Titel
5
|
De mesoamerikanske kulturer & den spanske erobring
Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Der indgår materiale på engelsk.
Fokus på Aztekerriget, oprindelse og tidlig historie, samfundsstruktur og religion.
Kort om maya- og inkakulturerne.
Fokus på forudsætninger for og motiver til den spanske erobring, erobringen samt konsekvenserne af denne.
Litteratur:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 187-189, 195-197, 200-203, 207-212.
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2019, s. 28-34, 37-48, 51-52.
Kilder:
Fra Vores Verdenshistorie 1:
- Kilde 38: Mayaernes skabelsesberetning (s. 189).
- Kilde 39: Prinsessen af Namaan (s. 192).
- Kilde 40: Det mexicanske flag (s. 197).
- Kilde 41: Cortés om Tenochtitlan (s. 198).
- Tributbetaling til Tenochtitlan (Matrícula de Tributos): https://www.wdl.org/en/item/3248/view/1/1/
- En tzompantli, illustreret i det aztekiske “Durán Codex” (1500-tallet).
Tema om samspillet mellem menneske og natur, i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 194.
Fra Vores Verdenshistorie 2:
- Kort over opdelingen af verden i flg. Tordesillas-traktaten (s. 27).
- Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella (s. 29).
- Tre verdenskort (middelalderligt cirkelkort, Schedels kort (1493) og kort fra 1502 (s. 29-30).
- Kilde 5: Mandevilles rejsebeskrivelse (s. 31).
- Toscanellis kort (1481) (s. 33)
- Maleri af Ortez (1882): Det spanske kongepar Ferdinand og Isabella indtager Granada, muslimernes sidste bastion i Sydspanien (1492) (s. 34).
- Kilde 6: Columbus’ logbog (s. 33).
- Kilde 7: Columbus om mødet med ”de vilde” (s. 34).
- Kilde 8: Columbus om mødet med det fremmede (s. 36).
- Kilde 9: Den spanske krav til den inidanske befolkning (s. 38).
- Kilde 13: Aztekisk digt om erobringen (s. 46).
- Kilde 14: Cortés om erobringen (s. 46).
- Kilde 17: Klagebrev fra aztekisk byråd (s. 51).
- ”Las Castas”, Anonymt maleri fra 1700-tallet der viser inddeling i 16 racegrupper, Tepotzotlán, Mexico (Wikipedia).
Billeder som historiske kilder - Hvordan er opdagelserne blevet fortolket i eftertiden?
Tre billeder af Columbus’ landgang analyseres i grupper og fremlægges i matrixgrupper.
Billede 1: Vanderlyn (1847): Ida R, Jakob, Mariam, Rose, Maja, Bertram, Sarah, Selma, Sebastian.
Billede 2: de Bry (1594): Birk, Villum, Frederik L., Mads, Johanne, Frederik R., Kasper, Asger, Anna
Billede 3: Puebla (1892): Julius, Umair, Magnus, Karoline, Annika, Emil, Camy, Ida H, Linus, Mathilde
Gruppeprojekt om aztekerne.
I grupper undersøges valgfrit et af tre temaer om Aztekerriget som skal fremlægges for lærer + én anden gruppe.
- Tema 1: Livsvilkår og dagligliv: Frederik R, Kasper, Anna, Selma, Sebastian / Ida H, Linus, Villum, Julius, Camy
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 32-35.
Kilde: Codex Mendoza (1542), https://publicdomainreview.org/collection/codex-mendoza-1542/
- Tema 2: Verdensopfattelse og religion: Maja, Sarah, Jakob, Birk
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 28-32.
Kilde: de Aguilar om menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 65-66.
Tema 3: Hovedstaden Tenochtitlan: Johanne, Emil, Mariam, Mathilde, Annika / Umair, Magnus, Frederik L., Asger / Rose, Mads, Ida R, Karoline, Bertram
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 35-40.
Kilde: Hernan Cortez’ andet brev (1520), Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, Columbus, 2018, s. 87-89.
Video / film:
- Kort klip fra “Apocalypto” (2006): https://www.youtube.com/watch?v=-1C4rKJM0b0
- Andrés de Tapia om hovedtemplet og menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 66-67.
- ”1492 – erobring af Paradis” (instr. Ridley Scott, 1992):
https://www.youtube.com/watch?v=1TZsYliI2z4&t=2008s Minuttal 32:13 – 1:01:00.
BBC: Warriors: Cortés (2008), https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=cortes&orderby=title&SearchID=35ac90ed-ee46-4154-83c0-76b1e9e2f4f3&index=4 – vi laver filmisk kildeundersøgelse ud fra skema i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 23.
Rollespil om debatten i Valladolid.
Fælles litteratur: Kort uddrag fra P. Jensen: Odysseen om mennesket (2017)
I grupper påtager halvdelen af klassen sig rollen som Las Casas, og læser uddrag af “En Kort Beretning Om Vestindiens Tilintetgørelse” i Madsen og Nielsen: Opdagelserne – kulturmøder eller kultursammenstød”, Gyldendal, 1999, s. 43-45.
Den anden halvdel er Sepúlveda, og læser kilde 24 i samme bog.
Til at understøtte argumenterne ser vi korte uddrag af filmen “La Controverse de Valladolid” (1992), og herefter mødes grupperne til debat: Skal indianerne i Spansk Amerika have spansk borgerret?
Metode:
Idealistisk og materialistisk historiesyn (skema i Vores Verdenshistorie 2 s. 112)
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (forklaringer på den spanske erobring).
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid (Mexico og synet på Cauhtemoc) samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (Columbus).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer .
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- (Holocaust og) andre folkedrab.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.
100 ns.
|