Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Å - Skabelon kursus adm medarbejdere
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Ernada Høgh, Hanne Gouldmann, Jeanette Jepsen, Karina Wollesen, Søren Thorn, Thomas Prüsse
Hold 2024 ks/q (1q ks/HI, 1q ks/re, 1q ks/sa, 2q ks/HI, 2q ks/re, 2q ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dem og os - historisk forløb
Titel 2 Social retfærdighed i kristendom og islam
Titel 3 Demokrati og magt
Titel 4 Imperialisme og afkolonisering
Titel 5 Holocaust
Titel 6 Økonomi
Titel 7 Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dem og os - historisk forløb

Dem og os - Historisk overblik - kulturmøder

Et forløb med særlig fokus på europæisk historie og videreførelsen af den kulturelle arv fra oldtiden. Forløbet har bl.a. til formål at vise eleverne nogle af historiefagets forskellige tilgange og metoder (se ”fagbegreber i fokus” nedenfor). Gennem forløbet har der været stedvise nedslag i, og dermed fokus på, kulturmøder (hhv. korstogene, europæisk opdagelse af Amerika.

# Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

# Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

# Materiale:
- Gudbjerg-Hansen, Larsen & Lavtsen; Flere sider af KS (2. udg.); s. 26-28, 34-39, 40-61, 67-79)

# Kilder:
- Pave Urban 2.s tale i Clermont (1095)
- Ibn al-Athir om korstogene (ca. 1200)
- Christoffer Columbus’ beskrivelse af indianerne (1493)

# Fagbegreber i fokus:
- Kilder
- Kildekritik
- Kollektiv erindring
- Historiebrug
- Periodisering
- Brud/kontinuitet
- Aktør/struktur

# Nøgleord i temaet
- Kulturmøder
- Antikken (Grækenland, Hellas, Romerriget, bystat)
- Republik
- Demokrati
- Monarki (enevælde, konstitutionelt monarki)
- Middelalder (korstog, feudalisme)
- Reformation (Martin Luther)
- Nationalstat (nation, stat, nationalisme, grundloven)
- Renæssancen
- Oplysningstiden (revolution, ideologi, liberalisme, konservatisme, socialisme)
- Industrialisering (industriel revolution, dampmaskinen, urbanisering)
- Verdenskrigene (ideologi, imperialisme, nationalisme)
- Den kolde krig (ideologi, NATO, kommunisme, FN)
- Globalisering (9/11, Danmarks krigsdeltagelse, indvandring)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Social retfærdighed i kristendom og islam

Det første enkeltfaglige forløb i religion omhandler problemstillingen social retfærdighed i kristendom og religion.

Indledningsvist introduceres til religionsfaget og centrale metoder og begreber, fx indefra/udefra, Smarts dimensioner, myte, kult, ritualer (herunder overgangsritualer og kultdrama)
Vi arbejder med kristendommens grundmyte og centrale myter, ritualer og dogmer med fokus på næstekærlighed og diakoni.
Yderlige centrale begreber er det dobbelte kærlighedsbud, diakoni, kristi dobbeltnatur, frelse, synd og nåde.
Vi arbejder med islam i den formative periode og centrale ritualer og dogmer med fokus på social retfærdighed. Vi har lavet analyse af ritualerne (De fem søjler) med særligt fokus på hajj, arbejdet med sharia i et formativt og nutidigt, dansk perspektiv, og tolkninger af sharia ud fra Hjärpes model med tørklædedebatten som eksempel.

Vi har læst følgende tekster (findes samlet i kristendomskompendiet)
Skabelsesberetningerne (Genesis 1 og 2)
De ti bud og Bjergprædiken
Jesu dåb synoptisk, illutration fra Menneskesønnen, beskrivelsen på folkekirkens hjemmeside og i ritualbogen
Den barmhjertige samaritaner
Verdensdommen
Passionshistorien i Markusevangeliet
Pinseunderet


Tekst til Islam: Grundbogen til Religion s. 92-118
Vi har set uddrag fra Muhammad - The last prophet (Den første åbenbaring)
Vi har læst Fortællingen om Muhammeds åbenbaring af Kåre Bluitgen, tekst 2 i Grundbog til Religion C
Åbningen, Sura 1, 1-7 (tekst 3 i Grundbog til Religion C)
Tekst 4: Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på en sekulær islam og Tekst 5: Hizb ut-Tahrirs mål, s. 114-115 i Grundbog til Religion C.
Vi har læst teksterne 60-65 med holdninger til tørklædet i Danske Verdensreligion, s. 214-234
Tekst 5: Profetens autoritet og Tekst 6: Profetens himmelfærd fra Forman: Muslimernes religion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Imperialisme og afkolonisering

Forløbet fokuserer på forklaringerne på europæernes ønske om udvidelse af territorium. Vi kigger på forskellige årsagsforklaringer dertil, samt konsekvenser for europæerne og de oprindelige folk. I den forbindelse har vi arbejdet med socialdarwinisme, racismebegrebet samt hvid mands byrde. I undervisningen er der blevet set film til at støtte forståelsen af historien. I undervisningen har vi arbejdet med forskellige skriftlige dimensioner - forforståelse, redegørelse, analyse og diskussion som optakt til HO. Derudover har vi set på konsekvenser af imperialismen og arbejdet med afkolonieringen af Afrika, herunder fredelige og blodige afkoloniseringer i Afrika. Forløbet munder ud i HO-opgave med fokus på imperialismen.

* Faglige mål:
* Kernestof:

* Materiale:

- Ahle, H. og Petersen, N.: Verdenshistorisk overblik. Systime (2024). [s. 117-119]
- Gudbjerg-Hansen, S., Larsen, T.P. og Lavtsen U.J.: Flere sider af KS. Grundbogen. 2. udgave. Lindhart og Ringhof (2017). [s. 63-66]
- Nationalmuseet: Europa koloniserer verden. (2018) https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk (tidsangivelse) sidst tilgået d. 6/1-2024
- Nielsen, H.S.: Korstog og jihad? Gads Forlag (1994) [s. 21-22]
- Afkolonisering (fra Korstog og jihad) s. 52-56

Kilder:

- “Kilde 64 Aftalen med Lobengula.” i Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228&loopRedirect=1#c1135
- Kilde 65 Lobengulas klage til dronning Victoria i Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228&loopRedirect=1#c1135
- Kilde 66 Dronning Victorias svar til Lobengula i Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228&loopRedirect=1#c1135
- Kwame Nkrumah's indsættelsestale 1957. Kilde: BBC World Service, London (UK), 2. marts 2007:
http://www.bbc.co.uk/worldservice/focusonafrica/news/story/2007/02/070129_ghana50_independence_speech.shtml (Hentet 13. december 2014)
- “Satirisk tegning af dronning Victorias modtagelse af Lobengulas udsendte, ca. 1889. Illustrator ukendt.” i Munk, M.H. (2016). 3. Hvid erobring. I Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide. Systime. https://afrikashistorie.systime.dk/?id=148
- “Afrikas Befolkning” i Salmonsens Konversationsleksikon, Bind 1 (1893)
- Tintin i Congo (uddrag fra 1937, 1946 og 1975

Fagbegreber i fokus:

- Imperialisme/afkolonisering
- Socialdarwinisme
- aktør/struktur
- nationalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust

Forløbet fokuserer på optakten til holocaust og udviklingen fra en forfølgelses- og diskriminationspolitik fra det nazistiske styre til en udryddelsespolitik i løbet af anden verdenskrig. Eleverne introduceres til historiebrug og erindringshistorie ved at kigge på snublesten og Auschwich som erindringssteder. Vi perspektiverer andre folkedrab og forholder os til Stantons 10 stadier.

- kronologien i udviklingen
- årsagsforklaring til udviklingen af folkedrabet

* Materiale:
Link til iBog https://historieportalen.systime.dk/?id=1522 (kapitel 2, 3,5,6,8,9)

Stantons 10 stadier fra: folkedrab.dk
Historiebrug.
Erindringshistorie.

* Kilder:
Jøden og arieren (film)
Antisemitiske propagandaplakater.
"En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935"
"Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene, 1935"
"Beretning om massakren ved Babi Yar i september 1941"
Billeder af masseudryddelser fra I-bogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Grønland

Temaet om Grønland er et flerfagligt forløb, hvor historie, religion og samfundsfag bidrager med deres vinkel på Grønland. Vi ser dokumentarfilmen "Kampen om Grønland" og undersøger grønlandsk identitet, religion og kultur herigennem.

Forløbet afsluttes med, at eleverne udarbejder en videopræsentation, som de skal indgå i en faglig dialog med KS-lærerne i forlængelse af.  Eleverne får som oplæg til præsentationen en bilagssamling, som skal bruges til at danne problemstillinger og konklusioner.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Samfundsfag:

I samfundsfag ser vi især det grønlandske samfund fra en sociologisk vinkel. Vi taler om, hvordan det grønlandske samfund har udviklet sig over tid og sammenligner det med udviklingen i Danmark. I forlængelse heraf undersøger vi de sociale forhold i Grønland, såsom selvmordsraten og incesttilfælde. Vi undersøger også årsagerne til de sociale forhold og udfordringer i Grønland.

Grønlandsk identitet og kultur indgår som en naturlig tråd i forløbet. Herunder forholdet mellem Danmark og Grønland, herunder rigsfællesskabet og det politiske system.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer