Holdet 2022 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristoffer Dam
Hold 2022 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget - introduktion til historie
Titel 2 Middelalderen
Titel 3 DHO - Danmark i 1800-tallet
Titel 4 Fra enevælde til demokrati
Titel 5 De mesoamerikanske kulturer & den spanske erobring
Titel 6 Industrialiseringen
Titel 7 1. Verdenskrig
Titel 8 Verdenshistorien 1919-1945
Titel 9 Besættelsen
Titel 10 Den Kolde Krig
Titel 11 Kronologisk overbliksforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget - introduktion til historie

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi indleder historie med en kort metodeintroduktion, hvor vi ud fra billeder og tekst stiller spørgsmålene:
- Hvad er historie i gymnasiet?
- Hvad betyder historie for mennesker?
- Hvordan bruger vi historien?
- Hvordan danner vi historiebevidsthed?

Materiale:
- Billeder: Opera i Frankrig (1700-tallet), Beatles-koncert, USA (1964), Jack White-koncert, USA (2018), Sam Fender-koncert, England (2020) og Mads Langer-koncert, Aarhus (2020).
- Dansk nazistisk plakat (1938).
- Forbrugsvarer (2019).
- Hvordan undersøger vi fortiden?

Indledende introduktion til kildekritik - vi læser Herman Gigas: Forgiftning af brønde (1349), Rosemary Horrox, The Black Death, Machester University Press, 1994, s. 207 (overs. K. Dam).

-----------

I forlængelse af introduktionen tager vi fat på Romerriget med fokus på republikken, kejserriget og slaveriet.
Vi indleder med at se på Romerrigets ekspansion, størrelse og status som imperie og ser på spor af romerne i nutiden. Alle trækker et billede hver og mødes på gulvet, hvor det diskuteres hvad billederne kan fortælle om hhv. Romerriget og vores tid.
Vi arbejder med republikken, herunder det politiske og sociale system; patricier og plebejer, Senatet, Folkeforsamlingen, konsulerne og andre embedsmænd samt patron-klient-systemet. Vi prøver at sammenligne systemet med moderne demokratier mhp. ligheder og forskelle. Vi ser afslutningsvist på Julius Cæsar og afslutningen på republikken.
Vi arbejder dernæst med kejserdømmet og kejserens magt og sammenligner med republikken. Kort om kvinders forhold. Skriveøvelse om statsdannelse.
Herefter arbejder vi med slaveriet med fokus på gladiatorerne.
Kort om romerske byggekunst.
Afslutningsvis ser vi på årsager til Romerrigets fald.


Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 50-66, 68-82, 84.

Andet materiale:
- Maleri af Forum Romanum, H. Schilbach (1826).
- Nutidig rekonstruktion af Forum Romanum, https://www.welt.de/geschichte/article132352114/So-sah-das-Zentrum-des-Roemischen-Imperiums-aus.html
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.)
- Rekonstruktion af dansk jernalderhus fra Odense.
- Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019:
* Kilde 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget.
* Kilde 9: Polyp om Roms forfatning.
* Kilde 10: Livius om retfærdig krig.
* Kilde 11: Josefus om den romerske hær.
* Kilde 13: Augustus: Mine bedrifter.
* Kilde 14: Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug.
* Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
- Den romerske republik: https://www.youtube.com/watch?v=KcAppIK05VI
- Billede af gladiatorer, https://denstoredanske.lex.dk/gladiatorer
- Colchester-vasen (England, ca. 175 e.Kr.), https://www.ipswichhighschool.co.uk/classics-rethinking-the-colchester-vase/
- Rekonstruktion af Colosseum (tegnet i 1913)
http://www.vroma.org/images/mcmanus_images/naumachia.jpg
- Romerrigets fald: Kort over folkevandringstiden, https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaos_og_folkevandringer
- Romerrigets fald: Tre forklaringer på Romerrigets fald (i uddrag):
* Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie, Bind 2, s. 146-150 (1919).
* Peter Fibiger Bang: “Imperier – fra oldtid til nutid” (2017).
* Allan Ahle: Årsager til Romerrigets undergang (2021).

Film:
- "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000). Vi arbejder med historiebrug.
Klassen analyserer filmen ud fra forskellige fokusområder som beskrevet i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 42-48.
* Karakterer:  Annika, Sarah, Frederik L, Villum, Maja, Bertram, Magnus
* Steder og samfund: Ida R, Selma, Jakob, Mariam, Birk, Rikke
* Begivenheder: Linus, Julius, Kasper, Mathilde, Emil, Sebastian
* Temaer: Karoline, Asger, Mads, Rose, Frederik R, Umair

Efterfølgende undersøger vi hjemmesider, der beskæftiger sig med filmens historiske fejl:
https://www.historyhit.com/historical-inaccuracies-from-the-film-gladiator/ og https://www.ranker.com/list/historical-errors-in-gladiator/setareh-janda


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Middelalderen

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi starter hvor vi slap i forløbet om Romerriget med folkevandringerne og den tidlige middelalder, herefter fokus på middelaldersamfundet, den feudale struktur, med nedslag i investiturstriden, familie og kønsroller, korstogene, Den Sorte Død og slutter kort med reformationen og overgangen til renæssancen. Klassen dramatiserer udvalgte kilder om den Sorte Død og viser dem for hinanden. Det kreative samles op i en individuel skriveøvelse. Vi slutter af med reformationen og overgangen til renæssancen.
Metodisk diskuterer vi med:
- periodisering og forskellige eksempler på afgrænsning af middelalderen.
- Idealistisk og materialistisk historiesyn i fht. Pave Urbans tale.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-137,  214-218, 237-241 (uddrag).
- P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 120-125.

Kilder (fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019):
- Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse for skat.
- Kilde 23: Eksempel på troskabsed.
- Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab.
- Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand.
Kilde 26-27 anvendes i kort projektarbejde om ægteskab og kønsroller i middelalderen, som munder ud i korte fremlæggelser for læreren med efterfølgende faglig samtale.
- Den franske konge som lensherre, i P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 127.
- 26. Pave Gregors diktat og 27. Kong Henrik 4. afsætter Pave Gregor 7., i Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime 2010, s. 32-36.
- 32. Munken Robert: Pave Urban opfordrer til korstog, i P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2000-2008, s. 140-143.
- Billede af pestpatienter, https://www.scientificamerican.com/article/black-death-survivors-and-their-descendants-went-on-to-live-longer/

Kreativt projekt: Remediering af kilder om Den Sorte Død (iscenesættelser for klassen):
GRUPPE 1 (Annika, Ida, Rose, Maja): Pesten kommer til Europa:
- Gabriele de’ Mussi, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_som_straf/
- Michele de’ Piazza, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_i_messina_i_1347/
GRUPPE 2 (Mathilde, Frederik R, Emil, Anna): Mentale og sociale konsekvenser
- Boccacio: ”Dekameron”, Peter Frederiksen m.fl. (red.): Grudnbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 154-156.
GRUPPE 3 (Magnus, Mads, Sebastian, Jakob): Jødeforfølgelser:
- Herman Gigas: ”Forgiftning af brønde”, Rosemary Horrox: The Black Death, Manchester University Press, 1994, s. 207.
- Agimets bekendelse, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/agimets_bekendelse/
GRUPPE 4 (Frederik L, Villum, Birk, Asger): Social mobilitet
- Henry Knighton om Den sorte Død, Peter Frederiksen: m.fl.: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000, s. 156-157.
- William af Dene om pesten i Rochester, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_i_rochester/
GRUPPE 5 (Sarah, Karoline, Selma, Mariam): Videnskaben taler
- Lægekollegiet i Paris’ udtalelse, Henrik Jensen: Den Sort Død og livet i senmiddelalderen, Gyldendal, 1987, s. 20-22.
GRUPPE 6 (Linus, Julius, Kasper, Bertram, Umair): Flagellanterne
- Matthias von Neuenburg: „Flagellanter under pesten“, Peter Frederiksen: m.fl.: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000 (kilde 41).
- Froissarts krønike, http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1008.

Materiale til reformation og renæssance:
- Kilde 52: Erasmus af Rotterdam: Dårskabens lovprisning (1511) (kort uddrag), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Kilde 53: Uddrag af Luthers 95 tester (1517), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Filmklip: Folkeuniversitetet: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- Castiglione: Hofmanden (1528), Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, Munksgaard, 1992, s. 69-72.

Andet materiale:
- Periodisering:
* P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 120.
* https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/
* https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340 og
https://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1523
- Historiesyn: Trailer fra "The Black Death" (2011), https://www.youtube.com/watch?v=sj3Jw1DLGpA
- Feudalopløsning: Kort over Det Tysk-Romerske Rige (ca. 1500).
- Filmklip: Middelalderens univers (Danmarks Borgcenter 2015),
https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA




FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (Den Sorte Døds betydning for middelaldersamfundet, hvornår starter og slutter middelalderen?).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (kreativt projekt).
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (kildekritik).

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalisme).
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (korstog).
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder

50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 3 DHO - Danmark i 1800-tallet

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie.

Forløbets fokus var Danmark i 1800-tallet, med fokus på national identitet, 1. og 2. Slesvigske Krig, dansk demokrati, kvindekamp og kønsroller samt industrialisering og arbejdere. Forløbet har desuden undervist eleverne i visse teoretiske aspekter af historiefaget som kildekritik, historiebevidsthed, periodisering m.v.
DHO-forløbet var det obligatoriske forløb, som elever skulle have i slutningen af 1.g. Vi sluttede af med at eleverne selv valgte et af de seks ovenstående temaer, udvalgte kilder, skrev en 6-8 siders opgave på baggrund af disse (i kombination med dansk) og forsvarede den til en mundtlig årsprøve.

Litteratur:
– Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Danmark i verden", Columbus, 2011, s. 109-135.
- Hassing & Vollmond: Fra fortid til historie (1. udgave), Columbus, 2013, s. 28-35,108-109.

Kilder:
– Uddrag af B.S. Ingemann: Valdemar Sejr (1826) i Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Dansk og Historie i Samspil", Columbus, 2012, s. 60-61.
- C.A. Lorentzens maleri af Dannebrogs fald fra himlen under slaget ved Lyndanise (1809).
– Peter Faber: Den Tapre Landsoldat (1848), https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/dengang-jeg-drog-afsted/ og https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc)
– "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858), https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/bissen-hw-1798-1868-dansk-billedhugger
- N.F. Habbe: Reservebataljon på march 1848 (1851)
– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912) i Hakon Müller: "Kilder til Danmarks historie efter 1660 III", Gyldendal, 1973, s. 83-84.
- Estrups brev til H.R. Carlsen (1872), Fra Jørn Jacobsen og Conni Paldam: “De Moderne Gennembrud 1870-1914”, Systime, 2011,
s. 80-81.
-  Familien Waagepetersen, maleri af Wilhelm Bendz (1830).
- Carl Ploug om forslag til lov om kvinders kommunale valgret (1888), http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/
- Johanne Meyer om kvindens politiske valgret og valgbarhed" (1888),
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/
Dansk Kvindesamfunds Formålsparagraffer (1871-1915) og Kvindelig Fremskridtsforenings resolutioner (1889), www.danmarkshistoriskoversigt.systime.dk
– Statistikker fra Eickhoffs maskinfabrik (ca. 1850-1915) i Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard, 1992, s. 41,43 og 46-47.

Film:
– "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (8:10), DR-dokumentar (2017), https://www.dr.dk/studie/historie/tv-serien-historien-om-danmark#!/

KERNESTOF:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 4 Fra enevælde til demokrati

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Der indgår materiale på engelsk.

Forløb med fokus på enevældens styreform og ideologi, oplysningstiden og de store revolutioner.

1) ENEVÆLDENS SAMFUND
Vi sammenligner portrætter af Ludvig 14. (Rigaud 1701) og Macron (Twitter 2017), den enevældige magt i Frankrig, herunder ideologi (Hobbes og Bossuet), merkantilisme og trekantshandel samt det indskrænkede kongedømme i England.

Modeller over feudalisme og enevælde, fra Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 33 og 75.

Litteratur:
- Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 217-223, 226-229.
- Videoklip fra Versailles: Dokumentar: “The Rise and Fall of Versailles”
(France 2 and BBC), https://www.youtube.com/watch?v=jSZAYuaHxnI
(minuttal 31:00 - 34:40).

Kilde:
Bossuet: Den gudskabte enevælde (u.å.), fra P. Frederiksen: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 243-244.

Skriveøvelse - Hvad gjorde den enevældige konge gøre for at styre staten i praksis?
Rollespil: I grupper tildeles alle roller som f.eks. håndværkere, læger m.fl. som søger audiens hos kongen for at opnå egne mål. Vi evaluerer og snakker om det enevældige systems fordele og ulemper samt den vilkårlige magtudøvelse i det enevældige system.

Vi slutter af med merkantilisme og trekantshandel.
- Kilde: Ludvig 14.: Genopbygning af fabrikker, der væver gobeliner (1664), fra Claus Friisberg: "Kilder til Verdens historie 1 - fra de ældste tider til 1750", Marko, 1988, s. 233-235.


2) OPLYSNINGSTIDEN
Grundtanker i oplysningsfilosofien.
Vi ser på kritikken af enevælden ud fra kort uddrag af John Locke: “Two Treatises of Government” (1690), herunder Lockes betydning for de franske oplysningsfilosoffer.

Kilder:
- John Locke: Anden afhandling om styreformen (1690), http://www.his2rie.dk/kildetekster/ret-og-vrang-om-menneskerettighederne/kildetekst-4/


3) ENEVÆLDEN I DANMARK
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2008, s. 101-104.

Film:
"En Kongelig Affære". Vi arbejder med filmen ud fra kapitlet i
Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder” s. 72-77. Gruppefremlæggelser.

Herefter undersøger vi den kongelige affære ud fra analyser af samtidens kilder, som gengivet i J. Thiedecke: ”For Folket – Oplysning, Magt og Vanvid i Struensee-tidens Danmark”, Pantheon, 2004, s. 43-44, 53-54, 106-109, 112, 114, 122, 124. Klassen fremlægger i matrixgrupper ud fra følgende temaer: Den vanvittige konge, den forbudte kærlighed og folket og den forbudte kærlighed. Vi slutter af med en sammenligning med filmen.


4) DE STORE REVOLUTIONER
Kort om den amerikanske og franske revolution. Vi trækker tråde tilbage til oplysningsfilosofien i arbejdet med uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring.

Litteratur:
- Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 15-19.
- Filmklip: Tom Mullaney: What caused the French Revolution? https://www.youtube.com/watch?v=PBn7iWzrKoI

Kilder:
- Den amerikanske uafhængighedserklæring: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=103

Filmklip:
- "The Patriot" (instr. Rolan Emmerich, 2000), herunder historiebrug https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=u1vWK2yf9Y0

Materiale til den franske revolution:
- Det franske statsbudget, 1788, fra Anders Bjørn: "Leve revolutionen - det revolutionære Frankrig 1789-99", Columbus, 1999, s. 20.
- Fransk karikaturtegning (1789), fra https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=460
- Model over det franske stændersamfund, https://kulturogsamfund.systime.dk/index.php?id=310

Kreativ opgave:
Klassen ind i stænder, som skal producere en video med ønsker og klager til den franske konge.

Kort perspektivering til terrorregimet, Napoleon og den danske Grundlov.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 De mesoamerikanske kulturer & den spanske erobring

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Der indgår materiale på engelsk.

Fokus på Aztekerriget, oprindelse og tidlig historie, samfundsstruktur og religion.
Kort om maya- og inkakulturerne.
Fokus på forudsætninger for og motiver til den spanske erobring, erobringen samt konsekvenserne af denne.

Litteratur:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 187-189, 195-197, 200-203, 207-212.
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2019, s. 28-34, 37-48, 51-52.

Kilder:
Fra Vores Verdenshistorie 1:
- Kilde 38: Mayaernes skabelsesberetning (s. 189).
- Kilde 39: Prinsessen af Namaan (s. 192).
- Kilde 40: Det mexicanske flag  (s. 197).
- Kilde 41: Cortés om Tenochtitlan (s. 198).

- Tributbetaling til Tenochtitlan (Matrícula de Tributos): https://www.wdl.org/en/item/3248/view/1/1/
- En tzompantli, illustreret i det aztekiske “Durán Codex” (1500-tallet).

Tema om samspillet mellem menneske og natur, i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 194.

Fra Vores Verdenshistorie 2:
- Kort over opdelingen af verden i flg. Tordesillas-traktaten (s. 27).
- Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella (s. 29).
- Tre verdenskort (middelalderligt cirkelkort, Schedels kort (1493) og kort fra 1502 (s. 29-30).
- Kilde 5: Mandevilles rejsebeskrivelse (s. 31).
- Toscanellis kort (1481) (s. 33)
- Maleri af Ortez (1882): Det spanske kongepar Ferdinand og Isabella indtager Granada, muslimernes sidste bastion i Sydspanien (1492) (s. 34).
- Kilde 6: Columbus’ logbog (s. 33).
- Kilde 7: Columbus om mødet med ”de vilde” (s. 34).
- Kilde 8: Columbus om mødet med det fremmede (s. 36).
- Kilde 9: Den spanske krav til den inidanske befolkning (s. 38).
- Kilde 13: Aztekisk digt om erobringen (s. 46).
- Kilde 14: Cortés om erobringen (s. 46).
- Kilde 17: Klagebrev fra aztekisk byråd (s. 51).

- ”Las Castas”, Anonymt maleri fra 1700-tallet der viser inddeling i 16 racegrupper, Tepotzotlán, Mexico (Wikipedia).


Billeder som historiske kilder - Hvordan er opdagelserne blevet fortolket i eftertiden?
Tre billeder af Columbus’ landgang analyseres i grupper og fremlægges i matrixgrupper.
Billede 1: Vanderlyn (1847):  Ida R, Jakob, Mariam, Rose, Maja, Bertram, Sarah, Selma, Sebastian.
Billede 2: de Bry (1594): Birk, Villum, Frederik L., Mads, Johanne, Frederik R., Kasper, Asger, Anna
Billede 3: Puebla (1892): Julius, Umair, Magnus, Karoline, Annika, Emil, Camy, Ida H, Linus, Mathilde


Gruppeprojekt om aztekerne.
I grupper undersøges valgfrit et af tre temaer om Aztekerriget som skal fremlægges for lærer + én anden gruppe.
- Tema 1: Livsvilkår og dagligliv: Frederik R, Kasper, Anna, Selma, Sebastian / Ida H, Linus, Villum, Julius, Camy
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 32-35.
Kilde: Codex Mendoza (1542), https://publicdomainreview.org/collection/codex-mendoza-1542/
- Tema 2: Verdensopfattelse og religion: Maja, Sarah, Jakob, Birk
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 28-32.
Kilde: de Aguilar om menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 65-66.
Tema 3: Hovedstaden Tenochtitlan: Johanne, Emil, Mariam, Mathilde, Annika / Umair, Magnus, Frederik L., Asger / Rose, Mads, Ida R, Karoline, Bertram
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 35-40.
Kilde: Hernan Cortez’ andet brev (1520), Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, Columbus, 2018, s. 87-89.


Video / film:
- Kort klip fra “Apocalypto” (2006): https://www.youtube.com/watch?v=-1C4rKJM0b0
- Andrés de Tapia om hovedtemplet og menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 66-67.
- ”1492 – erobring af Paradis” (instr. Ridley Scott, 1992):
https://www.youtube.com/watch?v=1TZsYliI2z4&t=2008s Minuttal 32:13 – 1:01:00.
BBC: Warriors: Cortés (2008), https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=cortes&orderby=title&SearchID=35ac90ed-ee46-4154-83c0-76b1e9e2f4f3&index=4 – vi laver filmisk kildeundersøgelse ud fra skema i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 23.

Rollespil om debatten i Valladolid.
Fælles litteratur: Kort uddrag fra P. Jensen: Odysseen om mennesket (2017)
I grupper påtager halvdelen af klassen sig rollen som Las Casas, og læser uddrag af “En Kort Beretning Om Vestindiens Tilintetgørelse” i Madsen og Nielsen: Opdagelserne – kulturmøder eller kultursammenstød”, Gyldendal, 1999, s. 43-45.
Den anden halvdel er Sepúlveda, og læser kilde 24 i samme bog.
Til at understøtte argumenterne ser vi korte uddrag af filmen “La Controverse de Valladolid” (1992), og herefter mødes grupperne til debat: Skal indianerne i Spansk Amerika have spansk borgerret?

Metode:
Idealistisk og materialistisk historiesyn (skema i Vores Verdenshistorie 2 s. 112)


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (forklaringer på den spanske erobring).
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid (Mexico og synet på Cauhtemoc) samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (Columbus).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer .
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- (Holocaust og) andre folkedrab.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.

100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Industrialiseringen

Fokus på Storbritannien; udviklingen i det engelske landbrug, fra håndværk til industri med udgangspunkt i tekstilproduktionen, transportrevolutionen, sociale konsekvenser med fokus på børnearbejde og kort maskinstormerbevægelsen samt ideologierne liberalisme og socialisme, samt kort om reformsocialisme, socialliberalisme og konservatisme, samt det idealistiske og materialistiske historiesyn.

Klassen arbejder med remediering af materiale for/imod børnearbejde som munder ud i en kort film.

Litteratur:
P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2021, s. 73-83, 111, 113-115, 117-119, 121-124ø.

Kilder:
- Arthur Young om forbedringer i dyrkningen af jorden (1771), fra P. Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien 1750-1945" Systime, 2001-07 s. 30-31.
- Kort: Jernbanenettet 1840 og 1852.
- Model: Fartens revolution.
- Engelsk rapport om forholdene i minerne (1842), fra Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", www.systime.dk
- Andrew Ure om børnearbejde, fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution - England 1780-1850, Gjellerup, 1973, sp. 195.
- Uddrag af Sadler-rapporten (1831-32), https://industrialiseringen.systime.dk/?id=205
- Korte uddrag af Adam Smith “Wealth of Nations” (1776) om markedsøkonomi og om statens opgaver, fr P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2021, s. 114-115.

Supplerende materiale:
- Model over forlagssystemet for uldindustrien, i P. Ditlevsen: Den første industrielle revolution, Gyldendal, 1980, s. 59.
- Kort over mark før og efter enclosure, https://www.europeanfreedom.com/2019/05/15/social-organisation-in-agrarian-aryan-communities/before-and-after-land-enclosure/
- Tabel over befolkningsudviklingen i Europa og USA 1750-1910.
- Malthus' befolkningsteori (model).
- Tegning af hjemmespinderi (ca. 1800), fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution - England 1780-1850, Gjellerup, 1973, sp. 189-190.
- Tegning af "Spinning Jenny", https://www.lookandlearn.com/history-images/M195166/Hargreaves-Spinning-Jenny
- Tegning af maskinspinderi (ca. 1850), https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=458
- Tegning af Bradley-kulminen, Staffordshire, England, 1852, Peter Ditlevsen: “Den første industrielle revolution”, Gyldendal, 1980, s. 77.
- Tabeller over beskæftigede i bomuldtekstilproduktionen i England 1806-1861 og tekstilindustriens forbrug af råbomuld i Storbritannien 1700-1860, i Jensen og Kledal: Den engelske industrielle revolution, 1971, sp. 121-122.
- Tabel: Produktion af kul og råjern i Storbritannien 1700-1850, fra Jensen og Kledal: Den engelske industrielle revolution, 1971, sp. 125.
- Vi besøger kort hhv. Venstres og Liberal Alliances hjemmesider mhp. at finde liberalisme i partiernes politik.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 7 1. Verdenskrig

Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Projektarbejde om 1. Verdenskrig omhandlende forskellige temaer med remedieret produktkrav (selvvalgt dokumentarfilm af 3-5 min. varighed med inddragelse af historisk materiale).

Plan for fremlæggelserne (ca. 30 min. pr. gruppe):
1) Oplægsgruppen fremviser produkt (ca. 5 min.)
2) Klassen læser udvalgt kilde (udvalgt af oplægsgruppen) og besvarer tilhørende arbejdsspørgsmål (ca. 15 min).
3) Gennemgang af kilden (oplægsgruppen er ordstyrere) (ca. 5 min.)
4) Opsummering og feedback v. klassen og KRD (ca. 5 min.)

Temaer og grupper:
- Gruppe 1: Baggrunden for og optakten til 1. Verdenskrig.

Kasper, Magnus, Asger, Bertram
Kilde til klassen: Interview med Kejser Wilhelm i Daily Telegraph (1908), https://www.his2rie.dk/kildetekster/storbritannien-mellem-imperialisme-og-multikultur/tekst-7/
- Gruppe 2: Slagmarken, fronter og skyttegrave.

Linus, Mads, Sebastian, Umair
Kilde til klassen: Feltpræst Walkers dagbog, John Carey (red.): ”Øjenvidner til historien” s. 505-507.
- Gruppe 3: Hjemmefronten.

Johanne, Ida H, Karoline, Sarah
Kilde til klassen: Tysk ammuniotionsarbejder i Berlin, https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-59/
- Gruppe 4: Nye våben.

Ida R, Rose, Annika
Kilde til klassen: Bert Chaney: De første kampvogne (1916), i J. Carey: Øjenvidner til historien, Haase 2005.
- Gruppe 5: Kunst og krigspropaganda.

Julius, Frederik R, Jakob.
Kilde til klassen: Maleri af John Singer Sargent: "Gassed" (1919).
- Gruppe 6: Den russiske revolution.

Anna, Mariam, Maja.
Kilde til klassen: Bent Johannesen: At løfte en fjer er ikke revolution, kronik i Politiken, 10. nov. 1982 .
- Gruppe 7: Fredsslutningen, Wilsons 14 punkter og Versaillestraktaten
Birk, Villum, Frederik L., Emil
Kilde til klassen: Generalfeltmarskal v. Hindenburgs skrivelse 3. oktober og Første tyske note af 3. oktober 1918 til præsident Wilson,  fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-66/

Vi har set filmen " 1917" (instr.  Sam Mendes, 2019) og arbejdet med historiebrug.

Vi ser desuden uddrag af Young Indiana Jones: "Trenches of Hell" og "Winds of Change" (1992) og diskuterer seriens synsvinkel og tendens samt historiebrug: https://www.youtube.com/watch?v=9SWhVFxcuBw&t=2671s (0:00-44:30)

FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 8 Verdenshistorien 1919-1945

Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Der indgår materiale på engelsk.
Længere forløb med udvalgte nedslag i Verdenshistorien fra Versailles til Nürnbergprocessen. Der veksles mellem overblik og dybdeundersøgelser.

1) MELLEMKRIGSTIDEN

A) SOVJETUNIONEN OG KOMMUNISMEN
- Med udgangspunkt i den russiske revolution ser vi på de store samfundsomvæltninger efter kommunisternes magtovertagelse, kendetegn ved den kommunistiske økonomi (herunder planøkonomi, kollektivisering, socialisering) og Stalins diktatur.

Fremstilling:
- P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 62-65, 67-73.

Kilder og supplerende materiale:
- Tabel over prisstigninger i Rusland 1914-1917.
- Brødkø i Rusland, fra Bender og Gade: “Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1986, s. 121.
- Sovjetisk tegnefilm (1925), https://www.youtube.com/watch?v=dj0uxuBDvFc&t=4s
- Stalin om industrialiseringens nødvendighed (1931), P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Verdenshistorien 1750-1945", Systime, 2001-2007, s. 191-192.
- Maleri: Isaak Brodsky: “Lenin taler til arbejderne på Putilov-fabrikken i Petrograd” (u.å.). Vi analyserer maleriet ud fra analyseskemaet i P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2021, s. 161.
- Dokumentar (uddrag): Apokalypse: Stalin (del 1)
(fransk miniserie, 2017), https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321707242140 (Vi ser fra: 31:45 - 48:51). Vi diskuterer filmens historiesyn og virkemidler.

Klassen deles i to og fremlægger hvert sit synspunkt på revolutionen: - - David Rehling: På 100-årsdagen for Lenins revolution: Søg en utopi, der ikke er livsfarlig (2017): https://www.information.dk/debat/leder/2017/11/paa-100-aarsdagen-
lenins-revolution-soeg-utopi-livsfarlig?lst_tagmst
- Curt Sørensen: Man laver ikke bare en revolution (2017): https://www.information.dk/debat/2017/10/laver-bare-revolution?lst_tagmst

B) TYSKLAND OG NAZISMEN

- KONSEKVENSER AF VERSAILLESFREDEN
Vi trækker tråde til afslutningen på 1. Verdenskrig og Versaillesfreden. Ud fra billeder af tyske frimærker og et foto af børn som leger med pengebundter, snakker vi om hyperinflation og konsekvenserne for det tyske samfund.

- Fremstilling: P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 74-78.
- Kort videoklip: Twentieth Century History: “Make Germany Pay” (BBC Two), https://www.youtube.com/watch?v=df6kRo8ZIx8

- WEIMARREPUBLIKKEN, NAZISMEN OG HITLERS VEJ TIL MAGTEN
Fremstilling:
- P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 78-86, 88-89, herunder kilde 12: Bemyndigelsesloven, kilde 14: Lov til beskyttelse af det tyske folk og ære (Nürnberglovene 1935) samt statistik over antal medlemmer af nazistpartiet fra 1925-1933 og valgresultater for udvalgte partier 1919-1933.
- Billede: ”Es Lebe Deutschland” (1935), https://www.akg-images.co.uk/archive/Es-lebe-Deutschland-2UMDHUQQ66U.html
- Graf over hyperinflationen i Tyskland: https://www.historisches-lexikon-bayerns.de/Lexikon/EN:Inflation,_1914-1923#/media/Datei:Gold_mark_paper_marks.jpg
- Dokumentarfilm (uddrag) - med fokus på Hitler som karismatisk leder: Folkeforføreren Hitler (1) - engelsk mini-serie (2012), https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Folkeforf%C3%B8reren%20Hitler%20(1)&orderby=title&SearchID=6bd6dec7-e6e1-4ebf-b940-ce558bb78296&index=1
(Vi ser fra 14:40 - 49:14).


- Filmklip: United States Holocaust Memorial Museum:
Building a National Community, 1933–1936 (2016), https://www.youtube.com/watch?v=oTueFHEye6E

Billedanalyse i grupper:
- "Ja! Führer wir folgen Dir! (1934), https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/photo/1934-nazi-party-propaganda-poster
- "Jugend dient dem Führer" (1935), https://www.facinghistory.org/holocaust-and-human-behavior/chapter-6/visual-essay-impact-propaganda
- "Ein Kampf um Deutschland" (u.å.), https://www.theholocaustexplained.org/the-nazi-rise-to-power/the-nazi-rise-to-power/propaganda/
- Der ist schuld am Kriege! (1943), https://www.nytimes.com/2009/02/24/arts/design/24muse.html

Kilder:
- NSDAP's 25-punkts-program, februar 1920, fra Bender og Gade: “Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1993, s. 72-75.
- Stefan Zweig: Inflationen i 1923, fra Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard, 1993, s. 27-29.
- Billedbog for store og små (1936) - udvalgte billeder analyseres og fremlægges for klassen.
http://ibog.verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=833


C) USA OG LIBERALT DEMOKRATI OG NEW DEAL
Kort om årsagerne til krisen i USA og New Deal med udgangspunkt i lektien.

Fremstilling:
- P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 90-100,

Klassen skal selv øve sig i at formulere problemstillinger ud fra følgende materiale:
- Kilde 17 i Frederiksen (ovenfor): Årsagerne til børskrakket.
- Tabel over USAs økonomi 1929-1940, https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=590
- Sang: “Brother, can you spare a dime?”
Lyrics by Yip Harburg, music by Jay Gorney (1931), https://www.youtube.com/watch?v=eih67rlGNhU

Klassen deles op i tilhængere og modstandere af New Deal med efterfølgende debat på baggrund af følgende kilder:
- Uddrag af Roosevelts tiltrædelsestale (1933), https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=590
- Henry Hatfields kritik, Kilde 20 i Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, s. 100.


D) PÅ VEJ MOD 2. VERDENSKRIG

Materiale:
- P. Frederiksen: "Det Tredje Rige - Fællesskab og forbrydelse", Systime, 2004, s. 88-93.
- Chamberlain om Sudeterkrisen (27.09.1938), i P. Frederiksen: Det Tredje Rige - Fællesskab og forbrydelse, Systime, 2004, s. 197.
- Chamberlain vender hjem med fredsaftalen, https://www.youtube.com/watch?v=hQ95ffnU4Sw
- Tysk kort over tyske folk i Europa (1938),
https://vividmaps.com/distribution-of-germans-in-europe-1938/
- Kort over Tysklands ekspansion 1935-1939, http://ghdi.ghi-dc.org/map.cfm?map_id=2884

Klassen deles i 2 x 4 grupper, som skal være statsledere for en dag: München-aftalen 30. sept. 1938. Her skal Sudeterkrisen løses.


2) ANDEN VERDENSKRIG

A) KRIGENS FORLØB
Vi indleder med dokumentar om krigen og diskuterer filmens ophavssituation: https://www.youtube.com/watch?v=cW-2xlqmF9Q&t=12s
ud fra model om historiebrug i Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie, Columbus, 2017, s. 11.
Herefter projektorienteret delforløb omhandlende otte vigtige nedslag i krigen, som skal munde ud i fremlæggelser for klassen (ca. 5 min.) og kreativ klasseaktivering på baggrund af fremlæggelserne (ca. 20 min.).
Afslutningsvist arbejder vi med holocaust og holocaustbenægtelse.

Dokumentar (Laurent Sadic):  https://www.youtube.com/watch?v=cW-2xlqmF9Q&t=12s

Projekt med fremlæggelse og aktivitet for klassen:
- 2. Verdenskrig bryder ud - tysk Blitzkrieg (1939): Magnus, Ida H og Asger. Aktivitet for klassen: "Stratego" + kilde: Wilhelm von Thoma om blitzkrigen, fra https://spartacus-educational.com/2WWblitzkreig.htm
- Battle of Britain (1940): Selma, Mathilde, Mariam, Maja. Aktivitet for klassen: Kryds of tværs på baggrund af oplægget.
- Angrebet på Pearl Harbor (1941): Frederik G.R, Julius, Umair. Aktivitet for klassen: Debat i fire grupper med hvert sit udgangspunkt.
- Krigen vender - Slaget om Stalingrad (1942): Frederik L, Villum, Mads. Aktivitet for klassen: Brevskrivning: Debat om tilbagetrækning fra Stalingrad mellem General Paulus og Hitler.
- D-Day (1944): Linus, Kasper, Sebastian, Bertram
Aktivitet for klassen: Jeopardy på baggrund af oplægget.
- Slaget om Berlin og Hitlers selvmord (1945): Annika, Anna, Ida R, Rose
Aktivitet for klassen: Produktion af propagandaplakater.
- Japan og atombomberne (1945): Johanne, Karoline, Sarah
Aktivitet for klassen: Debat om det etiske i nedkastningn af bomberne.
- Nürnbergprocessen (1945-1946): Birk, Emil, Jakob.
Aktivitet for klassen: Klasse er jury som skal dømme topnazisterne.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 9 Besættelsen

Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie.
Hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Hovedsigtet med forløbet er fordybelse i besættelsestiden.
Forløbet indeholder udadvendt aktivitet (ekskursion og samarbejde med museum).

Grundbog: Danmark besat! -
https://historieportalen.systime.dk/

Vi går i dybden med besættelsestiden ud fra følgende temaer:

1) Optakten.
Danmarks situation som småstat i Mellemkrigstiden, neutralitet og tilpasningspolitik samt politisk uenighed om denne.
- Kilde: Th. Stauning: “Danmark er ikke Nordens lænkehund” (1937),fra Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1985 - Lange linjer, Munksgaard, 1986.
- Satiretegning: Herluf Bidstrups tegning "Føler De Dem Vel Truet?" i Kulturkampen (1939), fra Lars Andersen m.fl.: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, Gyldedal, 2006, s. 137.
- Remediering: Med afsæt i Danmarks situation i Mellemkrigstiden laver vi fiktive SoMe-opslag med Stauning som afsender.

2) Danmark besættes.
Hvorfor og hvordan besætter Tyskland Danmark d. 9. april 1940? Hvordan reagerer den danske regering på Besættelsen?
Kort om dannelsen af samlingsregeringen og P. Munchs svarbrev på den tyske henvendelse á 9. april.
- Dokumentarklip (uddrag): “Historien om Danmark - det svære demokrati" (DR, 2017) (vi så fra 45:45 - 50:33), https://www.dr.dk/undervisning/tv-serien-historien-om-danmark#!/45:37
- Vi spiller Dilemma-spillet, https://9april1940.dk/
- Kilde: Kongens og regeringens proklamation af Danmarks besættelse (9. april 1940), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kongen-og-regeringens-proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940/

3) Samarbejdspolitikken
Hvordan og hvorfor var situationen i det besatte Danmark anderledes end i andre tysk-besatte lande - og hvilke konsekvenser fik dette? Kongens rolle.
Hvad gik samarbejdspolitikken ud på, og hvilke fordele havde hhv. Tyskland og den danske regering i dette samarbejde?
- Dokumentarklip (uddrag) om Kong Chr. X’s rolle: “Historien om Danmark - det svære demokrati” (DR, 2017), (vi så fra 52:30 - 53:32), https://www.dr.dk/undervisning/tv-serien-historien-om-danmark#!/45:37
- Diskussion: Må man samarbejde med et diktatur?
På baggrund af grundbogsmaterialet om samarbejdspolitikken samt interview med Niels Wium Olesen, ph.d., Aarhus Universitet:
https://www.youtube.com/watch?v=2CNVbeaKXJA
skal klassen i grupper opstille argumenter for og imod samarbejdspolitikken
samt diskutere og tage stilling til om man må samarbejde med et diktatur.
Der trækkes linjer til i dag.

4) Aktiv tilpasning.
Forandring fra passiv til aktiv tilpasning og Scavenius' rolle i denne forbindelse efter sin udnævnelse som udenrigsminister. Eksempler på tilpasningen og konsekvenserne af denne nye politik (tæt økonomisk samarbejde, accept af kommunistinterneringen, Kommunistloven, tilslutning til Antikominternpagten, oprettelsen af Frikorps Danmark).
- Kilde: Tysk 'aide mémoire' til den danske regering, 22. juni 1941:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tysk-aide-memoire-til-den-danske-regering-22-juni-1941/
- Dokumentarklip fra 1955: Scavenius underskriver Antikomintern-pagten (DR), https://www.dr.dk/undervisning/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:50a2e2e0860d9a3ce09cc4ed#!/
- Skriveøvelse: Uenigheder i samlingsregeringen. Klassen deles i små hold der er rådgivere for hhv. Scavenius og andre selvvalgte ministre i regeringen. På baggrund af liste over udvalgte danske indrømmelser overfor besættelsesmagten samt danske fordele ved den aktive samarbejdspolitik skrives kort henvendelse til Stauning som modtager der argumenterer enten for eller imod den førte politik.

5) Hverdagen.
Vi ser på hverdagen under besættelsen - hvilke udfordringer havde den almindelige dansker og hvordan var forholdet mellem danskere og tyskere.
Vi kommer kort ind på rationering, mørklægning, pressecensur, amtmandscirkulæret og folketingsvalget i 1943.
- Kilde: I grupper arbejder klassen med og præsenterer uddrag af Gerda B. Iserhorsts dagbog (1940-1943), fra Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s. 86-99. Vi diskuterer kildens anvendelighed.
- Billeder af rationeringsmærker og erstatningskaffe (fra lektien og https://www.2verdenskrig.dk/kaffeerstatning-af-cikorieroedder/
- Gustav Østerbergs tegning "den kolde skulder" (u.å.), fra https://www.stamps.dk/da-DK/lot/122597/danmark-besaettelsen-tegninger-1940-45-af-gustav-oesterberg

6) Modstandsbevægelsen - den tidlige modstand.
Kendetegnede ved den tidlige modstand og besættelsesmagtens reaktion på modstanden samt konsekvenser af dette.
- Vi arbejder med interaktivt atlas over sabotageaktioner og nedkastninger under besættelsen,
https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?th!sabotage
- På baggrund af fire interviews med modstandsfolk skal klassen formulere spørgsmål til hinanden:
* Jernbanesabotage ved Karup, https://www.youtube.com/watch?v=yN-5oRvtaC4
* Illegalt trykkeri på Lolland, https://www.youtube.com/watch?v=FMc1JxZqwdw
* Sabotage på et bådeværft, sommeren 1942, https://www.youtube.com/watch?v=wPUEgCPcobA
* Sabotagegruppen Churchill-klubben, https://www.youtube.com/watch?v=Ar5aS4SPDV4

7) Samarbejdspolitikkens ophør.
Kort om telegramkrisen, årsager til samarbejdspolitikkens ophør og konsekvenserne (kort om departementschefstyret).
Vi tager udgangspunkt i uddrag af dokumentaren: "Odense Ser Rødt: Hede augustdage i Odense", https://www.youtube.com/watch?v=bkdbTxwmG54
(fra 0:00-26:30).
- Kilde: Det tyske ultimatum til den danske regering 28. aug. 1943, https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/E-boeger_-_pdf/9-Besaettelsestiden.pdf
Vi vurderer om det var "rigtigt" af regeringen at afslå det tyske ultimatum.

8) Jødeaktion og modstandskamp.
Hvad gik jødeaktionen ud på, og hvad skyldes ifølge lektien dens succes?
Kort om militariseringen af modstandsbevægelsen, Danmarks Frihedsråd og stikkerlikvideringerne.
Vi ser uddrag af "Matador", episode 18: “Hr. Stein” (1981), minuttal:
50:26 - 52:26 og 57:33 - 1:17:20.
https://www.dr.dk/drtv/se/matador_-hr-stein_130405
Vi analyserer “Matador”s beretning om jødeaktionen i 1943 og holder den op imod Joachim Lunds kritik, https://www.cbs.dk/viden-samfundet/nyheder/glansbilleder-besaettelsestiden
Vi undersøger kort uddrag af “Paa Vagt” (illegalt blad fra Hillerød, 1944) med oplysninger om navngivne sympatisører fra Lillerød.
- Kilde: Danmarks Frihedsraad: Aabent Brev til Den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark, december 1943

9) Medløbere og landsforrædere.
Kort gruppeprojekt der munder ud i 5. min. fremlæggelser for makkergruppe.
Grupperne arbejder med følgende temaer: Tyskerpiger (Magnus, Oliver, Tobias, William, Mathias, Cassandra, Sille, Alberte, Laura, Camilla, Emma, August) eller Værnemagere og stikkere (Nicolai, Lucas, Marie, Malthe, Silas, Frederik G, Jakob, Frederik M, Asli, Sally, Rosa, Ida).

A) Materiale Tyskerpigerne:
- Kilder fra http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/18#/_:
Artikel fra Frit Danmark, juni 1942, artikel fra Ungdommens Røst, maj 1943, tegning fra Den sorte Bog Aalborg, nr. 1 1943, fotoserie fra Odense 1943, artikel fra Land og Folk, okt./nov. 1943
- Erindringer fra Fredericia - udvalgte lydklip, https://www.fredericiahistorie.dk/side/tyskerpiger
B) Materiale Værnemagere og stikkere:
- Kilder fra http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/10#/_:
Artikel fra Fri Presse, juni 1943, artikel fra Friheden (Frederikshavn), aug. 1943, billede fra De frie Danske, april 1944, opslag fra Vestjyden, april 1945
tegning fra Muldvarpen, nr. 3 1945
- Erindringer fra Fredericia - udvalgte lydklip,
https://www.fredericiahistorie.dk/node/1258

10) Mod befrielsen.
Vi gennemgår kort perioden fra efteråret 1944 og frem til befrielsen med fokus på politiets internering samt kort om den tyske modterror, teorien om "den lille borgerkrig", begyndende opløsning.
- Kilde: Meddelelse til det danske Folk om Indførsel af politimæssig Undtagelsestilstand (1944) Danmark besat! - https://historieportalen.gyldendal.dk/
- Videoklip: Politiet: Da Danmark mistede sit politi (2019): https://www.youtube.com/watch?v=XJVfM8z4ZPQ

11) Befrielsen.
Fokus:
- Udviklingen i dagene efter befrielsesbudskabet om aftenen d. 4. maj 1945.
- Folkestemningen.
- Hvilke aktører spillede en rolle i disse dage og hvad var deres mål?

Vi ser optagelser fra befrielsesdagene fra Paul Hammerich: “Gamle Danmark 1945-1975” (sæson 1)
- https://www.youtube.com/watch?v=eMt1JUCgnJY (32:44 - 38:09)
- https://www.youtube.com/watch?v=d4kEiFqrwG0&t=678s (0:00 - 11:07)
og diskuterer om dokumentaren læner sig mest op af at være en fremstilling eller et synspunkt.

Øvelse: Klassen repræsenterer Frihedsrådet - nedskriv punktvis hvad I vil arbejde for på kort og på lang sigt. Skrivelsen skal offentliggøres hurtigst muligt for den danske befolkning!
I forlængelse af dette læser vi:
- kilde: Frihedsrådets udtalelse til det danske Folk i Anledning af Meddelelsen om Tyskernes Kapitulation (4. maj 1945), fra Danmark besat! - https://historieportalen.gyldendal.dk/

12) Retsopgøret.
Fokus:
- Hvad gik opgøret ud på og hvem blev straffet?
- Hvilke problemer / dilemmaer opstod i forbindelse med retsopgøret?

I grupper undersøges og diskuteres retsopgøret med fokus på sagen mod “storstikkersken” Grethe Bartram fra Aarhus.
Resultaterne sendes skriftligt til Kristoffer i Lectio sidst i modulet.
Kravet er at mindst to af de fire kilder / synspunkter anvendes:
- Tekst 1: "Storstikkersken Grethe Bartram fanget", artikel i Demokraten (17. maj 1945)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/demokraten-om-tilfangetagelsen-af-grethe-bartram-17-maj-1945/
- Tekst 2: "Dødsstrafsagen mod Grethe Bartram optaget til Doms", artikel i Aarhus Amtstidende
(22. februar 1947)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aarhus-amtstidende-222-1947-doedsstrafsagen-mod-grethe-bartram-optaget-til-doms/
- Tekst 3: "Judas'er lader sig ikke resocialisere", åbent brev om Grethe Bartrams benådning til regering og Folketing (1953)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/judaser-lader-sig-ikke-resocialisere-aabent-brev-om-grethe-bartrams-benaadning-til-regering-og-f/
- Videoklip: “Grethe Bartram - fra kommunist til Gestapoagent" (2010)
https://www.youtube.com/watch?v=tLgTLvC-YSc

13) Besættelsen i den kollektive erindring.
Vi arbejder med konsensus og konflikt i den kollektive erindring ud fra filmiske eksempler:
- “Danmark i Lænker” (6. dec. 1945).
Introduktion til filmen og konsensusmyten: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/filmen-danmark-i-laenker-1945/ (uddrag).
Filmen: https://www.youtube.com/watch?v=8-wxSfX1Gy8 (Besættelsen 9. april 1940 (1:26 - 9:48) samt modstand og augustoprøret 1943 (27:48 - 35:50).
- Danmarks Frihedsråd: “Det Gælder Din Frihed” (3. maj 1946), https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/det-gaelder-din-frihed (11:42 - 19:23).

Vi analyserer filmuddragenes tendenser, konsensusmyten og det inkluderende modstandsbegreb overfor konfliktperspektivet samt vurderer baggrunden bag de to synspunkter.

Herefter kort om konsensusmytens overtag i de efterfølgende årtier, med henvisning til filmen “De Fem Aar” (1955, 1960).


EKSKURSIONER:
D. 22.01.25 var klassen på ekskursion til Frihedsmuseet i København. Med guide gennemførte vi forløbet "Under Jorden".

Vi sluttede forløbet af med at se "Flammen og Citronen" og arbejdede med hsitoriebrug.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (den kollektive erindring)
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (kildearbejde)
-̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (SoMe-øvelse)
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-̶ kulturer og kulturmøder i Europas historie
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-̶ historiebrug og -formidling
-̶ historiefaglige teorier og metoder.

100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 Den Kolde Krig

Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Der indgår materiale på engelsk.

Kort forløb om Den Kolde Krig med fokus på optakten, ideologikarakteristik (liberalisme og kommunisme), "de tre store" og supermagtsrelationerne, folkedemokratierne i Østeuropa, jerntæppet, Tysklandsproblemet, Trumandoktrinen og Marshallhjælpen, inddæmningspolitikken, dominoteorien, eksempler på koldkrigskonflikter (matrixoplæg om Koreakrigen, Vietnamkrigen og Cubakrisen), stedfortræderkrige, NATO og Warszawa-pagten, kommunistforskrækkelsen/McCarthyismen.
Vi slutter forløbet med Murens fald og afslutningen på konflikten - hvis den da er slut?.

Litteratur:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 127-138, 183-186, 213--230 (kilder undtaget - de læste kilder er nævnt nedenfor).

Miniprojekter med gruppefremlæggelser om udvalgte konflikter under Den Kolde Krig
- Den Kolde Krig i Asien med fokus på Koreakrigen, Vores Verdenshistorie 3, s. 139-144, samt kilder: Maos svar til Stalin, 3/10 1950, https://koldkrig.systime.dk/?id=1883 og Referat af samtale mellem Mao og den sovjetiske ambassadør, 13/10 1950, https://koldkrig.systime.dk/?id=1885 (Annika, Julius, Bertram, Linus, Maja, Katrine, Birk, Sarah, Ida R, Umair)
- Vietnamkrigen, Vores Verdenshistorie 3, s. 158-161, 194-195, samt kilde: McNamara om USA's mål i Sydvietnam (1964), i Johan Bender og Hans-Kurt Gade: "Stormagtspolitikken 1945-1982", Munksgaard, 1983, s. 58-59 ( Karoline, Asger, Rose, Sebastian, Frederik R, Selma, Mathilde, Villum, Frederik L).
- Cubakrisen, https://denkoldekrig.dk/den-kolde-krig/cubakrisen/ samt kilde: Krisebeslutningen i Det Hvide Hus, https://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfagfag-paa-tvaers/cuba-utopi-og-virkelighed/kilder/kilde-4-krisebeslutningen-i-det-hvide-hus/ (Johanne, Kasper, Mads, Mariam, Emil, Ida H, Jakob, Anna, Magnus).

Kilder:
- Jalta- og Potsdamaftalerne (uddrag, 1945), i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 129-130.
- Stalin om Sovjetunionens sikkerhed (1946), i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 133.
- Trumandoktrinen (uddrag, 1947), i Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: "Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering", Systime, 2013, s. 40-42.
- Andrei Vyshinskys reaktion på Trumandoktrinen (1947), i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 138.
- To plakater (amerikanske og sovjetisk) i i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 138.
- Joseph McCarthys tale i Wheeling, kilde 41 i P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021.
- A.L. Miller om homoseksualitet i det amerikanske udenrigsministerium, kilde 42, i P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021.
Amerikansk tegneserie: “This Godless Communism” (1961),
https://www.edhat.com/news/is-this-tomorrow-cold-war-comics-and-american-identity-greg-daddis-professor-of-history-at-san-diego-state-university/
- Statistik: Flugten fra DDR, i P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021 s. 222.
- Ted Sorensens beretning om krisebeslutningen i
Det Hvide Hus, 16. okt. 1962,
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfagfag-paa-tvaers/cuba-utopi-og-virkelighed/kilder/kilde-4-krisebeslutningen-i-det-hvide-hus/
- Dom for opstand mod staten (DDR), P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 215.

Filmklip:
- Kort dokumentarklip om jerntæppetalen og reaktioner på denne: https://www.youtube.com/watch?v=S2PUIQpAEAQ
Vi analyserer to satiretegninger (fransk og sovjetisk) fra klippet og sætter dem i relation til ideologierne.
- Amerikansk tegnefilm: “Make Mine Freedom” (1948), https://www.youtube.com/watch?v=NxsNU7ZZAlU
- Diverse videklip på https://www.the-berlin-wall.com med mundtlige fremlæggelser.
- Ungarn åbner grænsen mellem Grækenland
https://www.youtube.com/watch?v=7U6gOIQgtTA (5:20 - 7:50)
- Murens fald. Videoklip:
https://www.youtube.com/watch?v=3bN9ZRj3NBs


FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering.
̶ historiebrug og -formidling.
̶ historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 11 Kronologisk overbliksforløb

Vi slutter året med en kronologi- og begrebsøvelse i grupper, øver eksamen og gennemgår formalia.
To elever går sammen op i eksamensmaterialet om den Kolde Krig fra "Det Grønne Bord" og vi ser efterfølgende optagelsen fra Nyborg Gymnasium.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning