Holdet h25hh3c26-DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2026/27
Institution UCH
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Camilla Møller Kjeldsen, Nikolaj Theil
Hold h23hh1c24-DA (h23hh1c24-DA, h24hh2c25-DA, h25hh3c26-DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nyhedsformidling og mediehistorie
Titel 2 Tendenser i samtidens litteratur
Titel 3 Tendenser i samtidens litteratur (fortsat)
Titel 4 Taler (et mundtlighedsforløb)
Titel 5 Det moderne gennembrud
Titel 6 Nationalromantikken
Titel 7 Dokumentarfilm
Titel 8 Reklamefilm og oplysningskampagner
Titel 9 Eksistentiel litteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nyhedsformidling og mediehistorie

Dette forløb tager afsæt i en undersøgelse af, hvordan nyheder bliver til, og hvilke virkemidler der er i spil, når virkeligheden skal formidles. Eleverne starter med at arbejde med de fem nyhedskriterier og den klassiske nyhedsartikels opbygning via en konkret artikel om ghettolister og boligområder. I forlængelse heraf undersøger de avisernes individuelle kendetegn (fx tabloid vs. abonnementsavis) og stofområder og fremlægger deres analyse for klassen.

Faglige mål:

Analysere og vurdere nyhedsformidling i forskellige medier med fokus på nyhedskriterier, genrer, vinkling og objektivitetsideal.
Forstå avisers individuelle kendetegn og stofområder.
Anvende basale journalistiske genrer (nyhedsartikel, tv-nyhedsindslag) i egen produktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tendenser i samtidens litteratur


Dette forløb giver eleverne et indblik i den nyeste danske litteratur og de tendenser, der præger den. Forløbet tager udgangspunkt i, at litteraturen i dag bevæger sig i flere retninger på én gang: Den er personlig og selvudleverende, socialt engageret og sprogligt eksperimenterende.

Vi begynder med autofiktionen, hvor grænsen mellem forfatter og fortæller udviskes. Gennem Leonora Christina Skovs "Den, der lever stille" undersøger vi, hvordan virkelige erfaringer bliver til litteratur, og hvad det betyder for læserens møde med teksten. Herefter dykker vi ned i Erling Jepsens "Kunsten at græde i kor" som  giver os mulighed for at tale om, hvordan litteratur kan skildre komplekse familieforhold og barndom.

Forløbet bevæger sig herefter mod socialrealismen med Thomas Korsgaards novelle "Lasagne" og afsluttes med den allernyeste lyrik i Caspar Erics "Nye Balancer", hvor handicap og krop sættes i centrum på en ny måde.


Faglige mål:

Analysere og fortolke samtidslitteratur
Forstå og anvende centrale litterære begreber som autofiktion, jeg-fortæller og synsvinkel.
Sammenligne forskellige litterære værker inden for samme periode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Taler (et mundtlighedsforløb)

Emneafgrænsning:

I dette forløb skal vi bl.a. analysere en række taler vha. det retoriske pentagram og i den forbindelse indlære nogle danskfaglige begreber, vi kan bruge, når vi analyserer non-fiktionstekster. Kernebegreberne er: Det retoriske pentagram, appelformerne, Toulmins udvidede argumentationsmodel, stilleje samt stilistiske virkemidler.

Efter vi har analyseret talerne, skal vi selv i gang med at skrive en tale, hvor det nu er vores tur til at bruge appelformerne og de stilistiske virkemidler med omtanke. Vi runder forløbet af ved at holde talerne.




Materiale:

Taler:
Mette Frederiksen: Undskyldningstale til Godhavnsdrengene, 2017 (Børns vilkår)
Martin Keller, Grisens Grundlovstale, 5. juni 2024 (Dyrevelfærd)
Susanne Crawley Larsens tale ved demonstration i anledning af FN's Internationale Dag Mod Racisme,  16. marts, 2024 (Racisme, tekst fundet af Johan)
Derudover skal vi arbejde med emnerne "Unges trivsel" + "Ungdomskriminalitet". (Alberte og Anne Katrine finder tekst til sidstnævnte emne)

Supplerende materiale:
Kompendium om appelformerne og stilistiske virkemidler
https://www.tv2kosmopol.dk/godshavnsdrengene/virkelighedens-godhavnsdrenge-hjemsoges-af-raedsler-det-var-tortur


Formål: Gennem udvikling af kritisk-analytisk sans, refleksionsevne samt beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, er formålet endeligt at fremme elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og aktivt tage del i et demokratisk og globaliseret samfund præget af digitalisering.

Faglige mål: demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge.
anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.

Kernestof: svenske og norske tekster på originalsprog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne gennembrud

Forløbet tager udgangspunkt i den litterære periode Det moderne gennembrud, der indledes med Georg Brandes' forelæsninger og hans krav om, at litteraturen skal "sætte problemer under debat". Perioden markerer et opgør med romantikkens idealisme og indfører i stedet en realistisk og naturalistisk skrivestil, der stiller skarpt på samfundets skyggesider.

Vi begynder med at se på Brandes' rolle som periodens centrale skikkelse gennem dokumentar og præsentation. Herefter læser vi Henrik Pontoppidans novelle "En Vandringsmand", som vi analyserer og fortolker med fokus på periodens tematikker som individualisme og samfundskritik.

Forløbets anden del centrerer sig om Henrik Ibsens skuespil "Et dukkehjem", der er en kernetekst i perioden. Vi arbejder med uddrag og ser både teaterfilm og en kortfilm til perspektivering. Noras opgør med Helmer og borgerskabets dobbeltmoral står centralt.

Vi afslutter med Herman Bangs novelle "Hjemme" og Amalie Skrams "Karens Jul", hvor vi undersøger, hvordan forfatterne skildrer henholdsvis hjemløshed og social udsathed. Gennem perioden arbejder vi med, hvordan litteraturen fungerer som samfundskritik og sætter spørgsmålstegn ved køn, klasse og moral.



Faglige mål:

Analysere og fortolke centrale tekster fra perioden med fokus på realisme, naturalisme og samfundskritik.
Forstå Georg Brandes' program om at sætte problemer under debat og perspektivere det til værkerne.
Sammenligne forskellige forfatterskaber (Ibsen, Pontoppidan, Bang, Skram) og deres behandling af køn, klasse og moral.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nationalromantikken

Vi begynder med en introduktion til perioden via en præsentation og dokumentaren "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten", der sætter rammen for den historiske kontekst. Herefter arbejder vi med N.F.S. Grundtvig gennem dokumentaren "5 skarpe om Grundtvig" og ser på hans betydning for nationalromantikken.

Vi læser og analyserer centrale tekster som "Langt højere bjerge" og "Der er et yndigt land" samt "I Danmark er jeg født", hvor vi undersøger, hvordan naturen, folket og nationen besynges. Vi inddrager også billedkunsten gennem Johan Thomas Lundbye og ser på, hvordan malerierne understøtter periodens nationale selvforståelse.

Afslutningsvis ser vi dokumentaren "Nationalromantik 2021" med Tobias Rahim, der giver en moderne og kritisk vinkel på nationalromantikkens genkomst i dag. Samtidig arbejder vi med dokumentargenren og filmtekniske virkemidler, så eleverne får redskaber til at analysere både indhold og form i tidens medier.


Faglige mål
Analysere og fortolke centrale nationalromantiske tekster (digte, sange) med fokus på nation, natur, sprog og identitet.
Forstå periodens historiske og politiske kontekst, herunder Grundtvigs rolle og tabet af Norge i 1814.
Sammenligne litteratur og billedkunst (Johan Thomas Lundbye) og undersøge, hvordan de udtrykker nationalromantikkens idealer.
Perspektivere nationalromantikkens temaer til nutiden gennem dokumentaren Nationalromantik 2021 og analysere dokumentargenrens filmtekniske virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarfilm

Forløbet giver eleverne en grundlæggende indføring i dokumentargenren og dens filmtekniske virkemidler. Vi undersøger, hvordan dokumentarfilm konstruerer virkelighed, og hvilke etiske og æstetiske valg instruktøren træffer for at skabe en fortælling.

Vi begynder med en teoretisk introduktion til dokumentargenren og filmtekniske virkemidler samt en analyseskabelon til dokumentarfilm. Herefter arbejder vi med "Kandis for livet", en dokumentar om det populære dansktoporkester.

Forløbets anden del centrerer sig om "Armadillo", en prisbelønnet dansk krigsdokumentar fra Afghanistan. Vi ser filmen og arbejder med opgaver, der stiller skarpt på dokumentarens autenticitet, etiske dilemmaer og brug af nærbilleder, lyd og klipning.

Gennem forløbet opnår eleverne redskaber til at analysere dokumentarfilm kritisk og forstå, hvordan mediet både kan informere, engagere og manipulere.


Faglige mål
Analysere dokumentarfilm med fokus på genrekonventioner, filmtekniske virkemidler og fortolkningshypoteser.
Anvende en analyseskabelon til at arbejde systematisk med dokumentarfilm, herunder dramaturgi,  klipning og lyd
Perspektivere dokumentarfilmens skildring af virkeligheden til samfundsmæssige problemstillinger gennem konkrete værker som  "Kandis for livet" og "Armadillo".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reklamefilm og oplysningskampagner

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan reklamer bruger forskellige virkemidler til at påvirke os.

Vi tager udgangspunkt i centrale analyseredskaber fra "Håndbog til dansk",

I skal selv finde en reklame eller vælge fra et udvalg, og vi arbejder komparativt – altså sammenligner forskellige reklamefilm for at se, hvilke strategier der går igen, og hvad der adskiller dem.

Som eksempler kigger vi blandt andet på oplysningskampagnen "Ødelægger du festen for dig selv?", og vi ser på, hvordan den bruger humor og genkendelighed til at kommunikere et alvorligt budskab.


Faglige mål
Analysere og fortolke reklamefilm og oplysningskampagner med afsæt i Laswell's kommunikationsmodel.
Sammenligne forskellige reklamestrategier og vurdere deres effekt.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Eksistentiel litteratur

Dette forløb undersøger menneskets eksistentielle grundvilkår gennem nedslag i  litteraturen. Vi spørger: Hvad vil det sige at være menneske i en verden præget af angst, dødsbevidsthed og meningssøgen?


Vi arbejder særligt med intertekstualitet som analytisk begreb, især i læsningen af "Paradisæblerne", hvor Martin A. Hansen trækker på Bibelens syndefaldsberetning for at undersøge skyld, uskyld og menneskets forhold til det guddommelige. Intertekstualitet bliver dermed en metode til at forstå, hvordan nyere litteratur hele tiden taler med og genfortolker ældre tekster.


Vi inddrager desuden Albert Camus' eksistentialisme som nøgle til at forstå novellen "Hjulet" af Peter Seeberg.


Faglige mål:
Analysere og fortolke skønlitterære tekster fra forskellige perioder (modernisme, ekspressionisme, konfrontationsmodernisme)
Anvende fagbegreber i den litterære analyse (f.eks. motiv, tema, komposition, fortæller, symbol)
Forstå intertekstualitet som begreb og kunne identificere og analysere intertekstuelle referencer, især i Martin A. Hansens "Paradisæblerne"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer