Holdet 2022 SA/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Å - Bogdepotkursus AB
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Henrik Meyer
Hold 2022 SA/m (1m SA, 2m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1: Demokratiets udfordringer
Titel 2 #2: Politiske skillelinjer i dansk politik
Titel 3 #3: Dansk velfærd i fremtiden
Titel 4 #4: Ung i det senmoderne samfund
Titel 5 #5: Ligestilling på arbejdsmarkedet?
Titel 6 #6: Økonomi og klimaforandringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1: Demokratiets udfordringer

Indhold:
Med udgangspunkt i Folketingsvalget skal vi i dette forløb arbejde med demokratiet som styreform og undersøge, hvilke udfordringer demokratiet som styreform står overfor i 2022. Vi skal sammenligne det danske og det amerikanske demokrati med henblik på at tydeliggøre ligheder og forskelle i de udfordringer, de to landes demokratier står overfor, og vi skal diskutere betydningen af demokratisk deltagelse for demokratiets trivsel. I denne sammenhæng kommer vi også ind på de sociale mediers betydning for den demokratiske deltagelse.

Vigtige begreber:
Regeringsparti, støtteparti, oppositionsparti
Direkte demokrati, repræsentativt demokrati, autokrati
Magtens tredeling
Den parlamentariske styringskæde, negativ parlamentarisme
Interesseorganisation, lobbyisme
Magt som ressource, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt, symbolsk magt
Demokratiforståelser: Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Udg. 2, Columbus 2015, side 119-122, 124-126, 132-135
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen”, Columbus, 2017, 1. udgave, side 168-175, 182-185

Videoklip: ’Dit Demokrati | Regeringen’, Folketinget.dk
Videoklip: ’Dit Demokrati | Grundloven’, Folketinget.dk
Videoklip: ’Dit Demokrati | Fra idé til lov’, Folketinget.dk
’Deadline’, DR2, 27.07.2022
https://www.economist.com/graphic-detail/2022/02/09/a-new-low-for-global-democracy
Rapport (uddrag): ’Penge og politisk indflydelse’, NOAH, 12.12.2019
Rapport (uddrag): ’Demokratianalysen 2021’ DUF, 2021
Dokumentar: ’Politik til salg’, TV2, 2015
Dokumentar: ’70/30’, Phie Ambo, 2021
’"Sociale medier har været en gave for demokratiet" – 11 synspunkter fra Ytringsfriheds­kommissionen’, Altinget.dk, 02.05.2020
’De sociale medier er internettets værtshuse. Tonen er hård, alle råber, og ingen lytter’, Information, 27.05.2021
’Lektor Silas F. Harrebye: »Danskerne trænger til et demokratisk los i røven«, Kenneth Lund, 06.10.2019, Politiken
’Kronik: Digitale platforme udfordrer vores demokrati’, Ida Auken og Thomas Damkjær Petersen, 07.04.2019, Politiken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2: Politiske skillelinjer i dansk politik

Indhold:
I dette forløb sætter vi fokus på dansk politik og på, hvorfor det er usædvanligt med det nye regeringssamarbejde hen over midten. Vi skal kigge på politiske skillelinjer i dansk politik og i den forbindelse få en dybere forståelse af de politiske ideologier. Vi skal også arbejde med, hvordan de politiske skillelinjer har udviklet sig fra det klassiske firepartisystem og frem til i dag, hvor tolv forskellige partier er repræsenteret i Folketinget. Og endelig skal vi se lidt nærmere på, hvad de forskellige partier står for.

Vigtige begreber:
Politiske skillelinjer: Fordelingspolitik, værdipolitik
Firepartisystemet, jordskredsvalget
Ideologiernes menneskesyn og statssyn
Politisk liberalisme, økonomisk liberalisme, ’den usynlige hånd’
Konservatisme, organisk samfundsopfattelse
Socialisme, klassekamp
Socialdemokratisme, socialliberalisme
Kvalitativ metode, display, interviewereffekt
Kvantitativ metode, generaliserbarhed, repræsentativitet

Materialer:
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen”, Columbus, 2017, 1. udgave, side 80-90
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Udg. 2, Columbus 2015, side 105-114
Jens Christian Langkjær Nielsen, Klaus Holleufer og Helle Hauge Bülow: ”MetodeNU”, Systime, 2015, side 52-58

https://www.surveybanken.aau.dk/
Partiernes hjemmesider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3: Dansk velfærd i fremtiden

Indhold:
I dette forløb skal vi arbejde med den danske velfærdsstat. Vi skal kigge på, hvad der karakteriserer den danske velfærdsmodel sammenlignet med velfærdsmodeller i andre lande, og vi skal arbejde med de udfordringer, som den danske velfærdsstat står over for. I forlængelse af det skal vi diskutere mulige løsninger på udfordringerne og opstille argumenter for og imod forskellige løsninger.

Vigtige begreber:
Forsikringsprincippet, retsprincippet, skønsprincippet
Den universelle velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Den korporative/selektive velfærdsmodel
Gini-koefficienten
Reduktion af ulighed: Indkomstoverførsler, progressiv beskatning, offentlige serviceydelser
Interne udfordringer: Den demografiske udfordring, forventningspres, individualisering
Eksterne udfordringer: Økonomisk globalisering, social dumping, outsourcing
Nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien, omprioriteringsstrategien
Konkurrencestaten

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Udg. 2, Columbus 2015, side 176-184
Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, Columbus, 2022, ibog kapitel 8.3 og 8.4
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, Columbus 2022, ibog kapitel 9.3, 9.4, 9.5, 9.6 og 9.7

’Alt for meget velfærd’, DR2, 13.04.2013
’Historien om Danmark: Velfærd og kold krig’, DR, 21.10.2017
’Økonomi for dummies (8:8)’, DR, 2012
’Debatten: Uddanner vi forkert?’, DR2, 02.03.2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4: Ung i det senmoderne samfund

Indhold:
I dette forløb sætter vi fokus på den aktuelle trivselskrise i det danske samfund, som særligt kommer til udtryk blandt unge. Vi skal arbejde med forskellige sociologiske forklaringer på, hvad der kendetegner tilværelsen i det senmoderne samfund. I forlængelse af det skal vi med udgangspunkt i trivselskrisen diskutere struktur-aktør-perspektivet i sociologien med fokus på, i hvilken grad forklaringer på mistrivslen kan forklares som et strukturelt samfundsskabt problem eller som et individuelt problem.

Vigtige begreber:
Socialisation
Primær socialisering, sekundær socialisering
Formelle og uformelle normer, sanktioner
Det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund
Socialkarakter: Myren, sneglen, kamæleonen, blæksprutten
Traditionstyret individ, indrestyret individ, ydrestyret individ, det kommunikativt-styrede individ
Strukturperspektiv, aktørperspektiv
Antony Giddens: Aftraditionalisering, individualisering, refleksivitet
Ulrich Beck: Risikosamfund, valgbiografi, institutionaliseret individualisering
Hartmut Rosa: Accelerationssamfund, fremmedgørelse, nødvendighedsdiskurs

Materialer:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Udg. 2, Columbus 2015, side 56-72, 77-83
Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup og Tobias Matthiesen: Samf på B, Columbus 2023, ibog kapitel 2.2 (uddrag)

Rapport (uddrag): ’Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022’, 19.12.2022, VIVE
Tv-dokumentar: ’Historien bag Historien: De perfekte piger’, 09.06.2015, DR
Rapport (uddrag): ’Det er vigtigt at være en succes ... men det er bare ikke altid, at det lykkes! – Et studie blandt danske gymnasieelever med fokus på, hvordan de håndterer Fester, Forældre, Fritid, Fremtid og Friends’, Center for Ungdomsstudier, 2017
’Selfiekulturen truer unges selv’, Casper Pilgaard Christensen, 20.02.2016, Kristeligt Dagblad
’Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)’, Frederik Kulager, 05.06.2018, Zetland.dk
’Ekspert: Vi misforstår unge ved at se deres sårbarhed som et krisetegn’, Per Schultz Jørgensen, 03.01.2022, Politiken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5: Ligestilling på arbejdsmarkedet?

I dette forløb skal vi undersøge den horisontale og vertikale kønsopdeling på arbejdsmarkedet i Danmark. Vi skal arbejde med forskellige forklaringer på kønsarbejdsdelingen og diskutere, hvilke konsekvenser kønsarbejdsdelingen kan have på individniveau og på samfundsniveau.
Vi skal desuden prøve at anskue diskussionen ud fra både et aktørperspektiv og et strukturperspektiv og i den forbindelse arbejde med forskellige teorier, der kan bidrage med forklaringer til de tendenser, vi kan udlede. På denne baggrund skal vi diskutere behovet for at staten regulerer kønsopdelingen ved brug af kønskvotering som middel.

Vigtige begreber:
Struktur- og aktørorienterede teorier
Horisontal kønsarbejdsdeling, vertikal kønsarbejdsdeling
Glasloft, Rip, Rap og Rup-effekten
Køn som social konstruktion, biologisk determinisme
Diskursivt køn, diskursiv magt
Primær socialisering, sekundær socialisering, tertiær socialisering
Normer, sanktioner
Liberalfeminisme, kønskonservatisme, socialistisk feminisme
Social reproduktion, habitus, symbolsk vold
Hård kønskvotering, blød kønskvotering
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6: Økonomi og klimaforandringer

I dette forløb sætter vi fokus på sammenhængen mellem vores økonomiske system og klimaforandringerne. Klimaforandringerne er en konsekvens af udledningen af drivhusgasser, og de påvirker allerede hverdagen negativt for millioner af mennesker verden over. Deres påvirkning vil blive endnu større, hvis udledningen af drivhusgasser ikke reduceres betydeligt – alligevel fortsætter udledningen med at stige år for år.
En del af forklaringen på dette handler om, hvordan vores økonomiske system fungerer på det mikroøkonomiske niveau – det vil sige på individ- og virksomhedsniveau. I forløbet skal vi derfor få en forståelse af, hvad der karakteriserer vores økonomiske adfærd. Og vi skal arbejde med, hvilke muligheder staten har for at regulere individers og virksomheders adfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer