Holdet 2022 DA/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rikke Arnholtz, Sanne Zillo Rokamp
Hold 2022 DA/r (1r DA, 2r DA, 3r DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litteraturhistorisk oversigtsforløb
Titel 2 Kreativ skrivning
Titel 3 Novelleforløb
Titel 4 1800-tallet i Danmark: Danskhistorieforløb
Titel 5 Tyverier- værklæsning (værk 1)
Titel 6 Tabuer
Titel 7 Nyhedsforløb
Titel 8 Eksistentialisme
Titel 9 Klimakrise
Titel 10 Mennesket og det dyriske
Titel 11 Grønland
Titel 12 Romantik/romantisme
Titel 13 Det moderne gennembrud
Titel 14 SENESTE FEM ÅR - NY LITTERATUR
Titel 15 DEN DEBATTERENDE ARTIKEL
Titel 16 REPORTAGE OG DOKUMENTAR
Titel 17 BRUG ORDET - ANALYSE OG PRODUKTION AF TALER
Titel 18 LYRIKKENS LITTERATURHISTORIE
Titel 19 SKRIVEKLAR

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litteraturhistorisk oversigtsforløb

Litteraturhistorisk oversigtsforløb, oldtid t.o.m. romantikken

Læste tekser:
- "Ravnkel Frøjsgodes saga" (saga, oldtid)
- "Kong Lindorm" (folkeeventyr, middelalder)
- "Ebbe Skammelsøn" (folkevise, middelalder)
- Hans Christensen Sthen: "Den mørke nat forgangen er" (salme, renæssance)
- Thomas Kingo: "Keed af Verden og kier ad Himlen" (salme, barok)
- Ludvig Holberg: uddrag fra "Erasmus Montanus" (komedie, oplysningstid)
- Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (fædrelandssang, romantikken)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 1800-tallet i Danmark: Danskhistorieforløb

Vi kører tværfagligt forløb mellem Dansk og Historie om 1800-tallet i Danmark. Dette forløb ender ud i DHO.

Tekster gennemgået i forløbet:
Grundtvig: Lang Højere Bjerge (1820) (KANON)
H.C.Andersen: I Danmark er jeg født (1850) (KANON)
H.C.Andersen: Ved soldatens hjemkomst (1864) (KANON)
Henrik Pontoppidan: Den første gendarm (1890) (KANON)
Amalie Skram: uddrag fra Constance Ring (1885)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900) (KANON)

Vi har gennemgået følgende analysemetoder:
Den nykritiske
Den strukturalistiske
Den biografiske
Den kønskritiske
Den psykoanalytiske
Den Socialhistoriske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Tyverier- værklæsning (værk 1)

Vi læser Thomas Korsgaards novellesamling "Tyverier", 2019.

Vi arbejder i dybden fælles med novellerne "Tyverier", "I bor da meget pænt", "Elsker og elsker" og "Det kolde bord".
Eleverne læser novellesamlingen og arbejder derefter med novellesamlingens overordnede tematik om ulighed og tyveri.
De deles ud i grupper, der hver arbejder med en specifik novelle efterfølgende. De remedierer novellen til tegneserie.

Der sættes en litteraturhistorisk ramme om nyere dansk litteratur om værklæsningen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel: Tyverier 27-05-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Tabuer

Tematisk forløb om tabuer

Læste tekster:
- Ida Rud: "Sommer og sol, havet og blæsten og lyden af fatshaming" (debatindlæg, Heartbeats 2/7/2018)
- "Tykke-Ida" (jeg-dokumentar, DR 2017)
- Maja Lee Langvad: "Find Holger Danske" (roman, 2006)
- Yahia Hassan: "BARNDOM" og "PLASTIKBLOMST" (digte, 2013)
- Marie Hald: "Udstillet" (fotoudstilling, Frederiksborg Slot 2023) (+ arbejdsspørgsmål fra Frederiksborg Slot)

Teori:
- Langdahl Olsen & Quist: "Krydsfelt" (dokumentaranalyse, filmiske virkemidler, fakta- og fiktionskoder)
- "Autofiktion" (fra Andreasen, Jensen & Kennebo: "Fem års litteratur 2010-2014, Systime 2015)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Nyhedsforløb

Nyhedsforløb, begreber og læste tekster:
- Nyhedskriterier: AVISK
- Forsider på elektroniske aviser
- Dilemmaspil
- Absurdistan 1:10 (manglende kildekritik)
- Analyse af den første TV-Avis og gårsdagens TV-Avis – nyhedsopygning, dramaturgi
- Layout, genrer
- Fortællende journalistik: ”Blod mod blod” (Kim Faber)
- Virkemidler i radionyhederne (DR)
- Ekskursion til DR-byen: omvisning ”Bag kulisserne”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Eksistentialisme

Læste tekster:

- Astrid Holm: "Fire menneskesyn"
- Peter Seeberg: "Hjulet" (novelle, 1962)
- "Eau de la vie" (kortfilm, 1993)
- Martin A. Hansen: "Agerhønen" (novelle, 1947)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Klimakrise

Læste tekster:
- Dennis Gade Kofod: "Nancy" (roman, 2015)
- Greta Thunberg: https://www.information.dk/debat/2019/03/greta-thunberg-klimastrejke-nytter-ogsaa-svarene (debatindlæg, 25/3-2019)
- Theis Ørntoft: "Digte" (digtsamling, 2014)
- reklameanalyse, greenwashing
- DR: https://www.dr.dk/drtv/se/greta-thunberg_-et-aar-til-at-redde-planeten_423127 (dokumentar, 2021)
- Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (digt, 1804)
- "Mikkel sultestrejker for klimaet: Jeg nægter at sætte børn i verden" (artikel, (artikel, BT, 22/5-19)
- "Tvivler du på evolution eller klimaproblemer? Så er selv de bedste beviser ikke nok" (artikel, DR, 5/8-19)

Analysefokus (analysemodeller samlet i kompendium):
- argumentationsanalyse
- selviscenesættelse, Goffmans teatermetaforik
- reklameanalyse
- kommunikationsanalyse
- diskursanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Mennesket og det dyriske

Læste tekster:
- Tom Kristensen: "Nat i Berlin", 1921)
- Edgar Allan Poe: "Dværgen Springfrø" (novelle, 1840) (mundtlig aflevering: analyse af novellen)
- Merete Pryds Helle: "Pels" (novelle, 2002)
- José Saramago: "En fortælling om blindhed" (uddrag fra roman, 1995)
- Helge Kjellin: "Sagan om älgtjuren Skutt och lilla prinsessan Tuvstarr" (svensk kunsteventyr, 1913)

Analysefokus:
- Freuds personlighedsmodel
- billedsprog
- aktantmodellen
- mundtlig fremstilling



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Grønland

Læste tekster:
- Johannes Fibiger: Den sproglige virkelighed (46-59)
- Peter Høeg: "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (roman, 1992) (uddrag: s. 387-388)
- Kim Leine: "Kalak" (roman, 2007) (uddrag: kap, 1 + 2, s. 9-27)
- "Kalak" (spillefilm, 2024)
- "Twice colonized" (dokumentar, DR 2023)
- "Nissebanden" (børnejulekalender, DR 1989) (uddrag fra afsnit 2, 3, 4, 24)

Analysefokus:
- diskursanalyse (+ socialkonstruktivisme)
- autofiktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Romantik/romantisme

Romantik og romantisme

Litteratur:
- Schack von Staffeldt: “Indvielsen” (genlæsning), 1804 https://kalliope.org/da/text/staffeldt1804a1
- ”Romantikken, 1800-1870”, s. 35-38 i Langdahl, Olsen og Quist: Krydsfelt
- ”Den litterære udvikling 1800-1830” (idealisme, ny-platonismen, organismetanken, Biedermeier), s. 128-134 i Litteraturhåndbogen
- Andersen, H.C: ”Klokken” (1845), https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/pdf/klokken.pdf
- ”Den litterære udvikling 1830-1870”, s. 145-148 i Litteraturhåndbogen
- Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1838), https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838b14
- Emil Aarestrup: ”Angst” (1838), https://kalliope.org/da/text/aarestrup1838b39





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud (1870-1890) + det folkelige gennembrud (1890-1910)

Litteratur:
- Jørn Jacobsen og Conni Paludan: De moderne gennembrud 1870-1914
- Georg Brandes: Af: Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (1871)
- Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (novelle, 1887)
- Victoria Benedictsson: "Sorg" (novelle, 1900)
- Herman Bang: "Frøkenen" (novelle, 1883)
- Jeppe Aakjær: "Jens Vejmand" (digt, 1905)
- trailer til Bille Augusts filmatisering af Martin A. Nexøs roman "Pelle Erobreren" (https://www.youtube.com/watch?v=Wdj4ZY5HrxU)
- Uddrag fra Glenn Bech: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet", s. 10-19 (manifest, 2022)

Ekskursion til Dansk Hirschsprungske Samling: "Det moderne gennembruds kvinder"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 SENESTE FEM ÅR - NY LITTERATUR

BESKRIVELSE CA. 60 NS. I ALT
I dansk i gymnasiet skal eleverne læse helt ny litteratur - litteratur fra de seneste fem år. Vi læser uddrag af forskellige værker og taler om tendenser og perspektiver. Litteraturen i dag minder om litteraturen fra det moderne gennembrud 1871-1890 for så vidt, at den vender sig udad og sætter problemer under debat. I 1800-tallets litteratur kan man tale om de tre K'er - nemlig Kirke, køn og klasse. I nyeste tid kan man tale om de fire K'er - Køn, klasse, krig og klima.

FAGLIGE MÅL
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

KERNESTOF
I det litterær perspektiv indgår at læse:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

KERNETEKSTER 50 NS.
2024
Christina Hagen: POW POW POW. Pistoldigte (2024) – uddrag
2023
Theis Ørntoft: Jordisk (2023) – uddrag
FILM Greta Gerwig: Barbie (2023)
2022
Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022) – uddrag
Cecilie Lind: Pigedyr (2022) – uddrag
2021
Fine Gråbøl: Ungeenheden (2021) – uddrag
FØR
Dy Plambeck: Mikael (2014) – uddrag
Daniel Dencik: Nordisk vildt (2018) – uddrag

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Forløbet "Fiktionseksperimenter og samfundsengagement – litteraturen 2000-2024" af Mischa Sloth Carlsen, Systime, https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2909

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, remediering, skriveøvelser, klassediskussion.

FAGBEGREBER
Autofiktion, hybridgenrer, de tre K'er, de fem K'er, senmoderniteten, patriarkat, feminisme, subversion, en repræsentation, antropocæn, privilegieblindhed, homofobi, dystopi og utopi.

Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2 Skrivedag 22-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 DEN DEBATTERENDE ARTIKEL

BESKRIVELSE CA. 15 NS. I ALT
I dette forløb træner vi metoder inden for sprog og medier, der skal bruges til at kunne skrive vores første debatterende artikel. Forløbet introducerer således klassen til den sidste af de tre skriftlige genrer i danskfaget. Om denne genre står i eksamenssættene: "Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter." Forløbet indledes med en metafor-oplevelse, hvor eleverne (uden at vide det) læser forskellige tekster med forskellige metaforer og bliver bedt om at beskrive, hvordan teksterne påvirker dem. Pointen er: at sprog og virkelighede påvirker hinanden gensidigt. Herefter trænes en række metoder (kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse, segmentanalyse og diskursanalyse) og en række skrivehandlinger (at redegøre, at diskutere og at debattere). Efter et skrivemodul med processkrivning, del-og-stjæl og redigering afleveres en fuld debatterende artikel.

FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

KERNESTOF
Sproglige perspektiver: Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper. Her arbejdes metodisk med:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk.
Mediemæssige perspektiver Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse

KERNETEKSTER CA. 10 NS.
Munk-Bogballe, David: ”Arrogance og ligemageri har forgiftet uddannelsessystemet: Vi har svigtet os selv og de unge” 19.11.2018 Berlingske tidende
Kastrup, Mads: "Gå ikke over ordet, der kommer sprog", 02.12.2019, Ekstra Bladet
Marker, Silas L: "Ordet 'samfundssind' betyder ikke noget konkret - derfor kan det alligevel betyde så meget", 29.03.2020, videnskab.dk
Reiter, Gry Inger: "8 eksempler på, at framing virker" 15.06.2017, bureaubiz.dk

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS.
PowerPoint med beskrivelser af de fire metoder: kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse, segmentanalyse og diskursanalyse

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, remediering, debat, skriveøvelser.

FAGBEGREBER
Kommunikation, afsender, modtager, meddelelse, medie. Argumentation, påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning. Diskursanalyse, nodalpunkt, antagonisme, flydende betegnere, ækvivalens. Retorisk analyse, etos, patos, logos.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3 DEBATTERENDE ARTIKEL Sproget som sminke 06-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 REPORTAGE OG DOKUMENTAR

BESKRIVELSE CA. 20 NS. I ALT
Forløbet ‟Reportagen og dokumentar” er et nyhedsforløb, der undersøger de to journalistiske genrer, reportagen og dokumentaren, som har det til fælles, at de giver sig god tid i forhold til de øvrige nyhedsgenrer. Før de digitale medier var reportagen læserens mulighed for at være lige dér, hvor dramatiske begivenheder fandt sted. Journalisten hastede af sted fra redaktionen til katastrofer og krige og store begivenheder for med malende beskrivelser at bringe oplevelsen tilbage til læseren. Med de digitale medier kan billeddækningen foregå live, og reportagegenren har derfor ændret sig. I dette forløb læser vi historiske reportager for at lære genrens særtræk at kende, hvorefter vi bevæger os til helt aktuelle dokumentarer.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
– Nyhedsformidling
– Visuelle udtryksformer
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhæng

KERNETEKSTER CA. 15 NS.
Henrik Cavling: uddrag af ‟Jens Nielsens henrettelse”, Politiken  09.11.1892
Henrik Cavling: "Jens Nielsens henrettelse", Politiken, 09.11.1892
Henry Hellsen: ‟Krigens sidste billeder”, Berlingske Tidende 22.11.1918
Anders Ryehauge: uddrag af ‟Andreas Mogensen: Når jorden ikke er nok”, euroman.dk 21.04.2017
DR.DK: "Mikkel Hansen - Mens legen er god", 23.12.2024
Peter Vesterlund, Steen Schat-Holm, Thomas Østerlin Koch, Mads Brügger: "Den sorte svane" tv2.dk, 28.05.2024

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS.
Borker, Brøndgaard & Rokamp (2022): Reportagen i ord og billede, Dansklærerforeningens Forlag, 2022
Filmcentralen.dk "Dokumentarfilm" https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm

ARBEJDSFORMER
Remediering, læreroplæg, skriveøvelser. Ekskursion og elevoplæg.

FAGBEGREBER
Reportagetyper: Nyhedsreportage, begivenhedsreportage og baggrundsreportage. Dokumentartyper: Portrætdokumentar, gruppedokumentar og sagsdokumentar. Fortælleform: den autoritative, den observerende, den interaktive og den poetiske.
NYHEDSKRITERIER Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.
FREMSTILLINGSFORMER Beskrivelse, scenisk fremstilling, interview eller voice over/kommentarer, arkivmateriale, rekonstruktion, on location-optagelser.
FILMISKE VIRKEMIDLER: Komposition (indstillinger, scener og sekvenser), dramaturgi (bølgemodel) Billedbeskæring (nærbilleder, totalbilleder, overbliksbilleder eller symbolske billeder), perspektiv (normal, frø og fugl), kamera (statisk, panorama, tiltning, travelling, zoom & dynamisk skjult kamera og håndholdt), lys (high eller low key), farver (varme, kolde eller neutrale) og lyde (synkron eller asynkron).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 BRUG ORDET - ANALYSE OG PRODUKTION AF TALER

BESKRIVELSE CA. 5 NS. I ALT
Dette forløb træner elever i mundtlighed og i at kunne holde en tale. Princippet er antikkens mesterlære, der går ud på, at man lærer bedst ved at arbejde med mesterlige eksempler. I dette forløb lærer vi derfor at BRUGE ORDET.

FAGLIGE MÅL
Faglige mål. Eleverne skal kunne…
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

KERNESTOF
Med en sproganalytisk tilgang undersøges et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder taler. Her arbejdes metodisk med:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

KERNETEKSTER CA. 15 NS.
Martin Luther King minut: "I Have a dream", 28.08.1963
Steve Jobs: "Stanford Commencement Address" 12.06.2005  
Barack Obama: "There is ONE America" 27.07.2004, Democratic National Convention
Vinholt, Mathias Uglebjerg: ”Jeg håber, at I hører efter”, Demonstrationen mod uddannelsessnobberi 24.05.2022
Aarslev, Christian: ”Jeg elsker mit JEM”, Nordisk Talefest 12.05.2023
Sofie Lindes: "Tale ved Zulu Comedy Galla", 26.08.2020

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Sofie Vestergaard Kristiansen og Nis Vraasø (2024): Brug ordet. En praktisk forløbsbog om taler, Dansklærerforeningens Forlag.

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag, individuelle skriveøvelser, video-optagelser til refleksion og læring, taler.

FAGBEGREBER
Den politiske tale, den juridiske tale og lejlighedstalen. Argument: påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør. Appelformer (etos, patos, logos), topik, evidentia (anekdoter, billedsprog), komposition (exordium, narratio, argumentatio og peroratio) og arbejdsfaser (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 LYRIKKENS LITTERATURHISTORIE

BESKRIVELSE I ALT CA. 60 NS
Dette forløb er et ambitiøst repetitions- og overbliks-forløb, hvor vi både træner litterær analyse, altså lyrikanalyse, og de litteraturhistoriske perioder og kanonforfatterne. Lektielæsningen er centreret om læsning af litteraturhistorien, mens vi i modulerne læser lyrik - et digt af hver kanonforfatter. Forløbet rundes af med en "match"-opgave, hvor citater, billeder, årstal, perioder og navne skal matches og samtidig giver et overblik over litteraturen fra oldtiden til i dag.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

KERNESTOF
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

KERNETEKSTER CA. 20 NS
"Vølvens spådom", uddrag
LUDVIG HOLBERG ”Epigram 171: Hvilken kone man skal gifte sig med?"
ANONYM Roselille og hendes moder
ANONYM Agnete og Havmanden
ADAM OEHLENSCHLÄGER "Morgenvandring", 1805
B.S. Ingemann "I sne står urt og busk i skjul", 1831
N.F. S. GRUNDTVIG "Nu falmer skoven trindt om land", 1844
STEEN STEENSEN BLICHER "Lærken", 1838
H.C. ANDERSEN "Fædrelandet", 1840
HERMAN BANG "Den Dag" i Digte, 1889
HENRIK PONTOPPIDAN "Aftensang",1898
JOHANNES V. JENSEN "Pigen der vandrer" i Digte, 1906
MARTIN ANDERSEN NEXØ "Folkevise" i Digte, 1926
KAREN BLIXEN, "Vinger", 1915
TOM KRISTENSEN "Angst", 1932
MARTIN A. HANSEN "De henrettede", 1944
PETER SEEBERG "Min virkelighed", 1957
KLAUS RIFBJERG "Fasan", 1962

SUPPLERENDE STOF CA. 40 NS
Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk - litteraturhistorien, 2022: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=252
Erik Skyum-Nielsen: Nu er det tid til naturdigte, Information den 5. juni 2020.

FAGBEGREBER
Digtsamling, stilart, periode, genre, vers og strofer, moderne og traditionelt digt, bundne og ubundne vers, lyrisk og episk digt, jeget og duet, antitetisk komposition, tredelt komposition, rimskema, syntaks, tegnsætning (hypotakse, paratakse), stilfigurer (metafor, sammenligning, symbol, triade, allitteration, besjæling, personifikation, assonans, semantik), motiv og budskab.
FOLKEVISER: Riddervise, kæmpevise, eksposition, transformation og konsekvens, syrebad, formler og gentagelser, rites de passage.

ARBEJDSFORMER
Nærlæsning, lærerforedrag, quiz
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
5 TERMINSPRØVE Alle tre genrer 06-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 SKRIVEKLAR

BESKRIVELSE CA. 40 NS. I ALT
Målet med forløbet er at samle læringen om skrivning både om de populærvidenskabelige eksamensgenrer: den analyserende, debatterende og reflekterende artikel OG om den akademiske genre, som eleverne bruger i de store skriftlige opgaver DHO, SRO og SRP. Forløbet falder i tre dele. Op til SRP-perioden arbejdes med akademisk skrivning. I foråret har vi skriftlighedsmoduler, hvor vi træner henholdsvis den debatterende, analyserende og reflekterende artikel. Skoleåret - og gymnasieforløbet - rundes af med arbejde og aflevering af "Skrivebogen". "Skrivebogen" minder om grundskolens "Grammatikrytter" og indeholder opgaver til at træne grammatik, tegnsætning, fejlfinding, processkrivning og skrivehandlinger.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

KERNESTOF
Litteraturanalytisk indgår:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Sproganalytisk arbejdes metodisk med:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Medieanalytisk arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

KERNETEKSTER CA. 30 NS.
DEBATTERENDE
Mads Kastrup, Gå ikke over ordet, der kommer sprog, Ekstra Bladet 02.12.2019
Silas L. Marker, Ordet ’samfundssind’ betyder ikke noget konkret – derfor kan det alligevel betyde så meget, videnskab.dk, 29.03.2020.
REFLEKTERENDE
Erik Skyum-Nielsens artikel ”Nu er det tid til naturdigte” fra Information 2020...
B.S. Ingemann ”I sne står urt og busk i skjul", 1831
ANALYSERENDE
DR.DK: "Mikkel Hansen - Mens legen er god", 23.12.2024
Peter Vesterlund, Steen Schat-Holm, Thomas Østerlin Koch, Mads Brügger: "Den sorte svane" tv2.dk, 28.05.2024
DR.DK: "Kvindefængslet. Fængselsmor", 17.11.1025
KORTFILM: Petros Silvestros, Mike, 2014,

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS,
Øvelser fra Københavns universitet i akademisk skrivning https://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest
Film af Rikke Gotfredsen om akademisk skrivning 1  Intro og Påstand
Børne- og undervisningsministeriet vejledning og beskrivelse af opgavegenrerne til studentereksamen i skriftlig dansk
SkriveNoten på Rungsted Gymnasium https://sites.google.com/view/skrivenoten/skrivehandlinger

FAGBEGREBER
Den analyserende, debatterende, reflekterende artikel.
Skrivehandlinger/fremstillingsformer: At analysere, fortolke, perspektivere, vurdere, redegøre, diskutere og debattere. At indlede, afslutte og at skrive dialogisk.
Bedømmelseskriterier: Formidlingsbevidsthed, at besvare den stillede opgave, relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode.
Akademisk: Problemformulering og opgaveformulering. Linking, formatering, noter, litteraturliste.

ARBEJDSFORMER
Skriveøvelser, læreroplæg, feed back og feed forward, skriftlighedsmoduler, nærlæsning.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
6 REFLEKTERENDE ARTIKEL om naturdigte 10-04-2025
7 SKRIVEBOG 1 05-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer