Holdet 2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ditte Maibom Eriksen, Sanne Zillo Rokamp
Hold 2022 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0 Begyndelser. Dansk i grundforløbet
Titel 2 1 Sprog. Mundtlighed. Brobygningsforløb
Titel 3 2 Litteratur. Novellen som genre
Titel 4 3 Medier. Kortfilm
Titel 5 4 Lange Linjer i litteraturhistorien 1. VÆRK Film
Titel 6 5 DHO Danmark i 1800-tallet
Titel 7 6 Et dukkehjem til #metoo 2. VÆRK Drama (norsk)
Titel 8 7 OPPE OG NEDE Klasser i Danmark 3.VÆRK Dokumentar
Titel 9 8 KRIG OG KÆRLIGHED Nyheder, fotos, SoMe
Titel 10 9 MODERNITETENS GENNEMBRUD. Lit. det moderne gen.
Titel 11 10 BLIK FOR BLIXEN 4. VÆRK Roman
Titel 12 11 DEN DEBATTERENDE ARTIKEL
Titel 13 12 PODCASTS - analyse og produktion
Titel 14 13 SKRIVEKLAR 5. VÆRK roman
Titel 15 14 SENESTE FEM ÅR 6. VÆRK digte 7. VÆRK roman
Titel 16 15 REPORTAGE, DOKUMENTAR OG PORTRÆT
Titel 17 16 LYRIKKENS LITTERATURHISTORIE

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0 Begyndelser. Dansk i grundforløbet

BESKRIVELSE CA. 40 NS. I ALT
Grundforløbet i dansk møder eleverne i overgangen fra grundskolen til gymnasiet gennem det overordnede tema "Begyndelser", svarende til første kapitel i grundbogen Perspektiver i dansk. Målet for forløbet er at introducere bredt til danskfaget i gymnasiet gennem forskelligt metodisk arbejde på tværs af alle tre perspektiver. Der arbejdes med grundlæggende faglige begreber som forforståelse, fortolkningshypoteser, analyse og fortolkning og i den forbindelse lærer eleverne og åbne og lukkede tekster samt stifter bekendtskab med forskellige åbningsmodeller. Eleverne arbejder med tekster af både litterær, sproglig og mediemæssig karakter og bliver herigennem introduceret til det udvidede tekstbegreb samt fagets perspektiver. Endelig præsenteres eleverne også for Ciceros retoriske pentagram, appelformerne og grundlæggende sproglige virkemidler.

Formålet har endvidere et stort fokus på trivsel og det gode klasse-/læringsmiljø gennem forskellige kreative produktioner og øvelser.
Der afleveres tre opgaver i forløbet, hvor der overvejende gives elevfeedback, så de trænes i dette allerede fra årets start.

KERNESTOF CA. 10 SIDER
Dagbladet Roskilde: ”Start med et kram” (2017). Uddrag
Sivas: ”Sidste timer” (2018). Uddrag
Helle Helle: Dette burde skrives i nutid (2011). Uddrag  
Herman Bang: ”Gennem Rosenborg Have” (1899)
Henning Mortensen: ”Begyndelser” (2010)
Adda Djørup: ”Hjem” (2015)
Syndefaldsmyten
Skovbjergs kampagneserie "Fastland" (titelsekvensen)
Reklame for OTA Solgryn-  første dag i resten af dit liv!
https://www.youtube.com/watch?v=YhfThNKJgbY

SUPPLERENDE STOF CA. 30 SIDER
Perspektiver i dansk s. 10-33
Håndbog til dansk s. 122-126 (oversigt over sproglige billeder og sproglige figurer), s. 154-156 (disposition og appelformer), s. 203-204 (nyhedskriterier)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1 Sprog. Mundtlighed. Brobygningsforløb

BESKRIVELSE CA. 15 SIDER I ALT
Brobygningsforløb mellem grundforløb og studieretningsklasse

Vi trækker viden om argumentation, retorik samt analyse/produktion af taler fra grundforløbet over i dette forløb og fokuserer nu på den mundtlige dimension.
Fokus ligger på den faglige samtale og den mundtlige fremstilling. Eleverne genbruger deres selvproducerede materialer fra grundløbet, men de skal nu fremføre det mundtligt for hinanden med fokus på mimik, gestik, stemmeføring, tempo osv.

SUPPLERENDE STOF CA. 15 SIDER
"Faglige Forbindelser" s. 192-204
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2 Litteratur. Novellen som genre

BESKRIVELSE CA. 35 SIDER I ALT
I forløbet har vi indledningsvis arbejdet med begreberne læserforventninger, forfatter-tekst-læserkontrakt samt de skønlitterære hovedgenrer: Epik, lyrik og drama. Vi har haft fokus på de forskellige genrers form og indhold, og dernæst har vi indskærpet fokus til novellen.
I arbejdet med noveller har vi skelnet mellem den klassiske og den moderne novelle og arbejdet med relevant teori herfor.

SUPPLERENDE STOF CA. 10 SIDER
- Håndbog til dansk (grundbog), s. 46-51, s. 71-74, s. 79-80

KERNESTOF CA. 25 SIDER
- Aarestrup: Angst
- Ibsen: Et dukkehjem (uddrag)
- Rifbjerg: Operaelskeren (uddrag)
- PONTOPPIDAN: "Ane-Mette"
- Seeberg: "Stilladset"
- Helle: "En stol for lidt"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3 Medier. Kortfilm

BESKRIVELSE CA. 5 SIDER I ALT
Eleverne skal stifte bekendtskab med kortfilmen som genre. Derudover skal de præsenteres for filmiske virkemidler og trænes i at anvende disse som analyseredskaber.

Vi introducerer med Raskins syv parametre som genretræk og arbejder herefter med en Raskin-kortfilm (“Seven minutes in the Warsaw Ghetto”). Fortsat arbejde på klassen med kortfilmen “Void” og derefter arbejder eleverne mere projektorienteret med selvvalgte kortfilm. Eleverne skal fremlægge deres arbejde og skabe en PP, som udgør en aflevering på 2 elevtimer. De får mundtlig respons fra læreren efterfølgende. Fremlæggelserne udarbejdes i to grupper, så der er ca. 30 minutter pr. gruppe (svarende til en eksamenssituation – fungerer hermed som en mundtlig prøve).   

Efter forløbets afslutning skal eleverne skrive en opgave, hvor man omskriver sit mundtlige oplæg til en analyserende artikel med et mediemæssigt perspektiv.

SUPPLERENDE STOF CA. 5 SIDER
Materialer:
- Ind i dansk om Raskins 7 parametre (https://indidansk.dk/kortfilm-2)
- DR Undervisning, Kortfilm (http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/filmanalyse/DR%20Undervisning,%20Kortfilm%202003.htm)
- Håndbog til dansk s. 316-317 + s. 325-337

KERNESTOF
- Johan Oettinger: Seven minutes in Warsaw ghetto (2012)
- Milad Alami: Void (2014)

KERNESTOF
Film_gruppefremlæggelser:
- Afterparty
- 13
- Pistol
- Beast
- Under Bæltestedet
- Højdeskræk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4 Lange Linjer i litteraturhistorien 1. VÆRK Film

BESKRIVELSE CA. 30 SIDER I ALT
Forløbet har til formål at trække de lange linjer i litteraturhistorien op fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Forløbet vil fokusere i højere grad på middelalderen (folkeviser) og oplysningstiden (Holberg) end på de mellemliggende perioder, renæssancen og barokken, som blot vil berøres i et enkelt modul hver.
Forløbet har endvidere til formål at forberede eleverne på at læse tekster litteraturhistorisk frem mod dansk-historieforløbet, som følger herefter, og som endvidere vil tage udgangspunkt i 1800-tallet. Således vil eleverne tilegne sig et overblik over centrale tanker og strømninger i hele den litterære periode fra middelalderen og til det moderne gennembrud.

SUPPLERENDE STOF CA. 24 SIDER
- Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 19-21 + 34-42 (folkeviser og folkeeventyr)
- Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 44-46 + 50-54 (renæssancen)
- Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 56-59 + 63-66 + 70-71 (barokken)
- Litteraturhistorien på langs og på tværs s.73-75 + 81-85 + 89-90 (oplysningstid)

KERNESTOF CA. 6 SIDER
Folkeviser/folkeeventyr:
- Ebbe Skammelsen
- Harpens Kraft
- Prinds Hvidbjørn

Renæssancen:
- Tycho Brahe: "Om Urania" (uddrag)
- TV-udsendelse: "Store danske videnskabsfolk - Tycho Brahe" ( https://www.youtube.com/watch?v=7gMuPJc0r_8)

Barokken:
- Kingo: "Keed af verden, Kier ad Himmelen"
- Diverse barokbilleder med fokus på vanitas symboler (se præsentation)

Oplysningstid:
- Holberg: Epistel nr. 395 (fokus på censur)
- Holberg: Niels Klims underjordiske rejse (uddrag om Potu og Mardak)

Film: Nikolaj Arcel: "En kongelig affære", 2012 (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5 DHO Danmark i 1800-tallet

BESKRIVELSE CA. 45 SIDER I ALT
Vi kører tværfagligt forløb mellem Dansk og Historie om 1800-tallet i Danmark. Dette forløb ender ud i DHO.

KERNESTOF CA. 20 SIDER
- N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge, 1820
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819
- H.C. Andersen: I Danmark er jeg født, 1850
- H.C. Andersen: Ved soldatens hjemkomst, 1864
- Henrik Pontoppidan: Den første gendarm, 1888
- Amalie Skram: Af Constance Ring, 1885
- Martin Andersen Nexø, Lønningsdag, 1900

SUPPLERENDE STOF CA. 25 SIDER
-Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen (2014-2015). 2. udgave, 4. oplag, systime: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, s. 98-100, 126-127, 130-131
-Johannes Fibiger og Gerd Lütken, (1996-2021), 4. udgave, 1. oplag, systime: Litteraturens veje, s. 146-150, 194-195, 218-221, 221-224
-Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen, Pia Quist: Krydsfelt, s 146-160
-Ole Schulzt Larsen: Håndbog til dansk
- Diskursanalyse i dansk, af Anne Bornerup Græsborg, systime, (2014), s. 57-61
- Anders Holm: Grundtvig s. 130-133
- Tom Buk Swienty: https://forfatterweb.dk/oversigt/buk-swienty-tom
- Tom Buk Swienty: af Slagtebænk Dybbøl, s. 262-273, 2016
- Ole Bornedal: 1864, trailer: https://www.youtube.com/watch?v=bItysAF8hs4
- Henrik Pontoppidan: https://forfatterweb.dk/oversigt/zpontoppidan00
- Martin Andersen Nexø: https://forfatterweb.dk/oversigt/znexoe00
- Eva Heltberg: Skriv løs, slet og ret, kap. 5+6

KERNESTOF MALERIER
- Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, P. C. Skovgaard, 1857
- Julius Exner: Blindebuk, 1866
- Erik Henningsen: Sat ud, 1892
- Brendekilde: Udslidt, 1889

METODER
Den nykritiske
Den strukturalistiske
Den biografiske
Den kønskritiske
Den psykoanalytiske
Den Socialhistoriske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6 Et dukkehjem til #metoo 2. VÆRK Drama (norsk)

BESKRIVELSE CA. 80 SIDER I ALT
Der læses Henrik Ibsens "Et dukkehjem" som værk i forlængelse af DHO. Vi arbejder løbende med teksten og fokuserer på temaet om ægteskab og køn og derfor på personkarakteristik af Nora og Helmer.

Der perspektiveres til SKAM. Vi ser afsnit 4, sæson 4, med fokus på Noora og Williams forhold som en moderne udgave af Nora og Helmer.
Desuden trækkes der tråde til feminisme i dag og #metoo.

KERNESTOF
Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem", 1879 1. akt
Julie Andem: "Skam", 2015-201 4. sæson, 4 afsnit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 7 OPPE OG NEDE Klasser i Danmark 3.VÆRK Dokumentar

BESKRIVELSE CA. 35 NS. I ALT
Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk storforskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej.

FAGLIGE MÅL
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
Litterære perspektiver
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidstheds-historisk kontekst.
– her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning; bevidsthedshistoriske perspektiveringer og tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver
– her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Medieperspektiver
– her arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

KERNETEKSTER CA. 25 NS.
Amiri, Geeti: ‟Berlingske-skribent i kikset omklamring af rapstjerne” i Ekstra Bladet 28.05.2020
Bech, Glenn (2022): Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Gyldendal
Foss, Kristian Bang (2010): Frank vender hjem, Gyldendal
Fruelund, Simon (2006): Borgerligt tusmørke, Gyldendal
Grosbøll, Andreas: ‟Hilsen fra provinsen” i Weekendavisen 19.04.2018
Jensen, Peder Frederik (2020): Det Danmark du kender, People'sPress
Nielsen, Kaspar Colling (2010): ‟Opgangen” i Mount København, Gyldendal
Pape, Morten (2015): Planen, Politikens forlag
Pedersen, Karina (2016): Helt ude i hampen. Mails fra underklassen, Gyldendal
Wilken, Thomas: ‟Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer” i Information 24.04.2019

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Albertsen, Anita Nell Bech & Mikkelsen, Dorthe Hedegaard & Timmermann, Ditte Eberth (2023): Oppe og nede. På social sightseeing i Velfærdsdanmark, Dansklærerforeningens Forlag

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag, matrixgruppearbejde.

FAGBEGREBER
Klassesamfund, hjemstavnslitteratur, autofiktion. Mønsterbryder, sociolekt, etnolekt og idiolekt. Kontraktmodel og aktantmodel.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ANALYSERENDE ARTIKEL Oppe og nede 10-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 8 KRIG OG KÆRLIGHED Nyheder, fotos, SoMe

BESKRIVELSE CA. 20 NS. I ALT
Forløbet ‟Krig og kærlighed i nyhedskredsløb” giver os greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder – nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop – i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder. Til forløbet hører en skriftlig opgave.

FAGLIGE MÅL
– analysere og fortolke ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
Mediemæssige perspektiver: nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

KERNETEKSTER CA. 10 NS.
Aiche, Nadeen: “Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge”, information.dk 03.03.2022
Brock, Jeppe Laursen: “»Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften”, politiken.dk 13.06.2021
Hybel, Kjeld: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022
Jensen, Kristian Ditlev: “Folkets tjener”, ekkofilm.dk 16.05.2022
Nielsen, Kasper Colling: “Der er gået næsten en uge, siden Christian Eriksen kollapsede, og jeg er stadig rystet. Faktisk har jeg grædt hver eneste dag siden”, politiken.dk 16.06.2021
Politikens leder: “UEFA bør lære af Simon Kjær, hvordan man opfører sig, når det gælder”, Politiken 14.06.2021

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Mads Rangvid og Mimi Sørensen (2023): Krig og kærlighed i nyhedskredsløb, Dansklærerforeningens Forlag          

FAGBEGREBER
Nyhed, nyhedskredsløb, nyhedstrekant og de fem nyhedskriterier. Nyhedsartikel, leder, debatindlæg, reportage, dokumentar, anmeldelse og klumme. Information og opinion. Gatekeeping, gatewatching, den borgerlige offentlighed og fake news.

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, skriveøvelser, fish bowl.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
REFLEKTERENDE ARTIKEL Billeder af håb 02-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 9 MODERNITETENS GENNEMBRUD. Lit. det moderne gen.

BESKRIVELSE CA. 20 NS. I ALT
Klassen har i 1.g haft et forløb om Det moderne gennembrud. Dette forløb anlægger et lidt andet perspektiv, idet det kredser om begreberne "modernitet" og "modernisme". Målet er således dels at repetere vigtige begreber fra den centrale periode 1871-1890 og dels at kaste et nyt perspektiv om modernitet, som et fænomen der begynder tidligere og fortsætter længere end Det moderne gennembrud. En del af litteraturen i moderniteten afspejler det skrøbelige, det usikre og det uafsluttede, og bruddet med traditionerne begyndte før Brandes’ berømte forelæsninger på universitetet i 1871. Endelig er året 1890  slet ikke afslutningen på det moderne gennembruds dogme om, at ‟litteratur skal sætte problemer under debat”. Tekster fra begyndelsen af 1900-tallet har samme ærinde. Faktisk er litteraturen i dag stadig stærkt præget af den opfattelse, at kunst skal forholde sig kritisk til samfundet. Vi læser uddrag af romanen "Lykke-Per# og det tossede eventyr #Loppen og professoren# og desuden Levisons lille øjebliksbillede "Støv" for at tale om den frisættelse og det traditionsbrud, som moderniteten bringer med sig.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

KERNESTOF
– dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme  
– fra dansk litteraturs kanon læses H.C. Andersen, Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen.

KERNETEKSTER CA. 15 NS.
Andersen, H.C. (1872): ‟Loppen og professoren” fra Folkekalender for Danmark 1873
Levison, Olivia (1885): ‟Støv” fra Illustreret Tidende
Nexø, Martin Andersen (1896): ‟Lønningsdag (En idyl)” fra Muldskud
Pontoppidan, Henrik  (1898-1904): af Lykke-Per

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS.
Jensen, Peter & Petersen, Jan Aasbjerg Haugaard & Weile, Sune (2022): Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920, Dansklærerforeningens Forlag

FAGBEGREBER
Modernitet” og det moderne. Fremstillingsformerne beskrivelse, beretning, tanke-tale-gengivelse og forfatterkommentarer. Darwinisme, naturalisme, determinisme, positivisme, sekularisering og eksistentialisme. Urbanisering, emancipation, industrialisering.

ARBEJDSFORMER
Elevoplæg, matrixgrupper, skriveøvelser og remediering.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ANALYSERENDE ARTIKEL Modernitetens diskussioner 19-12-2023
Skriftlighedsdag 06-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 10 BLIK FOR BLIXEN 4. VÆRK Roman

BESKRIVELSE CA. 350 NS. I ALT
Blixen skriver smukke fortællinger fra fjerne lande og tidsaldre. Stilen er bevidst gammeldags, fordi hun ønsker at udtrykke ”en ånd om mod og skæbne, der ikke findes i moderne tid.” Fortællingerne er intellektuelle og intertekstuelle, og mange af hendes idéer kan spores til romantikken. Formålet med dette forløb er at fordybe os i et forfatterskab - at dvæle lidt i tiden. Vi læser derfor tekster fra alle af Blixens syv værker. Forløbet rundes af med et besøg på Rungstedlund, hvor eleverne både vises rundt og selv skal producere en "vlog" med perspektiv på de forskellige værker.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier – dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden – demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund – demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber – demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder – undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF
Dansksprogede tekster og VÆRKER (roman) med tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses Karen Blixen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

KERNETEKSTER CA. 350 NS.
-Karen Blixen, "Aben", fra Syv fantastiske Fortællinger, 1935 (14 sider)
-Karen Blixen, "Farmen ved Ngong", "Somali-kvinderne", "Iguanerne" og citatmosaik om masaierne, kikuyerne og somalierne, fra Den afrikanske Farm, 1937 (10 sider)
-Karen Blixen, "Skibsdrengens Fortælling", Vinter-Eventyr, 1942 (15 sider)
-Karen Blixen, Gengældelsens Veje, 1944 (VÆRK) (280 sider)
-Karen Blixen, "Det ubeskrevne Blad", Sidste Fortællinger, 1957 (6 sider)
-Karen Blixen, "Ringen", Skæbne-Anekdoter, 1958 (8 sider)
-Karen Blixen, Ehrengard, 1962 (42 sider)

SUPPLERENDE STOF
Laurits Munch-Petersen, IMAGINE BLIXEN - a documentary, 2022, 13 m.
Bille August, Ehrengard: Forførelsens kunst, Netlix 2023, 1 t. 34 m.
Kristoffer Nyholm, Filmatisering af Ringen, 1988, 42 m.
Wikiquotes fra Blixen: https://da.wikiquote.org/wiki/Karen_Blixen

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, ekskursion, elevproducerede "vlogs".

FAGBEGREBER
Mytologi, autofiktion, fantastisk og realistisk litteratur. Postkolonialisme. Poetikker og metafiktion.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotoreportage fra Rungstedlund 21-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 11 DEN DEBATTERENDE ARTIKEL

BESKRIVELSE CA. 15 NS I ALT
I dette forløb træner vi metoder inden for sprog og medier, der skal bruges til at kunne skrive vores første debatterende artikel. Forløbet introducerer således klassen til den sidste af de tre skriftlige genrer i danskfaget. Om denne genre står i eksamenssættene: "Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter." Forløbet indledes med en metafor-oplevelse, hvor eleverne (uden at vide det) læser forskellige tekster med forskellige metaforer og bliver bedt om at beskrive, hvordan teksterne påvirker dem. Pointen er: at sprog og virkelighede påvirker hinanden gensidigt. Herefter trænes en række metoder (kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse, segmentanalyse og diskursanalyse) og en række skrivehandlinger (at redegøre, at diskutere og at debattere). Efter et skrivemodul med processkrivning, del-og-stjæl og redigering afleveres en fuld debatterende artikel.

FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

KERNESTOF
Sproglige perspektiver: Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper. Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk.
Mediemæssige perspektiver Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

KERNETEKSTER CA. 10 NS.
Munk-Bogballe, David: ”Arrogance og ligemageri har forgiftet uddannelsessystemet: Vi har svigtet os selv og de unge” 19.11.2018 Berlingske tidende
Kastrup, Mads: "Gå ikke over ordet, der kommer sprog", 02.12.2019, Ekstra Bladet
Marker, Silas L: "Ordet 'samfundssind' betyder ikke noget konkret - derfor kan det alligevel betyde så meget", 29.03.2020, videnskab.dk
Reiter, Gry Inger: "8 eksempler på, at framing virker" 15.06.2017, bureaubiz.dk

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS.
PowerPoint med beskrivelser af de fire metoder: kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse, segmentanalyse og diskursanalyse

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, remediering, debat, skriveøvelser.

FAGBEGREBER
Kommunikation, afsender, modtager, meddelelse, medie. Argumentation, påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning. Diskursanalyse, nodalpunkt, antagonisme, flydende betegnere, ækvivalens. Retorisk analyse, etos, patos, logos.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelser i timerne 01-04-2024
DEBATTERENDE ARTIKEL Sprog og betydning 17-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 12 PODCASTS - analyse og produktion

BESKRIVELSE 5 NS. I ALT
Podcasts er de seneste år blevet et af de mest populære medier i Danmark. Ifølge tal fra 2021 fra Danmarks Statistik lytter fire ud af ti danskere til podcasts regelmæssigt. Det særlige ved podcasts er, at de kan handle om ALT mellem himmel og jord og være på alle niveauer. Der er podcasts om litteratur, aktuelle emner, kriminalitet, make up og faglige emner. Udsendelserne kan både være introducerende og på et højt specialiseret niveau, som kun mennesker med særlige uddannelsesbaggrunde ville kunne forstå. Det giver således ikke mening at tale om "genrer" inden for podcasts, men til gengæld om "formater". Der er to formater: snakke-podcasts domineret af tale og storytelling-podcasts med et mere komplekst lydbillede bestående af mange typer af lyde og musik. I dette forløb præsenteres podcasts: betegnelsens oprindelse fra iPod+broadcasting og gennembrud; de særlige lydlige virkemidler og de særlige produktionsforhold. Klassen træner analyse på to podcasts fra produktionsselskabet Third Ear, og forløbet rundes af med egne produktioner.

FAGLIGE MÅL
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
Mediemæssige perspektiver: Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

KERNETEKSTER CA. 0 NS.
PODCAST Hinman, Tim & Moltzen, Krister (2019): "Rovmorderen" in Worms skat, Third Ear produktionsselskab
PODCAST Hinman, Tim & Houd, Rikke (2014): Kvinden på isen, Third Ear produktionsselskab
PODCAST Hver elev har lyttet til en podcast efter eget valg som optakt til forløbet

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS.
Uddrag om værktøjer, analyse og produktion af podcasts fra bogen: Olsen, Mimi & Houlind, Martin & Palle, Dorte (2020): Podcast, Dansklærerforeningens Forlag

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, elevfremlæggelser, produktion af podcasts.

FAGBEGREBER
Podcastgenrer: snakke-podcasts og storytelling-podcasts. Podcastformater: serier, føljetoner og episoder. Push-medie og pull-medie. Onlinefællesskaber og parasociale bånd.
LYD: Stemmer (speaks, interviews og fri tale), musik (signaturmusik, skillere og underlægningsmusik), lyde (reallyde, effektlyde og arkivklip).
DRAMATURGI: Berettermodel (anslag, præsentation, uddybning, PONR, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning) og bølgemodel (anslag, præsentation, uddybninger, klimaks og udtoning). FREMDRIFTSKOMPONENTER: Teaser, setup & payoff og vidensfald.
FORTÆLLERFORHOLD: Rammesætter, vært/detektiv, dobbeltfortæller? Indre og ydre syn?
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2z DA skr. prøve#2 07-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 13 SKRIVEKLAR 5. VÆRK roman

BESKRIVELSE CA. 145 NS. I ALT
Målet med forløbet er at samle læringen om den analyserende, debatterende og reflekterende artikel fra de første to af gymnasiet til en samlet forståelse af genrekravene til en artikel. Vi tager udgangspunkt i terminsprøven fra 2.g og gennemgår de fem opgaver, analyserer dem og skriver dispositioner til dem. Forløbet rundes af med værklæsning af Huxleys "Fagre nye verden", som eleverne selv skriver opgaveformuleringer til inden for en selvvalgt genre - altså den analyserende, debatterende eller reflekterende artikel. Eleverne afleverer i 2- eller 3-mandsgrupper - og så er 3z "skriveklar" til eksamen.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

KERNESTOF
Litteraturanalytisk indgår:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Sproganalytisk arbejdes metodisk med:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Medieanalytisk arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Verdenslitteratur i oversættelse. Værk med tilknytning til et litterært forløb.
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

KERNETEKSTER CA. 140 NS.
Niels Hav: "En bristefærdig", 1990
Tobias Rahim og Sebastian Birk: af National Romantik, 2021
Rebecca Bach-Lauritsen: "Sociale medier", 2021
Øjvind Hesselager: "Bla bla bothsidesism", kommunikationsforum.dk, 2022
Jesper Termansen: "Lytternes og seernes redaktør – Halvårsrapport for andet halvår", dr.dk, 2019
Nils Gunder Hansen: "Er der noget litteratur efter 1950, der er værd at læse", Kristeligt Dagblad, 03.06.2022
J. P. Jacobsen: af Fru Marie Grubbe, 1876
Jakob Ejersbo: af Nordkraft, 2002
Asta Olivia Nordenhof: af det nemme og det ensomme, 2013

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS,
Børne- og undervisningsministeriet vejledning og beskrivelse af opgavegenrerne til studentereksamen i skriftlig dansk
SkriveNoten på Rungsted Gymnasium https://sites.google.com/view/skrivenoten/skrivehandlinger

FAGBEGREBER
Den analyserende, debatterende, reflekterende artikel. At analysere, fortolke, perspektivere, vurdere, redegøre, diskutere og debattere. At indlede, afslutte og at skrive dialogisk. Genrekrav, opgavebesvarelse, sproglig korrekthed.
Roman, science fiction, utopi, dystopi, fordisme, moral og etik. Personkarakteristik, kontrastpersoner, komposition.

ARBEJDSFORMER
Skriveøvelser, læreroplæg. Fælles læsning, projekt-arbejde og elevfremlæggelser.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1 ARTIKEL om "Fagre nye verden" 16-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 14 SENESTE FEM ÅR 6. VÆRK digte 7. VÆRK roman

BESKRIVELSE CA. 530 NS. I ALT
I dansk i gymnasiet skal eleverne læse helt ny litteratur - litteratur fra de seneste fem år. Vi læser uddrag af forskellige værker og taler om tendenser og perspektiver. Litteraturen i dag minder om litteraturen fra det moderne gennembrud 1871-1890 for så vidt, at den vender sig udad og sætter problemer under debat. I 1800-tallets litteratur kan man tale om de tre K'er - nemlig Kirke, køn og klasse. I nyeste tid kan man tale om de fire K'er - Køn, klasse, krig og klima. Eleverne vælger desuden et individuelt læst værk fra listen nedenfor, som de i grupper forbereder et halvt modul om - de vælger selv et uddrag på 2 normalsider og træner formidling. Forløbet rundes af med en fælles læsning af Glenn Bechs digtsamling/manifest JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, 2022

FAGLIGE MÅL
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
I det litterær perspektiv indgår at læse:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

KERNESTOF
Dansksprogede tekster. VÆRK (digtsamling) med tilknytning til et litterært forløb.
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

KERNETEKSTER, FÆLLES 360 NS.
2024
Christina Hagen: POW POW POW. Pistoldigte (2024) – uddrag
2023
Theis Ørntoft: Jordisk, 2023, – uddrag
FILM Greta Gerwig: Barbie (2023)
2022
Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022) – uddrag
Cecilie Lind: Pigedyr (2022) – uddrag
Glenn Bech: JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, 2022, 328 sider
2021
Fine Gråbøl: Ungeenheden (2021) – uddrag
FØR
Dy Plambeck: Mikael (2014) – uddrag
Daniel Dencik: Nordisk vildt (2018) – uddrag

KERNETEKSTER, INDIVIDUELLE CA. 190 NS.
2023
Anna Juul: Superskurk, 2023, 137 sider
Malte Tellerup: Mestrene, 2023, 255 sider
Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej – Snehild, 2023, 326 sider
2022
Cecilie Lind: Pigedyr, 2022, 184 sider
Maren Uthaug: 11%, 2022, 352 sider
2021
Lone Hørslev: Halvt i himlen, 2021, 357 sider
2020
Iben Mondrup: Tabita, 2020, 353 sider

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Forløbet "Fiktionseksperimenter og samfundsengagement – litteraturen 2000-2024" af Mischa Sloth Carlsen, Systime, https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2909

ARBEDSFORMER
Læreroplæg om tid og tendenser. Projektorienteret arbejde, hvor eleverne står for gennemgangen af deres individuelt læste værk.

FAGBEGREBER
Autofiktion, knækprosa, hybridgenrer, de tre K'er og de fire K'er, senmoderniteten, patriarkat, feminisme, queer-teori, subversion, en repræsentation, antropocæn, privilegieblindhed, homofobi, dystopi og utopi.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2 Skrivedag 22-10-2024
3 Digtanalyse skrevet i timen 05-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 15 REPORTAGE, DOKUMENTAR OG PORTRÆT

BESKRIVELSE CA. 20 NS. I ALT
Forløbet "Reportage, dokumentar og portræt” er dels et nyhedsforløb, der undersøger de to journalistiske genrer, reportagen og dokumentaren, der har det til fælles, at de giver sig god tid i forhold til de øvrige nyhedsgenrer. Før de digitale medier var reportagen læserens mulighed for at være lige dér, hvor dramatiske begivenheder fandt sted. Journalisten hastede af sted fra redaktionen til katastrofer og krige og store begivenheder for med malende beskrivelser at bringe oplevelsen tilbage til læseren. Med de digitale medier kan billeddækningen foregå live, og reportagegenren har derfor ændret sig. I dette forløb læser vi historiske reportager for at lære genrens særtræk at kende, hvorefter vi bevæger os til helt aktuelle dokumentarer. Forløbet rundes af med en ekskursion til Frederiksborg slot og en rundvisning om "Portrættets historie", der perspektiverer både portrætreportagen og portrætdokumentaren.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
– Nyhedsformidling
– Visuelle udtryksformer
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhæng

KERNETEKSTER CA. 15 NS.
Henrik Cavling: uddrag af ‟Jens Nielsens henrettelse”, Politiken  09.11.1892
Henrik Cavling: "Jens Nielsens henrettelse", Politiken, 09.11.1892
Henry Hellsen: ‟Krigens sidste billeder”, Berlingske Tidende 22.11.1918
Anders Ryehauge: uddrag af ‟Andreas Mogensen: Når jorden ikke er nok”, euroman.dk 21.04.2017
DR.DK: "Mikkel Hansen - Mens legen er god", 23.12.2024
Peter Vesterlund, Steen Schat-Holm, Thomas Østerlin Koch, Mads Brügger: "Den sorte svane" tv2.dk, 28.05.2024

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS.
Borker, Brøndgaard & Rokamp (2022): Reportagen i ord og billede, Dansklærerforeningens Forlag, 2022
Filmcentralen.dk "Dokumentarfilm" https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm

ARBEJDSFORMER
Remediering, læreroplæg, skriveøvelser. Ekskursion og elevoplæg.

FAGBEGREBER
Reportagetyper: Nyhedsreportage, begivenhedsreportage og baggrundsreportage. Dokumentartyper: Portrætdokumentar, gruppedokumentar og sagsdokumentar. Fortælleform: den autoritative, den observerende, den interaktive og den poetiske.
NYHEDSKRITERIER Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.
FREMSTILLINGSFORMER Beskrivelse, scenisk fremstilling, interview eller voice over/kommentarer, arkivmateriale, rekonstruktion, on location-optagelser.
FILMISKE VIRKEMIDLER: Komposition (indstillinger, scener og sekvenser), dramaturgi (bølgemodel) Billedbeskæring (nærbilleder, totalbilleder, overbliksbilleder eller symbolske billeder), perspektiv (normal, frø og fugl), kamera (statisk, panorama, tiltning, travelling, zoom & dynamisk skjult kamera og håndholdt), lys (high eller low key), farver (varme, kolde eller neutrale) og lyde (synkron eller asynkron).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 16 LYRIKKENS LITTERATURHISTORIE

BESKRIVELSE I ALT CA. 65 NS.
Dette forløb består af tre dele, der alle handler om at læse lyrik. I efteråret læser vi Glenn Bechs værk og manifest JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET i forbindelse med et forløb om ny litteratur. Ved juletid læser og synger vi julesalmer både klassiske og moderne. Vi runder året og hele gymnasiet af med et ambitiøst repetitions- og overbliks-forløb, hvor vi både træner litterær analyse, altså lyrikanalyse, og de litteraturhistoriske perioder og kanonforfatterne. Lektielæsningen er centreret om læsning af litteraturhistorien, mens vi i modulerne læser lyrik - et digt af hver kanonforfatter. Forløbet rundes af med en "match"-opgave, hvor citater, billeder, årstal, perioder og navne skal matches og samtidig giver et overblik over litteraturen fra oldtiden til i dag.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

KERNESTOF
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

KERNETEKSTER CA. 25 NS.
"Vølvens spådom", uddrag
LUDVIG HOLBERG ”Epigram 171: Hvilken kone man skal gifte sig med?"
ANONYM Roselille og hendes moder
ANONYM Agnete og Havmanden
ADAM OEHLENSCHLÄGER "Morgenvandring", 1805
B.S. Ingemann "I sne står urt og busk i skjul", 1831
B.S. Ingemann "Glade jul, dejlige jul", 1850-1852
B.S. Ingemann "Julen har bragt velsignet bud", 1839
N.F. S. GRUNDTVIG "Nu falmer skoven trindt om land", 1844
STEEN STEENSEN BLICHER "Lærken", 1838
H.C. ANDERSEN "Fædrelandet", 1840
HERMAN BANG "Den Dag" i Digte, 1889
HENRIK PONTOPPIDAN "Aftensang",1898
JOHANNES V. JENSEN "Pigen der vandrer" i Digte, 1906
MARTIN ANDERSEN NEXØ "Folkevise" i Digte, 1926
KAREN BLIXEN, "Vinger", 1915
TOM KRISTENSEN "Angst", 1932
MARTIN A. HANSEN "De henrettede", 1944
PETER SEEBERG "Min virkelighed", 1957
KLAUS RIFBJERG "Fasan", 1962
Iben Krogsdal "Decembernat" 2010
Peter Sander Andersen & Svend Erik Petersen, "Hvad er det, der gør jul til noget særligt?", 2015
[VÆRK 330 sider] Glenn Bech JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, 2022

SUPPLERENDE STOF CA. 40 NS
Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk - litteraturhistorien, 2022: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=252
Erik Skyum-Nielsen: Nu er det tid til naturdigte, Information den 5. juni 2020.

FAGBEGREBER
Digtsamling, stilart, periode, genre, vers og strofer, moderne og traditionelt digt, bundne og ubundne vers, lyrisk og episk digt, jeget og duet, antitetisk komposition, tredelt komposition, rimskema, syntaks, tegnsætning (hypotakse, paratakse), stilfigurer (metafor, sammenligning, symbol, triade, allitteration, besjæling, personifikation, assonans, semantik), motiv og budskab.
FOLKEVISER: Riddervise, kæmpevise, eksposition, transformation og konsekvens, syrebad, formler og gentagelser, rites de passage.

ARBEJDSFORMER
Nærlæsning, værklæsning, lærerforedrag, quiz
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer