Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anette Berg Walbech Ryberg, Bailey Steffens, Emma Louise Rasmussen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Europæisk middelalder
Titel 3 Dansk / Historie forløb
Titel 4 Aztekerriget - verden og Europa
Titel 5 Oplysning og revolution
Titel 6 Romerriget
Titel 7 Imperialisme og afkolonisering
Titel 8 Mellemkrigstid og krig
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Kvinden i Danmarkshistorien
Titel 11 Velfærdsstaten
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til faget historie og til en række historiefaglige begreber (historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik, faghistorie og populærhistorie). Forløbet var desuden en begyndende introduktion til arbejdet med forskelligartet historisk materiale. Hvert modul var centreret om et historiefagligt begreb, der blev ledsaget af en case, der skulle eksemplificere begrebet i praksis.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 7-31.
- Heidi Plougsgaard: "Racismens symboler er blevet raceopgørets mål" (Jyllands-Posten, 14/6 2020)

Billedmateriale:
– C.A. Lorentzen: Slaget ved Lyndanisse (1809).
– Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (1864).
– Carl Bloch: Christian 2. i fængslet på Sønderborg Slot (1871).
– Otto Bache: De Sammensvorne rider fra Finderup Lade (1882).
– Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894).

Film:
– Confederacy: Last Week Tonight with John Oliver (HBO) (2017) (https://www.youtube.com/watch?v=J5b_-TZwQ0I).
– Vikings-trailer, sæson 3: (https://www.youtube.com/watch?v=UQm9torR1K8)

Kernestofområder:
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang: 28 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Europæisk middelalder

Forløb om den europæiske middelalder. Nedslag i de væsentligste aspekter af Middelalderen: Feudalisme, Den katolske kirke, Islams fremvækst, korstog og den sorte død. Der var i forløbet størst fokus på den katolske feudalisme, den katolske kirkes magt samt pesten. Der er perspektiveret til corona-pandemien.

Litteratur:
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 111-125.
– Henrik Jensen: "Den Sorte Død - og livet i Senmiddelalderen", Gyldendal, 1999, s. 8-10 + 23-27.

Kilder:
– Fulbert af Chartres om lensrettigheder og -pliger i Frankrig (1020) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 126.
– Pave Gregors diktat (1075) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 132-133.
– Kejser Henrik 4. afsætter pave Gregor 7. (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 133-134.
– Kejseren lyses i band (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 134.
– Kejser Henrik 4.'s vandring til Canossa (1077) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 135-136.
– Konkordatet i Worms (1122) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 136.
– Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 138-141.
– Boccaccio: Decameron (om Pesten i Firenze) (1348)  i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 154-156.
– Froissart om flagellanterne og jøderne (ca. 1400) (http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1008)
– Uddrag af Jacob von Königshofens krønike (om jøderne og pesten) (ca. 1400) i Hanne Guldborg Mikkelsen & Ingelise Kahl: "Pest over Danmark", Gyldendal, 2006, s. 102-103.

Film:
- Terry Jones: Crusades, episode 1 (00:00-18:50): https://www.dailymotion.com/video/x3x2m2k

Artikel/podcast:
- Politiken 14. maj 2021: https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/art8209847/I-Indien-br%C3%A6nder-de-corona-ligene-i-gaden

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dansk / Historie forløb

Obligatorisk flerfagligt samarbejde med dansk i flere faser:
1) Fælles forløb om Danmark i 1800-tallet - fokus på national identitet.
2) DHO.
3) Mundtlig årsprøve.

Seks fokusområder:
1) Nationalromantik
2) 1. Slesvigske Krig,
3) 2. Slesvigske Krig
4) Danmark som demokrati
5) Kvindekamp og kønsroller
6) Industrialisering og arbejdere.

Indledende metodisk arbejde med introduktion til historisk metode og kildekritik.


Materiale:
Fra Fortid til historie; Hassing og Vollmond; Columbus; 2016; s. 28-35; 41-42; 108-109.
Danmark i verden; Schou og Ørnstøm; Columbus; 109-135.
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (8:10), DR-dokumentar (2017).

Kilder:
Bent Blüdnikow; Berlingske Tidende, d. 1. oktober, 2017; En pæn og absolut ikke sindsoprivende danmarkshistoriehttps://www.berlingske.dk/serieanmeldelser/en-paen-og-absolut-ikke-sindsoprivende-danmarkshistorie
Kilder til Danmarks historien efter 1660 III; Hakon Mûller; Gyldendal, 1973; s. 83-84; Kilde; H Holbøll om Dybøl)
Året 1848 og overgangen fra enevælde til folkestyre; Danmarkshistorien.dk; http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1848/?no_cache=1&cHash=e51ac366d9611962a33615c37759e26c (Synspunktskilder)
Danmarkshistorisk oversigt; Dansk kvindesamfunds formaalsparagraffer; (kilde 32a) file:///C:/Users/aglba/Downloads/Dansk%20Kvindesamfunds%20Formaalsparagraffer.pdf
Dansk og Historie i Sammenspil; Schou og Ørnstrøm; Columbus, 2012; s. 60-61 (kilde: Valdemar Sejr)
Dengamg jeg drog afsted / Den tapre landsoldat; Peter Faber, 1848 Melodi: Emil Horneman, 1848; https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc (Kilde: musik og tekst)


Kernestof:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900, medudgangspunkt i Danmarks historie

Omfang 54 sider.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Aztekerriget - verden og Europa

I første del af forløbet er der fokus på Aztekerrigets samfund, herunder organisering og styreform. Der arbejdes med at forstå det aztekiske samfund og dets skikke som et samspil mellem natur og kultur. Her vil der være særlig fokus på aztekernes religion og religionens betydning for samfundet og menneskesynet med særlig vægt på menneskeofringer. Forløbet vil også fokusere på at give eleverne en forståelse af aztekernes udviklingsniveau i sammenligning med det europæiske udviklingsniveau på samme tidspunkt.

I anden del af forløbet arbejdes der med den europæiske udvikling, som fører til europæernes opdagelse af Amerika og heraf følgende kolonisering af bl.a. Aztekerriget. Der vil blive lagt vægt på både de politiske, økonomiske og moralske bevæggrunde for koloniseringen. Eleverne vil få en forståelse af den spanske koloniserings natur/facon (ecomienda-systemet), europæernes menneskesyn, og det kultursammenstød, som koloniseringen med denne baggrund førte med sig.  

Aztekernes religion, herunder dommedagsmyten, våbenteknologi og biologi bliver inddraget for at give eleverne en forståelse for årsagerne bag azteker-civilisationens sammenbrud
Forløbet afsluttes med et blik på processen i Valladolid, hvor der trækkes linjer til menneskerettighedserklæringen af 1948 og relateres til behandlingen af mennesker/diskrimination i elevernes egen samtid, samt med fokus på historiefortolkning.
Eleverne møder undervejs eksempler på historiebrug, herunder forskellige typer historieformidling såsom Blockbusterfilm og kunst.

Materiale:

Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring. Forlaget Lee. 1987, s. 7 + 19-40 + 41-48 + 48-53
Inge Adriansen m.fl.: "Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme", Gyldendal, 2007, s. 9-16.
Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie. Columbus. 2. udgave 2017, s. 68
Madsen og Nielsen: Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød? Munksgaard 1995,  s. 46-48 + 52-53
Alex von Tunzelmann: "Apocalypto and the end of the wrong civilisation": https://www.theguardian.com/film/2008/nov/06/periodandhistorical-melgibson

Kilder:
Finn Madsen: Kilde 11 + kilde 9 + kilde 5 + kilde 22
Frederiksen: Grundbogen til historie. Kilde 43, Colombus om sine opdagelser
Opdagelserne: Kilde 25: Uddrag af processen i Valladolid + Uddrag af FN’s Menneskerettighedserklæring

Klip:
Apocalypto: https://www.youtube.com/watch?v=aG8WqEyXIyc

Film:
Krigere: Hernan Cortes (2009)

Billeder:
Castelao: Columbus tur over Atlanterhavet

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: ca 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysning og revolution

Forløbet tager udgangspunkt i de franske oplysningstænkere og deres menneskesyn. Der rettes også fokus på Danmark, nærmere bestemt Ludvig Holberg og tiden under Struensee. Begreber som enevælde, naturtilstand, samfundspagt og deisme berøres. Dernæst fokus på den franske revolution samt dennes betydning for 1800-tallets Europa og den dag i dag.

Materiale:
Adriansen m.fl.: Fokus 2: Fra Oplysningstid til imperialisme, s. 34-46 + 61-75

Kilder:

- Voltaire: Tolerance (I Fokus 2)
- Hobbes: Tøjlet tøjlesløshed (I "Frederiksen: Grundbog til historie, s. 244-246)
- Søren Krarup m.fl.: Virkelighed og Utopi (2005) (I Fokus 2)
- Cahiers des doléances 1789 (I Fokus 2)
- Forordning om negerhandel: https://danmarkshistorien.lex.dk/Forordning_om_negerhandelen,_16._marts_1792
- Struensees kabinetordrer (udvalg)
- Bjørn, Anders: ”Leve Revolutionen”, 1999: Statistik over kornprisernes udvikling i Frankrig 1755-1789
- Karikaturer over stændersamfundet
- Frederiksen: Grundbog til historie: Menneskerettighedserklæringen 1789
- FN’s Menneskerettighedserklæring 1948, artikel 1 og 2:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fns-menneskerettighedserklaering-10-december-1948/

Film:
What caused the French Revolution? - Tom Mullaney: https://www.youtube.com/watch?v=PBn7iWzrKoI

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske og sociale revolutioner
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romerriget

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi har taget fat på Romerriget med fokus på republikken, kejserriget og slaveriet.

Vi indleder med at se på Romerrigets ekspansion, størrelse og status som imperie og ser på spor af romerne i nutiden. Alle trækker et billede hver og mødes på gulvet, hvor det diskuteres hvad billederne kan fortælle om hhv. Romerriget og vores tid.

Vi arbejder med republikken, herunder det politiske og sociale system; patricier og plebejer, Senatet, Folkeforsamlingen, konsulerne og andre embedsmænd samt patron-klient-systemet. Vi prøver at sammenligne systemet med moderne demokratier mhp. ligheder og forskelle. Vi ser afslutningsvist på Julius Cæsar og afslutningen på republikken.
Vi arbejder dernæst med kejserdømmet og kejserens magt og sammenligner med republikken. Kort om kvinders forhold. Skriveøvelse om statsdannelse.
Herefter arbejder vi med slaveriet med fokus på gladiatorerne.
Kort om romerske byggekunst.
Afslutningsvis ser vi på årsager til Romerrigets fald.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 50-66, 68-82, 84.

Andet materiale:
- Maleri af Forum Romanum, H. Schilbach (1826).
- Nutidig rekonstruktion af Forum Romanum,  https://www.welt.de/geschichte/article132352114/So-sah-das-Zentrum-des-Roemischen-Imperiums-aus.html
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.)
- Rekonstruktion af dansk jernalderhus fra Odense.
- Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019:
* Kilde 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget.
* Kilde 9: Polyp om Roms forfatning.
* Kilde 10: Livius om retfærdig krig.
* Kilde 11: Josefus om den romerske hær.
* Kilde 13: Augustus: Mine bedrifter.
* Kilde 14: Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug.
* Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
- Den romerske republik:  https://www.youtube.com/watch?v=KcAppIK05VI
- Billede af gladiatorer,  https://denstoredanske.lex.dk/gladiatorer
- Colchester-vasen (England, ca. 175 e.Kr.),  https://www.ipswichhighschool.co.uk/classics-rethinking-the-colchester-vase/
- Rekonstruktion af Colosseum (tegnet i 1913)
http://www.vroma.org/images/mcmanus_images/naumachia.jpg
- Romerrigets fald: Kort over folkevandringstiden,  https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaos_og_folkevandringer
- Romerrigets fald: Tre forklaringer på Romerrigets fald (i uddrag):
* Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie, Bind 2, s. 146-150 (1919).
* Peter Fibiger Bang: “Imperier – fra oldtid til nutid” (2017).
* Allan Ahle: Årsager til Romerrigets undergang (2021).

Film:
- "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000). Vi arbejder med
Klassen analyserer filmen ud fra forskellige fokusområder som beskrevet i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 42-48.
* Karakterer
* Steder og samfund
* Begivenheder
* Temaer

Efterfølgende undersøger vi hjemmesider, der beskæftiger sig med filmens historiske fejl:
https://www.historyhit.com/historical-inaccuracies-from-the-film-gladiator/ og  https://www.ranker.com/list/historical-errors-in-gladiator/setareh-janda


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Imperialisme og afkolonisering


Forløb om imperialisme og afkolonisering. Hovedfokus for imperialismen og afkoloniseringen har været Belgisk Congo under Leopold II. Undervejs har der været fokus på racelære, begrebet etnocentrisme og ”hvid mands byrde”. Der er perspektiveret frem til i dag med fokus på Belgiens rolle og skyld samt Congos politiske og økonomiske situation.

Litteratur:
– Inge Adriansen m.fl.: "Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme", Gyldendal, 2007, s. 141-149 og 170-186.
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 23-25.
– Morten Hilligsø Munk: Afrikas Historie. Mødet mellem sorte og hvide. Systime 2016, s. 60
– Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 170-174.
– "Belgiens Konge dræbte 10 millioner", i Illustreret Historie 18-2008, s. 60-63.
– Congospor - et undervisningshæfte om Congo før og nu, Nationalmuseet 2006, s. 28-32

Kilder:
– Uddrag af Grønlandskommissionens betænkning (1851) i Inge Adriansen m.fl.: "Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme", Gyldendal, 2007, s. 194-195.
– Uddrag af Berliner-konferencens beslutninger 1885, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 29-30.– Uddrag af Berliner-konferencens beslutninger 1885, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 29-30.
– Leopold II's program for Afrika, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 52-54.
– En afrikaner om forholdene i Congo under Leopold II's administration, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 43-44.
– H. Jenssen-Tusch, Skandinaver i Congo i Munk: Afrikas Historie. Systime 2016
– Patrice Lumumbas tale ved Congos uafhængighed 1960 i  i Inge Adriansen m.fl.: "Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme", Gyldendal, 2007, s. 93-94

Artikler:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/da-kraniemaal-og-hudfarve-satte-den-hvide-dansker-oeverst
https://www.berlingske.dk/samfund/hell-no-nej-og-en-hel-masse-vi-vil-ikke-kaldes-negre

Billedmateriale:
– Diverse billeder af congolesere med afhuggede hænder (beg. 1900-tallet).

Medie:
– Dokumentar:  "Den hvide konge", Peter Bate (2003).
– Podcast: DR: Kampen om historien: Belgiens sorte fortid i DR Congo (2021): https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-7 (Minuttal 28:50-51:50)
– Podcast: DR: Genstart: Congos glimtende krig (2024): https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-congos-glimtende-krig-11802450092

Kernestof:
– Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– Demokrati, menneskerettigheder, ligestilling i et nationalt og globalt perspektiv
– Historiebrug- og formidling
– Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
– Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Mellemkrigstid og krig

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet har fokus på:
-Fascisme via et kort blik på denne ideologis skabelse i Italien under Benito Mussolini.
-Tysklands politiske og økonomiske situation efter første verdenskrig, med fokus på Versaillesfredens og Weimarrepublikkens betydning for fremvæksten af nazismen.
-Indholdet af den nazistiske ideologi: organismetanken og antisemitismen.
-Hitler og nazistpartiets vej til magten.
-Jødeforfølgelsens fire faser; herunder Nürnberglovene og Krystalnatten
-Da krigen var forbi: Nürnbergretssagerne, kollektiv erindring, holocaustbenægtelse.
-Danmarks besættelse med fokus på relationen til Tyskland i 30'erne, samarbejdspolitikken og senere historiebrug af denne.

Litteratur:
- Frederiksen: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig. Systime 2008-10, s. 229-242.
- Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2004, s. 75-79 + 109-111
- Frederiksen: Danmark besat og befriet. Systime 2002, s. 22-28 + 100-105
- Reportage af Martin Gødske" - "Italien har brug for en ny Mussolini". Information 3. august 2019. https://www.information.dk/udland/2019/08/italien-brug-ny-mussolini
- Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
- Folkedrab.dk: Tyskland erindring af Holocaust: http://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust
- Folkedrab.dk: Holocaustbenægtelse: http://folkedrab.dk/artikler/holocaust-benaegtelse
- Folkedrab.dk: Folkedrab: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
Armenien: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien:
Cambodia: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja:
Bosnien: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien:
Rwanda: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda:


Kilder:
- Lenins brev til Stalin (1922)
- Sovjetisk kommunistisk propagandategnefilm (1925) https://www.youtube.com/watch?v=dj0uxuBDvFc&t=4s
- Mussolini om Italien i Frederiksen: Grundbog til historie, Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig. Systime 2008-10, s. 245
- Tabel: Arbejdsløsheden og industriproduktion i Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2004, s. 37
- Tabel: Aldersfordelingen blandt NSDAP’s medlemmer i Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2004, s. 49
- Propagandaplakater 1936: Es lebe Deutschland ! og HitlerJugend
- Kilde 72 Kraft Durch Freude i Frederiksen: Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig. Systime 2008-10, s- 260-263
- Filmplakat ”Der Ewige Jude” (1940).
- Kilde 28: En tysk skolepiges syn på jøderne i Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2004, s. 184
- Kilde 30: Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære i Frederiksen: Det Tredje Rige. Systime 2004, s. 185
- OPROP: https://www.youtube.com/watch?v=A3-hU8t4wzg
- Erik Scavenius: Scavenius om forholdet til Tyskland i Frederiksen: Danmark besat og befriet. Systime 2002, s. 58
- Anders Fogh Rasmussen: Tale om samarbejdspolitikken 29. august 2003: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/


Medie:
- Kampen om historien: Kunne vi have undgået besættelsen? DR 2019: https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-kunne-vi-have-undgaaet-besaettelsen_160316

Kernestofområder:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig

Forløbet fokuserer på Den kolde krigs forløb fra 2. verdenskrigs afslutning til murens fald. Der fokuseres på ideologiernes modsætninger og den internationale magtbalance. Forløbet afsluttes med fokus på ”den nye kolde krig” og krigen Ruslands invasion i Ukraine.

Litteratur:
- Olsen og Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 15-28 + s. 69-79 + s. 127-131 + 149-152 + 155-156 + 161-166 + 167-168.
- Barner: Den kolde krig. Systime 2011, s. 77-83.


Kilder:
- Winston Churchill: Jerntæppet, 1946 i Olsen og Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 38
- Harry S. Truman: Truman-doktrinen, 1947 i Olsen og Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 40-42
- Duck and cover, US Civil defense (1951) https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60
- Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962 i Barner: Den kolde krig. Systime 2011, s. 77-83.
- Dobrynins telegram, den 27. oktober 1962 i Olsen og Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 89-91
- Robert Kennedys memorandum, den 30. oktober 1962 i Olsen og Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 92-93.
- Ronald Reagan: Ondskabens imperium i Olsen og Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 157-158.

Artikel:
” Historien var alligevel ikke slut, en ny kold krig er indledt. Men der er en stor forskel”. Berlingske 22. februar 2022.
https://www.berlingske.dk/danmark/historien-var-alligevel-ikke-slut-en-ny-kold-krig-er-indledt-men-der-er-en

Medie:
Dokumentar: Jens Nicolai: "Berlinmurens Fald" (2009)

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– hovedvægt på tiden efter ca. 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kvinden i Danmarkshistorien

Kvinden i danmarkshistorien

Forløb med fokus på kvindens position i samfundet i Danmark fra 1700-tallet til i dag med hovedvægt på det 20. århundrede. Der er arbejdet kønskritisk. I forløbet er der arbejdet med udviklingen i kvindens politiske og sociale rettigheder og muligheder i samfundet. Der er lagt fokus på politiske rettigheder, kvinden i familien og arbejdspladsen samt kvindens rettighed over egen krop og tilværelse. Der er læst nutidige artikler med fokus på, om der stadig er noget at kæmpe for, når det kommer til ligestilling på forskellige områder i samfundet. Derudover var der fokus på historieskrivningen og på påstanden om, at kvindens rolle i historieskrivningen og den kollektive erindring er for lille. Endeligt var klassen på besøg på Arbejdermuseet med omvisning i udstillingen ”Kvindeliv – ud af skyggen”.


Anvendt materiale:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 116-117

- Chakravarty og Mortensen: De danske kvinders historie, Systime, 2014-16, s. 9-17 + 19-28 + 31-37 + 43-52 + 65-68 + 71-89 + 93-96
- Kilder i ovenstående fremstilling:
- Herman Bang: Artikel om syersker, 1883
- Åbent formelt brev fra de danske kvinder til den danske regering, 1915
- Kongens svar på kvindernes brev, 1915
- Statsministerens svar på kvindernes brev, 1915
- Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper, 1970
- Plakat: Kvindernes internationale kampdag, 1981
- Statistik: Den gennemsnitlige vielsesalder for mænd og kvinder 1760-1993
- Statistik: Fødte børn pr. kvinde 1947-2007
- Statistik: Antal vielser og skilsmisser 1947-2007
- Statistik: Befolkningens holdning til abort, 1969


Øvrige kilder:
- Holberg: Uddrag af ”Niels Klim”.
- Slægtsdegeneration: https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Billeder/Artikelbilleder/Racehygiejne_og_eugenik_i_Danmark/august_wimmer_stamtrae_degeneration.jpg
- Reklamer fra Femina og Alt for damerne, 1950’erne
- Trille: ”Øjet,”, 1970 https://www.youtube.com/watch?v=QKQJGk7SvAY
- Reklame Loreal 1973: https://www.youtube.com/watch?v=6_GvlikmZzc

Artikler:
- Gymnasieskolen: ” Hun graver kvindernes historier frem i lyset”, 2021: https://gymnasieskolen.dk/hun-graver-kvindernes-historier-frem-i-lyset
- Jeanette Varberg: ”Nej, kvinder har ikke altid stået i mandens skygge med et barn på hoften”, 2021: https://www.altinget.dk/artikel/nej-kvinder-har-ikke-altid-staaet-i-mandens-skygge-med-et-barn-paa-hoften
- Altinget: Direktør: ens køn må ikke bestemme om man overlever et hjertestop, 2024: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/direktoer-ens-koen-maa-ikke-bestemme-om-man-overlever-et-hjertestop
- Kronik Information: Ja, kvinder tjener mindre end mænd – men det skyldes ikke diskrimination på arbejdsmarkedet, 2022: https://www.information.dk/debat/2022/12/ja-kvinder-tjener-mindre-maend-skyldes-diskrimination-paa-arbejdsmarkedet
- DR: De 23 mest citerede eksperter er alle mænd, 2024: https://www.dr.dk/nyheder/indland/de-23-mest-citerede-eksperter-er-alle-maend-man-tegner-et-billede-202af-de-kloge-i
- Kronik Information: Nye statuer af kvinder skal ikke gentage fortidens patriarkalske billedsprog, 2024: https://www.information.dk/debat/2024/03/nye-statuer-kvinder-gentage-fortidens-patriarkalske-billedsprog
- DR: I snart 60 år har der været p-piller til kvinder - hvor blev den til mænd af?, 2024: https://www.dr.dk/nyheder/indland/i-snart-60-aar-har-der-vaeret-p-piller-til-kvinder-hvor-blev-den-til-maend-af
- Kronik Berlingske: I 20 år har vi haft en litteraturkanon med 13 mænd og kun én kvinde. Det er det på tide at gøre noget ved, 2024: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/i-20-aar-har-vi-haft-en-litteraturkanon-med-13-maend-og-kun-en?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYOY_zLXqds7uet4841xndNg6FR4BO1pN6tcrB7x8bQNZ6GPwMqJeR6oIZIax_s%3D&gaa_ts=67c6f4de&gaa_sig=B1wxLPAmxkptYvIZn2ygs8In3sCUSuN0OVxdx5mG64ydwZctNo-D-3MLzPZIpBLMPlVbnLVk0EJ6WPsxbYzc-w%3D%3D

Diverse medie:
- ”Holberg og kvinderne”: https://www.youtube.com/watch?v=o4mSnt6AenI
- Matador, episode 10: I disse tider, minuttal 00:00-05:00.
- Podcast: DR Bakspejl: I hormonernes ånd, episode 2, 2025.

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-       skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:

- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Velfærdsstaten

I forløbet fokuseres der på den danske velfærdsstats historie og udvikling fra loven om alderdomsforsørgelse 1891 og frem til i dag, hvor stemmer i samfundsdebatten peger på, at velfærdsstaten er under pres. Vigtige fokusser har været: fra skøn og almisse til ret og faste takster, princippet om hjælp til selvhjælp, værdigt og uværdigt trængende, skattefinanciering og medborgerskab, socialreformen 1933, universalprincippet, work for welfare, resocialisering og udlicitering.

Litteratur:
- Andersen, Branner m.fl.: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2012, s. 48-62

Kilder:
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) i Andersen, Branner m.fl.: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2012, s. 63.
- K. K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915) i Andersen, Branner m.fl.: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2012 s. 64-65.
- Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'rne i Andersen, Branner m.fl.: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2012, s. 65-66.
- Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966) i Andersen, Branner m.fl.: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2012, s. 67-68
- Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private (1996) i Andersen, Branner m.fl.: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2012 s. 69.
- Den danske velfærdsstat i verden i Andersen, Branner m.fl.: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2012 s. 73-74

Artikler:
Knudsen, Lisbeth: Middelklassens forventninger er ved at æde velfærdssamfundet op, Altinget 2023: https://www.altinget.dk/artikel/middelklassens-forventninger-er-ved-at-aede-velfaerdssamfundet-og-solidariteten-med-de-svageste-op

Tegninger:
- Bo Bojesen satiretegning, 1962: http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object331897/da/

Film og medie:
- Danskernes akademi: Velfærdsstaten (2010)
- Fox News: Everyone in Denmark is working for the government: Trish Regan: https://www.youtube.com/watch?v=pSFfTG42Jl8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kronologiforløb

I kronologiforløbet er der arbejdet med begreberne periodisering, brud og kontinuitet, og der er blevet arbejdet med at knytte materialistiske og idealistiske forklaringsmåder/årsagssammenhænge samt bagvedliggende og udløsende faktorer til forløbene. Derudover er der repeteret historisk metode.

I forløbet er der blevet genlæst fremstilling og kilder fra flere af forløbene.

Hassing & Vollmond: "Fra fortid til historie", 2. udgave 2017, s. 65-67
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer