UCH Gymnasier
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
UCH Gymnasier
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet h23hh2d24-Hi - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2024/25
Institution
UCH
Fag og niveau
Historie B
Lærer(e)
Kerstin Wieland
Hold
h23hh2d24-Hi (
h23hh2d24-Hi
,
h24hh3d25-Hi
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Intro til historie og lidt om metode
Titel 2
Terrorisme
Titel 3
Opdagelsesrejser
Titel 4
Dagens Danmark dannes ... i 1800-tallet
Titel 5
Den Kolde Krig
Titel 6
Imperialisme, før - under - efter
Titel 7
Nazisternes folkedrab ...
Titel 8
... og andre folkedrab - Historieprojekt
Titel 9
Opsamling
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Intro til historie og lidt om metode
2. år:
uge 32/33:
Hvad er historie for mig og hvordan begrunder jeg mine valg, når jeg ikke må sige "fordi det er gammelt".
Hvad er "Vigtige hændelser" mellem 1500-2023?
Hvor har vi fundet vores viden? Hvad er gode kilder og hvorfor? (funktionelt kildebregreb)
Når vi gennemgår alle gruppers tidslinjer vil vi selvfølgelig have noget viden, men vi skal også have frem, hvorfor, I har valgt jeres hændelser.
Hvorfor mener I, de er vigtige?
uge 33:
Kronologiøvelse ud fra en række fotos af "Tornøes Hotel" i Kerteminde
Øvelsen skulle skærpe vores iagttagelsesevner.
3. år:
uge 33:
Analyse af mindesmærker fra 1. og 2. verdenskrig (historiebrug).
uge 33:
DHO-feedback - husk at bruge den til SOP ;o)
uge 6:
Vi har set filmen "The King's Man" fra 2021
Filmens handling er placeret i tiden under Første Verdenskrig, hvilket passer godt ind i vores emne om imperialisme, som vi lige havde afsluttet.
Det skal fremhæves, at filmen ikke øger ens viden om imperialisme men derimod kræver viden om tiden.
Filmen er nemlig spækket med referencer til historiske hændelser, hvilket gav os mulighed for at arbejde med metode nærmere betegnet historiebrug ud fra spørgsmålene:
Hvilken fortælling om Storbritannien og englænderne skaber filmen?
Er filmen tro mod sine historiske referencer eller tvister den dem og i så fald, hvordan og hvorfor?
Indhold
Kernestof:
Kildenær analyse, mindesmærke i Dienheim.docx
The Kings man, historie- og kildebrug i film.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Terrorisme
Eleverne får et overblik over især moderne terrorisme. Desuden får eleverne redskaber til at definere og analysere terrorisme og dens motivationer samt kendskab til forskellige terrorgrupper.
Forløbet koncentrerer sig indholdsmæssigt om Al-Qaedas aktiviteter i forbindelse med terrorangrebet på WTC i New York, USA den 11.9.2001 og den efterfølgende krig mod terror.
Vi drøfter, hvordan terrorisme har udviklet/ændret sig gennem historien med særlig fokus på tiden omkring seneste årtusindeskifte og hvordan antiterrorpolitik påvirker samfund (frihed/sikkerhed, radikalisering).
Indhold
Kernestof:
Kilde, øjenvidneberetning om 11.9.2001.docx
Kilde, billeder om 11.9.2001.docx
Terror eller frihedskamp, 8.2 Fokus på de faldne
Terror eller frihedskamp, 1.5 Oprørsmodellen forklaret på 5 minutter
Terror eller frihedskamp, 1. Frihedskæmper eller terrorist + 1.1-1.5
Terrorisme på tværs, Kapitel 3: Hvad er terrorisme?
Radikalisering og terrorisme: 1.1 Radikalisering til venstre, til højre eller til religionen
Bakspejl | Jihadisternes hævn | DR LYD, 19.10.2020
Terror eller frihedskamp, 8.4 Tidslinje til kapitel 8
Kilde, Fatwa 1998 fra his2rie.dk.docx
Terrorisme på tværs kap.1 s.10-16, terrorisme på dagsordenen.pdf
Ny verdensorden presser Vesten, Berlingske 2010.docx
Terror, tænkepauser 22, s.6-9.pdf
Vores Verdenshistorie, Den nye verdens uorden
Dansk antiterrorlovgivning, 2002-15.docx
Terror eller frihedskamp, 8.1 Krigen mod terror
Eva Smith: Der var engang en retsstat - FILMEN
Der var engang en retsstat, Eva Smith, arbejdsark.docx
Kilde, Patriot Act, 26.10.2001.pdf
Terrorisme på tværs, Kapitel 12: Antiterrorpolitik
Terrorisme på tværs kap.12 s.108-116, antiterrorpolitik.pdf
Terrorisme, opsamling på forløbet 2021.pdf
Supplerende stof:
Muslimske lande fordømmer koranafbrændinger i Danmark og Sverige: 'Kriminelle handlinger under påskud af at være ytringsfrihed'
Per Stig Møller om koranafbrændinger: Vi skal muligvis kigge mod Frankrig
Forbud mod at brænde Koranen kan indskrænke ytringsfriheden, mener juraprofessorer
Verdenshistorie til HHX, Kildeanalyse
Verdenshistorie til HHX, Levn og beretning
Verdenshistorie til HHX, Billedanalyse
Kildekritik, dvs. analyse af historiske kilder.docx
Hvad er terrorisme, opgave.docx
Er det en terrorgruppe, gruppeoplæg.docx
KANT_ Antidemokratisk anerkendelse, WA 25.8.2023.pdf
Ny verdens uorden, sorteringsøvelse.docx
Krigen mod terror kap. 8,1, arbejdsark.docx
Anja Dalgaard-Nielsen i Deadline på DR| Facebook
Rosenkjærprisen | Terrordilemmaer 5:5 - Terrorbekæmpelse: Jernnæver eller fløjlshandsker? | DR LYD
Antiterrorpolitik, opgaver til kap.12.docx
Terrorisme, afsluttende opgave 2023.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Terrorisme, kildeanalyse
03-11-2023
Terrorisme, besvarelse af problemstilling
27-11-2023
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Opdagelsesrejser
Eleverne får et overblik over verden og civilisationer omkring 1500 og vi har arbejdet på at få en forståelse for, hvorfor opdagelsesrejserne på denne tid udgik fra Europa (ud fra et aktør- og strukturperspektiv).
Eleverne har fået viden om særligt portugisiske og spanske opdagelsesrejser i 1500-tallet og overordnet viden om opdagelsesrejser og -rejsende mere generelt. I denne sammenhæng har vi tematiseret motiver for og formål med at tage ud i verden samt følgerne af rejseaktiviteten for både opdagere og opdagede, kontinenter og samfund.
I forbindelse med kildelæsning og -analyse er der bl.a. blevet arbejdet med kulturmøder og -sammenstød men også med at skærpe elevernes blik for betydningen af, hvem der hhv. afsender og modtager en kilde ift. tendens og udsagnskraft i samspil med det funktionelle kildebegreb.
Vi har også trænet at opstille og besvare emnerelevante problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
History of Europe, elev.docx
Hvad er civilisationer? Vesten, Mellemøsten og Kina
Hvad er civilisationer? af John L. Esposito
Verden omkring år 1500 i Europa og de andre s. 31-47.pdf
Kapitel 9: Opdagelsernes tid: Den tidlige globalisering
Europæerne drager ud, arbejdsark.docx
Portugisernes handelsimperium, forudsætninger og motiver, elev.docx
Søvejene udforskes, Vasco da Gama, Forudsætninger og motiver
Christopher Columbus
Columbus, august til november 1492.pdf
Den nye verden
Vores Verden, Den nye verden, opgaver.docx
Kulturmøder i Opdaget af Jesper Nielsen s.9-16, tekst.pdf
Vores Verden, Mødet med aztekerne, opgaver.docx
Vores Verden, den spanske erobring af azteker- og inkariget, opgaver.docx
Vores Verden, den spanske erobring af azteker- og inkariget.mp4
Vores Verdenshistorie, Den tidlige globalisering
Vores Verdenshistorie, Den voksende verdenshandel
Supplerende stof:
Visdommens hus
Fra ørkenstamme til storrige
Christoffer Columbus.pptx
Columbus, august til november 1492, opgaver.docx
Kulturmøder i Opdaget af Jesper Nielsen s.14-16, arbejdsark.docx
DRTV - Conquistadorernes storhed og fald: Aztekerne
Opdagelsesrejser og hvad du har lært.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Opdagelsesrejser
26-02-2024
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Dagens Danmark dannes ... i 1800-tallet
Først i forløbet fik eleverne grundlæggende viden om forholdene før og efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.
Denne viden brugte vi som afsæt til emnet om Danmark i 1800-tallet.
Her havde vi fokus på udviklingen:
på landet (tekniske landvindinger, udvandring, industrialisering, andelsbevægelsen)
i byerne (urbanisering, sociallovgivning, klassesamfund, fagforeninger)
politisk (grundloven, partierne, parlamentarisme)
Hovedvægten lå på tiden mellem 1850 - 1915.
Emnet gennemgås som en del af SO2 og DHOen. I både dansk og historie er udviklingssporene i 1800-tallets Danmark omdrejningspunktet. Eleverne får gennem emnet konkrete eksempler på, hvordan fagene historie og dansk kan spille sammen og bliver dermed bedre rustet til selv at kunne finde et emne og udarbejde en problemformulering til deres egen DHO.
Indhold
Kernestof:
De store landboreformer
Bondens frigørelse
Erland Porsmose om landsbyerne og udskiftningen
Fra krise til fremgang 1830-1860
Landbruget moderniseres
En ny godsejerklasse
De solide andelsbønder
Husmandsfolket
Industrialismens fremmarch
De store vandringer
Industrialismens arbejderklasse
Henning Grelle om arbejderbevægelsen i 1800-tallets slutning
Kvinderne - på vej mod frigørelse
Sprækker i enevældens mur
Enevældens fald 1848
Partierne dannes, Venstre og Højre
Partier - magtens nye organer
1866 grundloven og forfatningskampen
Kampen om parlamentarismen 1975-1901
Supplerende stof:
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
Dagens Danmark dannes
DHO med film og skønlitteratur.docx
Informationssøgning_eleverne 2024.pptx
Historiebrug og erindringshistorie
Danmark i 1800-tallet, gruppeprojekter.docx
Ordbog over det danske Sprog
Napoleonskrigene, supplerende læsning
Andelstankens oprindelse, Et land af mælk og smør, WA 7.6.2019.pdf
SO3, Forbrydelse og straf, Tekst.docx
SO3 Ekskursion til Horsens 2024.docx
På landet, bullshitbingo.docx
Kilde, En ufaglært kvinde, svar.docx
Kilde, En ufaglært kvinde, opgave.docx
Den politiske udvikling i DK, sorteringsøvelse.docx
Interaktivt danmarkskort fra www.danmarkshistorien.dk
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
DHO 2.D 2023/2024
04-09-2024
Omfang
Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Den Kolde Krig
Formålet med forløbet om Kold Krig er at give eleverne et indblik i verdens udvikling efter 1945. Eleverne skal kende de grundlæggende elementer i den kolde krig samt kunne sætte begivenheder under "krigen" ind i en større ideologisk sammenhæng.
Fokus vil være på hvornår, hvor, hvorfor, hvordan ift.:
Optakten til den kolde krig: - indirekte og især direkte konfrontationer - afslutningen.
Desuden vil eleverne dykke ned i den kolde krigs faser og enkeltepisoder i forbindelse med gruppefremlæggelser.
Afslutningsvis vil vi perspektivere til tiden efter den kolde krig mht.:
Afslutningen på historien? Om verdensordener
Forberedelse på kriser anno 1962 og 2024
Indhold
Kernestof:
1. Ideologiernes tidsalder
Ideologiernes opståen
Liberalismen
Socialismen
Kold Krig, begyndelsen.docx
1. Den kolde krig - kamp uden krudt og kugler
Ideologiernes rolle
Ideologier i kamp
1. Den Kolde Krig – et overblik
1.1 Begyndelsen på Den Kolde Krig 1945-1955
Den Kolde Krig - Begyndelsen
2. Optakten til den kolde krig
Kilde, Jerntæppetale fra 5.3.1946 og Stalins svar fra 14.3.1946.docx
Kildeanalyse i: Verdenshistorie til HHX
Om at stille spørgsmål i: Verdenshistorie til HHX
Truman-doktrinen, arbejdsark.docx
DEN KOLDE KRIGS FASER
DEN KOLDE KRIGS TERMINOLOGI
3. Fronterne fryser fast
2. Den Kolde Krig var også varm | Den Kolde Krigs Verden
4. Afspænding og nye kriser | Den kolde krig
7. Vietnamkrigen
5. Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren
6. Cubakrisen. På afgrundens rand | Den kolde krig
Invasionen i Tjekkoslovakiet i kapitel 8. Afspænding | Den kolde krig
Oprør i Østeuropa, kap.12 i: UDVALGTE BRÆNDPUNKTER I DEN KOLDE KRIG | En europæisk verdenshistorie
Kulturrevolutionen 1966-1976, kap.10 i: | Verdenshistorie til hhx
8. Afspænding | Den kolde krig
9. Afspændingen i krise. Sovjetunionen invaderer Afghanistan | Den kolde krig
NENA | 99 Luftballons [1983] [Offizielles HD Musikvideo]
Sting - Russians, 1985
10. Konfrontation og stjernekrig. Højeste alarmberedskab | Den kolde krig
Søren Vrist Christensen: “Afslutningen på den kolde krig” (11:50 min.) video fra 24.12.2015
Gorbatjovs reformpolitik 1985-1991 - De kommunistiske regimer i Østeuropa falder 1989 - Sovjetunionens sammenbrud| Verdenshistorie til hhx
Brezjnevdoktrinen | Verdenshistorie til hhx
Verdensorden, Mellem to poler, WA 1.11.2024.pdf
Den nye verdens uorden, Fukuyama og Huntington | VORES VERDENSHISTORIE
Supplerende stof:
Liberalisme, Socialisme, arbejdsark.docx
Drev: Ideologier
Den Kolde Krig - Optakten til den kolde krig, arbejdsark 1.docx
Quiz: Brug dette link!
containment | lex.dk – Den Store Danske
Truman-doktrinen, to kildeintroer.docx
Den kolde krig, gruppearbejde og fremlæggelser.docx
Pjecen "Hvis krigen kommer" fra Statsministeriet, 1962
Kilde, Forberedt på kriser 2024.pdf
Afslutningen på den Kolde Krig, sange i 1980erne.docx
Afslutningen på den Kolde Krig, opgaver.docx
Omfang
Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Imperialisme, før - under - efter
Ligesom Kold Krig spiller også Imperialismen en stor rolle mht., hvordan vi i dag opfatter og fortolker vores omverden og dens handlinger og hændelser.
Hvis man vil forstå et begreb som "Den nye verdensorden" eller "Den nye verdens uorden", der indikerer brud, har man brug for at kende til de "gamle" verdensordener. Her spiller imperialismen en vigtig rolle. I vores forløb har der været fokus på kolonisering og afkolonisering af Afrika.
Formålet med emnet har været at samle viden om imperialismen, hvorfor den opstår i slutningen af 1800-tallet, hvordan de forskellige europæiske stormagter praktiserede den.
Vi har også sat emnet i relation til vores andre emner om opdagelsesrejser og Kold Krig. Vi har fået lidt ny viden om Første Verdenskrig mht., hvordan imperialismen har bidraget til krigens udbrud og hvordan organisationer som "Folkeforbundet" og efter Andens Verdenskrig "FN" er blevet til; også som en reaktion på imperialismen.
Vi har arbejdet med afkoloniseringen i Afrika og hvilke udfordringer og muligheder de afrikanske lande stod og står overfor; bl.a. mht. Kina engagement på det afrikanske kontinent.
Desuden har vi fået et kort indblik i Danmark som kolonimagt.
Indhold
Kernestof:
Dansk kolonihistorie (1618-1953) | Kultur og samfund
Danmarks seks kolonier, Niels Brimnes.pdf
1.1 Hvordan er Vesten blevet dominerende? | Vestens dominans og imperialisme
1. Vestens dominans | Vestens dominans og imperialisme
Historie: Mødet mellem Europa og verden | Kultur og samfund
2.4.3 Kampen om historien | Vestens dominans og imperialisme
2. Forklaringer på vestens dominans | Vestens dominans og imperialisme
2.4.2. Historisk sandhed | Vestens dominans og imperialisme
Berlin 1885 - delingen af Afrika af Joel Calmettes, DR Kultur 2012, CFU
3. Den imperialistiske periode ca. 1870-1914 | Vestens dominans og imperialisme
Indledning | Europas fald. De europæiske imperiers sammenbrud
1. Imperialismens tidsalder og de europæiske imperiemagters planer | Europas fald. De europæiske imperiers sammenbrud
Kilde, Rudyard Kipling, White man's burden, 1899.docx
Kilde, Rudyard Kipling, Hvid mands byrde, 1899.docx
2. Afkoloniseringen | Historieportalen
3. Postkoloniale stater | Historieportalen
4. Udfordringer for de nye postkoloniale stater | Historieportalen
The History of Africa (5) Resistance and Liberation, BBC World 2020
Kilde, Kwame Nkrumah, I speak of Freedom, 1961.docx
Kilde, Erklæring fra den Afrikanske Union (AU)_, 2013.docx
5. Den anden befrielse | Historieportalen
Dragen og løven, WA 2.11.2018.pdf
4.1 Kina og Vestens dominans | Vestens dominans og imperialisme
Baggrunden for første verdenskrig del 1 – hvorfor gik Europa i krig?
The Kings man, historie- og kildebrug i film.docx
Supplerende stof:
Rejsen til slaveøerne - Danmark i Dansk Vestindien
Lars Lilholt - Da Danmark Var En Slavenation
Fagets begreber | Kultur og samfund
2.4.1. Læsefokusspørgsmål | Vestens dominans og imperialisme
Demografisk transition, Størrelsen betyder noget, WA 1.3.2019.pdf
Quizlink - Brug efter læsning af dagens tekst
FN-pagten
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
2. Reklame: Engelsk sæbereklame (1890) | Vestens dominans og imperialisme
Tegning af Cecil Rhodes i det satiriske tidsskrift Punch,1892
Problemstillinger, hvordan ....pdf
Kina har vendt blikket mod Afrika, Altinget 1.12.2022.docx
SOP i historie.pptx
The Kings man, historie- og kildebrug i film.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Imperialisme og afkolonisering auf einen Blick
10-03-2025
Omfang
Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Nazisternes folkedrab ...
Vi begyndte emnet med at finde ud af, hvorfor vi skal vide noget om folkedrab og holocaust.
Vi har samlet viden om, hvornår, hvorfor og hvordan begrebet folkedrab opstår samt hvordan vi ifølge FN's folkedrabskonvention fra 1948 definerer folkedrab.
Vi har diskuteret styrker og svagheder ved konventionen (bl.a. ud fra dilemmaspillet om folkedrabet i Bantikka og i forbindelse med historieprojektet gennem Solvej Berlaus video om folkedrab) .
Vi har stiftet bekendtskab med teorier om, hvordan folkedrab opstår og her især Gregory Stantons 10 stadier.
Derefter har vi konkret arbejdet med Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 og nazisternes folkemord på bl.a. jøder op til og under anden verdenskrig. Det er sket både ud fra fremstillingstekster og historiske kilder. Vi har sat hændelserne overfor Stantons teori om de 10 stadier.
Vi har beskæftiget os med holocaustbenægtelse gennem den engelske dokumentar "Holocaustbenægtelse gennem tiden" fra 2020.
Både i begyndelsen og sidst i forløbet har vi arbejdet med, hvordan Tyskland og tyskerne efterfølgende har bearbejdet nazisternes folkemord og hvordan folkemordet påvirker tyskernes selvopfattelse i dag.
Der er mange aspekter omkring emnet folkemord, vi ikke har nået at beskæftige os med, men som eleverne får mulighed for at arbejde med i forbindelse med deres historieprojekter, der kommer til at have folkedrab som emne.
Indhold
Kernestof:
Regeringen lancerer handlingsplan mod antisemitisme
Historiebrug | Danmark i 1800-tallet
Hærværk mod jødiske gravsten: Dansk topnazist får et års fængsel
1. Folkedrabets århundrede | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Folkedrab kan kaste lange skygger, Beispiel Deutschland.docx
FN's folkedrabskonvention
2. Hvad er folkedrab? | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Gregory Stantons 10 stadier til folkedrab.docx
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
3. Teorien om folkedrabets 10 stadier | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Hitlers vej til magten, årsagsforklaringer.docx
4. Hitlers vej til magten | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Farlige forestillinger | VEJEN TIL FOLKEDRAB uddrag fra Mein Kampf
Antisemitiske fjendebilleder, inddeling af mennesker i racer og eksklusion
Antisemitisk billedbog.docx
6. Propaganda til folket | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Vejen til folkedrab, opgaver om kildesæt fra kapitel 8 og 10.docx
8. Restriktioner og rettigheder | VEJEN TIL FOLKEDRAB
10. Ghettoer | VEJEN TIL FOLKEDRAB
12. Wannsee-konferencen | VEJEN TIL FOLKEDRAB
The Wiener Holocaust Library
KZ- og udryddelseslejre, kort fra Yad Vashem
11. Einsatzgrupper | VEJEN TIL FOLKEDRAB
13. Døden i lejrene | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Holocaustbenægtelse gennem tiden, Engelsk dokumentar fra 2020
19. Holocaustbenægtelse | VEJEN TIL FOLKEDRAB
Supplerende stof:
Dilemmaspillet: Folkedrabet på Bantikka
Vejen til folkedrab, opgaver til kapitel 11 og 13.docx
Vergangenheitsbewältigung und kollektive Erinnerung, Text.docx
Omfang
Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
... og andre folkedrab - Historieprojekt
Der er mange aspekter omkring emnet folkemord, vi ikke har nået at beskæftige os med.
Eleverne får nu mulighed for at arbejde med det i forbindelse med deres historieprojekter, der kommer til at have folkedrab som emne.
Eleverne kan vælge enten at arbejde med aspekter om holocaust, vi ikke har nået at arbejde med eller de kan vælge at beskæftige sig med andre folkedrab.
Indhold
Kernestof:
Hvad er folkedrab? Webinar med Solvej Berlau, 24 min.
DIIS hjemmeside om folkedrab
Historieprojekt om folkedrab i 3.D, 2025.docx
Afsnit
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Historieprojekt - gruppedelen
07-05-2025
Historieprojekt om folkedrab
07-05-2025
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Opsamling
Indhold
Kernestof:
Samtidshistorie B, HHX vejledning, august 2022.pdf
Afsnit
Vi må ændre klimaretorik, debatindlæg af David Paaske i Weekendavisen 17.4.2025
''Så er det da blevet forår, hva'?” af Torben Sangild på Zetland 1.5.2025
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 2
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/508/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60522425690", "T": "/lectio/508/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60522425690", "H": "/lectio/508/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60522425690" }