Holdet 2022 DA/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sidsel Nordentoft Poulsen
Hold 2022 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#2: Noveller
Titel 2 Forløb#3: Argumentation og retorik
Titel 3 Forløb#4: Dansk-/historieforløb
Titel 4 Forløb#5: Værklæsning: Nike af Caspar Eric
Titel 5 Forløb#7: Skam
Titel 6 Forløb#8: Den kroniske uskyld (værklæsning)
Titel 7 Forløb#10: Nyheder
Titel 8 Forløb#11: Dokumentarfilm
Titel 9 Forløb#12: Den reflekterende artikel
Titel 10 Forløb#13: Litteraturhistorisk oversigtsforløb
Titel 11 Diskursanalyse
Titel 12 Postkolonialisme
Titel 13 Eksistentialisme
Titel 14 Forløb#1: Noveller
Titel 15 Forløb#6: Dansk-historie-forløb
Titel 16 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#2: Noveller

I dette forløb arbejder vi genrespecifikt med noveller. Eleverne arbejder med forskellen mellem den klassiske novelle og den moderne novelle, hvilket typisk indbefatter aspekter som telling vs showing, en ydre begivenhed, som forstyrrer en orden (stok i en myretue-teorien fra Goethe) vs. Isbjergsteknikken i den moderne novelle, hvor vi vises en situation og selv skal fortolke på de tomme pladser. Forskel i komposition inddrages også.

Dertil har forløbet et vægtigt fokus på fortælleforhold og fremstillingsformer. Følgende begreber er i spil i forløbet:

Showing/telling
Fortællertyper:
3. personsfortæller
Alvidende og observerende (har vi ikke læst eksempler på)
Jegfortællere
Upålidelige fortællere (bevidst og ubevidst)
Synlig vs. usynlig fortæller
Den klassiske novelle – kendetegn
Den moderne novelle – kendetegn
Fortællerkommentarer
Scenisk/panoramisk fremstillingsform/beskrivelse
Fortælletid
Fortalt tid
Fortælletempo
Fortolkningshypoteser
Plusord og minusord (ser vi fx på i "Ane-Mette" af Pontoppiddan)
Tomme pladser
Fortællerkommentarer
Ironi som virkemiddel hos fx Pontoppiddan

Eleverne har remedieret "Mit arbejde" af Helle Helle til små film i forsøget på at forstå, hvor forskelligt (forforståelse), vi alle kan fortolke åbne/minimalistiske tekster. Dertil har de omskrevet "SEX" af Jan Sonnergaard, således at perspektivet blev kvindens eller jeget pludselig blev troværdigt.

I forløbet er eleverne også blevet introduceret til den analyserende artikel med litterært fokus. De har selv valgt en af de noveller vi har læst i artiklen.

I forløbet har vi læst følgende noveller:

Mit arbejde - Helle Helle (2000)
SEX - Jan Sonnergaard (fra Radiator, 1997)
Kvinden i baren - Naja Marie Aidt (2006)
Ane-Mette - Henrik Pontoppidan (1887)

Supplerende stof:
"Skoleudflugten" - eksempel på panoramisk fortælleform
Svedbanken - "Det kaldes ironi"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#3: Argumentation og retorik

I dette forløb arbejder vi indenfor det sproglige perspektiv med retorik og argumentation. I starten af forløbet fokuserer vi på nytårstaler fra programmet Deadline på DR og vi trækker på vores viden fra grundforløbet om genrene lejlighedstale og den politiske tale samt diskuterer, hvordan programmets nytårstaler kan forstås som en hybrid af de to. Eleverne er blevet introduceret til Ciceros pentagram, og vi har diskuteret, hvordan talerne lykkes/ikke lykkes med at ramme den typiske seer af programmet.

I forløbet har vi arbejdet med Toulmins udvidede argumentationsmodel, appelformerne og gængse retoriske virkemidler under de tre overskrifter gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer og dramatiske figurer jf. kapitlet om sprog i Håndbog til dansk. Dertil har vi arbejdet med forskellige argumentationstyper (autoritetsargumenter, sammenlignings-, mængde-, årsags-, skræmme-, lykkeargumenter mm.) samt fejlargumentation (stråmandsargumenter, ad hominem/gå efter manden, cirkelslutninger mm.) og ordvalgsargumenter. Vi har ligeledes set på, hvordan disse hver især kan appellerer til logos, etos eller patos i forskellige sammenhænge. I slutningen af forløbet har vi anvendt begreberne "hæderlighed" og "vægt" (Jf. Perspektiver i dansk) i forbindelse med vurdering af kvaliteten af argumentation.

I forløbet er den skriftlige genre den debatterende artikel blevet introduceret. Emnet for elevernes første debatterende artikel var "Den demokratiske samtale" og vi har diskuteret, hvilke udfordringer sociale medier giver for face-to-face-samtalen og demokratiet.

Kernestof:
Tessas nytårstale i Deadline, januar 2021
Glenn Bechs nytårstale, januar 2023
Julia Roberts is mother nature/Nature is speaking fra nonprofit organisationen Conservation international (2014): https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM
"Kun hvis jeg får 12 er jeg god nok", Kronik af Anna Torp-Pedersen, Information 5. juli 2014
"Det perfekte helvede", Modsvar til Anna Torp-Pedersen fra RUC-lektor Anita Mac, Information 21. juli 2014
"Vi har sønderrevet det danske sprog, og vores demokrati er ved at gå i stykker", forfatter Dy Plambeck i Politiken 30. april 2017
Tom Andkjærs facebook-video "En hilsen til de fem snothvalpe", der gik viralt i 2016: https://www.tvsyd.dk/kolding/opsang-til-indvandrerdrenge-bliver-delt-igen-og-igen
Uddrag af TV2-interview med Vincent Hendricks "Derfor taler folk grimt til hinanden på Facebook" - i kølvandet på, at Søren Espersen er stoppet med at bruge Facebook efter dødstrusler, 2014: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2014-11-14-ekspert-derfor-taler-folk-grimt-til-hinanden-paa-facebook
DR3-sketch om, hvordan online hadkommentarer fungerer i virkeligheden: https://www.facebook.com/watch/?v=1489060381140698

Baggrundsmateriale:
Kapitel om sproglige virkemidler, Håndbog til dansk
Kapitel om argumentation, Ciceros pentagram, argumenttyper, Håndbog til dansk
Om vurdering af argumenters kvalitet "hæderlighed" og "vægt", Perspektiver i dansk, s. 158-160.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#4: Dansk-/historieforløb

Tværfagligt forløb mellem dansk og historie. I forløbet fordyber eleverne sig i 1800-tallet med fokus på national identitet og nationalromantikken samt industrialiseringen. Det sker vha. relevante metoder i fagene. Et andet fokusområde i forløbet er faglig formidling. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave samt efterfølgende forsvar af opgave ifm. årsprøve.

Tekster:
- Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen (2014-2015). 2. udgave, 4. oplag, systime: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, s. 98-100, 126-127, 130-131
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken, (1996-2021), 4. udgave, 1. oplag, systime: Litteraturens veje, s. 146-150, 194-195, 218-221, 221-224
- Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen, Pia Quist: Krydsfelt, s 146-160
- Ole Schulzt Larsen: Håndbog til dansk
- Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, P. C. Skovgaard, 1857
- Julius Exner: Blindebuk, 1866
- Erik Henningsen: Sat ud, 1892
- Brendekilde: Udslidt, 1889
- Diskursanalyse i dansk, af Anne Bornerup Græsborg, systime, (2014), s. 57-61
- Anders Holm: Grundtvig s. 130-133
- N.F.S.Grundtvig: Langt højere bjerge, 1820
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819
- H.C. Andersen: I Danmark er jeg født, 1850
- Tom Buk Swienty: https://forfatterweb.dk/oversigt/buk-swienty-tom
- Tom Buk Swienty: af Slagtebænk Dybbøl, s. 262-273, 2016
- H.C. Andersen: Ved soldatens hjemkomst, 1864
- Ole Bornedal: 1864, trailer: https://www.youtube.com/watch?v=bItysAF8hs4
- Henrik Pontoppidan: Den første gendarm, 1888
- Henrik Pontoppidan: https://forfatterweb.dk/oversigt/zpontoppidan00
- Amalie Skram: Af Constance Ring, 1885
- Martin Andersen Nexø, Lønningsdag, 1900
- Martin Andersen Nexø: https://forfatterweb.dk/oversigt/znexoe00
- Eva Heltberg: Skriv løs, slet og ret, kap. 5+6

Samlet omfang: 155 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#5: Værklæsning: Nike af Caspar Eric

I dette forløb arbejder vi med Caspar Erics "Nike" fra 2015. I forløbet dykker vi ned i en lyrikanalyse og forholder os særligt til digtets form samt sproglige billeder, semantiske felter og stilistiske virkemidler, som enjambement og anaforers, betydning for digtets indhold. Dertil taler vi om digtet som realistisk via de mange referencer til et realistisk miljø og den realistiske sprogbrug og ligeledes forholder vi os til værkets popkulturelle referencer, bl.a. inddragelsen af sangtekster.

I forløbet inddrages den socialhistoriske læsning i forsøget på at læse værket som et billede på konkurrencestaten og det senmoderne samfund. Vi kaster også et biografisk blik på langdigtet og diskuterer kort, hvordan man kan se, at værket er autofiktion og ikke en selvbiografi.

Vi diskuterer spørgsmål om offerroller, strukturel diskrimination af handicappede og emotionelt/usynligt arbejde på klassen.

I de sidste to moduler af forløbet arbejder eleverne med at udvikle en samtalepodcast med fokus på analyse og fortolkning af digterjeget, langdigtets sproglige virkemidler, centrale tematikker som krop, identitet, individ/kollektiv i værket. Som et karakteristika ved mange samtalepodcasts skal eleverne også løbende spejle og drage paralleller til deres eget liv.

Kernestof:
Eric, Caspar: Nike (2015)
Forfatterweb: Caspar Eric i et personligt interview med litteraturformidler Sarah Hvidberg, maj 2023: https://forfatterweb.dk/oversigt/eric-caspar

Baggrundslitteratur og supplerende stof:
Håndbog til dansk, kapitel om metaforer og kapitel om semantiske felter, Systime
Lyrikporten, oplæsning af Caspar Eric: https://www.youtube.com/watch?v=4-nAzWYoS-w
Episode af samtale- og bogpodcasten "Knaldromaner: Kan man knalde sig til tops - Lykke-Per" af Barbera Gjerulff Nielsen og Camilla Boraghi, DR Lyd 2. april 2012: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/knaldromaner/knaldromaner-16
Episode af Genstart: "En kropumulig verden", DR Lyd, 15. marts 2023: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023-01-01-05-00-96
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#7: Skam

I dette tematiske forløb arbejder vi med fænomenet skam. Teoretisk bevæger vi os i spændingsfeltet mellem psykologi, sociologi og dansk, når vi i tekstarbejdet bruger følgende begreber fra Bang Nedergaards bog "Krop, skam og stolthed", s. 10-18:

- Skam som en følelse af at være forkert pga. krop, udseende, socio-økonomiske tilhørsforhold, etnicitet, handicap mm.
- Skam som en følelse, der præger ens selvfølelse, og i høj grad kan påvirke ens selvværd, selvtillid og identitet
- skam som noget andet end skyld, da skyld er en følelse som opstår ud fra at have gjort noget forkert mere end at være forkert. Skyldfølelsen kan dermed lindres, fx ved at undskylde, mens skammen ikke umiddelbart kan lindres
- skam som en beskyttelse af individet, da tilegnelse af samfundet/flokkens normer for adfærd sikrer at individet er en del af flokken og fællesskabet og dermed overlever. Bagsiden er, at den, som falder uden for flokkens udseende og adfærd, stigmatiseres, og udstødes, af flokken.
- Marta Westons teori om "skammens farver":
- rød skam: opstår pludseligt og går over.
- hvid skam: opstår på baggrund af familiens behandling af et individ som anderledes. Kan blive immanent og bl.a. føre til angst. Dyb og kronisk skam, følelsen af ikke at være værdig til at være til.
- lyserød skam: opstår i sammenligningen mellem sig selv og den (medialiserede) idealiserede norm. Følelsen af ikke at passe ind i fællesskabet.
- sort skam: æresskam. Skamfølelse når familiens ære er truet.
- Hvordan magtdiskurser som BMI bidrager til sondring mellem normal og anormal krop
- Stigmatisering af individer på baggrund af magtdiskurser og normer. Fx omtalen af fedme i medier som "fedmeepidemi", der giver angst i befolkningen ved at indikere, at dette er en sygdom, der kan "smitte", legitimerer udskamning af tykke som dovne, selvforskyldt overvægtige, udgifter for staten etc.
- dehumanisering af den "anormale krop".

Metodisk arbejder vi med:
- argumentationsanalyse (Toumins udvidede model)
- retorisk analyse (appelformer, retoriske virkemidler som antitese, intertekstuelle referencer, metaforer)
- Filmanalyse, herunder filmiske virkemidler som klippetempo, montageklipning/symbolik, asynkron og synkron lyd, farver, kameraperspektiver, billedbeskæring, skelnen mellem fiktionskoder og autenticitetsmarkører
- genretræk ved dokumentargenren "jeg-dokumentar", diskussion af forhold mellem iscenesættelse og autenticitet

Kernestof:
- SKAM, episode 1, sæson 1, NRK
- Artiklen "Sommer og sol, havet og blæsten og lyden af fatshaming" af Ida Rud, heartbeats.dk
- Vi har set fotoudstillingen "Marie Hald: Udstillet" på Frederiksborg Slot
-       "Skam dig Emma" - TV-dokumentar
-       "Tykke-Ida", jeg-dokumentar, DR, episode 1 og 2, Oktober 2017: https://www.dr.dk/drtv/serie/tykke-ida_6673
-       "Den hvide mand har også et ansvar. Derfor er Lars von Triers fascismekort en eklatant fejl", artikel af Rikke Viemose
-        Podcasten "A seat at the table", episode 23, sæson 12: "FILMKLUB – DEN LILLE HAVFRUE feat. DIEM CAMILLE & MALAIKA BERENTH MOSENDANE", 13.8.2023
-        Podcasten: "Tynd og glad?", episode 1, af Alberte Clement Meldal, DR, 28.5 2020: https://www.dr.dk/lyd/p1/tynd-og-glad/tynd-og-glad-1/tynd-og-glad-1-8-11032004001
-        "Sult" Knut Hamsun, uddrag, første stykke
- reklamen "Be a lady, they said", 27/2 2020, Cynthia Nixons fremførsel af Camille Rainwilles tekst for magasinet "Girls, girls, girls": https://www.facebook.com/watch/?v=2508154806071168
-        Artiklen "Woke stammetænkning giver filmisk bagslag" - Mikkel Andersson, 15.02.23: https://kontrast.dk/sektioner/debat/artikel/woke-stammetankning-giver-filmisk-bagslag


I forløbet introduceres eleverne for samt arbejder med den skriftlige genre den debatterende artikel.
I forløbet tager eleverne også en privilegietest, som følges op med en diskussion af privilegieblindhed.

Baggrundsstof:
Introduktion, del 1 fra "Krop, skam og stolthed" af Mia Bang Nedergaard, s. 10-18, Dansklærerforeningens forlag, 2018
Krydsfelt: filmanalyse, s. 331-334
Om filmiske virkemidler fra Håndbog til dansk
Om argumentationsanalyse fra dansksiderne.dk: https://dansksiderne.dk/index.php?id=2979#c16792
Om fakta- og fiktionskoder i Håndbog til dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#8: Den kroniske uskyld (værklæsning)

I dette forløb læser vi "Den kroniske uskyld" (1953) af Klaus Rifbjerg som værklæsning.

I den litterære analyse fokuserer vi særligt på følgende begreber:
- berettermodellen
- jeg-fortælleren, herunder bevidst eller ubevidst upålidelighed
- personkarakteristikker: runde personer, kontrastkarakterer (Tore som kontrast til Janus), parallelkarakterer (Kurt som parallelkarakter til Janus)
- forskellen på tema og motiv
- Syndefaldsmyten og trekantsdramaet som centrale motiver i denne ungdomsroman.
- dyremetaforik (Fru Junkersen som "løve" og "slange")
- tomme pladser, fx i sommerhusscenen
- psykoanalytisk læsning af værket (ID, jeg, overjeg, fortrængning/fortrængt seksualitet, projektion og aggression (fx mod Kurt og hans "cykleklemmer")

I forløbet ser vi også filmatiseringen fra 1985 og taler om remediering: Hvad er fastholdt, udeladt, tilføjet og ændret? Og hvad gør fortællingen universel og tidsløs?

Eleverne skriver en analyserende artikel om romanen.

Kernestof:
"Den Kroniske Uskyld", K. Rifbjerg, 1953
Filmatiseringen af romanen fra 1985

Baggrundsstof:
- Kapitlerne "Personkarakteristik", "Tema og motiv", "Den psykoanalytiske læsning" fra Håndbog til dansk
- Podcasten "Knaldromaner" af Camilla Boraghi og Barbara Nyholm, DR lyd, episoden "Det tredje hjul - Den kroniske uskyld": https://podimo.com/dk/shows/knaldromaner
- Forfatterweb "Klaus Rifbjerg", afsnittene "Blå bog" og "Baggrund", https://forfatterweb.dk/oversigt/rifbjerg-klaus?check_logged_in=1
- "Mytemotiver i dansk litteratur", Systime, 2005, 2. udg., kapitel 1 "Altings ulidelige klarhed: Syndefaldsmyten"
- "om psykolanalytisk læsning" fra Håndbog til dansk
- Podcasten "Kanon 14" - episoden om Klaus Rifbjerg: https://www.kanon14.dk/klaus-rifbjerg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#10: Nyheder

Forløbet ‟Krig og kærlighed i nyhedskredsløb” giver greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder – nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop – i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder.

Faglige mål. Eleverne skal kunne:
– analysere og fortolke ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof – fokus på medier:

Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse. Her arbejdes metodisk med:

–  sproglig analyse, fortolkning og vurdering
–  retorisk analyse.

Begreber i forløbet:
- nyhedskredsløb
- nyhedstrekanten
- de fem nyhedskriterier (AVISK: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt)
- informationstekster vs. opinionstekster
- gatekeeping vs. gatewatching
- Habermas' begreb om "den bogerlige offentlighed"
- at kende forskel på sande og fake news
- misinformation

Aiche, Nadeen: “Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge”, information.dk 03.03.2022
Brock, Jeppe Laursen: “»Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften”, politiken.dk 13.06.2021
Hybel, Kjeld: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022
Jensen, Kristian Ditlev: “Folkets tjener”, ekkofilm.dk 16.05.2022
Nielsen, Kasper Colling: “Der er gået næsten en uge, siden Christian Eriksen kollapsede, og jeg er stadig rystet. Faktisk har jeg grædt hver eneste dag siden”, politiken.dk 16.06.2021
Politikens leder: “UEFA bør lære af Simon Kjær, hvordan man opfører sig, når det gælder”, Politiken 14.06.2021
"Branden", Herman Bang
Mai Mannickes opslag om Christian Eriksens kollaps er inddraget som et eksempel på spredning af misinformation på sociale medier

Baggrundsstof:
Mads Rangvid & Mimi Sørensen (2023): Krig og kærlighed i nyhedskredsløb, Dansklærerforeningens Forlag
Om "Beretning (panoramisk fremstillingsform), gengivelse af direkte tale og tanke og fortællerkommentarer" fra "Håndbog til dansk"
Forfatterweb.dk: siden om "Herman Bang"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#11: Dokumentarfilm

I dette forløb arbejder vi med reality og dokumentarfilm. Vi ser reality-serien "Prinsesserne på blokken" episode 1 (DRTV) og sammenligninger med episode af "Født til succes", episode 1 (DRTV) og inddrager teori om socialklasser fra bogen "Oppe og nede - på sightseeing i Velfærdsdanmark".

I forhold til dokumentarfilmstyper arbejder vi fortrinsvist med den observerende dokumentar (Armadillo) og den dybdeborende dokumentar (De vaccinerede piger - syge og svigtede).

I forløbet taler vi om hvor grænsen går ifht. "instruktørens kreative bearbejdning af virkeligheden", rekonstruerede scener og sammenklipning af dialoger ifht. til den faktakontrakt, som seerne indgår med dokumentarfilm. Hvornår snydes seeren i forhold til at tro, at det er virkeligt, hvad der udspiller sig for dennes øjne? Hvordan påvirker det en dokumentarfilms troværdighed og det autentiske "udsnit af virkeligheden", instruktøren vil vise, at der anvendes rekonstruktion og opsatte scener? Vi har i forløbet diskuteret, om det burde disclaimes, at der i bestemte scener er tale om rekonstruktion eller om dette er at tale ned til seerens og dennes egne kritiske sans.

Derudover har vi diskuteret problematikken omkring en for ensidet vinkling og den misinformation om en sag, som dette kan medføre i forbindelse med TV2-dokumentaren "De vaccinerede piger - syge og svigtede".

I forløbet laver eleverne deres egne dokumentarfilm under vores studietur til London. Filmene har tematisk fokus på socialklasser.

Kernestof:
- "Prinsesserne på blokken", DRTV, episode 1
- "Født til succes", DRTV, episode 1
- "Armadillo", Janus Metz, 2010 (MEDIEVÆRK)
- "Mediefolk hvidvasker Armadillo" - Information, Charlotte Aagaard, 17/7 2010
- "De vaccinerede piger - syge og svigtede", af Signe Daugbjerg og Michael Bech, TV2, 2015

Baggrundsstof:
- "Tre reality-typer" fra "Håndbog til dansk"
- "Oppe og nede - på sightseeing i Velfærdsdanmark" - Dansklærerforeningens forlag, s. 3, 6-15
- "Om dokumentarfilm" - Håndbog til dansk
- "Om fiktionskoder og autenticitetsmarkører" - Håndbog til dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#12: Den reflekterende artikel

I forløbet arbejder vi med skrivning, peerfeedback og genren den reflekterende artikel.

Eleverne skriver en reflekterende artikel om Fake news konsekvenser for demokratiet, hvor i følgende tekster inddrages:

Jan Birkemose: "Fake news er informationsforurening", Politiken, 22. april, 2017
Silas Bay Nielsen: "Hoppede du på disse historier? 3 eksempler på fake news, der blev spredt i Danmark", dr.dk, 25. januar 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#13: Litteraturhistorisk oversigtsforløb

I dette forløb arbejder vi med følgende litteraturhistoriske perioder:

- Middelalderen
- Oplysningstiden

- I forløbet arbejder vi særskilt med perioden Romantikken og genopfrisker og bygger videre på viden fra DHO-forløbet i 1.g. I 3. fokuserer vi særligt på: nyplatonisme, universalromantik, romantisme.

- Det moderne gennembrud genopfriskes fra DHO. Vi læser "Foran alteret" med særlig fokus på Bangs impressionistiske skrivestil og genopfrisker begreberne tomme pladser, scenisk fremstillingsform, showing vs. telling og taler om det moderne gennembruds fokus på de tre K'er: køn, klasse, kirke.

I arbejdet med uddraget af "Marie Grubbe" har vi fokus på naturalismen som skrivestil og menneskesyn. Vi kigger på beskrivelsen af Marie som en art og et menneske bestemt af drifter.

Kernestof:

"Ebbe Skammelsøn"
Klip fra Susanne Biers "Brødre" (2014)
"Omvend ikke ved tvang, men ved kloge ord", epistel af Ludvig Holberg fra 1744

"Indvielsen", Schack von Staffeldt, 1804
"Simon Peder", Adam Oehlenschläger 1805
"Sildig Opvaagnen", Steen Steensen Blicher, 1828 (læses som VÆRK)
"Skyggen" H.C. Andersen
"Klokken", H.C. Andersen
Podcasten "Ind i sjælen, ud i verden" af Steen Beck og Tony Andersen - episode 7 om Skyggen af H.C. Andersen: https://www.hcapodcast.dk/podcast/7-skyggen/

"Foran alteret" af Herman Bang, 1880
"Marie Grubbe" af J.P. Jacobsen, 1876 (Indledningen er læst)

Baggrundsmateriale:
Litteraturhistorien på langs og på tværs - Kapitlet om folkeviser, Romantikken
Håndbog til dansk litteraturhistorie - Kapitlet om Schack Staffeldt og Nyplatonismen (138-142), om Universalromantikken og Adam Oehlenschläger (s.132-137).
"Blicher i opposition til sin samtid", Artikel på Blicher Selskabets hjemmeside: http://www.blicher-nu.dk/blicher-i-opposition-til-sin-samtid
Video om naturalisme og realisme : https://www.google.com/search?sca_esv=0726288006255048&sxsrf=ADLYWIJPOyWYVjCpbg1BA0hiIelcntCVeg:1731062700802&q=naturalisme&source=lnms&fbs=AEQNm0A6bwEop21ehxKWq5cj-cHa71xbFfcSadNzbFZcGZGoNmNsknJXOkH3tiSPYSDmRzhyPzBpfYud_t-9YYKmkTmLZszNpRjdvop_3BMT6ODYGip4Gq2RTCDmEdEcXCpwVeMs-sg8WEFH5ZzqM9s44AEyuSkpZfrkwGFHvzRYOGjeFw7gUFs&sa=X&sqi=2&ved=2ahUKEwjryfWKx8yJAxUWSfEDHZeQMskQ0pQJegQIFxAB&biw=1440&bih=788&dpr=2&udm=7#fpstate=ive&vld=cid:ca08e65a,vid:kt2FkHleJLc,st:0


Begreber og metoder anvendt i forbindelse med arbejdet med de forskellige perioder:

I arbejdet med folkeviser og Ebbe Skammelsøn har vi særligt fokuseret på følgende begreber i arbejdet:

- Genren Ridderviser
- Genren episk lyrik
- Folkeviser som danseviser, der blev sunget af trubadurer, mens man dansede. Et ritual, som skulle holde onde ånder væk
- Syrebadsteknik
- Ekspansionsteknik
- knittelvers
- folkevisernes "formelsprog"
- Stilfigurerne "epanastrofe" og "isocolon"
- Flade karakterer
- Trekantsdramaet som motiv
- Slægtens interesser som hævede over individets lyst i middelalderen
- Eleverne har foretaget en perspektivering til klip fra filmen "Brødre" med fokus på motivet trekantsdrama og tematikkerne familie vs. individ, og lyst vs. pligt/ansvar

- I arbejdet med oplysningstiden har vi arbejdet med en argumentationsanalyse af Holbergs epistel om tvang og genkaldt os Toulmins udvidede argumentationsmodel, appelformerne, herunder situationsetos overfor forventningsetos, samt arbejdet med argumenttyperne sammenligning, mængdeargument

I arbejdet med Romantikken har vi anvendt følgende begreber i analysearbejdet:

- dualisme
- nyplatonisme: splittelsen mellem fænomenernes verden og idéernes verden
- Platons hulelignelse
- Eros-begrebet: længsel mod det gode, det sande og det skønne, samt mod idéernes verden, hvor menneskets sjæl, ifølge Platon, er skabt og faldet derfra og ned i fænomenernes verden ved fødslen.
- det romantiske digter-geni, som kan transcendere til idéernes verden ved hjælp af intuition, fantasi, kunst, natur
- besjælinger
- rimstruktur
- semantiske felter/skemaer
- monisme
- panteisme
- organismetanken
- dobbeltgængermotivet
- Den upålidelige fortæller

I arbejdet med Herman Bangs "Foran alteret" stiftede eleverne også bekendtskab med den læserorienterede metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Diskursanalyse

I dette forløb varmer vi op til forløbet om postkolonialisme efter jul. Vi arbejder med diskursanalyse og analyserer støttesange samt episode 4 og 24 af Nissebanden i Grønland fra 1989. Vi har diskursanalysens motto: "Sprog er magt" som fundament for vores arbejde og diskuterer begreber som privilegieblindhed, vestlig verdens kulturelle dominans og om disse fænomener er berettige, når der er tale om støttesange. Derudover diskuterer vi, om DR forbryder sig med egne public service-paragraffer samt paragraffer om ikke at ville fremstille minoriteter stereotypt, når de i 2024 har Nissebanden i Grønland liggende på deres streamingsite.

I forbindelse med diskursanalyse arbejder vi med begreberne:
- Nodalpunkt
- Ækvivalenskæde
- Negative og positive konnotationer
- Hegemonisk diskurs
- Antagonistisk diskurs
- Differenskæde

Baggrundsstof:
- Håndbog til dansk, kapitel om diskursanalyse
- Om postkolonialistisk metode: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/

Kernestof:
"Do they know it's Christmas?", Bob Geldorf og Midge Ure, Band Aid, 1984
"Afrika", skrevet af Nanna Lüders, sunget af forskellige danske artister, 1985
"Nissebanden i Grønland", episode 4 og 24, 1989, dr.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Postkolonialisme

Forløb om forholdet mellem Grønland og Danmark. Vi fokuserer indledningsvist på det historiske forhold mellem de to lande og dykker dernæst ned i den postkolonialistiske metode i læsningen af litteratur, der beskæftiger sig med det dansk-grønlandske forhold.


Kernestof:
Uddrag af "Det gamle Grønlands nye perlustration", Hans Egede 1741, s. 54-58 i "Litteratur med udsyn", bind 2, Gustafsson et al.
Uddrag af "Min rejsedagbog" af Knud Rasmussen, 1915, s. 66-73 i Gustafsson et al + siderne om K. Rasmussen fra samme, s. 29-33
"Tupilak" - rap af Tarrak fra 2016 inkl. musikvideo
"Kampen om Grønland", dokumentarfilm af Kenneth Sorento, DR2, 2020
"Man kan ikke bare copy paste et europæisk samfund over på det grønlandske", interview med Josef og Panninguaq Tarrak-Petrussen, august 2018, Føljeton: https://www.foljeton.dk/post/man-kan-ikke-bare-copy-paste-et-europaeisk-samfund-over-paa-det-groenlandske
Podcasten: Kampen om historien, episoden "Kalaaiit Nunaat og fortidens skygger", 14. januar 2025: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2025/kampen-om-historien-kalaallit-nunaat-og-fortidens-skygger-11032515032
"Idrætsmanden Knud" - mindeord af Johannes V. Jensen, skrevet i 1933. Udgivet i "Bogen om Knud – skrevet af hans Venner", 1945
"Johannes V. Jensen ville "mumificere" Knud Rasmussen", af Niels Barfoed, Information, 2011: https://politiken.dk/kultur/art5032768/Johannes-V.-Jensen-ville-mumificere-Knud-Rasmussen
"Det er Knud, som er død" - Tom Kristensen, 1933
"Noget om Helte", Halfdan Rasmussen, 1955
I forløbet indgår værklæsning af romanen "Tabita" af Iben Mondrup fra 2020 (seneste 5 års litteratur).

Begreber i forløbet:
Paternalisme
Hybriditet
"den anden"
mimicry
Kollektivt mindreværd (brugt af Nauja Bianco, selvstændig konsulent og tidligere rådgiver for Nordisk Ministerråd og Grønlands Selvstyre i Udenrigsministeriet i podcasten "Kampen om historien", DR)
The empire writes back (Salman Rushdie)

Baggrundsstof:
Baggrundsviden fra bogen Litteratur med Udsyn, Bind 2, af Gustafsson et al, Dansklærerforeningens forlag, 2016. Fra bogen bruges s. 12-21.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Eksistentialisme

I dette forløb arbejder vi med eksistentialisme som filosofi og med eksistentialistisk litteratur. Vi taler om angst, fremmedgørelse, meningsløshed, eksistentialistisk selvmord, identitet, absurditet, valg og fravalg. Dertil skelnes mellem religiøs (Kierkegaard, Martin A. Hansen) og og ateistisk eksistentialisme (Sartre, Camus). I forløbet inddrages maleriet "Kor" af Kvium fra 1991. Vi taler om Heretica-modernisterne og de begivenheder i samtiden, som fik eksistentialismen til at blomstre efter 2. Verdenskrig.

Herudover arbejder vi i forløbet med begreberne determinationspunkt og kulminationspunkt i analysen af novellerne.

I arbejdet med filmen "Fight Club" af David Fincher som værk inddeles eleverne i grupper og arbejder hver især med følgende metoder: filmanalyse, en postmodernistisk læsning, en psykoanalytisk læsning, en eksistentialistisk læsning og en læsning i lyset af dualismebegrebet og platons hulelignelse.

Litteratur:
"Paradisæblerne" af Martin A. Hansen
"Ringen" af Karen Blixen
"Sisyfos-myten" (uddrag), Albert Camus, 1942 (oversat verdenslitteratur)
"Hvile" Peter Seeberg 1962
"Fight Club" (VÆRK), film af David Fincher (1999)
"Limbo - Når sabbatår er fucked", episode 1 - DR3

Baggrundsstof:
"Eksistentialisme i Dansk", Systime, 2017, Liselotte Henriksen, kapitlerne: Introduktion: Hvad er eksistentialisme?, Eksistentialistisk læsning i praksis, om determinationspunkt og kulminationspunkt, eksistentielle fortælliger og læseren, efterkigstiden i eksistentialistisk lys, senmoderniteten i eksistentialistisk lys samt kapitlet Grundtemaer i eksistentialistisk litteratur
Om Martin A. Hansen, Karen Blixen og Heretica-modernisme og eksistentialisme I: "Litteraturhistorien på langs og på tværs"
(findes alt sammen i kompendiet)
Om modernisme s. 20-23 i: "Modernismer - realister", Steffen Auring, Systime, 2010
Kierkegaards stadier på livets vej fra "Litteraturens Veje", Johannes Fibiger et al.
Om psykoanalytisk metode fra "Håndbog til dansk"

Uddrag fra da-net.dk's side om eksistentialisme: Sartre vs Kierkegaard: https://www.da-net.dk/EksistentialismenNoter.htm
dansksiderne.dk: "Postmodernisme" af Jørn Ingemann Knudsen 2015: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3446
forfatterweb.dk har vi læst om Peter Seeberg, så denne side må tilgås til eksamen.



I forløbets start ser vi mødet mellem Trump og Zelensky i det ovale værelse og arbejder med argumentationskneb og fejlslutninger samt diskuterer, om journalister og øvrige, der var til stede, havde en moralsk pligt/valg/ansvar for at gribe ind i samtalen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#1: Noveller

I dette forløb arbejder vi genrespecifikt med noveller. Eleverne arbejder med forskellen mellem den klassiske novelle og den moderne novelle, hvilket typisk indbefatter aspekter som telling vs showing, en ydre begivenhed, som forstyrrer en orden (stok i en myretue-teorien fra Goethe) vs. Isbjergsteknikken i den moderne novelle, hvor vi vises en situation og selv skal fortolke på de tomme pladser. Forskel i komposition inddrages også.

Dertil har forløbet et vægtigt fokus på fortælleforhold og fremstillingsformer. Følgende begreber er i spil i forløbet:

Showing/telling
Fortællertyper:
3. personsfortæller
Alvidende og observerende (har vi ikke læst eksempler på)
Jegfortællere
Upålidelige fortællere (bevidst og ubevidst)
Den klassiske novelle – kendetegn
Den moderne novelle – kendetegn
Fortællerkommentarer
Scenisk/panoramisk fremstillingsform/beskrivelse
Fortælletid
Fortalt tid
Fortælletempo
Fortolkningshypoteser
Plusord og minusord (ser vi fx på i "Ane-Mette" af Pontoppiddan)
Tomme pladser
Fortællerkommentarer
Ironi som virkemiddel hos fx Pontoppiddan

Eleverne har remedieret "Mit arbejde" af Helle Helle til små film i forsøget på at forstå, hvor forskelligt (forforståelse), vi alle kan fortolke åbne/minimalistiske tekster. Dertil har de omskrevet "SEX" af Jan Sonnergaard, således at perspektivet blev kvindens eller jeget pludselig blev troværdigt.

I forløbet er eleverne også blevet introduceret til den analyserende artikel med litterært fokus. De har selv valgt en af de noveller vi har læst i artiklen.

I forløbet har vi læst følgende noveller:

Mit arbejde - Helle Helle (2000)
SEX - Jan Sonnergaard (fra Radiator, 1997)
Kvinden i baren - Naja Marie Aidt (2006)
Ane-Mette - Henrik Pontoppidan (1887)

Supplerende stof:
"Skoleudflugten" - eksempel på panoramisk fortælleform
Svedbanken - "Det kaldes ironi"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#6: Dansk-historie-forløb

Tværfagligt forløb mellem dansk og historie. I forløbet fordyber eleverne sig i 1800-tallet med fokus på national identitet og nationalromantikken samt industrialiseringen. Det sker vha. relevante metoder i fagene. Et andet fokusområde i forløbet er faglig formidling. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave samt efterfølgende forsvar af opgave ifm. årsprøve.

Tekster:
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs, s. 98-100, 126-127, 130-131
- Litteraturens veje, s. 146-150, 194-195, 218-221, 221-224
- Krydsfelt, s 146-160
- Håndbog til dansk, s.
- Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, P. C. Skovgaard, 1857
- Julius Exner: Blindebuk, 1866
- Erik Henningsen: Sat ud, 1892
- Brendekilde: Udslidt, 1889
- Diskursanalyse i dansk, af Anne Bornerup Græsborg, s. 57-61
- Anders Holm: Grundtvig s. 130-133
- N.F.S.Grundtvig: Langt højere bjerge, 1820
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819
- H.C. Andersen: I Danmark er jeg født, 1850
- Tom Buk Swienty: https://forfatterweb.dk/oversigt/buk-swienty-tom
- Tom Buk Swienty: af Slagtebænk Dybbøl, s. 262-273, 2016
- H.C. Andersen: Ved soldatens hjemkomst, 1864
- Ole Bornedal: 1864, trailer: https://www.youtube.com/watch?v=bItysAF8hs4
- Henrik Pontoppidan: Den første gendarm, 1888
- Henrik Pontoppidan: https://forfatterweb.dk/oversigt/zpontoppidan00
- Amalie Skram: Af Constance Ring, 1885
- Martin Andersen Nexø, Lønningsdag, 1900
- Martin Andersen Nexø: https://forfatterweb.dk/oversigt/znexoe00
- Eva Heltberg: Skriv løs, slet og ret, kap. 5+6

Samlet omfang: 155 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer