område. KERNESTOF Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår - Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre - FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling MATERIALE OG ØVELSER Naturgeografi – vores verden Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kortnum, Anders Teglgaard Kjær s. 240 til s. 246 (ned til afsnittet Luftens tryk og vinde) s. 246 (fra afsnittet Luftens tryk og vinde) til s. 250 (ned til afsnittet Havstrømme) s. 254 til s. 258 s. 260 til s. 263 Andet materiale globaltklima_demografi_landbrug.pdf globaltklima_klimaforandringerne_konsekvenser.pdf globaltklima_breddegrad_længdegrad_ækvator.pdf https://marine.copernicus.eu/da/explainers/why-ocean-important/ocean-currents Undersøgelser/feltarbejde/eksperimenter/empiribaseret arbejde ifm. forløbet: Lagdeling, dybvandsdannelse og havstrømme Lufttryk og konvektionskammer Det globale vindsystem Nedbør på Madagaskar Erosion og skovrydning (Varmekapacitet og varmeledningsevne i hhv. vand og jord, kystklima og kontinentalklima – lavet ifm. NV på GF) (Albedo, overfladens betydning – lavet ifm. NV på GF)
Indhold	Kernestof: globaltklima_øvelse_nedbør_madagaskar.docx description Lektier til dagens to timer: globaltklima_klimaforandringerne_konsekvenser.pdf description eksamensspørgsmål_ngC_udkast.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#5
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb