Holdet h24hh2e25-Hi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution UCH
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Tanja Listed Fredin Petersen
Hold h24hh2e25-Hi (h24hh2e25-Hi, h25hh3e26-Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Terrorisme
Titel 2 Opgdagelsesrejser
Titel 3 Danmark i 1800-tallet: Bønderne og Arbejderne
Titel 4 Danmark i 1800-tallet: Ismer og Partier
Titel 5 Første Verdenskrig 1914-1918
Titel 6 Folkedrab og Holocaust
Titel 7 Historieprojekt
Titel 8 Afrika: kolonisering og afkolonisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Terrorisme

Om terrorisme efter år 2000. Vi tager udgangspunkt i angrebet på New York den 11. september 2001 og arbejder derefter med terrorisme i et historisk perspektiv også. Eleverne har i forløbet holdt oplæg om forskellige terrorgrupper og arbejdet med definitionen af terrorisme og hvornår noget kan kaldes terrorisme. Desuden har vi set på kampen mod terrorisme og de midler, der er taget i brug her.


Kernestof:
Terror eller Frihedskamp, Rasmus Randris Pöckel, Systime, ibog. 2012
1. Frihedskæmper eller terrorist
1.1 Formål og Begrundelse
1.2 Metode
1.3 Kontekst
1.4 Konventioner
1.5 Oprørsmodellen forklaret.

Radikalisering og Terrorisme, Ole Bjørn Petersen, Hans Henrik Fafner, Sysitme, ibog, Første udgivelsesår 2016.
1.1 Radikalisering til venstre, til højre eller til religionen
1.2 Definitioner på radikalisering

Terrorisme på Tværs – Civilsamfundets mørke side, 3 udgave, 1 oplæg, 2026, Birthe Hansen og Carsten Jensen, Frydenlund
s. 28 ”Fænomener, der ligner civil terrorisme”. PDF.

8. Al-Qaeda og den 11. September, i Terror eller Frihedskamp, Rasmus Randris Pöckel, Systime, ibog.
8.1 Krigen mod terror
8.2 Fokus på de faldne
8.4 Tidslinje til kapitel 8

Tekst 1: Øjenvidneberetning fra 11. september (2. og 3. udgave). His2rie.dk
https://www.his2rie.dk/kildetekster/terrorisme-paa-tvaers-2-udgave/tekst-1/

Introduktion til Kildekritik. His2rie.dk
https://www.his2rie.dk/metode-og-redskaber/kildekritik/

Historiefaglig Arbejdsbog, Kasper Thomsen, Systime, ibog.
5.1 Skriftlige kilder
5.2 Historiske Fremstillinger
5.5 Levende Billeder

Terrorisme på Tværs, Birthe Hansen og Carsten Jensen, Frydenlund ibog,
Kapitel 3:
3.1 Hvem er terrorist
3.2 Definition er vigtigt
3.3 Andre ugerninger
3.4 Vægten på handlingen
3.5 Staten og terror.

”Jihadisternes hævn”, Bakspejl, DR Podcast 2020.  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/jihadisternes-haevn-11162111001

”Fatwa” Osama Bin Ladens Fatwa fra 1998. i Terror eller Frihedskamp, Rasmus Randris Pöckel, Systime, ibog.

Dansk Antiterrorlovgivning. (pdf)
Terrorpakke I (2002)
Terrorpakke II (2006)

Supplerende:
Tidslinje opgave + Hvad er Historie for jer.

3. IRA og 4. Blekingegadebanden i Terror eller Frihedskamp, Rasmus Randris Pöckel, Systime, ibog.

24 timer vi aldrig glemmer: 11. september 2001, DR2, 2009. Dokumentar.

Tania Heads vidnesbyrd: “The woman who hijacked 9/11“, Daily Mail, August 2021.

Ca. 18%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Opgdagelsesrejser

Forløbet ”Opdagelsesrejser” har fokus på de tidlige europæiske opdagelser i årene 1400-1600. Forløbet arbejder metodisk med kildekritik med fokus på tendens.

Kernestof:
Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Carl-Johan Bryld, Systime, ibog, 2017
Kapitel 1: Tre civilisationer - en introduktion
- Hvad er civilisationer?
- Grundtræk ved civilisationerne
- Forholdet mellem civilisationerne
+ tilhørende quiz i ibogen.
+ opgaver.

Vores Verdenshistorie, Peter Frederiksen, Forlaget Columbus ibog, Første udgivelsesår 2019.
Kapitel 9:  Opdagelsernes tid: Den tidlige globalisering
Indledning
Europæerne drager ud
- Kilde 1: Marco Polos Beretning
Søvejene udforskes
- Kilde 2: Guineakrøniken
Vasco da Gama og portugisernes handelsimperium
- Kilde 3: Handlen i Kalikut
Forudsætninger og motiver for opdagelserne
- Kilde 4:  Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella
- Kilde 5:  Mandevilles rejsebeskrivelse

Problemstillingsopgave med følgende kilder:
Kilde 1: Marco Polos Beretning
Kilde 2: Guineakrøniken
Kilde 3: Handlen i Kalikut

Christoffer Columbus
- Kilde 6: Columbus’ logbog, 1492
- Kilde 7: Columbus om mødet med "de vilde", 1492
- Kilde 8: Columbus om mødet med det fremmede

”Europa og de andre” bogserien ”Historie på tværs”. 1 udgave, 1 oplæg, 2012, Gyldendal.
- Verden omkring år 1500, Søren Mentz. S. 31-47. (PDF)

Historiefaglig Arbejdsbog, Kasper Thomsen, Systime, ibog.
5.1 Skriftlige kilder – fokus på tendens

Supplerende:
”Ambitioner og Erobringer”, Tysk/Engelsk dokumentar, DR Kultur, 2019.

Ca. 17%



Bøger

Opdaget?
https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1

Civilisationers verdenshistorie
https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=1

Vores Verdenshistorie
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i 1800-tallet: Bønderne og Arbejderne

Første del af forløbet har fokus på udviklingen på landet, herunder Andelsmejerierne

Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie, Carl-Johan Bryld, Systime, ibog, 2013.
Kapitel 5:  Nationalisme, demokrati og klassesamfund 1814-1901
- En ny godsejerklasse
- De solide andelsbønder
- Husmandsfolket
”Andelsbevægelsen” introduktion til Andelsbevægelsen.
Taget fra http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/andelsbevaegelsen/ (Link ikke længere aktivt, ligger som wordfil).

” Interessentskabskontrakt” Interessentskabskontrakt, Hjedding Mejeri, 1882. Kilde.

”Fæstebrev” Kilde, 1772.
Taget fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/faestebrev-fra-clausholm-16-juli-1771/?no_cache=1&cHash=24e24b32d099825eb95b94c7f8e33b9b (link ikke længere aktivt, ligger som worldfil).


Andre bøger brug i forløbet:

Historieportalen
https://historieportalen.systime.dk/?id=1316

Danmark i 1800-tallet
https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=210

Verden før 1914
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=68
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark i 1800-tallet: Ismer og Partier

Fortsættelse af forløbet fra 2g. Anden del har fokus på arbejder bevægelse og ismer og partier.

Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie, Carl-Johan Bryld, Systime, ibog, 2013.
Kapitel 5, fortsat.
- Industrialismens arbejderklasse
- Arbejdeklassen vokser frem
- Boligforholdene
- Arbejderbevægelsen.

Kilde: ”Maalet er fuldt”, Louis Pios indkaldelse til folkemøde i Socialisten, 1872. danmarkhistorien.lex.dk.

Danmark i 1800-tallet, Katrine Charlotte Busk, Systime ibog, 2023.
- Historiebrug https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=167

”Fra enevældig helstat til national stat – 1814-1914. Aarhus Universitet, Youtube, 2023.
https://www.youtube.com/watch?v=PB5riwIeUf0

Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie, Carl-Johan Bryld, Systime, ibog, 2013. (diverse afsnit)
- Partier - magtens nye organer
- Sprækker i Enevældens mur
- 1866-grundloven og forfatningskampen
- Kilde: J. B. S. Estrups tale i Rigsrådets Landsting 5. januar 1865
- ”Partierne dannes: Venstre og Højre”

”Om partierne” fra Danmark, Historie, Samfund” Ebbe Kühle, Gyldendal 1994 (PDF).

Kilder, Partiprogrammer, danmarkshistorien.lex.dk.
- Højre: “Højres Program”, 1905
- Venstre: Partiprogram, 23. marts 1872
- Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program

Supplerende:
Historien om Danmark: Grundloven, Folket og Magten, DR dokumentar, sæson 1, afsnit 8. DR TV, 2017.

Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie, Carl-Johan Bryld, Systime, ibog, 2013.
Kapitel 4, Afsnit 3. De Store Landboreformer
- Bondens frigørelse
- Reformernes resultater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Første Verdenskrig 1914-1918

Forløb om første verdenskrig har fokus på krigens udbrud og de bagvedliggende årsager.

Kernestof:
Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Carl-Johan Bryld, Systime i bog, 2019
Kapitel 2: Første Verdenskrig
- Storpolitik i Europa
- Krigsbruddet i 1914
- Hvorfor Brød Krigen ud?
- Krigens forløb - og dens omkostninger
- Hvordan blev krigen udkæmpet?
- Danmark og krigen
- Freden: idéer og virkelighed
- Vurderinger af Versailles-freden

Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Carl-Johan Bryld, Systime i bog, 2019
Materiale til kapitel 2:
Kilde: Clemenceaus tale ved traktatens forelæggelse.
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=405

Kilde: Propaganda plakater.  
- 1. Engelsk hverveplakat
- 2. Skotsk hverveplakat
- 3. Irsk hverveplakat
- 4. Hverveplakat til imperiet
- 5. Tysk indsamlingsplakat
Opgave: lav egen propaganda plakat.
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=983

Danmark i 1800-tallet, Katrine Charlotte Busk, Systime ibog, 2023.
- Historiebrug

Historiefaglig Arbejdsbog, Kasper Thomsen, Systime, ibog.
- 5.1 Skriftlige kilder

Supplerende:
Breve fra Skyttegraven + Dilemmaspillet  
https://brevefraskyttegraven.dk/

”1917”, film, Sam Mendes, 2020.

Ca. 16%

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkedrab og Holocaust

Forløbet tager udgangspunkt i folkedrab og senere et særligt fokus på Holocaust. Forløbet arbejder konkret med kildeanalyse og problemstillinger med henblik på træning til eksamen.

Kernestof:
FN's folkedrabskonvention
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
Stanton: Folkedrab som stadier
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Tekster om Holocaust fra Folkedrab.dk
- Antisemitisme i Europa og Tyskland.
- Den nazistiske raceideologi
- Propagandaens fjendebilleder
- Nürnberg-lovene
- Krystalnatten
- Jødiske ghettoer
- Deportation af Europas jøder
- Wannsee-konferencen
- Koncentrationslejrene (kz-lejrene)
- Udryddelseslejrene
- Hverdagen i Auschwitz
- Dødsmarcherne

Kilde: ”Zions Vises Protokoller”, udgiver: S. Nilus, oversættelse: Aage H. Andersen, forlaget ”Den ny tid”, København, Charlottenlund, 1940.
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-zions-vises-protokoller

Kilde: Indførelsen af "jødestjernen" den 19. september 1941 https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
+ Kilde: Uddrag af ”Stjernen” af Victor Klemperer.
Kildeanalyse + problemstillingsopgave med overnævnte kilder.

Kilde: Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol

Kilde: SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – "Gerstein-rapporten"
Kilde: Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka

Holocaust - en kommenteret kildesamling, Palle Andersen, Frydenlund 2026
Kapitel 6: Udstødelse. Kilde 25-29.
- 25. Krystalnatten: Deportationer, 1938
- 26. Krystalnatten: Ordre til SA-gruppe Kurpfalz, den 10.november 1938
- 27. Krystalnatten: Rapport fra chefen forsikkerhedspolitiet, Reinhard Heydrich, til HermannGöring, den 11. november 1938
- 28. Tyske reaktioner på Krystalnatten, 1938
- 29. Efter Krystalnatten: Forordning af 12. november 1938fra Hermann Göring om en bodsydelse fra jøder med tyskstatsborgerskab
Fokus på kildeanalyse, problemstillinger og mundtlig præsentation.

Holocaust - en kommenteret kildesamling, Palle Andersen, Frydenlund 2026
Kapitel 11: Ghetto. Kilde 61-66.
- Kilde 61: Historikeren Israel Gutman om ghettoerne
- Kilde 62: Uddrag af en piges dagbog om livet i Lodz-ghettoen, 1942
- Kilde 63: Heinz Auerswalds indberetning, den 24. november 1941
- Kilde 64: Uddrag af en piges dagbog om manglen på mad i Lodz-ghettoen, 1942
- Kilde 65: Adam Czerniakows brev, 23. juli 1942
- Kilde 66: Mordechai Rumkowskis tale, den 4. september 1942

Historiefaglig Arbejdsbog, Kasper Thomsen, Systime, ibog.
- 5.1 Skriftlige kilder

På Sporet af Historien, Christian Lund og Brian Dupont Larsen, Systime ibog, 2021.
- 7. Erindringshistorie.

Supplerende:
Eksempler på Folkedrab.
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab
Gruppepræsentation på klassen.

The Liquidation of the Krakow Ghetto - Max Richter "Last Days" / scene from "Schindler's List" [HD]
https://www.youtube.com/watch?v=_6lrPI1r_9w

Ca. 19%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Afrika: kolonisering og afkolonisering

Et kort og intenst forløb om Afrika med fokus på koloniseringen og kolonimagter, men med et primært fokus på den post-koloniale tid og eftermælet fra imperialismen.
Forløbet har arbejde metodisk med kildekritik og problemstillinger.

Kernestof:
Historieportalen, Systime i bog. Forløb Afrika.
1. Kapløbet om Afrika
Europæisk Ekspansion
Imperialistiske mål og strategier
’The Scramble for Africa’

”Joseph Chamberlain om imperialismens betydning for arbejderne. 1893.”
Kildearbejde i grupper.

Gruppeopgave: de forskellige kolonimagters rolle i kapløbet om Afrika.
Produkt: Powerpoint, ingen tale.

2. Afkoloniseringen
Nye stater
Afrika svære vej til selvstændighed
Nationer og national identitet
Fra underudvikling til ny økonomisk verdensorden.
Asiastiske tigre og BRICS-landende
Modernisering eller afhængighed

”Robert Mugabes tale på Zimbabwes uafhængighedsdag, 17.4. 1980”.
Kildearbejde i par. Fokus på nation og statebuilding.

3. Postkoloniale stater
Efter kolonitiden
Postkoloniale stater i Afrika
Befrielse, uafhængighed og etablering af den post-koloniale stat.

Individuel problemstillingsopgave. Opstil 1-2 problemstilling med udgangspunkt i de tre første afsnit og kilder.

4. Udfordringer for de nye postkoloniale stater
Udfordringer for de nye postkoloniale stater
Den postkoloniale stats mange varianter

”Erklæring fra Den Afrikanske Union (AU) kildekritisk analyse af kilden samt perspektivering til resten af teksterne.
+ Lav en plakat som visuelt udtrykker kildens budskab.

5. Den Anden Befrielse
En ny begyndelse
Slutspil for den postkoloniale stat -afviklingen af en statsform
Diskussion i par, opsamling i plenum


Ca. 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer