Holdet 3E DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Å - Master

Holdet 3E DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Å - Master - årsplan (25)
Fag og niveau	Dansk A
Lærer(e)	Steffen Iversen
Hold	2023 DA/E (1E DA, 2E DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Noveller
Titel 2	2. Kunsten at tale godt
Titel 3	3. Serier
Titel 4	4. Det moderne gennembrud
Titel 5	5. Velfærdsstaten - DHO
Titel 6	6. Chatbotterne kommer!
Titel 7	7. Samtaler
Titel 8	8. Myter og eventyr
Titel 9	9. Kampagner
Titel 10	10. Journalistik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Noveller Danskfagligt indhold i grundforløbet Korte fortællinger Forløbet handlede om, hvordan man analyserer og fortolker kortere tekster i dansk på gymansiet. Vi trænede bærlæsning og analyse og fortoilkning med udgangspunkt i følgende begreber: Analyse og fortolkning, Tomme pladser, kortprosaens genretræk, novellens genretræk, billedsprog, semantisk skema, realplan, billedplan, intertekstualitet, fremstilling, komposition, personkarakteristik, korfilmens genretræk, berettermodellen Materiale Thøger Jensen, ”Nu sad det unge par sikkert og så video” (1998) Jesper Wung-Sung, ”De tre veniner” (2000) Jan Sonnergaard, ”Formel B” (2000) Hanne Richardt Beck, “3. tv.” (2005) “Der var engang en jæger” (2015) Kortfilm Noveller Forløbet fortsatte og sammenfattede arbejdet med korte fortællinger i grundforløbet ”I gang med tekster” in: Darger, Begreb om dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2021, s. 9-13 ”Hvad er en novelle?” in: Litteraturhistorien på langs og tværs, 2020, s. 279-294 Edgar Allen Poe, ”Hjertet, der røbede” (1843) Pia Juul, ”Alle kan ro” (2008)
Indhold	Kernestof: Hvad er en novelle. Litteraturhistorien på langs og tværs, 2020.pdf description NB! Vi ses i fysiklokalet! Så skal I endelig-endelig have dansk i jeres 'rigtige' klasse. Det skal nok blive godt! Vi begynder med at bygge bro mellem det, I lavede i grundforløbet - og det vi skal lære de næste to-tre år. Vi taler meget lidt om nove Lektie. Læs "Hjertet, der røbede". Fokus: Hvilken fortæller har novellen? Hvad handler den om? Hvordan hænger fortæller og handling sammen? Opstil en fortolkningshypotese, der viser din overordnede forståelse af teksten, og underbyg den med to citate Oversigt til novellen og kortprosa som genre.docx description Novellens historien, arbejdsspørgsmål.docx description Vi gør opsamlingsarbejdet om noveller færdigt i dag. Husk, at I har en stil, der snart skal afleveres.Lektie: Læs pdf-side 1-5 i "Hvad er en novelle". Fokus: hvordan definerer man en novelle? Hvad er forskellen på klassiske og moderne noveller?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. Kunsten at tale godt Formål Formålet er at arbejde med sprog, kommunikation, retorik og argumentation. Hvad er sprog? Hvordan kommunikerer man vellykket? Hvad vil det sige at argumentere for noget? Formålet er at arbejde med retorikkens funktion og grundlæggende begreber. At arbejde med mundtlig formidling i form af god og dårlig kommunikation på analytisk og praktisk niveau. At opnå kendskab og bruge følgende begreber i arbejdet med tekster: Talerens formål (at informere, underholde eller overbevise) og genrer (den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen) det retoriske pentagram (modellen for kommunikationssituationen: emne, afsender, modtager, situation, sprog og genre), retoriske virkemidler (fx anafor, epifor, retoriske spørgsmål, metaforer), appelformerne (ethos, pathos, logos), Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, underbelæg, rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse), argumentations fire faser (konstaterende, definerende, evaluerende og advokerende), Talens fem forarbejdningsfaser (Inventio, Dispositio, Elocutio, Memoria, Actio) og forskellige argumenttyper (fx ordvalgsargument, ekspertargument, postulat, skræmmeargument). Materiale ”Øvelser til typer af taler og kommunikationssituationen” in: Uddrag fra ”Håndbog til dansk” og ”Sprog i brug”, Systime, iBog ”Øvelse til retoriske stilfigurer” in: Uddrag fra ”Mundtlighed i dansk”, Systime, iBog ”Øvelser til komposition, argumentation og argumenttyper” in: Borup, Ud med sproget, 2007 og ”Begreb om dansk”, Systime, iBog og ”Håndbog til dansk”, Systime, iBog ”Dynamisk argumentation” in: Borup, Ud med sproget, 2007, s. 62-3 ”Vi forstår med både hjernen og hjertet - appelformerne” in: Borup, Ud med sproget, 2007, s. 47-57 TALER Uddrag af Dronningens nytårstale 2020 Uddrag af Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads 2019 Uddrag af Peter Yding Brunbechs mini-foredrag om velfærdsstaten Kronprinsesse Marys tale på Christiansborg Slot den 26. maj 2018 i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag Jens Stoltenberg, ”Tale efter terrorangreb” (24. juli 2011) (Norsk – med danske undertekster) http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=8oPbd9UvZuY Præsident Obama holder tale på Demokraternes konvent i Boston i 2004: https://www.youtube.com/watch?v=eWynt87PaJ0 Fodboldspilleren Nicklas Bendtner efter voldelige episode (2018) Søren Ulrik Thomsen, Det værste og det bedste (2002) (værk) Ca. 50 ns.
Indhold	Kernestof: Øvelser til typer af taler og kommunikationssituationen.docx description Vi skal begynde med et nyt forløb om retorik. Det bliver spændende. Der er ingen lektier. Øvelse til retoriske stilfigurer.docx description Ingen lektier Statsminister Jens Stoltenbergs Utøyøtale.docx description Øvelser til komposition, argumentation og argumenttyper.docx description Aflyst pga. sygdom Lektie: Læs s. 2-6 i dokumentet ”Øvelser til komposition, argumentation og argumenttyper”, så lærer du noget om talers opbygning (komposition) og argumentation. Øvelser i appelformer.docx description Appelformerne tegnet.pdf description Vi taler færdig om argumentation i dansk. Og bagefter ser vi på appelformer. Lektie: Læs Borups tekst om appelformerne. Fokus: Hvad er finest: at bruge logos- eller patos-appel? Hvad er forskellen på logos, patos og etos? Hvad vil det sige at bruge p Helle Borup, Appelformerne.pdf description I dag taler vi om digte. Der er en mening med galskaben. Arbejdet vi laver i dag, danner udgangspunkt for - den tale, I skal lave og holde i morgen! 1E, store grupper.docx description Lektie: Skriv ti sætninger ned om ting/personer/oplevelser, som du godt kan lide ved livet. Det kan være de største ting, det kan være de mindste ting.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Serier Tv-serier i dansk Formål Formålet med forløbet om tv-serier er todelt: forløbet skal genopfriske den analytiske tilgang og de grundbegreber, som vi bruger generelt i dansk, når vi arbejder med fiktion, dvs. skabe nysgerrighedover for at viden og analyse kan give en større kunstoplevelse og dannelse. Og desuden skal forløbet give et indblik i tv-serien som særligt moderne mediemæssigt fænomen, herunder undersøge genretræk, fiktionskoder og stiltræk, tematiske forhold, personkarakteristik og kompositionsanalyse. Materiale Niels Pedersen, ”Antihelte, vampyre og kæderygning: Da tv-serier blev finkultur”, Børsen, 3.10.2013 Udleverede handouts (Frit efter P. H. Hansen, Tv-serier, 2012, s. 8-13, s. 26-33, s. 130-161) Poul Henriksen, Tv-serierDK, 2013, s. 66, 71, 72, 78-79, 81-82 Korte uddrag (”citater”) af følgende tv-serier: ”Sex and the city” (intro-del) ”True blood” (intro-del) ”Forbrydelsen” (S1E1, 00:00-12:00) ”The Sopranos” (S1E18 “Tony forsøges myrdet”, 22:00-27:00) ”Band of Brothers” (S1E1 ”Bagholdsangreb”, 22:00.27:00) Hele afsnit: ”Klovn” (S3E5 ”Thors øje”) ”The Walking Dead” (S1E1) (3. VÆRK) Stil: DR, Huset (S1E1) (2023) ca. 30 ns.
Indhold	Kernestof: Tv-serier i dansk. Kompendium.pdf description Tak for jeres indsats sidste gang med at holde taler. Vi har nu afsluttet vores forløb om retorik, om at tale godt. I dag skal vi begynde et forløb om tv-serier. Det skal nok blive godt! Vi fortsætter vores forløb om tv-serier. Skam.pptx description Skam. Tv-serier. Gruppearbejde.docx description Vi fortsætter tv-serie-arbejdet. Lektien: Du skal se et afsnit af en tv-serie som lektie! Sweet! klassen bliver inddelt i fire grupper, der hver skal se første afsnit af en af de fire sæsoner af tv-serien Skam som lektie. Se i dokumentet "1E, Matrix DRTV - Skam: I DRTV - Skam: II DRTV - Skam: III 1E, Matrix om Skam.docx description DRTV - Huset: Velkommen ven! Vi fortsætter med tv-serier. I dag skal vi lære om de virkemidler, man bruger for at skabe effekt og spænding. Lektie: Læs om de dramaturgiske virkemidler pdf-side 10-15 i kompendiet. The Walking Dead (2010-2022) KORT gruppearbejde á seks personer.docx description I dag skal vi arbejde med et helt tv-serie-afsnit. Ingen lektier.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4. Det moderne gennembrud Det moderne gennembrud Formålets formål vat en introduktion til realismen og den fremkomst under Det moderne gennembrud (1870-1890). Realismens mange underkategorier var naturalisme (Amalie Skram), kritisk realisme (Pontoppidan) og impressionisme (Herman Bang og evt. J. P. Jacobsen). Vi så på Det moderne gennembrud d fra de tre K’er: kirke, klasse og køn – med hovedfokus på køn. Vi byggede desuden bro til det efterfølgende DHO-forløb om velfærdsstaten ved at arbejde med folkelig realisme og socialrealisme Materiale ”Det moderne gennembrud” (uddrag) in: Barbara Kjær-Hansen et al., Litteraturhistorien på langs og tværs (iBog) ”Hvad er realisme?”, s. 8-13 in: Auring og Svendsen, Realismer, modernismer, Systime, 2011 Henrik Pontoppidan, ”En Vandringsmands” (1887) ”Impressionismen og Herman Bang” in: Brug litteraturhistorien, Systime, iBog Herman Bang, ”Impressionisme. En lille replik”, 1890 Herman Bang, ”Pernille” (1880) (uddrag) Ibsen, Et dukkehjem, 1879 (3. akt) ”Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde” og ”Sammenbrudslitteratur – det moderne gennembruds kvinder” fra Litteraturens veje, Systime, iBog Amelie Skram, Af ”Constance Ring” (1885) (uddrag) Christoffer-Wilhelm Eckersberg, "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820 Bertha Wegmann, "Portræt af Jeanna Bauck", 1881 Pontoppidan, En stor Dag, 1891/1899 (analyse i prøve) J.P. Jacobsen, To Verdener, 1879 Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945) in: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime iBog
Indhold	Kernestof: Hvad er realisme. Auring og Svendsen, Realismer, modernismer, Systime, 2011.pdf description Det moderne gennembrud. Køn, Kirke og klasse.pptx description Vi gør arbejdet med serier færdigt (I får 20 min. til at lave en kort fremlæggelse om jeres emne, før I skal præsentere jeres tanker i grupperne), og så påbegynder vi et nyt forløb om litteraturen i det såkaldte "moderne gennembrud". Lektie: ”Intro t Intro til Det moderne gennembrud.pdf description Pontoppidan, En Vandringsmand.pdf description Vi fortsætter med Det moderne gennembrud. I dag fokuserer vi på realismen, både som kunstnerisk norm og skrivestil. Ingen lektier. Vi holder en prøve om Pontoppidans (kritiske) realisme. Som lektier skal du læse dine noter fra modulet i mandags - og du skal have godt styr på, hvad realisme er. Jeg vedhæfter også nogle dokumenter som frivillig lektie. Jeg vil klart anbefale minim Skrivestil og sprog, Det moderne gennembrud.pdf description Portræt af Henrik Pontoppidan.pdf description Et dukkehjem Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde. Litteraturens veje.docx description Mande- og kvinderoller til debat.docx description 1E makkerpar og grupper april 2024.pdf description Lektie: Læs uddraget af Henrik Ibsens teater-stykke ”Et Dukkehjem”. Fokus: Find tre citater fra teksten, der siger noget om Nora og Thorvald Helmers ægteskab. Ibsen, Et dukkehjem, 1879.docx description Constance Ring (hos præsten).pdf description Vi ser fortsat på kvinders vilkår under Det moderne gennembrud. Lektie: ”Amalie Skrams realismer” in: Litteraturens genveje, Systime, iBog. Fokus: Hvem er Amalie Skram? Hvordan forløb hendes liv? Hvad handler romanen Constance Ring om? På hvilken måd Amalie Skrams realismer.docx description J.P. Jacobsen, To Verdener, 1879.pdf description Folkelig realisme og socialrealisme.docx description Vi bygger bro mellem forløbet om Det moderne gennembrud og vores næste forløb om Velfærdsstaten. Og så taler vi om den kommende stil.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	5. Velfærdsstaten - DHO Velfærdsstaten - DHO Forløbet arbejdede med realistisk litteratur i det 20. århundrede, der omhandler sociale og kulturelle forhold, der knytter sig til velfærdsstatens forskellige udviklingstrin fra 1930'ernes første store socialereformer, til den store velstandsstigning i 1960'erne og 1970'erne til reformerne i 1990'erne og den efterfølgende udvikling henimod en såkaldt 'konkurrencestat'. Vi arbejdede med socialrealismen (Martin Andersen Nexø og Harald Herdahl), nyrealisme (Anders Bodelsen), bekendelselitteratur (hverdagsrealisme og psykologisk realisme hos Vita Andersen), til 1990'erne rå eller 'dirty realisme' hos fx Jan Sonnergaard til en den samfundskritiske realisme hos Asta Oliva Nordenhof og Yahya Hassan i 2010'erne ("generation etik") Materiale ”Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)” in: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime iBog ” Nyrealisme (1965-1980)” in: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime iBog ”1970’erne: Krise og politisk aktivisme” in: Brug litteraturhistorien, Systime, iBog ”Portræt af Jan Sonnergaard” (uddrag) in: Systimes danskredaktion, Danske forfattere, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015: https://danskeforfattere.systime.dk/?id=55 Martin Andersen Nexø. Murene (1928) Herdal, Før jul (1933) Anders Bodelsen, Signalet (1965) Lise Reinau, Herlev (1966) Vita Andernsen, Søndag (1977) Vita Andersen, Hvad tror du jeg tror (1977) Jan Sonnergaard, DIG VIL JEG SGU DA SKIDE PÅ (2000) Asta Olivia Nordenhof, når man er vokset op med vold og sex (2013) YAHYA HASSAN, BARNDOM (2013)
Indhold	Kernestof: J.P. Jacobsen, To Verdener, 1879.pdf description Folkelig realisme og socialrealisme.docx description Vi bygger bro mellem forløbet om Det moderne gennembrud og vores næste forløb om Velfærdsstaten. Og så taler vi om den kommende stil. Nexø, Murene, 1918.pdf description Holdet 1E EN. 11-22 marts. Lectio - Ingrid Jespersens Gymnasieskole.pdf description Herdal, Før jul.pdf description Arbejdsspørgsmål til Før jul.docx description Da vi ikke har et stort lokale, mødes vi kl. 12 i kantinen. Nyrealisme.docx description Hvad er nyrealisme og politisk realisme.docx description Vi gennemgår jeres arbejde med "Før jul". Alle spørgsmål skal være besvaret. Bodelsen, Signalet.pdf description Vi skriver på jeres stil i denne time. Jeg hjælper alle til at få afleveret stilen. 1970'erne Krise og politisk aktivisme.docx 1970'erne Krise og politisk aktivisme.docx Andersen, Hvad tror du jeg tror.pdf description Vi ser på realismen i 1970'erne. Vi afslutter dog kort arbejdet med Bodelsens "signalet", som vi talte om sidst. Portræt af Jan Sonnergaard.docx description Sonnergaard, DIG VIL JEG SGU DA SKIDE PÅ, 2000.docx description Lyrikporten - Asta Olivia Nordenhof Yahya Hassan: YAHYA HASSAN (2013) Asta Olivia Nordenhof, når man er vokset op med vold og sex.docx description YAHYA HASSAN, BARNDOM.docx description 1E DHO GRUPPER.docx description NB! NYE ÆNDRINGER: vi har fået et lokale - nemlig KEMI, så der ses vi kl. 12. Hvad er danskfaget.docx description Hvad er historiefaget.docx description Velfærdsstaten. Kompedium.pdf description Velfærdsstaten, DHO, opgaveformuleringer.docx description Så får I den sidste information før DHO-start. Lektie: læs dokumentet "Hvad er danskfaget og historiefaget. En kort opsummering" (OBLIGATORISK). Hvis du vil mere i detaljer, kan du læse de to separate dokumenter "Hvad er danskfaget" og "Hvad er histo Hvad er danskfaget og historiefaget. En kort opsummering.docx description Hvad er DHO. Kravene til DHO.docx description Formalia. DHO. Den korte version.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6. Chatbotterne kommer! Formål Forløbet omhandlede den nye sprogmodel, ChatGPT (https://chatgpt.com/auth/login). Vi brugte sprogmodellen igennem hele forløbet med en række forskellige øvelser, herunder Turingtest med ChatGPT. Vi lærte at give den ordrer ("prompte") og forholde os kritisk til dens svar og dens 'hallucinationer'. Vi talte om teknologi og menneske, kunstig intelligens, teknologibegejstring, teknologipessimisme, dystopi, robotter, science fiction, transhumanisme Materiale H. C. Andersen, ”Jernbanen” (1842) Marinetti, Futurismens manifest (1909) (uddrag) Peter Seeberg, Patienten (1962) Kasper Fast, ”Kunstig intelligens kan spare dig tid i hverdagen”, Berlingske d. 28. juli 2023 ”Transhumanisme – Det nye menneske” in: Sparsø, Teknologi og filosofi 2, s. 77-79, 82, 95 ”Den transhumanistiske erklæring” (1998/2002) Kasper Lippert-Rasmussen, ”Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?” (2002) Georg Mathisen, Skal robotter have ‘menneskerettigheder’? Videnskab.dk, 26.2.2020 Kaspar Colling Nielsen, Mount København (2010) (uddrag) Olga Ravn, De ansatte (2018) (uddrag) ”Mundtligt og skriftigt sprog” in: Darger, Begreb om dansk, 22014, s. 123-129 Søren Ulrik Thomsen, Det værste og det bedste, 2002 (VÆRK)
Indhold	Kernestof: Chatbot. 2E. 1. modul.docx description Hej 2E! Så er ferien slut, og jeg glæder mig til at se jer igen! Vi skal begynde nyt forløb om chatbot - det bliver spændende. Chatbot. 2E. 2. modul.docx description Kunstig intelligens giver skolerne eksistentiel sved på panden.docx description Steen Steensen Blicher, Præludium (1838).docx description Vi skal fortsat arbejde med chatbotten. Vi gennemgår jeres arbejde fra sidste modul - og så fortsætter jeg samtalerne med jer individuelt. Chatbot. 2E. 3. modul.docx description Turingtest. Samtaleøvelse med chatbotten.docx description Vi mødes i lokale 5A! Chatbot. 2E. 4. modul.docx description Olga Ravn, De ansatte. Vidneudsagn 31.docx description Olga Ravn, De ansatte, 2018.pdf description I dag ser vi på menneskets forhold til teknologi - og robotter! Læs Peter Seeberg, ”Patienten”. Fokus: Peter Seeberg, Patienten (1962).docx description Chatbot. 2E. 5. modul.docx description Skal robotter have menneskerettigheder.docx description I dag skal vi debattere fordele og ulemper ved chatbotten...Lektie: Kunstig intelligens kan spare dig tid i hverdagen og Stjerne-professor advarer mod chatrobotter. Stjerne-professor advarer mod chatrobotter- Vi får at vide, de er uundgåelige. Men vi skal kæmpe imod.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	7. Samtaler Formål Vi arbejdede med samtaler både i hverdagen og i litteraturen. Vi øvede os i at forstå forskellige træk ved samtaler, herunder undertekst, humor og sproghandlinger, og vi trænede analyse af samtaler. • Sproget er menneskets vigtigste kommunikationsmiddel. • Tavshed er sprogets fundament – og derfor også en slags kommunikation. • Samtale er menneskets mest almindelige form for kommunikation. • Samtale foregår mellem flere talende på samme tid og ved at de samtalende skifter roller undervejs. • Formålet med samtaler i hverdagen er ofte af social karakter, og indholdet vil derfor oftest være præget af uformelle hverdagsoplever og hverdagstanker. • Samtalen er i sin oprindelse mundtlig. • Skriftsproget kom senere og er mere standardiseret (”standardsprog”) • Mundtligt sprog er karakteriseret ved at være her og nu. Den vellykkede samtale overholder flg. overordnede principper: Samarbejdsprincippet: • Hold dig til emnet (relevans) • Sig kun det nødvendige (omfang) • Giv plads/send stafetten videre (turtagning) • Udtryk dig klart • Tal sandt Høflighedsprincippet: • Vær hensynsfuld • Vær positiv • Søg enighed • Undgå at kritisere Vigtige begreber Talesprog, skriftsprog, blandingsgenrer (herunder SMS-sprog og sprog på SoMe med gruppesprog og medialekt), Standardsprog, Dialekt, Sociolekt, Medialekt, Gruppesprog, undertekst, Samarbejdsprincippet, Høflighedsprincippet, Samtaletyper (Formel, Uformel, Asymmetrisk, symmetrisk), facework, at tabe ansigt, front stage, backstage, optoning, nedtoning, sproghandlinger (Regulerende, Informerende, Følelses- og holdningsudtrykkende, Samtalestrukturerende, Rituelle) Materiale Lasse Winther Jensen, ” En skriftløs verden”, Weekendavisen, 3.9.2024 ”Mundtligt og skriftligt sprog” in: Darger, Begreb om dansk, s. 123-129 ”Samtaletyper” (Grundbog til dansk - på de gymnasiale uddannelser, Systime, iBog, 2012) ”Pacing/dispacing” in: Zander Hagen, Sprog og tale, 2016, s. 110 ”Samtalepartneren som submissiv, assertiv, aggressiv” in: Zander Hagen, Sprog og tale, 2016, s. 116 ”Høflighed og facework” in: Lassen, sprog i brug, Systime iBog, 2012 Scheuer, Sprog er handling, DLF, 2009, s. 6-16, 30-34 ”Andres og Sebastian taler om. Musik” (dialog) ”Politiafhøringer” (2007) (fra antologien til Darger, Begreb om dansk) Hemingway, Noget holder op, 1924 Klip fra den svenske film "Adam & Eva" (1997) (Måns Herngren Klip fra Blinkende lygter (2000) (Instruktør: Anders Thomas Jensen) The Talk, Will Smith & Chris Rock (2024): https://www.youtube.com/watch?v=_HML6UYYF-I Aksildsen, “Et dejligt sted” (1996)
Indhold	Kernestof: Livet i velfærdssamfundet. Ideer til selvvalgte værker.docx description Samtaler. Opgaver til modul 1.docx description Mundtligt og skriftligt sprog. Darger, Begreb om dansk.pdf description Andreas og Sebastian snakker om musik.pdf description Undertekst.jpg description Vi skal i gang med et nyt forløb. Og så siger jeg lidt om jeres næste værk-læsning. Politiafhøringer, 2007.pdf description Samtaler. Opgaver til modul 2.docx description Vi fortsætter arbejdet med samtaler. Samtaler. Opgaver til modul 3.docx description Scheuer, Sprog er handling, DLF, 2009, s. 6-16, 30-34.pdf description Vi begynder med at gennemgå hovedpointerne fra mandags-modulets arbejde med facework og ansigtstab. Når vi har samlet op, går vi i fælledparken og laver øvelser om sproghandlinger. Hemingway, Noget holder op, 1924.pdf description Samtaler. Opgaver til modul 4.docx description Bogklub. Livet i velfærdssamfundet.docx description Selvvalgte værker. Livet i velfærdssamfundet. 2E.docx description Alle skal have læst deres bog til i dag! NB! Vi mødes i lokale 2B! Vi begynder med at gennemgå jeres arbejde med Hemingway sidste gang. Før det skal vi se et lille klip fra "Blinkende lygter" og tale om en mærkværdig samtale. Til sidst taler vi om "Et dejligt sted", som I skal forberede jer på ved at læse den som le Aksildsen, Et dejligt sted, 1996.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	8. Myter og eventyr Formål Formålet med forløbet var at give indsigt i myter og eventyrs betydning på tværs af kulturer og tider. Gennem arbejdet med genrekendskab undersøgte vi kendetegn ved myter, sagn og eventyr, herunder deres strukturer, motiver og tematikker. Forløbet skabte forståelse for, hvordan disse fortællinger afspejler samfund, værdier og verdenssyn, samt hvordan eventyrlige og mytiske træk kan blive bearbejdet i fx moderne litteratur – i vores tilfælde ’fantastisk litteratur’. Fokus i vores analyse og fortolkning af fx eventyrlige tekster var på symbolik, tematik, komposition og budskab (fx morale). Som en del af forløbet arbejdede vi med metode og læsestrategier i dansk. Materiale ”Myte, sagn, legende” in: Textanalyse, Systime, iBog ”Folkevisens flade personer og voldsomme temaer” in: Rangvid et al., Brug litteraturhistorien, 2014, Systime, iBog ”Ridderviser og trylleviser: en farlig overgang” in: Rangvid et al., Brug litteraturhistorien, 2014, Systime, iBog ”Den mytiske tekstverden” in: Johannes Fibiger, Den litterære virkelighed. Dansklærerforeningens forlag 2019, s. 36-47 ”Eventyrets fortælleregler” in Textanalyse, Systime, iBog, 2012 ”Eventyr” in Textanalyse, Systime, iBog, 2012 Anonym, Ridderens runeslag Bibelen, Første Mosebog, ”Verden skabelse” + ”Adam og Eva” Nordisk mytologi, ”Skabelsen” (fri gendigtning af Samantha Olesen) Rigveda, ”Skabelsen” Verdens skabelse ifølge Huaianzi (kinesisk skabelsesberetning) (de fire skabelsesberetninger er alle taget fra Fibiger, Den litterære virkelighed. Dansklærerforeningens forlag, 2019) Peter Adolphsen, ”De spredte knogler” (1996) ”Vaskemidler og sæbepulver” in: Roland Barthes, Mytologier (1957) ”Rødhætte” in: Garner, Politisk korrekte eventyr, Ashehoug (1995) Charlotte Weitze, ”Biller” (1996) H.C. Andersen, Tepotten (1862) Tepotten. En biografisk læsning Tepotten. En ideologikritisk læsning Tepotten. En kønskritisk læsning Tepotten. En postkolonial læsning Tepotten. En psykoanalytisk læsning (alle læsestrategier er taget fra Litteraturens veje, iBog, Systime: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=768) Eleverne arbejdede med følgende digte af Morten Søndergaard: Suveræn Atlas Et stort dyrs Bier dør sovende Tag et skridt Kirsebærtræet Universet leger Flere og flere danskere Bøjningsformer Tak Morten Søndergaard, Ordapoteket (2010) - VÆRK Klassen deltog i en heldags myteworkshop med digteren Morten Søndergaard.
Indhold	Kernestof: Hej 2E! Opgaver til modulet den 23.9.2024. Myter og eventyr.docx description Myter og eventyr. Opgaver til modul 1.docx description Læs lektien og gys! Opgaver til modulet den 2.10.2024, 2E.docx description Ridderens runeslag.docx description Læs lektien. Den er den samme vise, som I arbejdede med i sidste uge. Fire skabelsesberetninger. Fra Den mytiske tekstverden.pdf description Opgaver til modul 3. 3E. Myter og eventyr. docx.docx description Myter og eventyr. Det overordnede.pptx description Så skal vi lære om myter. Deep shit. Læs s. 36-39 i ”den mytiske tekstverden”. Det er fedt og højpandet. Den mytiske tekstverden.pdf description Opgaver til modul 4. 2E. Myter og eventyr.docx description GAULTIER DIVINE I JeanPaulGaultier Peter Adolphsen, De spredte knogler, 1996.docx description Vi begynder med, at I får 15 minutter til at færdigøre jeres arbejde med skabelsesberetninger... Eventyr in Textanalyse, Systime, iBog, 2012.docx description Brødrene Grimm, Bidronningen.pdf description Vi prøver at arbejde mere med eventyrets og dets mange undergenrer og strukturer. Jeg skal gå til en del møder undervejs i modulet pga. karaktermøder, men jeg vil også være der i modulet, så jeg kan godkende jeres besvarelser undervejs. Når jeres bes Metoder i dansk. Læsestrategier.pptx description H.C. Andersen, Tepotten, 1862.docx description Tepotten. En biografisk læsning.docx description Tepotten. En psykoanalytisk læsning.docx description Tepotten. En nykritisk læsning.docx description H.C. Andersens Theepotten, matrix i 2E.docx description I dag skal vi lære om kunsteventyr. Ja, de er jo meget berømte i Danmark pga. H. C. Andersen (som I ved fra sidste uges arbejde). Ham skal vi læse - men på flere måder. Men først gennemgår de væsentligste pointer om eventyrs forskellige genrer. Weitze, Biller.pdf description Vi slutter forløbet om myter og eventyr af med at læse et moderne eventyr. Men først skal du have læst din 'metode' fra i går færdig - og du skal være KLAR! til at fremlægge i matrixen...
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	9. Kampagner Kampanger Forløbet var et innovationsforløb, hvor eleverne skulle lave en kampagne med udgangspunkt i viden om retorisk og retoriske virkemidler, der knytter sig til overbevisende kampagner. Som en væsentlig del af forløbet lærte eleverne også at analyse og fortolke kampagner. Forløbet var et tværfagligt innovationsprojekt med biologi, der omhandlede ønsket om at reducere forbruget af antibiotika. Materiale Darger, Begreb om dansk, s. 31-34 ("kommunkationssituationen") ”Vi forstår med både hjernen og hjertet - appelformerne” in: Borup, Ud med sproget, 2007, s. 47-57 "Minervamodellen" "AIDA-modellen" "Hvad er en kampagne?" (Lærerens egne noter og https://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=185 ) Kræftens Bekæmpelse, Help a Dane, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=NTrPu9xQyMQ&t=227s Kreativ destruktion og fertilitetskampagne fra Københavns kommune (2015/2018) in: Innovation C, Systime, iBog Leger Uten Grenser, Derfor er antibiotikaresistens dødsskummelt, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=-8S6Vg0STxc Statens Seruminstitut, Brug mig med omtanke, 2027: https://www.youtube.com/watch?v=UEQzEaOtdQw
Indhold	Kernestof: Det retoriske pentagram.pdf description Nudging – en kampagnestrategi .docx description Hvad er en kampagne.docx description Minervamodellen.docx description DO IT FOR MOM (Do it for Denmark 2) \| Spies Rejser I dag ser vi på, hvad en kampagne er. Appelformerne tegnet.pdf description Help a Dane Analysespørgsmål til kampagnen Help a Dane.docx description Vi arbejder videre med kampagner. I er inddelt i tre grupper med hvert jeres lokale, som jeg nemmere kan hjælpe jer. Kreativ destruktion.docx description Hvorfor og hvad er innovation.docx description I dag skal vi forstå, hvad innovation er. Mød op i følgende grupper og i følgende lokaler:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	10. Journalistik Formål Vi lærte at genkende og analysere de forskellige nyhedsgenrer med fokus på nyhedsartiklen og reportagen, herunder artikler der gør brug af den fortællende journalistiks virkemidler, herunder featuren, new journalisme gonzo-journalistik. Eleverne lærte om nyhedskriterierne, nyhedstrekanten og journalistisk layout, og at kunne skelne mellem fakta- og fiktionskoder, og i arbejdet med reportagen og den fortællende journalistik lærte eleverne at udpege litterære virkemidler og brug af litterære og subjektive udtryksformer i journalistikken. Vigtige begreber Nyhedstrekanten, nyhedskriterier, journalistisk layout, herunder rubrik, manchet, brødtekst, nyhedsgenrer, herunder nyhedsartikel, reportagen, fortællende journalistik (bl.a new journalism og gonzo-journalistik), fakta- og fiktionskoder (litterære virkemidler) Fortællerforhold som virkemidler (fortælletype, fortællemåde, synsvinkel: 1. personsfortæller, 3. personfortæller, personalfortæller, observerende fortæller, skiftende fortællersynsvinkel, alvidende fortæller, upålidelig fortæller, indre syn, ydre syn, medsyn, bagudsyn, den berettende, sceniske og beskrivende fortællemåde) Materiale Uddrag fra ”Journalistik, når tekster vil informere” in: Darger, Begreb om dansk, 2020, s. 191 ”Avisjournalistik” in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015 ”Genrer i journalistik” in: Henrik Poulsen, Grundbog til dansk, iBog, 2020 ”Den klassiske nyhedsartikel” in: gymdansk.dk – besøgt 16.11.2024 ”Tilstræbt objektivitet og vinkling” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022 ”Avisjournalistik” in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015 ”Tv-nyheder” in: Textanalyse, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2012 ”Opinionsgenrer” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022 ”Reportagen 2” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022 ”Fortællende journalistik” in: Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Ruby Tolstrup, Dansk i tiden. Grundbog, Systime, Første udgivelsesår 2022 ”Featuren” in: Textanalyse, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2012 Artikler m.m.: Lotte Højstrøm, ”Kæmpe juletræ er væltet ned over storcenters P-plads: Nåede kun at stå to dage” JydskeVestkysten, 16.11.2024 TV-avisen på DRTV: https://www.dr.dk/drtv/serie/tva_358871 (vi analyserede en hel udsendelse kl. 18.30 fra den forrige aften) VÆRK ”Samuraisværd, sabler og salonrifler: Sydøstjyllands Politi har fået indleveret hundredvis af ulovlige våben”, LokalAvisen, 19.11.2024 Louise Skov Andersen, Jeg har hørt om en, der blev tacklet så hårdt, at hun tissede i bukserne, Politiken, 15.04.2011 Michael S. Lund: På computer-kirkegården hoster børn blod. Politiken/Lnd.dk, 2008 Pernille Stensgaard, Mavefornemmelser, Weekendavisen, 9.10.202 Flott, Laursen og Sønnichsen, ”Som om solen kom for tæt på”, Jyllandsposten, 05.11.2004 Johannes V. Jensen: "Arbejderen". I: "Journalisten Johs. V. Jensen", Ajour, 2002 Eksamensøvelse: Ritzaus Bureau, "Gammelt tv starter skolebrand i Midtjylland" (2012) Morten Sabroe, ”Ildkuglen i fjernsynet” (1994) ca. 70 ns.
Indhold	Kernestof: Journalistik, Modul 1.docx description Vi begynder på et nyt forløb om journalistik. I er inddelt i tre grupper med hvert jeres lokale, så jeg nemmere kan hjælpe jer. Mød op i jeres lokale kl. 13.50 - og begynd at arbejde med teksten "Journalistik, Modul 1", så kommer jeg rundt og hjælper Journalistik. Modul 2.docx description I dag ser vi på tv-nyheder. Journalistik. Modul 3.docx description Hej 2E! Dagens opgave, 2E, HIS, 22.11.2024.docx description Journalistik. Modul 4.docx description I dag skal det handle om reportage-genren. Og der er faktisk lektier for. Læs reportagen ”Jeg har hørt om en, der blev tacklet så hårdt, at hun tissede i bukserne” og besvare følgende spørgsmål: Louise Skov Andersen, Jeg har hørt om en, der blev tacklet så hårdt, at hun tissede i bukserne.docx description I dag skal vi tre ting: 1) skrive vores reportage færdig (og læse den højt i små grupper), 2) have stil tilbage, og 3) evaluere danskundervisningen. Som lektie skal I have besvaret spørgeskemaet om danskundervisningen. Journalistik. Modul 5.docx description I dag skal vi arbejde med 'fortællende journalistik'. Den mest kreative - og ganske ofte - mest 'subjektive' form for journalistik. Journalistik. Modul 6.docx description Lektie: Læs Johannes V. Jensen, Arbejderen, 1906. Det er en svær tekst – både fordi den er skrevet af en dygtig, kreativ forfatter (for mere end 100 år siden!) og fordi Johannes V. Jensen prøver at beskrive en lille hverdagshændelse i New York i 1906 Johannes V. Jensen, Arbejderen, 1906.docx description Vi afholder prøve i dansk. Prøven handler om journalistik. Så du skal have styr på forløbet om journalistik. Lektie: genlæs de begreber, som du har lært undervejs i forløbet, herunder især forskelle i genrer og fakta- og fiktionskoder. Her er de mest kendte julesalmer.docx description Vi holder lidt dansk juleafslutning. Fordi det snart er jul. Glædelig jul! ...men først får I jeres prøve tilbage... NB! Vi mødes i 5A! Hvordan man skriver en debatterende artikel.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb