Holdet 2022 HI/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Flemming Borg Nielsen, Henrik Østergaard
Hold 2022 HI/p (1p HI, 2p HI, 3p HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Middelalderen - Det katolske årtusinde
Titel 3 Renæssance, opdagelser og reformation
Titel 4 DHO - Danmark i 1800-tallet
Titel 5 USA - historie & identitet
Titel 6 Fra enevælde til modernitet
Titel 7 Romerriget
Titel 8 Besættelsestiden
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Det Moderne Kina
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Forløbet har fungeret som en introduktion til historiefaget. Hvad skal vi bruge historien til, hvorfor fylder det meget i gymnasiet og hvordan bærer historikere sig ad?

De faglige mål i fokus:
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Eleverne er blevet introduceret til en række historiefaglige begreber:
- historiebevidsthed
- historiesyn
- historiebrug
- kollektiv erindring
- erindringspolitik
- sondring mellem faghistorie og populærhistorie

Materiale:
Hassing, Anders & Vollmond, Christian, "Fra fortid til historie", 2. udgave, 2017, Columbus - sider: 7-31

Kildetekster:
- Putin om den russiske historie (2021) - uddrag
- Et brev fra en dansk soldat i tysk tjeneste (falsum)

Video:
The Lion King: "What did you do that for - The past can hurt" (1994) https://www.youtube.com/watch?v=dZfGTL2PY3E

Billeder:
– C.A. Lorentzen: Slaget ved Lyndanisse (1809).
– Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (1864).
– Carl Bloch: Christian 2. i fængslet på Sønderborg Slot (1871).
– Otto Bache: De Sammensvorne rider fra Finderup Lade (1882).
– Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894).
- Lærerbillede fra Allerød Gymnasium (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Middelalderen - Det katolske årtusinde

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.


I dette forløb ser vi på, hvordan Vesteuropas ’katolske årtusinde’ havde indflydelse på både kongemagt og bondeliv, kultur og moral. Fra det vidtstrakte net af kirker og klostre blev Europas befolkninger indlemmet i et kristnet fællesskab, ledt af middelalderens måske mægtigste mand – Paven. Men selvom middelalderens verdensbillede var rodfæstet i kristendommens ideer om evig orden, stod det middelalderlige samfund ikke stille. Således repræsenteres periodens forandringer i magtkampene mellem kirke og konge, i de blomstrende byer og handelsnetværk, men også i krig og sygdom.

Fremstillingstekster:
- Frederiksen, Peter - Vores Verdenshistorie 1 (2019), s. 78-79, 122-126, 129-134, 142-150
- Frederiksen, Peter - Vores Danmarkshistorie 1 (2021), s. 56-61
- Jensen, Henrik - Den Sorte Død og livet i middelalderen (1999), s. 8-10 & 23-27.

Kilder:
- Kilde: Gregor af Tours om Kirkens Fritagelse af skat (ukendt år), uddrag fra Frankerkrøniken. I Frederiksen, 2019
- Kilde: Eksempler på troskabseder [Angelsaksisk troskabsed], (ukendt år), uddrag i Frederiksen 2019
- Kalkmalerier fra Kalkmalerier.dk - arbejde med remediering.
-  Boccaccio: Decameron (om Pesten i Firenze) (1348)  i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 154-156.
- Uddrag af Jacob von Königshofens krønike (om jøderne og pesten) (ca. 1400) i Hanne Guldborg Mikkelsen & Ingelise Kahl: "Pest over Danmark", Gyldendal, 2006, s. 102-103.
- Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 138-141.
- Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring (1099). I Frederiksen (2019), s. 147.
- Erobringen af Arkona, Uddrag i Frederiksen 2021, s. 58. Fra Saxos Gesta Danorum.

Film:
- Historien om Danmark, afsnit 4: "Tidlig Middelalder", Danmarks Radio (2017).
"What was the black death", Click View (2014): https://www.youtube.com/watch?v=y7OWLohZ_fs
- The Crusades - Pilgrimage or Holy War?: Crash Course World History #15. https://www.youtube.com/watch?v=X0zudTQelzI
- Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet? Del 1. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-1/
- Tempelriddernes hemmelighed (populærhistorie og Bornholms middelalderkirker), 2011. https://www.youtube.com/watch?v=ew-4CVaOuuc

Kernestof:

o Hovedlinjer i verdenshistorien
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
o Historiebrug og formidling
o Faglige teorier og metoder; kildekritikken & det funktionelle kildebegreb

Centrale begreber:
- Skærsilden”, ”nøglemagt” og aflad
- Korstogene, pavens indflydelse og idealet om retfærdig krig.
- Kongemagt & feudalisme
- Gejstlig og verdslig magt & åndeligt og verdsligt sværd
- Investiturstriden & konflikt
- Klostervæsen som videnscentre, baseret på Benedikts Regel
- Dommedag & frelse
- Gensidige forpligtelser mellem lensherrer og vasaller
- Kønsroller, kyskhedsidealer og seksualitet i middelalderen


Faglige Mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europa og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og global udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiden.
* Anvendelse af en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
* formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Renæssance, opdagelser og reformation

Forløbet har omhandlet den eurpæiske renæssance-periode fra ca. 1400-1650. Vi har arbejdet med de kulturhistoriske, økonomiske og videnskabelige brud med middelalderens tankesæt, med særlig fokus på de norditalienske byer.
Derudover har vi arbejdet med Europæerens opdagelser af den nye verden i Amerika og den trekantshandel der fulgte.
Slutteligt havde forløbet et fokus på periodens store religiøse skisma, reformationen. I den forbindelse har vi både arbejdet med reformationens betydning i Europa og i Danmark.

Særlige historisk nedslag fra perioden har inkluderet:
- De videnskabelige nybrud og opgøret med det "geocentriske verdensbillede".
- De kunstneriske tendenser i malerier, arkitektur og skulpturer.
- Spaniernes møde med "de fremmede" i Aztekerriget.
- Bykultur, købmandsskab og begyndende penge- og bankvæsen.
- Reformationen og Martin Luthers forestillinger om frelse og opgøret med pavekirken.
- De nordiske renæssancefyrsters nye position efter reformationen.
- Religiøs forfølgelse, herunder hekseprocesser.
- Renæssancen som en kulturhistorisk konstruktion.



Kilder:
- Galilei om naturvidenskab og religion (1615)
- Drabet på Motecuzoma (1521)
- Motecozumas opfattelse af de fremmede (ukendt år)
- Menneskeofringer i Tenochtitlan (ukendt år)
- Brev fra Alessandra Strozzi til sønnen Filippo (1447)
- Martin Luthers 95 teser (1517) - et uddrag
- Videofremstilling: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- Christian den 4.'s trolddomsforordning af 1617
- Opgørelse over 430 kendte ”hekseprocesser” ved danske domstole i en periode på 170 år. Fra Henningsen, Gustav (1984)
- Jacob Burckhardt om renæssancen (1860) - Uddrag
- Michael Nordberg: Renæssancens virkelighed (1995) - Uddrag

- Videofremstilling: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc

Billeder:
- "Skolen i Athen" af Rafael (1511)


Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på sammenspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskuterer periodiseringsprincipper.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO - Danmark i 1800-tallet

Forløb i samarbejde med dansk, der endte ud i at eleverne skrev og forsvarede en DHO-opgave.
Forløbet havde seks forskellige nedslagspunkter, men fælles for alle emner var at der var tale om begivenheder eller udviklinger, der har haft stor betydning for den danske nationale identitet og kollektive erindring.

De særlige nedslagspunkter var:
- Nationalromantik
- 1. slesvigske krig.
- 2. slesvigske krig.
- Danmark som demokrati og provisorietiden
- Kvindekamp og kønsroller
- Arbejdere og arbejderbevægelsen.

Eleverne har skrevet opgave med én af ovennævnte temaer som omdrejningspunkt, men er blevet undervist i både historie og dansk i alle emner. Forløbet har desuden fungeret som en praktisk introduktion til historisk metode og kildekritik.

Materiale (fremstillinger og metode):
Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Danmark i verden", Columbus, 2011, s. 109-135.
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 28-35, 41-42 og 108-109.
– Walter Boss m.fl.: "Nationalisme, krig og demokrati", Gyldendal, 1999, s. 85-86.
– Søren Mørch: "Den sidste Danmarkshistorie", Gyldendal, 1996, s. 113-117.

Kilder:
– Bent Blüdnikow: "En pæn og absolut ikke sindsoprivende danmarkshistorie" (Berlingske 7/10 2017) (https://www.b.dk/tv-serier/en-paen-og-absolut-ikke-sindsoprivende-danmarkshistorie)
– Uddrag af B.S. Ingemann: Valdemar Sejr (1826) i Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Dansk og Historie i Samspil", Columbus, 2012, s. 60-61.
– Peter Faber: Den Tapre Landsoldat (1848) (https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc)
– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912) i Hakon Müller: "Kilder til Danmarks historie efter 1660 III", Gyldendal, 1973, s. 83-84.
– Dansk Kvindesamfunds Formaalsparagraffer (1871-1915) (http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/index.php?id=135)
– Statistikker fra Eickhoffs maskinfabrik (ca. 1850-1915) i Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard, 1992, s. 41,43 og 46-47.
– "Reservebataljon på march 1848". Malet af N.F. Happe (1851). (Billede)
– "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858). (Billede)

Film: – "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (8:10), DR-dokumentar (2017).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 USA - historie & identitet

Forløb om USA's historie fra den tidlige tilblivelse i 1600-tallet til den etablerede stormagt ved slutningen af 2. verdenskrig.
Forløbet har centreret sig om historiske begivenheder der har været med til at forme den moderne amerikanske nationale identitet. Vi har således arbejdet med udviklingen fra de tidlige kolonier, til uafhængigheden fra briterne over borgerkrig og borgerrettigheder.
Undervejs har vi beskæftiget os med nogle af de historiske skillelinjer, som stadig dominerer USA i dag. Heriblandt har vi arbejdet med erindringskulturen om "the founding fathers", den strukturelle betydning af slaveriet, forskellige syn på den amerikanske borgerkrig, og om hvorvidt USA i dag lever op til sine egne idealer.


Særlige historiske nedslag har inkluderet:
- De tidlige kolonier og religiøs puritanisme
- Exceptionalisme og den særlige amerikanske kollektive erindring.
- Uafhængigheden fra briterne og forestillingen om "den nye verden".
- Slaveri og de kulturelle og økonomiske forskellige mellem syd og nord
- Borgerkrigen og erindringen af denne.
- Borgerrettighedskampen for sorte amerikanere.
- Kvinders position i borgerrettighedskampen og i historieskrivningen generelt.
- USA's reaktion på de europæiske krige i det 20. århundrede, og udviklingen mod en global supermagt.


Fremstillingsmateriale:
- Peter Frederiksen: Bind 3 Vores verdenshistorie : Brydningstid, Columbus, (2021) s. 85-88, 90-92, 230-252, 257-266.
- Jeppe Bæk Meier: USA’s tilblivelse, Columbus (2019) s. 240-245.
- Niels Bjerre-Poulsen: USA – historie og identitet, 2. udg., Systime (2010) s. 63-68.
- Vibeke Mikkelsen Hansen: Gamle sydstatsstatuer får racedebat til at blusse op i USA: https://www.dr.dk/ligetil/gamle-sydstatsstatuer-faar-racedebat-til-blusse-op-i-usa#!/


Kilder:
- Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør (1775)
- Uafhængighedserkæringen (1776)
- Vejledning om de nye områder mod vest (1837)
- Familien Petersen vælger at udvandre (ukendt år)
- "Manifest Destiny"  af John L. O'sullivan (1845)
- "En by på toppen af bakken" af John Winthrop (1630)
- Høvding Seattles tale til Den Store Høvding (1854)
- Efterlysning af bortløben slave - Virginia Gazette (1769)
- "Intet kompromis med slaveriet" - William Lloyd Garrisson (1854)
- Erklæringen af United Daughters of the Confederacy, 2017
- CNN: Election results 2020, https://edition.cnn.com/election/2020/results/president


Billeder:
- Mount Rushmore som erindringssted
- "American Progress" af John Gast
- Bilede af slaver på bomuldsmark i Georgia, ca. 1860
- Billede af en flygtet slave, Gordon fra 1863.


Video:
- Scene fra "Pearl Harbour" - Surprise Attack - https://www.youtube.com/watch?v=6lIm06JOBtw


Faglige Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Reflektere over sammenspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over at mennesket er historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå problemer i nutiden
- Demonstrere viden om historiefagets identitet og metoder

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Fra enevælde til modernitet

Et forløb, der trak lange linjer i Europæisk historie fra de enevældige kongers tid, henover oplysningstiden, den franske revolution, imperialismens æra og modernitetens fremkomst. Forløbet sluttede kronologisk ved at markere 1. verdenskrig som et afgørende brud i europæisk historie.
I arbejdet med 1. verdenskrig arbejde eleverne både med rollespil, moderne populærfilm og moderne formidling af historisk materiale.

Litteratur:
- Frederiksen m.fl. Grundbog til Historie: Fra Oldtiden til enevælden (2013): s. 217-221, 226-229,
- Adriansen m.fl. Fokus, bind 2: Fra Oplysningstid til imperialisme (2008), Gyldendal "s. 41-46,
- Frederiksen, Peter m.fl. - Grundbog til historie - Verdenshistorien 1750-1945 (2007), Systime: s. 74-79, 81-83, 117-128.
- Thygesen & Wæhle, Congospor, (2006), Nationalmuseet s. 14-18.

Kilder:
- Ludvig 14: Genopbygning af fabrikker, der væver gobeliner (1664). Fra Friisberg, Claus - Kilder til Verdens Historie 1 - fra de ældste tider til 1750, Marko, (1988), s. 233-235
- Francois Voltaire: "Tolerance" (1764) - fra Fokus 2., s. 48-49
- Statistik over kornprisernes udvikling i Frankrig 1755-1790. Fra Aftalion, F.: "L'economie de la Revolution francais", (1987), s. 47-48
- Oversigt over det franske statsbudget 1788 – Indtægter og udgifter. Fra Aftalion, F.: "L'economie de la Revolution francais", (1987), s. 47-48
- Rudyard Kipling: Hvid Mands Byrde i Rudyard Kipling: Digte. Gyldendal, 1942.
- "Rule Britannia" - brittisk hymne fra 1740. Indspillet version fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=akbzRuZmqVM
- Jules Ferry forsvarer Imperialismen (1885). Fra: Paul Robiquet: Discours et opinions de Jules Ferry. Her efter Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914. Gjellerup, 1972. sp. 81-85.
-  SALMONSENS STORE ILLUSTREREDE KONVERSATIONSLEKSIKON (1893): Opslag om "Afrikas Befolkning".
- Tabel over Verdens befolkning i millioner i 1914. Fra Simensen, Jarle: "Vesten erobrer Verden", (1986)
- Tabel over verdens industriproduktion 1870 og 1914. Fra Simensen, Jarle: "Vesten erobrer Verden", (1986).
- Salomonsens Konversationsleksikon 1919: Opslag om Henry Ford.
- Idealernes Sammenbrud (1914) af Frederik Weis. Uddrag fra tidsskriftet "Tilskueren" fra Frederiksen (2007) s. 141-146
-


Film:
- Historien om Danmark: Afsnit 7, "Enevælde & oplysningstid", (2017), Danmarks Radio: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
- Klip fra "En kongelig Affære" (2012), fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=GVZEOZUKmzM
- "What Caused The French Revolutuon" - Tom Mullaney. Ted Talk på Youtube (2016): https://www.youtube.com/watch?v=PBn7iWzrKoI
- Intet Nyt Fra Vestfronten, Berger, Edward (2022), Netflix.


Billeder:
- Maleri af Ludvig den 14. Hyacinthe Rigaud fra 1701.
-Karikaturtegning af den franske stændersamfund (1789)
fra "Verdenskarrikaturen". Skandinavisk Bogforlag 1946.
- Strudsen Rasmus - billeder af Clevin, Jørgen (1948)
- Jublende forsamling i München (1914).


Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske og sociale revolutioner
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romerriget

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.

Forløbet har omhandlet de lange linjer i det vestlige Romerrige i dets godt og vel 1000-årige levetid, fra et lille kongedømme til republikkens institutioner til imperiets endegyldige fald. Forløbet blev afsluttet med en særlig opmærksomhed på eftertidens historiebrug af Romerriget, både politisk og populærhistorisk i form af film.

Særlige historiske nedslag har inkluderet:
- Roms udvikling fra lille bystat til imperium. Herunder med fokus på romernes egen selvforståelse og skabelsesmyter.
- De forskellige politiske institutioner i Rom – herunder også patron-klient relationer
- Samfundsorganiseringen - med særligt fokus på slaveriet
- Arven fra Romerriget – og erindringssteder med tilknytning til fortiden om Romerriget.
- Moderne historiebrug – bl.a. tv-serien Rome
- Paterfamilias – de sociale strukturer og hierarkier i antikken.
- Overgangen fra republik til kejserdømme – særlig fokus på Cæsar.
- Årsager til det vestlige Romerriges fald – og diskussion om brud og kontinuitet i forhold til Romerrigets fald – og forsættelsen i øst.
- Det moderne Italiens optagenhed af Romerriget, med særlig fokus på Mussolinis fascisme.

Litteratur:
- Carlsen, Jesper: Romerrigets Historie - fremstillinger og kilder (2015), Systime. s. 7-10, 13-15, 22-24, 41-48, 55-59, 60-63, 77-81, 85-87, 141-145
Christiansen, Erik: Romerrigets historie, 2007.
- Historieportalen: "Årsager til Romerrigets undergang" (ibog): https://historieportalen.systime.dk/?id=237#c517
- Falbe-Hansen (2013) Historie i levende billeder, s. 42-48

Kilder:
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp
- Augustus, Bedrifter
- Sveton, Den guddommelige Augustus
- Varro, om Landbrugsslaver og hyrder
- Cicero, om gladiatorer
-  Brød og skuespil
Alle ovenstående fra Carlsen, 2015.


Film:
- Rome (2005): ”How Titus Pollo brought war to the republic” (afsnit 2)
- Crash Course History: “The Roman Empire. Or Republic. Or. Which was it? Crash Course History #10”: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=oPf27gAup9U&feature=emb_logo
- Mussolini taler fra Palazzo Venezia i Rom (1936): https://www.youtube.com/watch?v=3TmmR--NNlQ
- Gladiator, Scott, Ridley (2000).
- History Buff's: Gladiator (2015): https://www.youtube.com/watch?v=DVAxzf1HdH4


Billeder:
- Erindringsteder tilknyttet til Romerriget: Colosseum i Rom, Triumfbuen i Paris, Hagia Sophia i Istanbul, Hadrians Mur – Det nordlige England, ”Det firkantede Colosseum” - Palazzo della Civiltà Italiana – Rom, Det Hvide Hus - Washington.
-
- Billede: ”Mordet på Julius Cæsar” – af Vincenzo Cammucini (1798)

Faglige mål:
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Kernestof:
- Hovedlinker i Danmarks Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Besættelsestiden

Forløb om Besættelsestiden i Danmark. Forløbet inkluderede den tilstødende mellemkrigstid og har således dækket perioden fra 1933 til 1945.
Eleverne har arbejdet med skismaet om samarbejde og modstand samt forskellige ideologiske bevægelser der gjorde sig gældende under besættelsen. Vi har desuden arbejdet med historiebrug, remediering i form af et rollespil om 9. april, populærhistorisk historiebrug på film samt erindringsperspektiver på besættelsen. Forløbet inkluderede desuden en ekskursion til Frihedsmuseet i København.

Primær Fremstillingstekster:
- Peter Frederiksen – Vores Danmarkshistorie, Columbus (2022), s. 206-240
- Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen – Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus (2014), s. 105-108
- Hassing, Anders & Vollmond, Rasmus - Fra Fortid til Historie, Columbus, s. 120-121.

Kildemateriale:
- Politiken 31. januar 1933 (1. sektion)
- Uddrag fra debatten i Folketinget om "lov om forlængelse af Overenskomster og om Forbud imod Arbejdsstandsninger" (1933)  I Frederiksen, 2022
- Bertel Dalgaards beretning om mødet i Kanslergade - uddrag (1950)  i Frederiksen, 2022
- DNSAP plakat, fra landsstævne i Slagelse 1938. Fra ”Nazistisk plakatpropaganda i Danmark 1930-1945. En Dokumentation. Af John T. Lauridsen”.
- DNSAP’s partiprogram, 1933 – uddrag. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-nationalsocialistiske-arbejderpartis-partiprogram-1933
- Skæbne – digt af Morten Nielsen, 1943. I Frederiksen, 2022
- Den konservative vej – tale af Jack Westergård (1933) -uddrag I Frederiksen, 2022.
- Den danske regerings svar på det tyske memorandum, 9. april 1940. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940
- Erik Scavenius’ indsættelsestale som udenrigsminister 8. juli 1940. Uddrag fra Frederiksen, 2022.
- Wilhelm Buhl - sabotagetale, 2. september 1942 (uddrag) I Frederiksen, 2022
- Christmas Møller - sabotagetale, 6. september 1942 (uddrag) I Frederiksen, 2022
- Altid Frejdig når du går (1867) – Indspilning fra Det kongelige danske Musikkonservatoriums Børnekor i 2016: https://www.youtube.com/watch?v=Sv7BEnHXf_0
- Hverdag under besættelsen, dagbog fra skolepigen Gerda. Uddrag fra 1940-1943. Fra Frederiksen 1999, Danmark Besat og Befriet.
- Paa Vagt, 1944. Illegalt blad udgivet i Hillerød.
- Tøsene og Tyskerne, uddrag fra artikel i det illegale Frit Danmark, 1942. Uddrag fra Frederiksen, 2022.
- Udtalelse til det danske Folk i Anledning af Meddelelsen om Tyskernes Kapitulation, 4. maj 1945. Fra Danmarks Frihedsråd. Fra: https://historieportalen.systime.dk/?id=1632#c4737
- Folketingsvalget 1943, resultat. Fra Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsvalget-1943
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003


Andet:
- Historien om Danmark (2017), Danmarks Radio: uddrag fra 39:00 til 46:00: https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573
- Tabel over Medlemmer af DNSAP 1930-1945 (procent). Over 18 år. I Frederiksen, 2022
- Tabel over Medlemmer af DNSAP 1930-1945. Tidligere politisk parti. 25 år og derover. I Frederiksen, 2022
- Tabel over industri- og jernbanesabotage fra 1940-1945. Fra Jørgen Hæstrup: Besættelsens Hvem, Hvad, Hvor (1965).
- Matador: ”Vi vil Fred her til lands”, 1981. Klip fra ca. 4:00 til 08:50 fra Danmarks Radio: https://www.dr.dk/drtv/se/matador_-vi-vil-fred-her-til-lands_130410
- De Forbandede År 1, 2020 af Anders Refn (Film)
-
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (den kollektive erindring)
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (kildearbejde)
-̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
KERNESTOF:
̶- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-̶ kulturer og kulturmøder i Europas historie
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-̶ historiebrug og -formidling
-̶ historiefaglige teorier og metoder.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den Kolde Krig

Forløb med fokus på den bipolare verdensorden fra 1945-1989. Særlig fokus på de ideologiske spændingsfelter mellem det kapitalistiske og liberale Vest og det kommunistiske og autoritære Øst.
Undervejs har vi beskæftiget os med både højspændte begivenheder, proxykrige og forsøg på afspænding. Vi har desuden fokuseret på forskellige historieopfattelser, heriblandt den materialistiske historieopfattelse af Karl Marx samt liberale fremtidsforestillinger.

Fremstillingstekster:
- Peter Frederiksen: Bind 3 Vores verdenshistorie : Nyeste tid, Columbus (2021). s. 158-161, 194-197
Kai Otto v. Barner: Den Kolde Krig, Systime (2016). s. 17-22, 31-37, 119-123, 136-140, 149-155
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus (2021). s. 237-240

Kildemateriale:
- Jalta-aftalen (uddrag), 1945 i Frederiksen (2021), s. 129
- Jerntæppet i Europa, tale af Winston Churchill (uddrag), 1946, i Frederiksen (2021), s. 132.
- Sovjetunionens sikkerhed (Stalin interview- uddrag), 1946 - i Frederiksen (2021), s. 133.
- George Marshall præsenterer "Marshall-planen", 1947. fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=241
- Karl Marx og Friederich Engels: Det Kommunistiske Manifest, uddrag 1848. fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=466
- Walther Ulbrichts bud på det socialistiske menneske, 1958. fra His2rie.dk. Frydenlund, 2006.
- Eric Honecker om samfundslivet, 1965. fra His2rie.dk. Frydenlund, 2006.
- Hvis Krigen Kommer, pjece landsomdelt i januar 1962.
- Helsinki-Aftalen, uddrag, 1975. Fra Bryld & Have, "Kilder til den nye verden" , 2008.
- Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen, 8. marts 1983, i Barner (2016), s. 145.
- Den sovjetiske partisekretær Andropovs tale om forholdet til USA, 9. januar 1983, i Barner (2016), s. 146.
- Francis Fukuyama: "Historien er slut", uddrag, 1989. fra Francis Fukuyama: Historiens afslutning og det sidste menneske. Informations Forlag, 2009. s. 72-76.

Andet:
- Historien om Danmark (2017), Danmarks Radio: uddrag fra 31:42 til 59:00: https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371
- Om Karl Marx og den materialistiske historieopfattelse.
- Politisk 1. maj plakat fra DDR (1953).
- BBC: Why is the Taliban's Kabul victory being compared to the fall of Saigon?: https://www.bbc.com/news/world-asia-58234884
- Statistik over tillid til amerikanske præsidenter fra 1958-2023: https://www.pewresearch.org/politics/2023/09/19/public-trust-in-government-1958-2023/
- ”Mr. Gorbachev, tear down this wall!” (1987): https://www.youtube.com/watch?v=Pg6caczic0A


Kernestof:
- Historiefaglige teorier og metoder
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiebrug og -formidling.

Faglige Mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at at forstå og løse problemer i nutiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det Moderne Kina

Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Forløb om det moderne Kinas historie med fokus på den politiske historie fra 1945-2024. Forløbet har været centreret om Folkerepublikken Kinas udvikling efter borgerkrigen i kølvandet på 2. verdenskrig, med det kinesiske kommunistiske parti som om omdrejningspunkt.
Vi har arbejdet med den kommunistiske revolution i 1949, Maos kulturrevolution, Deng Xiaopings markedsreformer og nyere kinesisk historie efter den kolde krigs afslutning med fokus på Xi Jingpings forestillinger om en genrejsning af Kina.
Forløbet sluttede af med en diskussion af mulige fremtidsscenarier for konflikten om Taiwans tilhørsforhold.

Fremstillingstekster:
- Peter Frederiksen: Bind 3 Vores verdenshistorie : Nyeste tid, Columbus, (2021) s. 232-251
- Bech, Nielsen & Homgaard: Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime - e-bog. Kapitler "Xi Jingping og den kinesiske drøm" https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=131
Og Tema-kapitel om "Kinflikten mellem Kina og Taiwan" https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=240

Kildemateriale:
- Xi JIngpings Nytårstale 2024: https://www.mfa.gov.cn/eng/zxxx_662805/202312/t20231231_11215608.html
- Det Nye Kina - Tale af Mao Zedong (uddrag) - 1954 i Frederiksen 2021
- Monument over "Den Lange March" (billede/erindringssted) - ukendt årstal i Frederiksen 2021
- "23 forbud" - slået op af Rødgardister i Beijing, 1966 i Frederiksen 2020
- Shanghai Communiqué (First Joint Communiqué of the United States of America and the People's Republic of China, 1972 fra http://www.taiwandocuments.org/communique01.htm
- Studenternes åbne erklæring, 1989 (Uddrag) i Frederiksen 2020
- Tale af Xi Jinping, 29. november 2012. Fra https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=148
- Plakater: Kinesisk propaganda - fra 1950-1990. Fra https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=242#c1101

Andet:
- Handout om Aktør/struktur som analytisk begreb i historiefaget.

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiebrug og -formidling.

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at at forstå og løse problemer i nutiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologiforløb

Forløbet var det obligatoriske afsluttende kronologiforløb. Først repeterede vi forskellige aspekter af den historiske metode (kildekritik, historiebrug, historiebevidsthed, historiesyn og erindringssteder), og herefter blev klassen delt ind i ni grupper, der hver havde til opgave at stå for følgende tre ting: 1) En fremlæggelse om deres forløb for klassen, 2) En klassegennemgang af en tidligere gennemgået historisk kilde fra forløbet, og 3) Indsætte de 10 væsentligste begivenheder/tidsrum i klassens fælles digitale tidslinje.

Forløb og grupper:
Romerriget (Cassandra, Ida og Liva P)
Middelalderen – Det katolske årtusinde (Alberte H, Christian, Emma og Laura N)
Renæssance, opdagelser & reformation (Augusta, Laura J og Thea)
Fra enevælde til modernitet (Laura M, Liva R og Nicklas)
USA – historie & identitet (Molly, Signe og Sofie)
DHO – Danmark i 1800-tallet (Emilie, Lukas og Victor)
Besættelsestiden (Emilia, Le-An og Mathilde)
Den Kolde Krig (Alberte B, Liva L og Max-Emil)
Det Moderne Kina (Bernhard, Linea og Tobias)

Repeteret materiale om historisk metode:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie, 2. udgave", Columbus, 2017, s. 12-16, 44-49 og 133-135.
– Winnie Færk og Jan Horn Petersen: "Historie i brug", Frydenlund, 2013, s. 17-20.

Repeterede kilder:
– Josefus om den romerske hær.
– Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring (1099).
– Martin Luthers 95 teser (1517) - et uddrag.
– Francois Voltaire: "Tolerance" (1764).
– Uafhængighedserkæringen (1776).
– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912).
– Erik Scavenius’ indsættelsestale som udenrigsminister 8. juli 1940.
– ”Mr. Gorbachev, tear down this wall!” (1987).
– Tale af Xi Jinping, 29. november 2012

Digital tidslinje:
Verdenshistorien ifølge 3.p (2025): https://www.timetoast.com/timelines/3176477

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
Intet nyt - det var et repetitionsforløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer