Holdet h23hx-B-Ti - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution UCH
Fag og niveau Teknologi B
Lærer(e) Niels Kristian Mølgaard, Poul Kamp Andersen
Hold h23hx-B-Ti (h23hx1b-Ti, h23hx2b-Ti)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Muskeldrevet værktøj
Titel 2 Interaktion med naturen
Titel 3 Sundhed
Titel 4 Reverse engineering
Titel 5 Øl projektet
Titel 6 Boomerang
Titel 7 Eksamenslignende forløb
Titel 8 Eksamensforløbet i teknologi B

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Muskeldrevet værktøj

Nyt design af et muskeldrevet redskab
Projekt baseret på produktdesign og måling af biologiske data



Vi har gennem tiderne altid anvendt redskaber for at lette vores tilværelse. Måske er det netop denne evne der har gjort os så altdominerende på jordkloden. På så godt som alle felter har vi instinktivt forbedret denne evne til total perfektion. Redskaber findes i både enkle og komplicerede udgaver. Som et eksempel på det sidste kan nævnes computeren.

I denne opgave handler det dog mere om at udvikle et helt almindeligt redskab som typisk anvendes i vores dagligdag. Dette kunne være et nyt haveredskab, men også køkkenredskaber eller redskaber til fritidsbrug mm. ville være velegnede i denne opgave. Forbedringsområderne, som vi opfordrer jer til at arbejde med, kan f.eks. være af ergonomisk/teknisk art. Også ”intelligent” design er velkommen. Tænk blot på den intelligente skovl der selv ”siger” til, når den anvendes forkert. En ”av min ryg” skovl!

Materialerne I anvender, kan typisk være træ, metal eller plast. Træ opfatter vi sædvanligvis som det mest ”humane” materialer af dem vi kender. Træ opleves således som et levende materiale der udvider sig i fugt og svinder ved tørring. Stofligheden i træet er noget der tiltaler alle. Metaller, især jern, bruges ofte til redskaber som kræver stor styrke. Materialet giver udover en høj styrke også en stor hårdhed. Plast anvendes i stadig stigende grad i, så at sige, alle redskabskonstruktioner. Materialet er let og tåler vind og vejr, ofte helt uden vedligeholdelse, og komplekse former kan opnås med relativ små omkostninger. Altså et godt alternativ til andre materialer. Plast fås for øvrigt i et utal af variationer med vidt forskellige egenskaber.
Når I har fastsat jeres produkttype, skal I indsamling relevante målinger om kroppen. Dette kan være højde, vægt, grebskraft, underarmslængde mm.

Opgaven: I skal fremstille et håndredskab. I skal tænke på: funktion, ergonomi, udtryk/signalværdi/æstetik og mode. Den første fremstillede model kaldes en prototype. Jeres prototype skal så langt det overhovedet er muligt ligne det endelige redskab, og udføres i materialer der kommer tæt på virkeligheden.

Aflevering og præsentation: Udover produktfremstillingen skal gruppen forberede sig på en kort præsentation med power point. I skal præsentere jeres produkt, redskab, og lægge vægt på valget af løsning, design, materialer og fremstillingstekniker. Her med målsatte tegninger og fotografier af produktet indsat.

Projekttiden: 6. nov. – 15. dec. Bemærk –i perioden bruges tre timer til måling af data, desuden anvendes de sidste tre timer til præsentation.
Præsentation og aflevering: Fredag d. 15. december.
Gruppearbejde: Der dannes grupper à 3-4 personer, indenfor klasserne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Interaktion med naturen

Projekt med rapport

Minimum krav til rapporten:  
problemstilling,
problemformulering,
kravs opsættelse,
Idegenerering,
løsningsstrategi,
produktudvikling,
produktfremstilling,
test af krav,
evaluering af arbejdsprocessen,
konklusion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sundhed

EN SUND SJÆL I ET SUNDT LEGEME
Overskriften ”En sund sjæl i et sundt legeme” er et mere end 50 år gammelt slogan, som tilhører en mere disciplineret gymnastikkultur end nutidens. Alligevel passer slo-ganet med de mange kurser, som i dag udbydes med det formål at få det bedre med sig selv.
På det fysiske område dyrkes fitness, crossfit, triatlon og ekstreme idrætsgrene. Hold-sport dyrkes selv blandt amatører på næsten professionelt niveau. Mange anvender elektroniske gadgets til at holde styr på deres træning, hvor der er øget fokus på moni-torering, dataanalyse, måloptimering.
Der er tilsyneladende en tendens til, at de, der virkelig prøver at få en sund sjæl i et sundt legeme, i mange tilfælde går mere i ekstremerne end det var tilfældet for 50 år siden.
Vores teknologi påvirker vores liv. Mange teknologier er tænkt godt igennem og er kun en hjælp i hverdagen. Men nogle gange er der problemer med teknologien. Ofte ser vi det, når mennesker mistrives. Systemer bliver utidssvarende eller befolkningens levevis ændrer sig.
Teknologiens betydning for sundhed: Teknologi kan hjælpe os med at løse globale mil-jø- og sundhedsproblemer1. For eksempel kan teknologiske løsninger skabe sundere boliger og byplanlægning kan gøre byer sundere at leve i1.
Teknologiens indvirkning på menneskers sundhed: Overforbrug af teknologi kan have negative virkninger på vores sundhed, som muskel- og skeletproblemer, digital belast-ning af øjnene2. Men teknologien har også mange positive sider – ikke mindst ved at hjælpe os med at holde kontakten med andre2.
Digitale medier og sociale relationer: Digitale medier har vundet indpas som uundgåe-lige elementer i hverdagen, og det er relevant at undersøge, i hvilken grad disse påvir-ker børn og unges sociale relationer, fællesskaber og stress34.
Teknologi og sundhedsfremme: Nudging og (digitale) adfærdsdesigns kan hjælpe man-ge mennesker til at leve lidt sundere i hverdagen, uden at de skal tænke over det5.
Det er vigtigt at bemærke, at mens teknologi kan have både positive og negative virk-ninger på sundheden, er det afgørende, hvordan vi bruger og styrer vores interaktion med den.


I kan finde inspiration på : www.goforlag.dk, www.sdu.dk, www.sst.dk


Jeres opgave er at:
• Anvende tidsplanlægningsværktøjer til at målrette og styre jeres projektarbejde.
• Søge informationer - Kvantitativt og Kvalitativt - om emnet sundhed.
• Finde frem til en problemstilling der danner udgangspunkt for jeres arbejde.
• Lave et problemtræ over den valgte problemstilling.
• Skrive en kort og præcis problemformulering, der kan målrette og styre jeres     projektarbejde.
• Lave en målgruppe- og behovsanalyse - evt. finde manden i midten.
• Udarbejde kravsspecifikation.
• Beskrive jeres idégenerering.
• Udarbejde en løsning på det problem I har valgt.
• Fremstille et produkt, som er relevant for jeres problemstilling/dit løsningsfor-slag.
• Teste de opstillede krav samt analysere og vurdere produktet.
• Lave en konklusion på projektet.

Nye værktøjer der skal anvendes i dette projekt:
• Samfundsperspektivering
• Kildeanvendelse og kildeliste
• Figur- og tabeltekster
• Fodnoter og eller slutnoter


I hver klasse dannes grupper med 3-4 medlemmer.
Grupperne laver i fællesskab en projektbeskrivelse (en beskrivelse af problemet, dets årsager og virkninger) med tilhørende tidsplan, der skal godkendes efter 2 uger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Reverse engineering

Analyse af produkter via designanalyseellipsen.
Skabe et nyt produkt af genanvendt materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Øl projektet

Øl gennem livet fra Uge 33-43 (+51)
I dette projekt skal du udvikle en øl med tilhørende etikette og emballage.
Igennem projektforløbet vil du træne dine tegnefærdigheder, dit bryggetalent og lære noget om gæring, miljøbelastning, forskellige materialer og fremstillingsprocesser.
Du skal sammen med gruppe (4 personer) designe en øl med etikette og emballage, hvor I selv bestemmer til hvilket formål og målgruppe.
Etiketten til ølflasken fremstilles på papir - Emballagen kan laves af papir, karton, pap, bølgepap.
Emballagen skal, så vidt muligt, samles uden lim, den skal kunne adskilles og pakkes fladt. Enkelte dele kan dog limes, så længe emballagen stadig kan adskilles og pakkes fladt.
Hvem skal drikke øllet?
Til hvilken anledning skal det drikkes?
Hvordan skal flaskerne beskyttes og transporteres?
Hvilke smage skal øllet have?

Tegn emballagen målfast – gerne i Fusion 360. Front, side, top og isometrisk.
Tegn en spændende etiket, der også beskriver indholdet af flasken.
Mål alkoholpromillen og beskriv smagen.
Udarbejd en plan for smag og stilsætningsstoffer.
Test at emballagen har den tilsigtede funktion (Signal til målgruppen, holdbarhed, foldbarhed, æstetik mv.).
I skal fremstille en 1:1 model i pap eller evt. andet materiale. Denne skal fremstilles i værkstedet eller i hånden. Flasketypen skal I selv finde og rengøre grundigt før der hældes øl i.
Bryggeudstyr udleveres i fødevare-laboratoriet.
I uge 37 gennemgås den biologiske og tekniske livscyklusanalyse ved teknologiunderviserne hvorefter I i egen gruppe skal forholde jer til to specifikke typer materialeanvendelse til jeres emballage. Find argumenter for, hvilket materiale der vil være bedst i forhold til miljøbelastning, anvendelse og målgruppe?
I uge 43 skal følgende fremvises og fremlægges i klassen:
Tegninger anvendt til design af etikette og emballage (f.eks. skitser, arbejdstegninger, målfaste tegninger)
Plancher printet i A3 format med målgruppe, funktionskrav, inspiration, tegninger, samlevejledning og livscyklusanalyse.
Fungerende emballage med ølflaske i fuld størrelse. Herefter færdiggærer øllet til uge 51, hvor den skal prøvesmages.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Boomerang

HTX Holstebro indgår i samarbejde med HHX Holstebro, Nupark, TCM, Holstebro Kommunes Turisme
afdeling, AP Services, Kaj Bech og Bang & Olufsen om at finde nye og kreative løsninger på aktuelle
problemstillinger.
I kan i dette teknologiprojekt vælge mellem 5 forskellige projektoplæg.
1. Det meningsfulde produkt  
2. Ergonomiske arbejdsredskaber
3. Udstyr til livreddende førstehjælp
4. Turisme i Holstebro Kommune
5. Fremtidens audio/video tilbehør


Fokus er på at udvikle kreative og realiserbare løsninger med kommercielle muligheder.
Projektet tager udgangspunkt i et tema, der indeholder forskellige projektoplæg. Projektoplæggene
beskriver nogle problemstillinger, du og din gruppe kan arbejde med.
Projektet skal munde ud i et fysisk produkt, en minirapport, en præsentation i form af PowerPoint og en
reklamevideo på ca. 30 sek.  
Minirapporten:
I minirapporten (5-8 sider inkl. Illustrationer) skal I kort dokumentere jeres projektforløb og forklare,
hvordan produktet bidrager til at løse den valgte problemstilling.
Rapporten skal have dokumentations- og kommunikationsværdi og skal derfor være overskuelig og
sammenhængende.  
1. Indbydende forside med oplysninger om rapportens titel, gruppemedlemmer, skole og dato.
2. Indledning, hvor læseren indføres i problemstillingen.    
3. Problemanalyse, hvor problemstillingen analyseres og dokumenteres. I skal indsamle
informationer, som I skal bearbejde og analysere for at redegøre for og dokumentere problemet.      
4. Kravspecifikation, opstillet med udgangspunkt i problemanalysen.
5. Produktudvikling. I skal beskrive jeres forskellige idéer og argumentere for de valg, I har truffet og
de tests og eksperimenter i har været igennem. Produktet skal konstrueres, og I skal redegøre for
fremstillingsteknologien samt udarbejde tegninger og beskrivelse af produktet.  
6. Hvem er målgruppen/manden i midten? Hvilket problem, skal løses? Hvordan løser produktet
problemet? Hvad vil det koste at producere produktet? Hvordan sælges/markedsføres det? Hvilke
miljømæssige overvejelser ligger bag produktet?   
7. Konklusion
Fysisk Produkt:
Produktet skal være et praktisk udført produkt, fremstillet af jer selv i skolens værksted.
Produktet skal have idé og originalitet samt leve op til de krav, I har stillet.  
Det skal fremstilles med omhu og professionalisme, med værktøjer og metoder i skolens værksted.
Præsentation:
Til sidst skal I fremlægge jeres projekt. I skal præsentere projektet, redegøre for de løsninger, I har valgt.
Hvordan fungerer produktet? Hvordan kan produktet fremstilles?  Hvad koster det? Hvordan skal det
sælges? Hvem skal købe det? Og hvilke miljømæssige faktorer er indtænkt?
2
Video:
Der skal udarbejdes en reklamevideo på ca. 30 sekunder, som præsenterer produktet og de fordele det har.  
Videoen indgår som en del af præsentationen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksamenslignende forløb

Træningsforløb til teknologi B eksamen.
Oplægget om unge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Eksamensforløbet i teknologi B

Projekt, der omhandler disse temaer:
Fællesskab i hverdagen
Sundhed i hverdagen
Når hverdagen rystes
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer