Holdet h22hx-C-Ih - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet h22hx-C-Ih - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	UCH
Fag og niveau	Idehistorie B
Lærer(e)	Charlotte Bork Eberhardt
Hold	h22hx-C-Ih (h22hx2c-Ih, h22hx3c-Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Dyb historie og den tidlige filosofi
Titel 2	Transhumanisme
Titel 3	Det naturvidenskabelige gennembrud
Titel 4	DIHO - krig
Titel 5	Dødens historie
Titel 6	Bioetik - dyr, menneske og natur
Titel 7	Periodisering
Titel 8	Folkedrab, Holocaust og ondskab
Titel 9	Kønsroller og feminismens fire bølger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Dyb historie og den tidlige filosofi I dette forløb ser vi på menneskets tidligste historie med fokus på mennesket som et teknologibrugende dyr. Vi spørger, hvad et menneske er, og vi arbejder med de tidligste former for menneskelig aktivitet. Vi ser på madlavningshypotesen og slutter forløbet med at beskæftige os med den tidligste filosofi (førsokraterne og Platon) Kernestof Jakob Bek-Thomsen (m.fl.): ”Idehistorie” (Systime): Afsnit 3.1: Mennesket som teknologibrugende dyr Afsnit 3.3: "Mennesket er en kok" (madlavningshypotesen) David Christian: "The history of our world in 18 minutes" Ted Talk med (https://www.youtube.com/watch?v=yqc9zX04DXs) Tidlige filosofi: 1. Thales: https://www.youtube.com/watch?v=iiyGnaBnIqk 2. Anaximander: https://www.youtube.com/watch?v=ixEUR2YLD4M 3. Pythagoras: https://www.youtube.com/watch?v=9_DHBf_koGE Astrid Holm: "Den første filosofi" s. 18-24 "Bevægelse og forandring" (Heraklit, Parmenides og Zenon" Astrid Holm: "Den første filosofi" side 36-37 (Platons dualisme) Platons Hulelignelse: https://www.youtube.com/watch?v=1RWOpQXTltA
Indhold	Kernestof: Velkommen til idehistorie på htx. Vi bruger timen på at lære hinanden at kende - og tager så småt fat på lidt undervisning. Jeg glæder mig til at møde jer Vi starter på det første emne i idehistorie. Det handler om, hvad et menneske er - og den såkaldt dybe historie. Vi ses Hvad er et menneske - Systime 3.docx The history of our world in 18 minutes \| David Christian Big History og tærskelbegivenheder.docx I denne time arbejder vi med den såkaldte madlavningshypotese, som er en teori, der forklarer hvordan det moderne menneske blev til. Vi skal læse lidt og løse nogle opgaver om hypotesen Vi deler filmene fra sidst om madlavningshypotesen og svarer på hinandens spørgsmål. Spørgsmålene og svarene gennemgår vi kort på klassen. Derefter tager vi hul på nogle af de første filosofiske tanker, som mennesket har formuleret for cirka 2500 år Den første filosofi - førsokraterne.docx Vi samler op på førsokraterne og går lidt videre i rækken af filosoffer Filosofisk øvelse om bevægelse og forandring.docx Heraklit og Parmenides.pdf Vi skal arbejde med spørgsmålet om bevægelse og forandring og lære Heraklit, Parmenides og Zenon at kende Vi går tur i skoven, mens vi snakker om idehistorie. Vi mødes ved indgangen til Vestre Plantage. P-pladsen ligger på Skjernvej lige uden for ringvejen. Jeg regner med, at I organiserer kørsel via jeres klasse-gruppe. Skriv til mig, hvis du ikke kan f Plato’s Allegory of the Cave - Alex Gendler Vi arbejder med Platon i dag - vi skal læse, spille vendespil og se en lille film om Platons Hulelignelse. I vil også se, hvorfor I skulle snakke om t-shirts på jeres gåtur i skoven. Vi ses Vi afrunder det første emne med svarbazar og lidt overblik på tavlen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Transhumanisme Dette forløb beskæftiger sig med den transhumanistiske bevægelse. Hvilke muligheder ser transhumanismen for teknologiske fremskridt, og hvilke perspektiver åbner transhumanismen for i forhold til, hvad den menneskelige tilværelse er? Vi ser på, hvad transhumanisme er, og vi undersøger holdninger til transhumanismen. Fra nytteetiske fortalere til eksistentialistiske modstandere. Forløbet er centreret om en skriftlig aflevering, hvor vi arbejder med redegørelse, analyse og diskussion ved hjælp af en række primærtekster, hvor centrale tænkere forholder sig til transhumanismen. Kernestof Mikkel Guldhammer Sparsø: “Transhumanisme – det nye menneske” i Teknologi og Filosofi – teknologien og det nye menneske” (Systime kapitel 4) Primærtekster Kasper Lippert-Rasmussen: ”Ville det være så slemt, hvis vi blev bedre” Hans Jonas: ”Mennesket som teknikkens objekt” Francis Fukuyama: ”Verdens farligste ide” Nick Bostrom: "Transhumanismen – verdens farligste idé?, 2004 Morten Dige: "Det gen-skabte menneske," 2003 Supplerende stof Charlie Brooker:” Black Mirror”:” Be Right Back” (2. sæson, afsnit 1) Dokumentar om den transhumanistiske kunstner Stelarc: https://www.youtube.com/watch?v=6z_CK6Fm4_g Jakob B. Thomsen: ”Idehistorie” kapitel 2 – Idehistoriske tilgange - kontekstualisme og Aktør-netværksteori) Laila Zwisler: "ANT - tingene i centrum" (https://historie.dtu.dk/formidling/skolemateriale/teknologihistorie/ant)
Indhold	Kernestof: I får løsningen på svarbazaren fra sidst. Derudover vender vi jeres evaluering af idehistorie og starter på et nyt emne: Transhumanisme Afsnit Transhumanisme og naturlighedsargumentet.docx Transhumanisme Svarbazar om dyb historie og første filosofi LØSNING.docx Vi arbejder videre med transhumanisme og gør klar til første aflevering i idehistorie. Den bruger vi tid på i puljetimen onsdag om skriftlighed i idehistorie Vi arbejder med skriftlig aflevering I er kommet hjem fra studietur. Vi tager den med ro og gør aflevering færdig Vi arbejder med den transhumanistiske kunster Stelarc Transhuman Artist Stelarc I The Feed Velkommen tilbage fra efterårsferien. Vi starter med at give tid til at se på tilbagemeldinger på afleveringer. I får lejlighed til at stille uddybende spørgsmål. Derefter skal vi se starten på et Black-Mirror-afsnit om at opnå evigt liv. Tirsdag ana Bordet Rundt om Be Right Back.docx Vi ser Black Mirror-afsnittet færdigt og laver en skriveøvelse med jeres umiddelbare reaktioner på filmen. Hvis vi når det, starter vi på en såkaldt ANT-analyse. Aktør-netværk teori - tingene i centrum - DTU"s historie Vi arbejder med Be Right Back i et tekonologihistorisk perspektiv Be Right Back og ANT-metoden.docx Vi afrunder forløbet om transhumanisme Opsamling på ANT og afrunding af transhumanisme-forløb. Vi arbejder på delehold og samles de sidste ti minutter til kort snak om opgaven på timen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Det naturvidenskabelige gennembrud Dette forløb handler om det naturvidenskabelige gennembrud, verdensbilledskift, paradigmer og det antropocæne. Vi indleder forløbet med at se dokumentaren "Den bevægede jord" om overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Derefter introduceres Thomas Kuhns paradigmeteori, som vi anvender på overgangen til det kopernikanske verdensbillede. Derudover arbejder vi med det naturvidenskabelige gennembrud mere generelt - hvad er nyt, hvad sker der med vores forståelse af viden og indsigt i perioden? Vi beskæftiger os med holdninger til den eksperimentelle metode og perspektiverer Francis Bacons ide om tortur og irritation af naturen til det antropocæne og feministen Carolyn Merchant og hendes feministiske teorier. Kernestof Lars Bekker-Larsen: "Den bevægede jord" (dokumentar, 30 s.) Thorsten Thurén: "Videnskabsteori for begyndere" kapitel 10: "Thomas Kuhn og paradigmerne" (10 s.) Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie," kapitel 8: "Den eksperimentelle metode" "Eksperimentets fortalere og dets kritikere" "Naturvidenskaben forfra," Informations podcastserie om naturvidenskab, afsnittet "Den antropocæne æra for begyndere" maj 2021 Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie" afsnit 12.1: "Det antropocæne" og de fire årsager: Befolkningsvækst, økonomisk vækst, fossile brændstoffer og store ideer Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie" afsnit 12.2: "Vækst" Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie" afsnit 4.2: "Torturering af naturen"
Indhold	Kernestof: Vi starter på nyt emne. Det handler om verdensbilledskift og kampen mellem videnskab og religion. Vi starter med at se en dokumentar om 1500-tallets astronomer og deres arbejde med at overbevise verden om, at solen er universets centrum. Vi arbejder med Thomas Kuhn og ser, hvordan vi kan bruge hans teori på overgangen fra geocentrisk til heliocentrisk verdensbillede Afsnit Vi starter med tidslinje og overblik over perioder i forhold til verdensbilledskiftet. Derefter fordyber vi os i de naturvidenskabelige gennembrud, som tiden er præget af. Vi arbejder på delehold. Inde ser vi på skriveøvelsen fra i går. Ude arbejder I med det naturvidenskabelige gennembrud, som perioden omkring verdensbilledskiftet hedder. Opgaven er på timen. Inde ser vi nogle eksempler på skriveøvelser fra mandag. Je 8. Den eksperimentelle metode Vi starter med en lille Cranium-agtig opgave om nogle af de centrale begreber i forløbet indtil nu. Derefter laver vi tidslinje på tavlen og placerer det naturvidenskabelige gennembrud. Vi samler op på opgaven fra sidst om det naturvidenskabelige gen Opgave i den eksperimentelle metode LØSNING.docx Det antropocæne for begyndere Vi samler op på mandagens opgave om holdninger til eksperimenter (Boyle versus Hobbes). Derefter diskuterer vi konsekvenserne af Bacons ide om tortur af naturen ved at høre en podcast om det antropocæne. Til sidst starter vi på en opgave om det antro Vi begynder med kort læreroplæg på klassen om miljøhistorie og det antropocæne. Derefter holder I oplæg i matrixgrupper om det, I forberedte i sidste time. Vi slutter timen med at sætte os ind i bæredygtighedsbegrebet - hvor kommer det fra? Hvad bety Hvad er bæredygtighed.docx Du skal være klar til at holde oplæg om årsager til det antropocæne på et mindre hold af klassekammerater. Det er opgaven fra tirsdag d. 5.12., du skal præsentere Vi starter med at se nogle af filmene fra puljetimen tidligere på dagen. Derefter får I tid til at løse opgaven fra i går Vi afslutter forløbet om naturvidenskabeligt gennembrud og paradigmer med at se på det naturvidenskabelige gennembrud med et feministisk blik. Vi skal arbejde med feministen Carolyn Merchant. Hvis nogen har mod på det, vil vi også gerne se flere film 4.2 Torturering af naturen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	DIHO - krig Dette DIHO-forløb handler om krig. Vi ser på forskellige krig fra forskellige vinkler og med forskellige tematiske tilgange - fra Første Verdenskrigs teknologiudvikling og værdisammenbrud, over Anden Verdenskrig og eksistentialisme til vor tids krig i Ukraine. Anvendt materiale Kernestof Johan Oettinger: "Seven Minutes in the Warsaw Ghetto" (animationsfilm, 3,5 s.) Gorm Harste: "Virkelighedens krige er uberegnelige" (https://videnskab.dk/kultur-samfund/virkelighedens-krige-er-uberegnelige/) Videnskab.dk d. 20.10. 2015 (2 sider) Morten Dige: "Retfærdig krig - virkelig, ideal eller utopi?" (9 sider) Deadline d. 9. januar 2024: "Kan Israel dømmes for folkedrab?" (3) David Fincher: "Fight Club" (25 sider) "Eksistentialisme i dansk:" Kapitel om Albert Camus (5 sider) Keld B. Jessen: "Idehistoriske linjer" - "Mellemkrigstiden" side 127-134 (7 sider) Krigens historie 3.1. og 3.2 "Årsager og forløb," "Strukturniveau - samfund og militær" Kasper Thomsen: "Historiefaglig arbejdsbog" kapitel 1.5.2 (Årsager og forklaringer) https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=292&L=0 Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 1: "Aktør og struktur" Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 12: "Historiebrug"
Indhold	Kernestof: DIHO - 2024.docx Afsnit Vi arbejder i denne time med en krigsteoretiker og med teorier om, hvordan krige som oftest forløber. Vi skal læse og svare på spørgsmål og dele viden til sidst Denne lektion handler om, hvad en retfærdig krig er - eller krigens etik. Vi skal arbejde med en række kriterier for en retfærdig krig Retfærdig krig.docx Vi samler kort op på gårsdagens arbejde om retfærdig krig og anvender vores viden på en aktuel konflikt, nemlig konflikten mellem Hamas og Israel. Vi starter timen med oplæg i mindre grupper om gårsdagens opgave om Israel-Hamas og den retfærdige krig. Derefter samler vi vigtige pointer op på tavlen om blandt andet justice after war/jus post bellum. Vi ser et udsnit af gårsdagens afsnit af Deadl DRTV - Deadline: Kan Israel dømmes for folkedrab? Se Deadline-indslag til timen. Du skal se fra begyndelsen og indtil minut 14 cirka, hvor interviewet om folkedrab i Gaza slutter Hvad er folkedrab? Vi fejrer, at vi har arbejdet godt med masser af ny teori de seneste timer - og at vi sidste gang lavede overblik over eksistentialismen - med at se en eksistentialistisk klassiker: "Fight Club" Fight Club Vi ser Fight Club færdig og vender dens temaer. Hvad siger den om menneskets eksistens? Albert Camus og det absurde.docx Vi vender kort "Fight Club" og uddyber jeres viden om Camus med henblik på DIHO Vi arbejder med at få overblik over de to store verdenskrige i det 20. århundrede. Hvad kendetegner perioden mellem krigene? Timen hjælper jer med at få historisk baggrund på BLOD, som I læser i dansk. Keld B. Jessen - Mellemkrigstiden.pdf Mellemkrigstiden - rollelæsning.docx Velkommen tilbage fra ferie. Vi ser på det sidste stof til DIHO; vi arbejder med årsagerne til Første Verdenskrigs udbrud. Det knytter sig til opgave 1 i DIHO 1.5.2. Årsager og forklaringer Bagvedliggende og udløsende årsager i almenhistoien.docx Vi arbejder med de teknologihistoriske grunde til Første Verdenskrigs enorme menneskelige tab - den industrualiserede massekrig, som den er blevet kaldt. Stoffet knytter til DIHO´ens opgave 2 om værdisammenbruddet efter Første Verdenskrig. Herefter k 3.2: Strukturniveau - samfund og militær Meyhoff og Mouritsen - Teknologihistorie - 1. verdenskrig (3).pdf Vejledning DIHO To eksempler: Vancouver og Harvard Vejledning DIHO - og jeg hjælper jer med kildehenvisninger. Hvornår og hvordan? Vi opsamler erfaringer fra DIHO-forløbet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Dødens historie Forløbet centrerer sig om Philippe Aries "Dødens historie i Vesten." Vi indleder med et besøg på Holstebro Kirkegård, hvor vi fotograferer og skriver om kirkegårdens æstetik og de tanker, kirkegårdsrummet skaber. Det danner udgangspunkt for flere klassediskussioner i timerne efter. Emnets metodiske tilgang er mentalitetshistorisk. Eleverne introduceres for mentalitetshistorie som metode og Philippe Aries´ "Dødens historie i Vesten" mere specifikt. Derudover anvender vi ANT-analyse i forbindelse med analyse af app´en "We Croak" Kernestof Læreroplæg om Philippe Ariés´ "Dødens historie i Vesten" Jon Faber: "I 2020 blev døden hverdagskost. Den ’dødspositive’ bevægelse vil have os til at omfavne den" (23.12. 2020) "Den tid vi har" (https://vimeo.com/30995779) dokumentar 25 minutter Astrid Vestergaard: "Brug mobilen på kirkegården" (Jyske Vestkysten d. 11.2. 2018) Maja Funck: "Stemmer ved graven: QR-koder giver de døde liv" (Kristeligt Dagblad" d. 14.7. 2021) Supplerende stof Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien:" Kapitel 12: "Mentalitetshistorie" Ekskursion Besøg på Holstebro Kirkegård med opgaver (foto og tekst) Skriftligt produkt Eleverne producerer tekster om afdøde familiemedlemmer i forbindelse med artiklerne om QR-koder på kirkegårdene. Teksterne indlæses og klassen lytter til hinandens tekster
Indhold	Kernestof: Kære 2c, jeg vil rigtig gerne have jer med på kirkegårdstur i timen. Vi mødes på den store p-plads ved Anlægget i Holstebro kl. 12.00. Hvis man ikke kan få kørelejlighed eller komme til Anlægget selv, skriver man lige til mig. Så finder vi ud af tran Besøg på Holstebro Kirkegård.docx Afsnit Vi vender fotografier og jeres stikord fra kirkegårdsbesøget i sidste uge og begynder at arbejde med dødens idehistorie. Jeg giver jer et læreroplæg om Philipe Aries teori om dødens historie i Vesten Vi diskuterer to pointer fra kirkegårdsbesøget - og gennemgår Philippe Aries´ bud på dødens historie i Vesten. Philippe Aries´ Dødens historie i Vesten.pptx En dødspositiv bølge og We Croak.docx https://www.information.dk/moti/2020/12/2020-doeden-hverdagskost-doedspositive-bevaegelse-omfavne Vi arbejder med den dødspositive bevægelse, som viser, at den "forbudte død," som Philippe Aries´ beskriver i sit værk "Dødens historie i Vesten" måske er ved at forandre sig. Vi samler op på opgaven fra sidst om den "dødspositive bevægelse" og app´en "We Croak." Vi arbejder på delehold. Når man er ude, ser man en dokumentar om en ældre dames død i hjemmet hos sin mand. Vi bruger den sidste halve time på at arbejde med fil Den Tid Vi Har QR-koder og dine forfædres livshistorie.docx Vi starter i dag på et lille projekt: QR-koder og livshistorier på kirkegården QR-kode-projekt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Bioetik - dyr, menneske og natur Dette forløb handler om bioetik med særligt fokus på menneskets forhold til naturen. Hvor går grænserne for vores etiske ansvar? Kan vi kalde den samlede natur for et etisk subjekt? Forløbet introducerer til anvendt etik som etisk felt, og vi arbejder med centrale begreber som etisk agent, etisk subjekt og etisk objekt. Derudover lærer vi om antropocentrisme, sentientisme, biocentrisme og økocentrisme. Vi anvender disse positioner på forskellige bioetiske cases. Konflikten om Amager Fælled bruges til at eksemplificere de fire positioner fra antropocentrisme til økocentrisme. Undervejs i forløbet ser vi udvalgte afsnit af serien "Adam & Eva," hvor de to debattører forholder sig til fri abort og aktiv dødshjælp. Vi bruger disse afsnit til at blive klogere på livssynets betydning for vores grundholdninger i forhold til bioetiske spørgsmål. I forlængelse heraf arbejder vi med diskursanalyse som metode. Vi laver diskursanalyser af de to debattørers argumentation ud fra en henholdsvis kristen, konservativ holdning og en ateistisk, progressiv og liberal holdning. Forløbet indeholder også en analyse af Phie Ambos dokumentar om rewilding i Hammer Bakker, "Organiseret Vildskab" (2022). Vi ser filmen med fokus på især naturbegrebet og dyreetiske overvejelser i forhold til rewilding. Som afslutning på denne del af forløbet laver eleverne mundtlige afleveringer, hvor de udfører en ANT-analyse af Hammer Bakker og rewildingprojektet i området. Forløbet afsluttes med den aktuelle DR-dokumentar om grises kommunikation, "Hvis grise kunne tale." Her er fokus på dyrets begrebshistorie fra programmeret maskine hos René Descartes over Jeremy Bentham og Immanuel Kant og til nutidige tænkere som Peter Singer, Peter Kemp og Mickey Gjerris. Anvendt materiale Ulrik Bekker Nissen og Mickey Gjerris: "Liv og magt" side 14-42: "Hvor går grænsen? Bioetiske problemstillinger" (29 sider) "Adam & Eva" DR: "Ret til abort?" (4.9. 2018) og "En aktiv død?" (25.9. 2018). Eleverne vælger en af dokumentarerne (10 sider) Mathias Oldager: "Kan det overhovedet blive natur igen? Byggeprojektet på Amager Fælled igen sat på pause" (DR 14.12. 2022) (3 sider) Phie Ambo: "Organiseret vildskab" (dokumentar 2022) (https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372630317/organiseret-vildskab?login=#) (20 sider) Hans Fink: "Hvad er natur?" (https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/hvad-er-natur/) (1) "Hans Fink fortæller om natursyn gennem tiden" (https://www.youtube.com/watch?v=MspVir4Qr04) (1) Guldhammer: Mikkel: "Teknologi og filosofi:" "Naturens etiske status" https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=131&L=0 Supplerende stof "Hvis grise kunne tale" (DR-dokumentar 2024) (20 sider) Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 6: Diskursanalyse (6 sider) Normalsider i alt: 90
Indhold	Kernestof: Hej 3c, velkommen tilbage fra ferien. Vi starter med at hente en bog hos Sonja, så snart timen starter. Derefter snakker vi om det kommende år i grove træk og tager så småt hul på første emne i år. Vi ses Introduktion til bioetik.docx I dag arbejder vi på delehold. Inde gennemgår vi opgaven fra i går, og jeg supplerer med lidt ekstra pointer om anvendt etik i forhold til andre former for etik. Ude sætter I jer ind i resten af introduktionskapitlet ved hjælp af bogen og opgave i Le Introduktion til bioetik 2.docx Husk bioetik-bogen til timen Vi samler op på det, I læste fredag - særligt etiske subjekter, etiske agenter og etiske objekter. Jeg gennemgår begreberne for jer. Afsnit Vi bearbejder dokumentarerne fra mandag ud fra diskursanalyse. Vi starter med at dele, hvad dokumentarerne handlede om. Man går sammen med nogen, der har set den modsatte dokumentar og gengiver holdningerne i den dokumentar, man har set. Derefter arb Jeg starter timen med jer, men er nødt til at gå lidt på grund af en opgave i studievejledningen. Vi gør diskursanalysen færdig og samler op på den. Vi skal til at fokusere på naturen som etisk subjekt. I dag lærer vi om forskellige syn på, hvad der tilhører det etiske fællesskab. Vi skal arbejde med begreberne antropocentrisme, sentientisme, biocentrisme og økocentrisme. Derefter bruger vi dem p I dag ser vi første del af en dansk dokumentar om rewilding. Phie Ambos "Organiseret vildskab" handler om et rewildingprojekt i Hammar Bakker ved Ålborg - et projekt, der vækker stærke følelser. Vi ser filmen med fokus på holdninger til dyreetik og n Vi gør Phie Ambos dokumentar færdig i timen og vender jeres iagttagelser Hvad er natur? Vejret bliver godt. Vi mødes i Vestre Plantage ved toiletbygningen kl. 10.30. Vi går tre-kilometer-ruten og diskuterer natursyn ud fra Hans Fink liste over natursyn. Undervejs kan vi også snakke SOP efter behov. Vi ses - tag madpakke med, hvis I vil Vi starter med at vende Hans Fink natursyn og ser på, hvor I står i forhold til de grundlæggende natursyn. Derefter starter vi på en kort projektperiode om en mundtlig aflevering. Vi arbejder med afleveringen i timerne i denne uge. Hans Fink fortæller om natursyn gennem tiden Vi arbejder med mundtlig aflevering I denne uge vil jeg gerne evaluere jeres mundtlige fremlæggelser. Jeg sætter mig med jer gruppevis og lytter afleveringen igennem sammen med jer. Det er en god måde at give mundtlig feedback på. I lærer for eksempel meget ved at genhøre jeres aflever Vi ser "Hvis grise kunne tale" færdig og udfylder skema om filmen. Jeg har sideløbende evalueringssamtaler om jeres aflevering Vi ser det allersidste af "Hvis grise kunne tale" og gennemgår de emner, I har haft fokus på, mens I så filmen. Derudover introducerer jeg en række dyreetiske begreber, som vi anvender på dokumentaren. Tag bioetikbogen med til timen. Hedonisme og perfektionisme.docx Jeg evaluerer mundtlige afleveringer, og I gør opgaven fra forrige time færdig Evaluering af mundtlige afleveringer og gennemgang af tidslinjer fra torsdag I denne time evaluerer jeg den sidste mundtlige aflevering (Asger og Mohammad). Derudover afslutter vi bioetikforløbet med en svarbazar Svarbazar om bioetik svarskema.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Periodisering Forløbet er et ultrakort forløb om periodisering. Vi ser på periodisering som begreb og metode: Hvorfor periodiserer vi? Hvordan og med hvilke udfordringer? Derudover laver vi opgave om idehistoriske perioder og deres kendetegn. Vi bruger begreber fra periodisering til at se på den idehistoriske periodeoversigt; hvilket periodekriterium anvender vi i idehistorie på htx? Anvendt materiale Kernestof Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 24: "Periodisering" Normalsider i alt: 3
Indhold	Kernestof: Periodeoverblik idehistorie.docx Vi arbejder med idehistoriske perioder Vi arbejder vi med periodisering som begreb. Det er lidt abstrakt, men forhåbentlig også lidt spændende :) jeg starter med at introducere jer til begrebet periodisering. Derefter løser I nogle få opgaver ved bordene, som vi så taler igennem sammen. M 24. Periodisering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

Folkedrab, Holocaust og ondskab

I dette forløb arbejder vi med Holocaust som folkedrab og de ondskabsformer, der kan udfolde sig under et folkedrab. Forløbet starter med en kort animationsfilm om en af de jødiske ghettoer. Derefter skal vi arbejde med nogle teorier for ondskab og koble dem på Holocaust og Adolf Eichmanns rolle under Den endelige løsning. Vi arbejder i den forbindelse med Hannah Arendts analyse af ondskabens banalitet og det radikale onde, ligesom vi stifter bekendtskab med den norske filosof Lars Fr. H. Svendsens ondskabstypologier og Zygmunt Baumanns civilisationskritik.

Vi arbejder afslutningsvist med folkedrabsbegrebet og andre eksempler på folkemord. I den forbindelse laver vi en mundtlig aflevering om folkedrab og perspektiveringer til den teori, som forløbet har centreret sig omkring

Kernestof
Johan Oettinger: "Seven minutes in the warsaw ghetto" (dukkefilm 2012) (3 ns)
"Jødiske ghettoer" på Folkedrab.dk (ttps://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/joediske-ghettoer) (1,5 ns)
"Topnazistens tilståelse" (DR april 2023) - om Adolf Eichmann (20 ns)

Maline Gehrt-Bendixen: "Tanker om ondskab" (Systime):
1) "Lars Fr. H. Svendsen: Ondskabens filosofi" (2 ns)
2) "Hannah Arendt: Den som ikke tænker, kan handle grænseløst ondt" (5,5)
3) Zygmunt Bauman: "Zygmunt Bauman" og "Det moderne muliggjorde Holocaust" (3,5)

Taika Waititi: "Jo jo Rabbit" ns. 22
Læreroplæg med udgangspunkt i Lasse Krøghs "Skal vi være sure på Jo Jo Rabbit - Forståelser og modtagelse af historie på film " (16:9, maj 2021)

FNs definition på folkedrab
"ICJ reviews genocide accusations against " (Israelhttps://www.youtube.com/watch?v=Z5eB-v7ZmvQ) 3 s.

Metoder
Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 1 (aktør og struktur) 2 s.
Opsamlingsark til kildekritisk metode (lærermateriale) 1 s.

Baggrundsviden til folkedrab og Holocaust:
"Folkedrab.dk - diverse artikler om folkedrabsdefinitionen, Holocaust - før, under og efter folkedrabet, Sonderkommando, antisemitiske fjendebilleder, raceopfattelsen, Nürnbergprocessen etc. (samlet 15 s.)
Derudover diverse kort over og fotos af Auschwitz

Mundtlig aflevering om forskellige folkemord
Fremlæggelsen skal bestå af:
1. En kort redegørelse for folkemordet. I skal bl.a. komme ind på, hvad der gik forud for folkemordet, og de vigtigste hændelser.
2. Inddragelse af en kilde til folkedrabet (I kan bl.a. finde kilder på folkedrab.dk)
3. En valgfri metode-analyse (f.eks. kontekstualisme, kildekritik, ANT-analyse).
4. En perspektivering af jeres arbejde til enten
- Hannah Arendts teori om ondskabens banalitet eller Svendsens ondskabsformer
eller
- aktør- og strukturforklaringer.

Sider i alt: 80

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Folkemord admin	19-11-2024
Mundtlig aflevering om folkemord	19-11-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kønsroller og feminismens fire bølger I dette forløb ser vi på køn med særligt fokus på kønsroller. Udgangspunktet er spørgsmålet om, hvor vores kønsroller stammer fra. Er de biologi eller kultur? Vi perspektiverer dette spørgsmål til de fire bølger i feminismens historie - fra 1800-tallets kamp for lige rettigheder til vor tids fjerde bølge med fokus på seksualitet og kønsformer. Forløbet tager afsæt i Jean-Jacques Rousseaus "Sophie," hvis kritik vi følger henover John Stuart Mill og Simone de Beauvoir. Her er fokus på efterkrigstidens feminisme og rødstrømpebevægelsen. Forløbet afsluttes med et kig på p-pillens historie. Vi ser på p-pillen som en feministisk teknologi og følger dens udvikling gennem en SCOT-analyse Kernestof Jean-Jacques Rousseau: ”Sophie” (fra Gitte Pedersen, red.: ”Kønsfilosofi”) John Stuart Mill: "Kvindernes Underkuelse" Simone de Beauvoir: "Kvinden - det andet køn" Supplerende stof ”Feminisme – en politisk strømning for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd” (”Luk samfundet op” kapitel 1: ”Samfundsfag og ligestilling mellem kønnene,” feminismens fire bølger) https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201&loopRedirect=1 DR2: "Uden køn" (dokumentar), 19. august 2013 "Kan en kvindes påklædning gøre hende ansvarlig for at blive voldtaget?" (Amnestys hjemmeside) "Derfor vækker 3-årig i kjole opsigt," Berlingske mændenes kampdag "P-pillens historie - siden 1960" Danmarkshistorien.dk (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/p-pillens-historie-siden-1960) Siri Franceschi: "290.130 danske kvinder spiser dem. Men p-pillen kan være ved at miste præventionens førertrøje" Politiken 11.11. 2020 Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie" (Systime): kapitel 2: Metodiske tilgange (begrebshistorie, kontekstualisme, etik/eksistentialisme) og SCOT
Indhold	Kernestof: Diskussionsoplæg Intro til forløb om køn.docx Vi starter nyt emne op, som bliver det næstsidste i idehistorie inden eksamensopgaven. Jeg kommer til at køre faget færdigt med jer, da Sidsels PG gøres færdigt i hendes egne klasser. DR2 uden køn opgave.docx DRTV - DR2 Uden: DR2 Uden køn Vi ser en dokumentar om eksperimenter med kønsrollerne i en dansk børnehave Jean-Jacques Rousseaus Sophie.doc Vi arbejder med Jean-Jacques Rousseaus tekst "Sophie," hvor han argumenterer for helt adskilte kønsroller. Kønsrollerne kommer af vores natur og biologi, og kønnene har meget forskellige roller at udfylde Vi skal arbejde med en kritik af Rousseaus kønsopfattelse - John Stuart Mill er del af feminismens første bølge sidst i 1800-tallet med en kritik af Rousseaus opfattelse af kønsrollerne John Stuart Mill og Kvindernes Underkuelse.doc Vi arbejder med feminismens fire bølger og afrunder John Stuart Mill, som vi arbejdede med i forrige idehistorietime Feminismens fire bølger.docx Feminisme – en politisk strømning for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd \| LUK SAMFUNDET OP! Vi arbejder med metodeoverblik i forhold til det forløb, vi kører lige nu. Medbring "Kønsfilosofi" til timen. Når vi er færdige med metodeopgaven, tager vi hul på Simone de Beauvoir og skriftlig aflevering Aflevering om Simone de Beauvoirs Det andet køn.docx Vi arbejder med skriftlig aflevering Kvinden - det andet køn.pdf Mulighed for vejledning i aflevering Da jeg var syg i sidste time, tilbyder jeg hjælp til afleveringen i denne time. Vi kan fx gennemgå centrale begreber hos Beauvoir og diskutere valg af metode. Man må også gerne bruge timen til blot at skrive og arbejde med sin opgave 290.130 danske kvinder spiser dem. Men p-pillen kan være ved at miste præventionens førertrøje Afsnit P-pillens historie - siden 1960 P-pillen og SCOT.docx Vi ser på feminisme fra et teknologihistorisk perspektiv. Vi skal lære om metoden SCOT og bruge den på hormonel prævention. Timen starter med et oplæg fra Jakob og Denisa, som bruge SCOT i deres SOP´er. Derefter arbejder vi alle med metoden. Vi ses Vi deler vores overvejelser over spørgsmålene om p-pillens historie, som vi arbejdede med tirsdag. Vi arbejder på delehold. Når man er ude, overvejer man emne for eksamensopgaven som forarbejde til uge 10, hvor vi tager hul på arbejdet med den
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb