Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Å - Bogdepotkursus AB
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christian Dahl Bramow
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 At skrive en verden frem (Grundforløb)
Titel 2 Når fakta og fiktion virker
Titel 3 Dyret i teksten
Titel 4 Den gode taler
Titel 5 Samarbejde og høflighed
Titel 6 Dansk-Historie-forløb: Krig og helte (DHO)
Titel 7 Optakt til skriveprocessen
Titel 8 Den offentlige stemme
Titel 9 Hvad kan eller skal skønlitteraturen?
Titel 10 Noras indsigt (værk)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 At skrive en verden frem (Grundforløb)

I dette forløb undersøger vi de verdener, som gode historier inviterer os ind i.
Vi skal blive kloge på, hvordan forfatterne skriver, så bogens flade bogstaver bliver til tredimensionelle og stemningsfulde billeder i læserens hoved.
Vi skal med fire gode tekster rejse til fremmede verdener, møde nye mennesker og lade os smitte af teksternes stemning. Med de fire historier ser vi på, hvordan både fremtid, fortid og nutid kan skrives frem i en fiktiv tekst.
Vi skal også lade os inspirere af forfatterne og selv skrive historier og bringe hinanden ind i nye verdener.

Fokuspunkter:
• Miljøkarakteristik
• Personkarakteristik
• Komposition: klassisk tredeling og fragmenteret/opbrudt komposition
• Fortællertyper: særligt jeg-fortæller og alvidende fortæller
• Synsvinkel: indre og ydre synsvinkel
• Ordvalg (udbygget med denotation og konnotation)
• Stemning

Kernetekster:
Uddrag af "Fagre nye verden" af Aldous Huxley, 1932
"Far og jeg" af Pär Lagerkvist, 1924
"Patienten" af Peter Seeberg, 1962
"Jeg vælger Valencia" af Tine Høeg, 2015
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Når fakta og fiktion virker

Hvornår er noget fakta og dermed baseret på virkeligheden, og hvornår er noget fiktion og dermed opdigtet og op til fortolkning? Og hvad sker der, hvis fiktion bliver brugt i fakta og omvendt? I dette forløb har fokus været på at lære at identificere fakta- og fiktionskoder i forskellige genrer, særligt har nyhedsartiklen, den fortællende journalistik og dokumentaren været i fokus. Indholdsmæssigt har fokus været på gymnasiekulturen, hvor puttefest i Dyrehaven og mobningskultur særligt har været i spil. Vi har i dette forløb læst vores første værk: Herlufsholms hemmeligheder.
Vi har hertil arbejde med kendetegnene for de tre genrer, og særligt har vi lagt vægt på, hvilken årsag der kan være til at skrive eller producere noget med bevidste virkemidler. Det gentagede spørgsmål har altså været: Hvad gør virkemidlet for læseren/modtageren?

Særlige begreber:
- Fakta- og fiktionskoder
- Ciceros pentagram
- Nyhedstrekanten
- Nyhedskriterierne (ultrakort)
- Den fortællende journalistik
- Set-up/pay-offstruktur
- Dokumentargenrerne
- De filmiske virkemidler
- Vinkling
- Kildetyper

Materiale (udover kernestof og supplerende)
- ”Alt for kliken” (DR1, 2019) (uddrag)
- ”Herlufsholm for livet” (1) (TV2, 2019)
- Herlufsholms hemmeligheder (TV2, 2022) (VÆRK)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dyret i teksten

Vi har i dette forløb læst noveller med dyr. Fokusset har været litterær analyse, hvor vi særligt har arbejdet med, hvad der står på og mellem linjerne. Således har vi undersøgt, hvilken effekt et dyr kan have for fortolkningen af en tekst.
Eleverne har fået et (meget overordnet) overblik over hermeneutik og dermed den danskfaglige metode, hvorefter vi har arbejdet konkret med en række analyseredskaber. Eleverne har selv lavet en novelle i grupper med fokus på kompositionen, og vi har hertil afsluttende arbejdet med kreative remedieringsopgaver.

Særlige fokuspunkter:
- Hermeneutik
- Semantiske felter
- Denotation og konnotation
- Komposition: in medias res, lukket og åben slutning, moderne og klassisk novelle (hertil Arilds novelleteori).
- Personkarakteristik: direkte og indirekte
- Miljø: socialt og fysisk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den gode taler

Fokus for dette forløb har været en grundig indføring i de mundtlige redskaber og virkemidler, man som taler kan bruge, når man skal overbevise sin modtager. Derfor har særligt afsender-modtager-forholdene været i centrum. I forlængelse af dette er eleverne også blevet opmærksomme på, hvordan de selv kan blive påvirket af en afsender i en bestemt retning.
Eleverne er gennem begrebsbrug blevet trænet i selv at kunne argumentere for en sag, ligesom de er blevet trænet i analysearbejde, særligt ift. taler og modsatrettede holdninger i HPV-vaccine-debatten.

Særlige fokuspunkter:
• Ciceros pentagram
• Appelformer: logos, etos og patos
• Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, styrkemarkør, gendrivelser, rygdækning, hjemmel
• Dispostion: begyndelse, midte, afslutning
• Argumentationstyper: årsags-, generaliserings-, sammenlignings- og autoritetsargumentet
• Argumentationskneb
• Sproglige figurer (udvalgte)

Materiale (ud over kernestoffet og det supplerende):
- ”Christians tale” fra Festen
- FB-debat om Statsministerens nytårstale side.
- Go’Morgen Danmark-indslag: https://www.youtube.com/watch?v=IMWocEIAeZI
- Dronning Margrethe ll’s nytårstale 2022/23
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2022/23
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Samarbejde og høflighed

Formålet med dette forløb har været at få et kendskab til kommunikationens store betydning for menneskers handlinger, samt den magt der eksisterer mellem mennesker, og som kan manifestere sig sprogligt. Særligt har det været samarbejde og høflighed og hertil facework, der har været i fokus.
Vi begyndte med fokus på den virkelige verden, men vi har også overført teorien til skønlitteraturen, hvor vores viden om sprog og kommunikation har bidraget til at hjælpe personkarakteristikken og forståelsen for relationer frem.

Særlige fokuspunkter:
- Kommunikationssituationen
- Sproghandlinger
- De fire samarbejdsmaksimer
- Høflighedsprincippet
- Goffmans facework
- Magt

Materiale:
• Interview med Anne-Grethe Bjarup Riis I Go’ Morgen Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=IMWocEIAeZI
• Forskellige udklip af mindre sms-korrespondancer.
• Interview med Berthel Haarder (uddrag): https://www.youtube.com/watch?v=1P4hjhHh4s8&list= PLpajxkI2clxfcd6f8vo2UI0YH5_MJVpMu
• Klip fra Blinkende Lygter: ”Der er noget galt med det æg”: https://www.youtube.com/watch?v=CO3LwBKxAkM
• Lars Løkke Rasmussen forklarer hvad holdninger er: https://www.youtube.com/watch?v=itfMASO-Sl0   
• Scene 1.1, 1.2 og 1.3 i Skam (1).
• ”Søndag 15.10” fra Rester, af Helle Helle.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk-Historie-forløb: Krig og helte (DHO)

Formålet med dette tværfaglige forløb har været at give eleverne en grundig indføring i, hvilken indflydelse historiske begivenheder, her krige, kan have for litteraturens udformning. De litteraturhistoriske strømninger, vi særligt har beskæftiget os med, er nationalromantikken, socialrealismen/realismen og det senmoderne opbrud med klare idealer. Vi har særligt lagt vægt på heltebegrebet, hvor vi har skelnet mellem tre former for helte: den klassiske, den moderne og den senmoderne.

Udover det tværfaglige har fokus også været lagt på sproglige virkemidler, hvor særligt sproglige billeder, semantik og modsætninger har været centrum for de tekstnære analyser.

Danskfagets metode har været et centralt omdrejningspunkt, idet eleverne har fået opsummeret hermeneutikken, hvorefter den nykritiske og socialhistoriske metode er blevet introduceret og anvendt, som studieforberedende element til både SRO og SRP. Vi har arbejdet særligt med fordele og ulemper ved de to metoder.
Forløbet er afsluttet med Dansk-Historie-Opgaven, som er blevet udformet i par. Eleverne har været til individuel årsprøve, hvor de efter prøven individuelt har reflekteret og nedskrevet tre elementer, de skal huske på til SRO-processen.

Materiale (ud over kernestoffet og det supplerende, som kan ses neden for):
De tre videnskabelige retninger: https://www.youtube.com/watch?v=xFow8X91wcE&t=163s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Optakt til skriveprocessen

Formålet med dette korte forløb i forlængelse af det tværfaglige dansk-historie-forløb er at forberede eleverne på skriveprocessen til dansk-historieopgaven. Vi har haft særligt fokus på opgaveopbygning; hvordan man sikrer sig at komme op på analyseniveau; indledning og afslutning. Hertil har vores fokus været på generel opbygning af skriftlige afsnit og inddragelse af gode citater.

Særlige fokuspunkter:
- Den akademiske genre – opbygning af DHO
- Citat-anvendelse (citat-burger-opbygning)
- Taksonomi (særligt fokus på analyse og fortolkning)
- Koblingsord og vendinger
- Indledningen
- Formalia (kort, da dette er gennemgået med studiecenteret)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den offentlige stemme

Når vi møder offentligheden, møder vi også mange forskellige stemmer. De seneste år er der blevet sat et ekstra stort fokus på tonen på særligt de sociale medier. Samtidig så skal de unge på de gymnasiale uddannelser i danskundervisningen skrive med deres egen personlige stemme, en skrivestil der langt fra kan sammenlignes med de sociale mediers sprog og tone, som jo ellers er den tone unge mennesker er allermest bekendt med. Det er netop tonen og stemmen i offentligheden, som vi stiller skarpt på i dette forløb, og vi bruger vores faglige viden og analyser af konkrete offentlige stemmer til på et metaplan at træne elevernes eget sprog og egen stemme. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at karakterisere en stemme og en tone og kommentere på effekten af denne i kommunikationssituationen samtidig med, at de trænes i at skabe deres egen stemme skriftligt, hvor de anvender deres faglige viden.
Slutteligt har vi diskuteret om den hårde tone i offentligeheden kan skubbe til demokratiet og ytringsfriheden.

Særlige fokuspunkter:
- Tone og stil
- Ordvalg og konnotationer, herunder eufemismer.
- Appelformer
- Ciceros pentagram (særligt fokus på sprog og modtagerforhold: Gallups kompasmodel)
- Non-verbale koder
- Diskursanalyse (på et overordnet niveau)

Materiale ud over kernestof og supplerende stof:
- Tessas nytårstale (youtube)
- Udklip fra Mette Frederiksens instagram om koranafbrændinger + kommentarer
- Elevfundne medie-artikler om krig, flygtninge eller stress (diskursanalyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvad kan eller skal skønlitteraturen?

Titlen på forløbet har været den gennemgående problemstilling, som vi har forsøgt at belyse og undersøge gennem hele forløbet både gennem aktiv analyse og fortolkningsarbejde af nyere tekster, men også gennem læsning af debattører og forskere inden for emnet. Vi har i disse diskussioner både været omkring litterære fremmederfaringer, udviklingen af empati, mennesket som et fortællende væsen og litteraturen som talerør for samfundsdebat.
Vi har haft et særligt fokus på nyere tids litteratur, fordi forløbet også har inkluderet et forfatterbesøg i samarbejde med de lokale biblioteker. Eleverne fik således mulighed for at deltage i oplæsninger og diskussioner med to af tidens forfattere; Kristin Vego og Haidar Ansari.
Forløbet har samtidig haft et stort fokus på den debatterende artikel som skrivegenre, hvor eleverne er blevet kloge på og har trænet genrekendetræk, eksempelskrivning og den personlige stemme. Afslutningsvis har eleverne skrevet en debatterende artikel, som netop har diskuteret hvad skønlitteraturen kan eller skal.

Materiale ud over nedensstående:
- Uddrag fra interview med Kristin Vego: https://www.youtube.com/watch?v=tMkScNHAoe4
- Uddrag fra oplæsning med Haidar Ansari: https://www.facebook.com/watch/?v=640081141024564
- Uddrag fra interview med Haidar Ansari: https://www.facebook.com/watch/?v=735636374309116
- ”Kunstens skjulte kræfter” (1), DR.dk
- Klip fra Aftenshowet, DR.dk, med Katrine Engberg og Leonora Christina Skov: https://www.facebook.com/watch/?ref=saved&v=1246763069463075
- Uddrag af Jonathan Gottschall, 2012: The storytelling animal
- Hovedpointer fra Thomas Illum Hansen, 2022: https://www.videnomlaesning.dk/viden-og-vaerktoejer/forskerklummen/2022/litteraer-empati-og-fremmederfaring
- ”Show it, don’t tell it” af Mads Bunch: https://kartrausers.s3.amazonaws.com/cphcreative/8467400_1584211064378Show_It_Dont_Tell_It.mov
- Elev-eksempel på debatterende artikel.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skønlitteraturens rolle 07-11-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Noras indsigt (værk)

Dette forløb har fokus på kvindedebatten i det moderne gennembrud, hvor vi læser "Et dukkehjem" af Henrik Ibsen.
Vi har særligt lagt vægt på at få styr på Brandes visioner, hvor vi har undersøgt et uddrag fra hans "Indledningsforelæsning". Vi har ligeledes skabt en god forståelse for, hvilken rolle de to køn havde på daværende tidspunkt. I værket har det således været Nora og Helmers relation, der er har været i fokus, og hvordan denne udvikler sig i løbet af de tre akter. Vi har diskuteret dramaets funktion og virke i samtiden, hvor eleverne har sat Nora, Helmer og Henrik Ibsen i den varme stol.
Afslutningsvis har vi talt om remediering, idet vi har set og arbejdet med kortfilmen af samme navn, ligesom vi har talt om intertekstualitet med udgangspunkt i tre udvalgte scener fra den norske ungdomsserie ”SKAM”, hvor køns- og parforholdsdebatten tages op i en nutidig kontekst.

Danskfaglige analyseredskaber i fokus:
• Personkarakteristik
• Symboler
• Semantik og konnotationer
• Kommunikationen (ført videre fra tidligere forløb om samarbejde og høflighed)
• Remediering
• Intertekstualitet

Materiale:
• Uddrag fra Georg Brandes "Indledningsforelæsning".
• Værk, Drama: "Et dukkehjem" af Henrik Ibsen.
• Kortfilm: "Et dukkehjem" EKKO: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/et-dukkehjem/
• Klip fra TV-serien "SKAM" uddrag: Klip: sæson 1, episode 7 + Klip: sæson 1, episode 8 + Klip: sæson 2, episode 1 (norsk)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende om Noras indsigt 17-12-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde