|
Titel
4
|
Hvad koster en fremtid inklusiv moms?
Temaet tager udgangspunkt i elevernes forestillinger om hvad det vil sige at ’have råd’ til et liv som et ungt menneske i 2022. Én ting er at vide, hvad man gerne vil opnå i livet; noget andet er at skabe forudsætningerne for at ville kunne opnå det. Hvilke ressourcer kan man selv mønstre, og hvor skal andre træde til med hjælp? Hvad kan man forvente af samfundet – og hvad kan samfundet rimeligvis forvente af én selv? Hvilke kræfter, tendenser/trends, mekanismer findes (lokalt, nationalt, internationalt og globalt), som kan forbedre eller forværre ens chancer for at etablere sig og maksimere sine udfoldelsesmuligheder?
Kernestoffet i temaet er taget hovedsageligt fra undersøgelsesfeltet samfundsøkonomi, men med afstikkere til politiske beslutningsprocesser herhjemme og i EU. Derudover er der særlig fokus på det danske velfærdssystem og dens udfordringer i fremtiden. Fremgangsmåden er induktiv, hvor relevante spørgsmål problematiseres gennem case-beskrivelser. Eleverne tager stilling til, hvilke valgmuligheder er til stede i de pågældende cases, forholder sig derefter til udpluk fra kernestoffet, hvorefter de samme valgmuligheder drøftes på ny.
Temaet indebærer muligheder for at eleverne kan vise opfyldelse af følgende faglige mål på C-niveau:
• anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Temaet afsluttes med gruppefremlæggelser med udgangspunkt i en sidste casebeskrivelse, hvor eleverne skal redegøre for deres syn på, hvilke muligheder er til stede i den pågældende case.
Cases:
1: Iværksætteren (Kernestof: Den samfundsøkonomiske kredsløb, globalisering, valutapolitik, EUs Indre Marked)
2: Elitesports-udøveren (Skattepolitik/skattely, den universelle velfærdsmodel, konkurrencestaten)
3: Den selvstændige erhvervsdrivende (økonomisk ulighed, sociale klasser, social mobiltet, Bourdieus kapitalformer)
4: Den samspilsramte (velfærdsmodeller, udfordringer for velfærdssystemet, chanceulighed, individualiseringen)
5: Hobby-aktionæren (valutapolitik, finanssektoren og -politik)
6: Tilflytteren (Beskæftigelses- og integrationspolitik, velfærdsmodeller, kulturel globalisering)
7: Aktivisten (Ulrich Beck og risikosamfundet, Danmark i EU, Globalisering)
|