|
Titel
9
|
Danmark besat
Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie.
Hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Hovedsigtet med forløbet er fordybelse i besættelsestiden.
Forløbet indeholder udadvendt aktivitet (ekskursion og samarbejde med museum).
Grundbog: Danmark besat! -
https://historieportalen.systime.dk/
Vi går i dybden med besættelsestiden ud fra følgende temaer:
1) Optakten.
Danmarks situation som småstat i Mellemkrigstiden, neutralitet og tilpasningspolitik samt politisk uenighed om denne.
- Kilde: Th. Stauning: “Danmark er ikke Nordens lænkehund” (1937),fra Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1985 - Lange linjer, Munksgaard, 1986.
- Satiretegning: Herluf Bidstrups tegning "Føler De Dem Vel Truet?" i Kulturkampen (1939), fra Lars Andersen m.fl.: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, Gyldedal, 2006, s. 137.
- Remediering: Med afsæt i Danmarks situation i Mellemkrigstiden laver vi fiktive SoMe-opslag med Stauning som afsender.
2) Danmark besættes.
Hvorfor og hvordan besætter Tyskland Danmark d. 9. april 1940? Hvordan reagerer den danske regering på Besættelsen?
Kort om dannelsen af samlingsregeringen og P. Munchs svarbrev på den tyske henvendelse á 9. april.
- Dokumentarklip (uddrag): “Historien om Danmark - det svære demokrati" (DR, 2017) (vi så fra 45:45 - 50:33), https://www.dr.dk/undervisning/tv-serien-historien-om-danmark#!/45:37
- Vi spiller Dilemma-spillet, https://9april1940.dk/
3) Samarbejdspolitikken
Hvordan og hvorfor var situationen i det besatte Danmark anderledes end i andre tysk-besatte lande - og hvilke konsekvenser fik dette? Kongens rolle.
Hvad gik samarbejdspolitikken ud på, og hvilke fordele havde hhv. Tyskland og den danske regering i dette samarbejde?
- Dokumentarklip (uddrag) om Kong Chr. X’s rolle: “Historien om Danmark - det svære demokrati” (DR, 2017), (vi så fra 52:30 - 53:32), https://www.dr.dk/undervisning/tv-serien-historien-om-danmark#!/45:37
- Diskussion: Må man samarbejde med et diktatur?
På baggrund af grundbogsmaterialet om samarbejdspolitikken samt interview med Niels Wium Olesen, ph.d., Aarhus Universitet:
https://www.youtube.com/watch?v=2CNVbeaKXJA (fra 5:30) skal klassen i grupper opstille argumenter for og imod samarbejdspolitikken samt diskutere og tage stilling til om man må samarbejde med et diktatur.
Der trækkes linjer til i dag.
4) Aktiv tilpasning.
Forandring fra passiv til aktiv tilpasning og Scavenius' rolle i denne forbindelse efter sin udnævnelse som udenrigsminister. Eksempler på tilpasningen og konsekvenserne af denne nye politik (tæt økonomisk samarbejde, accept af kommunistinterneringen, Kommunistloven, tilslutning til Antikominternpagten, oprettelsen af Frikorps Danmark).
- Kilde: Tysk 'aide mémoire' til den danske regering, 22. juni 1941:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tysk-aide-memoire-til-den-danske-regering-22-juni-1941/
- Dokumentarklip fra 1955: Scavenius underskriver Antikomintern-pagten (DR), https://www.dr.dk/undervisning/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:50a2e2e0860d9a3ce09cc4ed#!/
- Skriveøvelse: Uenigheder i samlingsregeringen. Klassen deles i små hold der er rådgivere for hhv. Scavenius og andre selvvalgte ministre i regeringen. På baggrund af liste over udvalgte danske indrømmelser overfor besættelsesmagten samt danske fordele ved den aktive samarbejdspolitik skrives kort henvendelse til Stauning som modtager der argumenterer enten for eller imod den førte politik.
5) Hverdagen.
Vi ser på hverdagen under besættelsen - hvilke udfordringer havde den almindelige dansker og hvordan var forholdet mellem danskere og tyskere.
Vi kommer kort ind på rationering, mørklægning, pressecensur, amtmandscirkulæret og folketingsvalget i 1943.
- Kilde: I grupper arbejder klassen med og præsenterer uddrag af Gerda B. Iserhorsts dagbog (1940-1943), fra Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s. 86-99. Vi diskuterer kildens anvendelighed.
- Billeder af rationeringsmærker og erstatningskaffe (fra lektien og https://www.2verdenskrig.dk/kaffeerstatning-af-cikorieroedder/
- Gustav Østerbergs tegning "den kolde skulder" (u.å.), fra https://www.stamps.dk/da-DK/lot/122597/danmark-besaettelsen-tegninger-1940-45-af-gustav-oesterberg
6) Modstandsbevægelsen - den tidlige modstand.
Kendetegnede ved den tidlige modstand og besættelsesmagtens reaktion på modstanden samt konsekvenser af dette.
- Vi arbejder med interaktivt atlas over sabotageaktioner og nedkastninger under besættelsen,
https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?th!sabotage
- På baggrund af fire interviews med modstandsfolk skal klassen formulere spørgsmål til hinanden:
* Jernbanesabotage ved Karup, https://www.youtube.com/watch?v=yN-5oRvtaC4
* Illegalt trykkeri på Lolland, https://www.youtube.com/watch?v=FMc1JxZqwdw
* Sabotage på et bådeværft, sommeren 1942, https://www.youtube.com/watch?v=wPUEgCPcobA
* Sabotagegruppen Churchill-klubben, https://www.youtube.com/watch?v=Ar5aS4SPDV4
7) Samarbejdspolitikkens ophør.
Kort om telegramkrisen, årsager til samarbejdspolitikkens ophør og konsekvenserne (kort om departementschefstyret).
Vi tager udgangspunkt i uddrag af dokumentaren: "Odense Ser Rødt: Hede augustdage i Odense", https://www.youtube.com/watch?v=bkdbTxwmG54
(fra 0:00-26:30).
- Kilde: Det tyske ultimatum til den danske regering 28. aug. 1943, https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/E-boeger_-_pdf/9-Besaettelsestiden.pdf
Vi vurderer om det var "rigtigt" af regeringen at afslå det tyske ultimatum.
8) Jødeaktion og modstandskamp.
Hvad gik jødeaktionen ud på, og hvad skyldes ifølge lektien dens succes?
Kort om militariseringen af modstandsbevægelsen, Danmarks Frihedsråd, stikkerlikvideringerne og ventegrupperne.
Vi ser uddrag af "Matador", episode 18: “Hr. Stein” (1981), minuttal:
50:26 - 52:26 og 57:33 - 1:17:20.
https://www.dr.dk/drtv/se/matador_-hr-stein_130405
Vi analyserer “Matador”s beretning om jødeaktionen i 1943 og holder den op imod Joachim Lunds kritik, https://www.cbs.dk/viden-samfundet/nyheder/glansbilleder-besaettelsestiden
Vi undersøger kort uddrag af “Paa Vagt” (illegalt blad fra Hillerød, 1944) med oplysninger om navngivne sympatisører fra Lillerød.
- Kilde: Danmarks Frihedsraad: Aabent Brev til Den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark, december 1943
9) Medløbere og landsforrædere.
Kort gruppeprojekt der munder ud i 5. min. fremlæggelser for makkergruppe.
Grupperne arbejder med følgende temaer: Tyskerpiger (Mille, Anton, Thorbjørn, Lina, Laura S., Josefine, Pernille,
Marcus, Emilie, Marie P, Yaren, Marie L, Johannes, Lucia) eller Værnemagere og stikkere (Victor, Frederik, Alberte Anne Sofie, Sandra, Frida, Julie J, Freja, Oliver, Benjamin, Julie C, Rosa, Astrid, Laura C).
A) Materiale Tyskerpigerne:
- Kilder fra http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/18#/_:
Artikel fra Frit Danmark, juni 1942, artikel fra Ungdommens Røst, maj 1943, tegning fra Den sorte Bog Aalborg, nr. 1 1943, fotoserie fra Odense 1943, artikel fra Land og Folk, okt./nov. 1943
- Erindringer fra Fredericia - udvalgte lydklip, https://www.fredericiahistorie.dk/side/tyskerpiger
B) Materiale Værnemagere og stikkere:
- Kilder fra http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/10#/_:
Artikel fra Fri Presse, juni 1943, artikel fra Friheden (Frederikshavn), aug. 1943, billede fra De frie Danske, april 1944, opslag fra Vestjyden, april 1945
tegning fra Muldvarpen, nr. 3 1945
- Erindringer fra Fredericia - udvalgte lydklip,
https://www.fredericiahistorie.dk/node/1258
10) Mod befrielsen.
Vi gennemgår kort perioden fra efteråret 1944 og frem til befrielsen med fokus på politiets internering samt kort om den tyske modterror, teorien om "den lille borgerkrig", begyndende opløsning.
- Kilde: Meddelelse til det danske Folk om Indførsel af politimæssig Undtagelsestilstand (1944) Danmark besat! - https://historieportalen.gyldendal.dk/
- Videoklip: Politiet: Da Danmark mistede sit politi (2019): https://www.youtube.com/watch?v=XJVfM8z4ZPQ
11) Befrielsen.
Fokus:
- Udviklingen i dagene efter befrielsesbudskabet om aftenen d. 4. maj 1945.
- Folkestemningen.
- Hvilke aktører spillede en rolle i disse dage og hvad var deres mål?
Vi ser optagelser fra befrielsesdagene fra Paul Hammerich: “Gamle Danmark 1945-1975” (sæson 1)
- https://www.youtube.com/watch?v=eMt1JUCgnJY (32:44 - 38:09)
- https://www.youtube.com/watch?v=d4kEiFqrwG0&t=678s (0:00 - 11:07)
og diskuterer om dokumentaren læner sig mest op af at være en fremstilling eller et synspunkt.
Øvelse: Klassen repræsenterer Frihedsrådet - nedskriv punktvis hvad I vil arbejde for på kort og på lang sigt. Skrivelsen skal offentliggøres hurtigst muligt for den danske befolkning!
I forlængelse af dette læser vi:
- kilde: Frihedsrådets udtalelse til det danske Folk i Anledning af Meddelelsen om Tyskernes Kapitulation (4. maj 1945), fra Danmark besat! - https://historieportalen.gyldendal.dk/
12) Retsopgøret.
Fokus:
- Hvad gik opgøret ud på og hvem blev straffet?
- Hvilke problemer / dilemmaer opstod i forbindelse med retsopgøret?
I grupper undersøges og diskuteres retsopgøret med fokus på sagen mod “storstikkersken” Grethe Bartram fra Aarhus.
Resultaterne sendes skriftligt til Kristoffer i Lectio sidst i modulet.
Kravet er at mindst to af de fire kilder / synspunkter anvendes:
- Tekst 1: "Storstikkersken Grethe Bartram fanget", artikel i Demokraten (17. maj 1945)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/demokraten-om-tilfangetagelsen-af-grethe-bartram-17-maj-1945/
- Tekst 2: "Dødsstrafsagen mod Grethe Bartram optaget til Doms", artikel i Aarhus Amtstidende
(22. februar 1947)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aarhus-amtstidende-222-1947-doedsstrafsagen-mod-grethe-bartram-optaget-til-doms/
- Tekst 3: "Judas'er lader sig ikke resocialisere", åbent brev om Grethe Bartrams benådning til regering og Folketing (1953)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/judaser-lader-sig-ikke-resocialisere-aabent-brev-om-grethe-bartrams-benaadning-til-regering-og-f/
- Videoklip: “Grethe Bartram - fra kommunist til Gestapoagent" (2010)
https://www.youtube.com/watch?v=tLgTLvC-YSc
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (den kollektive erindring)
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (kildearbejde)
-̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (SoMe-øvelse)
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
̶- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-̶ kulturer og kulturmøder i Europas historie
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-̶ historiebrug og -formidling
-̶ historiefaglige teorier og metoder.
100 ns.
|