Holdet 2022 HI/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bente Hansen
Hold 2022 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra fortid til historie - introforløb
Titel 2 Middelalderen
Titel 3 Renæssance, opdagelser og reformation
Titel 4 DHO-forløb: Danmark i 1800-tallet
Titel 5 Enevælde og de store revolutioner
Titel 6 Imperialismen
Titel 7 Grækenland - fra antikken til det moderne
Titel 8 Fra verdenskrig til verdenskrig
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Kinas historie i det 20. + 21. årh.
Titel 11 Danmark - fra verdenskrige til velfærd
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra fortid til historie - introforløb

Introduktion til faget historie og til en række historiefaglige begreber (historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik, faghistorie og populærhistorie). Gennemgang af historiefaglige begreber med tilknyttede cases. Introduktion til historisk metode: arbejdet med historiske kilder og forskelligartet historisk materiale.

Kernestof
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2017 (2. udg.), s. 7-33, 44-46
– 5 runeindskrifter: Jellingstenene, Erikstenen fra Hedeby og Västra Strö-stenene
– Eksempler på historiebrug af vikingetiden
- Danske historiske malerier
– C.A. Lorentzen: Slaget ved Lyndanisse (1809).
– Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (1864).
– Carl Bloch: Christian 2. i fængslet på Sønderborg Slot (1871).
– Otto Bache: De Sammensvorne rider fra Finderup Lade (1882).
– Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894)
– Knudsen, Jeppe Kyhne: Stor undersøgelse smadrer vikinge-myter: De var hverken lyshårede eller skandinaviske, dr.dk  16.09.2020 (https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/stor-undersoegelse-smadrer-vikinge-myter-de-var-hverken-lyshaarede-eller)

Supplerende stof
- Cicero: Den lille bog om at stille op til valg (uddrag, i: Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016
- Plougsgaard, Heidi: Racismens symboler er blevet raceopgørets mål
, Jyllandsposten 14.06.2020

Faglige mål
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder

Omfang:
6 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Middelalderen

Forløb om den europæiske Middelalder med særlig fokus på feudalisme, den katolske kirke og forholdet mellem kirke og kongemagt, Islams fremvækst, korstog, pest/den sorte død.

Kernestof
- Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 111-125
- Jensen, Henrik: "Den Sorte Død - og livet i Senmiddelalderen", Gyldendal, 1999, s. 8-10 og 23-27
- Fulbert af Chartres om lensrettigheder og -pligter i Frankrig (1020) i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 126
- Karl den Andens kapitularium i Prag, Henriette og Torben: "Ridderliv", Gyldendal, 1998, s. 49
- Pave Gregors diktat i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 134-135.
- Kong Henrik 4. afsætter pave Gregor 7 i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 135-136.
- Kongen lyses i band (1076) i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 136.
- Kong Henrik 4.'s vandring til Canossa i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 137-138.
- Konkordatet i Worms i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 136
- Umars pagt i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 139-140
- Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 140-143

Gruppeprojekter om udvalgte korstog:
- Jødeforfølgelser i Tyskland, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 141-144
- Folkekorstogets endeligt, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 144-146
- Jerusalems erobring, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 146-148
- Jerusalems fald, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 148-149
- Hansen, Lars. P. V.: Korstogene – idé og virkelighed, Systime 2004, s. 96-101
- Hansen, Lars. P. V.: Korstogene – idé og virkelighed, Systime 2004, s. 124-134
- Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Hansen, Lars P.V.: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134

-Pesten i Firenze 1348 (Boccaccio: Decameron) i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 156-158
- Den sorte død i England, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 158-159
- Flagellanter under pesten 1349, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 159 (inkl. illustration).
- Froissart om flagellanterne og jøderne (ca. 1400) (http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1008)
- Gigas, Herman: Forgiftning af brønde, 1349 – oversættelse af kilde fra Horrox, Rosemary (red.): The Black Death, Manchester University Press, 1994

Supplerende stof
- Rigsarkivet, 2018: Den lille guldbog om KILDEKRITIK
- Simple History: Plague Doctor (https://www.google.com/search?q=plaque+simple+history&client=firefox-b-d&ei=mdJcZN7ZJumRxc8P2Ma8qA8&ved=0ahUKEwieioPkle3-AhXpSPEDHVgjD_UQ4dUDCA4&uact=5&oq=plaque+simple+history&gs_lcp=Cgxnd3Mtd2l6LXNlcnAQAzIFCAAQogQyBQgAEKIEMgUIABCiBDIFCAAQogQ6CggAEEcQ1gQQsANKBAhBGABQ2wVY2wVg-QhoAnABeACAAUeIAUeSAQExmAEAoAEByAEHwAEB&sclient=gws-wiz-serp#fpstate=ive&vld=cid:9aa4df35,vid:plIQdL84_YI) (udgangspunkt for samtale om pest og corona)

Digitale hjælpemidler
ordbogen.com; ordnet.dk

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Omfang: 9 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Renæssance, opdagelser og reformation

Fokus på de samfundsmæssige forandringer i renæssancen, herunder den stigende individualisme, kunst, de store opdagelser, reformationen og modreformation.

Kernestof
- Danielsen, Kim Beck m.fl.: "Fokus 1 - fra antikken til reformationen", Gyldendal, 2007, s. 172, 198-201 (inkl. "Tridentiner-koncilet")
- Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 160-182.
- Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, kilde 44, 45, 46, 52
- Galilei om naturvidenskab og religion (https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=1338)
- Uddrag af Martin Luthers 95 teser (1517) (https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=1329).
- Peder Palladius gør op med Romerkirken (1554) i Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus 1 - fra antikken til reformationen", Gyldendal, 2007, kilde 6, s. 211-212.
- Om fordrivelsen af tiggermunkene (1530'erne) i Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus 1 - fra antikken til reformationen", Gyldendal, 2007, kilde 7, s. 212-213.
- Pave Innocens VIIIs "heksebulle" (1484) i Allan A. Lund: "Magi og Hekseri", Gyldendal, 2010, s. 182-184

Supplerende stof
- Reformationen 1517-2017 - hvad skete der lige der?" (https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc)
- Becker-Larsen. Lars: Den bevægede jord, Danish Doc Productions for Det Danske Filminstitut, 2008

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– politiske og sociale revolutioner
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Omfang: 7 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO-forløb: Danmark i 1800-tallet

Det obligatoriske faglige samspilsforløb med dansk afsluttende med DHO. Emne: Danmark i 1800-tallet med særlig fokus på national identitet. Forløbets seks nedslagspunkter: Nationalromantik, 1. Slesvigske Krig, 2. Slesvigske Krig, Danmark som demokrati, Kvindekamp og kønsroller, Industrialisering og arbejdere. Derudover introduktion til forskellige aspekter af historisk metode, især kildekritik.

Kernestof
– Schou, Lotte og Ørnstrøm,Susanne: "Danmark i verden", Columbus 2011, s. 109-135.
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", 2. udg., Columbus 2017, s. 34-37, 47-49, 65-66, 148-149.
– Claus Møller Jørgensen: "Året 1848 og overgangen fra enevælde til folkestyre" (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1848/)
– Bent Blüdnikow: "En pæn og absolut ikke sindsoprivende danmarkshistorie" (Berlingske 7/10 2017) (https://www.b.dk/tv-serier/en-paen-og-absolut-ikke-sindsoprivende-danmarkshistorie)
– Uddrag af B.S. Ingemann: Valdemar Sejr (1826) i Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Dansk og Historie i Samspil", Columbus, 2012, s. 60-61.
– Peter Faber: Den Tapre Landsoldat (1848) (https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc)
– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912) i Hakon Müller: "Kilder til Danmarks historie efter 1660 III", Gyldendal, 1973, s. 83-84.
– Dansk Kvindesamfunds Formaalsparagraffer (1871-1915) (http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/index.php?id=135)
– Statistikker fra Eickhoffs maskinfabrik (ca. 1850-1915) i Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard, 1992, s. 41,43 og 46-47.
– "Reservebataljon på march 1848". Malet af N.F. Happe (1851).
– "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858).
– "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (8:10), DR-dokumentar (2017).

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

Omfang: 7 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Enevælde og de store revolutioner

Forløb med fokus på enevælde, politiske revolutioner (den amerikanske og den franske) og menneskerettigheder.

Kernestof
Enevælde
- Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, s.124-125 + kilde 23: Kongeloven 1665
- Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2013,  s. 217-231
- Kilde 55: Ludvig 14.'s styre
- Kilde 58: Ludvig 14.'s efterretningsvæsen
- Kilde 59: Henrettelse af attentatmanden Damiens
- Kilde 61: Bossuet: Den gudskabte enevælde
- Kilde 62: Hobbes: Tøjlet tøjlesløshed
- Kilde 63: Thomas Mun: Merkantilismens principper
- Kilde 64: Slavehandel på Afrika
- Kilde 55, 58, 59, 61, 62, 63, 64 - alle i: Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime 2013
- Arcel, Nikolaj: En kongelig affære, Danmark 2012
- Hassing, Andersen & Vollmond, Christian: Fra fortid til historie, Columbus 2017, s. 25-27
- Morten Bang Jørgensen: Dansk films kamp om Struensee, Berlingske 08.05.2011, https://www.berlingske.dk/filmanmeldelser/dansk-films-kamp-om-struensee
- Rovsing Olsen, Henning: Er "En kongelig affære" fiktion eller virkelighed? Kristeligt Dagblad, 29.03.12 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/en-kongelig-affære-fiktion-eller-virkelighed
- Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid, DR1, 2017

De store revolutioner
- Den amerikanske revolution (1776), Den franske revolution (1789)
- Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime 2008-2018, s. 9-26
- Kilde 7, s. 40: Den amerikanske uafhængighedserklæring
- Kilde 13 + 14, s. 49-53: Menneskerettighedserklæringen 1789 + Kvinderettighedserklæring 1791
- Kilde16: Montesquieu: Politisk liberalisme, s. 55-57
- Kilde 7, 13, 14, 16 - alle i Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime 2008-2018
- BBC: Det forkerte imperium (uddrag), (DR2, 2008) https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=det%20forkerte%20imperium&orderby=title&SearchID=54d5fce4-c232-4c9a-abb4-462e0feec01b&index=1
- FN: Verdenserklæringen om Menneskerettighederne (https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil.pdf)
- FN:s menneskerettighedssystem (https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn, https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn/fns-menneskerettighedssystem)

Supplerende stof
- Historieeksamen på stx, restudy, https://restudy.dk/undervisning/historie-eksamen-stx/lektion/video-historieeksamen-paa-stx/
Historiens drivkræfter, restudy, https://restudy.dk/undervisning/historie-eksamen-stx/lektion/video-historiens-drivkraefter-et-eksamens-fif/
- Meier, Jeppe Bæk & Østergaard, Rasmus Thestrup: USA's tilblivelse, Columbus 2019, s. 29-38, Puritanernes ankomst til New England (ifm. Thanksgiving-arrangement i samarbejde med engelsk og religion)

- Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– politiske og sociale revolutioner
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ – nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Omfang: 12 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 Imperialismen

Forløb om imperialisme og afkolonisering med fokus på imperialismen i Belgisk Congo under Leopold II. Derudover havde vi fokus på afkoloniseringen af Congo og diskussionen om historiske mindesmærker over kolonitiden.

Kernestof
- Andersen, Torben P.: Historiens Kernestof, Columbus 2006: s. 113-118, 125-128, 170-171
- Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie, bd. 2: Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, systime 2008,-2018 s. 61--67: Imperialismens tidsalder
- Kilde 15: Adam Smith: Økonomisk liberalisme
- Kilde 19: Marx/Engels: Socialisme
(Kilde 15 + 19 i Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie, bd. 2: Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, systime 2008,-2018)
- Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012, s. 133-136.
- Bate, Peter: Den hvide konge, dokumentarfilm 2003.
- Nationalmuseet, 2006: Congospor s. 11-14 (https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/etnografisk_samling/congospor.pdf)
- Congos historie efter selvstændigheden med materiale på følgende link - https://www.globalis.dk/Konflikter/Afrika/den-demokratiske-republik-congo
- Store Nordiske Konversationsleksikon, 1921 - leksikonopslag: ”Neger”
- Francis Galton: "Lad kineserne få Afrika" (1879) i Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, systime 2010, s. 133-136
- Uddrag af Berliner-konferencens beslutninger 1885 i Knud Larsen: Imperialismen og Afrika, Gyldendal 1968, s. 29-30
- La Conférence de Berlin (Bismarck deler Afrika), karikaturtegning (1884)
- Leopold II's program for Afrika i Knud Larsen: Imperialismen og Afrika, Gyldendal 1968, s. 52-54.
- En afrikaner om forholdene i Congo under Leopold II's administration, i Knud Larsen: Imperialismen og Afrika, Gyldendal 1968, s. 43-44.
- George Washington Williams: Åbent brev til Kong Leopold II om forholdene i Congo (1890), i Ulrik Grubb m.fl.: Europa og de andre, Gyldendal, 2012, s. 141-143 Leopold II forsvarer sit styre i Knud Larsen: Imperialismen og Afrika, Gyldendal 1968, s. 30-33
- Den belgiske regering skifter kurs i Bjørn Matsen: Vinden vender - Afkoloniseringen i det 20 århundrede, Systime 1987, s. 127-128
- Demonstranter går løs på Belgiens kolonikonge og drukner en slavehandler i Bristol, Politiken 9.6.2020 (uddrag)

Supplerende stof
Dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka" (https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka)

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– holocaust og andre folkedrab
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– historiebrug og -formidling
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: 7 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Grækenland - fra antikken til det moderne

Forløb i forbindelse med studietur til Athen. Forløbet havde fokus på det antikke og det moderne Grækenland. Der var yderligere fokus på styreformer i det antikke Grækenland og  på , hvordan det moderne Grækenland brugte/bruger historien til at skabe en national identitet.

Kernestof
– Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bd. 1, Antikkens Grækenland, Columbus 2021, s. 22-48
– Torben Haagensen og Niels Bendiksen Green: "De Nye Grækere", upubliceret, 2023, s. 1-9, 16-23 og 39-49 (udkommer som bog på forlaget Frydenlund i 2024).
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 39-41 og 88-94.
- Herodot om oraklet i Delfi, Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bd. 1, Antikkens Grækenland, Columbus 2021, s. 27
- Xenofon om kvinden,Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bd. 1, Antikkens Grækenland, Columbus 2021, s. 36
- Aristoteles om slaver, Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bd. 1, Antikkens Grækenland, Columbus 2021, s. 37
- Perikles' gravtale, Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bd. 1, Antikkens Grækenland, Columbus 2021, s. 39
- Athenernes statsforfatning, Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bd. 1, Antikkens
Grækenland, Columbus 2021, s. 40
- Thukydid om det at føre krig, Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bd. 1, Antikkens Grækenland, Columbus 2021, s. 41
- Thukydid om pesten i Athen, Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bd. 1, Antikkens Grækenland, Columbus 2021, s. 44
- The revolutionary declaration of Alexandros Ypsilantis (https://greekherald.com.au/culture/history/fight-faith-country-revolutionary-declaration-alexandros-ypsilantis/ )
- Rishi Sunak: Græsk kulturskat bliver hvor den er i London, Berlingske,  21.marts 2023
- "Antikkens storbyer" (1) (Engelsk dokumentarserie med professor Andrew Wallace-Hadrill)(mitcfu.dk)

Supplerende stof
- Moderne bygninger i Athen med antikt præg: Syntagmapladsen (1843), Athens Universitet (1841), Akademiet i Athen (1859), Grækenlands nationalbibliotek (1888) og Zappeion (1896).
- Kort over Akropolis i Athen (https://www.plato-dialogues.org/tools/acropol.htm).

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- Tiden før ca. 500
- historiefaglige teorier og metoder

Omfang: 8 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Fra verdenskrig til verdenskrig

Forløb om Tyskland og Tysklands forhold til omverdenen fra grundlæggelsen af Det Wilhelminske Rige i 1871 til afslutningen af 2. verdenskrig i 1945. Der er arbejdet med 1. verdenskrig og Versaillesfreden, og hovedfokus var på mellemkrigstiden, nationalsocialismen, Det Tredje Rige og holocaust.

Kernestof
- Andersen, Torben P.: Historiens Hovedlinjer, Columbus 2017: s. 156-164
- Frederiksen, Peter: Det tredje Rige, Systime 2009, s. 14-19, s. 20-27, s. 29-35, s. 36-43, s. 44-53, 54-63, 74-79, 109-111, 118-122
- Wilsons 14 punkter, 1918 i Bender/Gade: Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig, Munksgaard 1984
- Partiprogrammet ”De 25 punkter” (tekst 5) i Frederiksen, Peter: Det tredie Rige, (s. 133-135)
- Kampen mellem racerne (tekst 7 (uddrag)) i Frederiksen, Peter: Det tredie Rige, s. 137-138, spalte 1, lin. 13
- Dokumentar: Knopp, Guido m.fl.: Baldur von Schirach, zdf 1998 (fra DR2 2007), 00.00- 28.24 + 50.20-52.24 (mitcfu.dk)
- Fem love til Hitlers magtovertagelse (1933-34) (tekst 36, 37, 38, 39, 40) i Johan Bender og Hans-Kurt Gade: "Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945", Munksgaard, 1984, s. 80-83
- Rigsborgerloven (tekst 29) i Frederiksen, Peter: Det tredje Rige, systime 2009, s.184
- Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære (tekst 30) i Frederiksen, Peter: Det tredje Rige, systime 2009, s.185
- Nazistisk propagandaplakat, s. 54 i  i Frederiksen, Peter: Det tredie Rige
- Tekst 37: Pædagogiske principper
- Tekst 38: Optagelsesceremoni i Deutsches Jungvolk
- Tekst 50: Regneopgaver
(tekst 37, 38, 50 i Pers, Henrik: Dagligdag under fascismen, Gyldendal 19812, kilde 50-51)
- Maschmann, Melita: For fanen vil vi dø (tekst 16) i Frederiksen, Peter: Det tredie Rige, (s. 155-156 til og med s. 156, 1. spalte, 2. afsnit)
- Jugend dient dem Führer (”Ungdommen tjener føreren”), hverveplakat for Hitlerjugend, ca. 1939 (https://www.dhm.de/lemo/bestand/objekt/propagandaplakat-jugend-dient-dem-fuehrer-um-1939.html)
- Film: Napola (Dennis Gansel, Tyskland 2004)
- Uddrag fra Wannsee-protokollen (tekst 52) i Frederiksen, Peter: Det tredje Rige, systime 2009
-  Hvad er folkedrab?, Hvordan opstår folkedrab?, FN og folkedrab, eksempler på folkedrab (alle på folkedrab.dk)

Supplerende stof
- Dilemmaspil om Versaillesforhandlingerne

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– holocaust og andre folkedrab
– hovedvægt på tiden efter ca. 1900

Omfang: 13 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 Den kolde krig

Forløb havde fokus på årsager til Den Kolde Krig, den bipolare verdensorden og konfliktens udvikling mellem de to supermagter og deres allierede med nedslag på væsentlige kriser undervejs i forløbet – bl.a. med inddragelse af forskellige historieopfattelser. Derudover fokuseredes der på den kolde krigs afslutning – og et udblik til en ny verdenssituation. I forløbet indgik et flerfagligt forløb med engelsk om Vietnamkrigen i USA.

Kernestof
- von Barner, Kai Otto: Den Kolde Krig, Systime, 2011, s. 17-24, 31-41, 49-57, 52-55, 63-70ø., 77-83, 93-101, 148-159m., 163-170
- Papirlappen, der beseglede Balkans skæbne, Politiken 24.1.1992
- Hemmelig overenskomst mellem USSR, USA og Storbritannien på Jaltamødet i Bay, Sv. Aa.: Sovjetunionen og vestmagterne, Gyldendal 1977, s. 38-39
- Uddrag af det officielle communiqué fra Jaltamødet i Bay, Sv. Aa.: Sovjetunionen og vestmagterne, Gyldendal 1977, s. 39-41
- Aftalerne i Potsdam om Tyskland i i Bay, Sv. Aa.: Sovjetunionen og vestmagterne, Gyldendal 1977, s. 49-53
- Churchills tale i Fulton, USA, 1946 i Bender/Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaard 1986, s. 21-22 (kilde 5)
- Præsident Trumans budskab til Kongressen, d. 12. marts 1947" i Bay, Svend Aage: Sovjetunionen og Vestmagterne 1945-1955, Gyldendal, 1977, s. 59-61.
- Udenrigsminister Marshall på Harvard universitetet d. 5. juni 1947" i Bay, Svend Aage: Sovjetunionen og Vestmagterne 1945-195", Gyldendal, 1977, s. 62-64.
- MacArthurs afskedstale i Bender/Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaard, 1983, s. 50-53.
- Foster Dulles formulerer »Roll back«-strategien i Bender/Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaard, 1983, s. 63-66
- Billeder, der ændrede verden: Cubakrisen, DRKultur, 2013, mitcfu.dk
- Tale af ministerpræsident Khrushchev i Den øverste Sovjet 12. dec. 1962 i Bertelsen/Jacobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962, Gyldendal, 1976, s. 89-92.
- Parisaftalen 1973 i Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger, Systime, 1996, s. 110-112
- Le Duc Thos fortolkning af fredsaftalen i Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger", systime, 1996, s. 112.
- Præsident Nixons syn på fredsaftalen i Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger, systime, 1996, s. 112-113.
- Robert S. McNamara: USA’s mål i Sydvietnam, fra Johan Bender & Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982”, Munksgaard, 1983, s. 58-59.
-”Where it stops, nobody knows!, karikaturtegning, Detroit News, 7. april 1972
- Opgørelse over antallet af dræbte amerikanske soldater i Vietnam per år (opgjort 29. april 2008), fra http://www.archives.gov/research/military/vietnam-war/casualty-statistics.html
Maduro svarer Trump igen: Vil du have blod på hænderne og et nyt Vietnam? (Politiken 4/2 2019), fra https://politiken.dk/udland/art7018550/Vil-du-have-blod-p%C3%A5-h%C3%A6nderne-og-et-nyt-Vietnam
- Møde mellem Gorbatjov og DDR's partisekretær Egon Krenz (tekst 41 i on Barner, Kai Otto: Den Kolde Krig, Systime, 2011, s. 159-160)
- Thomas Lauritzen: Nato, Norden og en væltet verdensorden: Er det en ny kold krig ... eller noget værre?, 6.8.2022, altinget.dk
- Ronald Reagan: "Tear Down This Wall" (6.12.1987) (uddrag 0.00-2:00 + 9:20-12:20 ) (https://www.youtube.com/watch?v=5MDFX-dNtsM)
- DR: Murens fald, 12.11.2019 (https://www.dr.dk/nyheder/udland/hovsa-misforstaaelse-satte-gang-i-berlinmurens-fald)

Flerfagligt forløb med engelsk: Vietnamkrigen i USA
- Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger - Vietnamkrigen i USA, Systime 1996-2017, 2. udg., Kap. 8: Vietnamkrigen i USA
- Tekst 43: Hvad kæmper vi for i Vietnam?
- Tekst 44: Studenter mod krigen i Vietnam
(tekst 43+44 i Frederiksen, Peter: Vietnam - fra drage til tiger - Vietnamkrigen i USA, Systime 1996-2017, 2. udg.)
- Country Joe and the fish: "The Vietnam Song" - Woodstock (1969) (https://www.youtube.com/watch?v=-7Y0ekr-3So)
- Selvvalgt materiale i gruppeprojekter

Supplerende stof
- Video fra Restudy om historieeksamen på stx (https://restudy.dk/forloeb/555/video/76358170)
-Problemstillinger i histore (fra: Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2021)

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
–behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestofområder
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– globalisering
– politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
– hovedvægt på tiden efter ca. 1900

Omfang: 10 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 Kinas historie i det 20. + 21. årh.

Forløb om Kinas historie efter kejserriget. Forløbets fokus var på at få indsigt i Kinas historie efter grundlæggelsen af folkerepublikken i 1949.

Kernestof
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, kap. 7
- Dokumentar "Vores Århundrede" (afsnit 20) fra 1997: Kina - Det Store Spring Fremad 1949-1976 (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Vores%20%C3%A5rhundrede%20(20)%20-%20Det%20store%20spring%20fremad&orderby=title&SearchID=9cd7d7a0-3a52-418d-b87b-d090eb9afc57&index=1)
- Kilde 55: Det ny Kina
- Kilde 56: De 23 forbud
- Kilde 57: Rødgardist under kulturrevolutionen
- Kilde 58: Socialismens mål
- Kilde 59: Kinas socialistiske socialisering
- Kilde 60: Studenternes åbne erklæring
- Kinesiske propagandaplakater
(Kilde 55-60 + - Kinesiske propagandaplakater: alle i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, kap. 7)
- Den kolde krig - Kina 1949-72, DR2, 2006 (https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=030611171910) (uddrag)
- Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne (https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne)
- Verdens brændpunkter Beijing 1989 - Verdenshistorie set gennem DR's udsendte, DR2, 2015 (https://mitcfu.dk/Search?s=titel%3A%20Beijing%201989%20-%20verdenshistorie%20set%20gennem%20DR%27s%20udsendte&mode=2)
- Horisont ”Det røde Kina fylder 60 år” (DR, 2009)
(https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=r%C3%B8de%20kina%20fylder%2060%20%C3%A5r&orderby=title&SearchID=453ed5b8-57ba-40a8-809d-94a258cf7b8d&index=1)
- Bech, Lene Sønderby, Nielsen, Christian, Holmgaard, Signe Lang: Kina – temaer i moderne kinesisk historie, systime 2023: Tema: Kinas politiske og administrative system, Femte generation: Xi Jinping og Li Keqiang

Supplerende stof
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 187 (diskursanalyse)
- Rapport: Kina forsøger at udrydde uighurerne som folk  +Explainer: Kinas muslimer (https://www.dr.dk/nyheder/udland/rapport-kina-forsoger-udrydde-uighurerne-som-folk)

Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder
- historiebrug
- politiske og sociale revolutioner
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- hovedvægt på tiden efter ca. 1900

Omfang: 7 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danmark - fra verdenskrige til velfærd

Forløb om Danmarkshistorien i det 20. + 21. årh. med fokus på Danmark efter 1945, opbygning (og afvikling?) af velfærdsstaten, kvindernes kamp for ligestilling, ungdomsoprør, europæisk integration

Kernestof
- Andersen, Lars m.fl.: "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd", Gyldendal, 2010, s. 48-62: Fra fattighjælp til velfærdsstat
- Nielsen/Ørsted: Kampe for ligestilling, Columbus 2021, s. 118-123
- Borring Olsen/Poulsen: Hvordan skriver man en ny Danmarkshistorie (https://vimeo.com/484407562)
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2021, s. 236-285
- Hansen, Ernst: Livet som arbejdsløs i 1930erne (tekst 3) i Andersen, Lars m.fl.: "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd", Gyldendal, 2010, s. 65-66
- Poul Møller: "Velfærdsstaten sløver modstandskraften" (1956) i Andersen, Lars m.fl.: "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd", Gyldendal, 2010, s. 66-67
- Rold Andersen: Bent: Den aktive velfærdsstat, 1966 (tekst 5) i Andersen, Lars m.fl.: "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd", Gyldendal, 2010, s. 67-68
- Ugens madplan, Politiken, Damernes Magasin Nu 4.&11.3.1958 i Foged, Ebbe m.fl.: Danmark i opbrud, Gyldendal 1993, s. 26
- Danmarks første supermarked, i: Christensen, Peter: USA og os, Systime 1984, s. 47-48
- Husmoderens takt og tone, i: Kvindernes Hvem, Hvad, Hvor, 1955.
- Lev livet lettere, i: Kvindernes Hvem, Hvad, Hvor, 1957
- Winding, Anette: Arbejder 15 timer daglig med et smil, Billed Bladet 1956 i Friisberg, C.: Kilder til det ny Danmark 1914-85, Munksgaard 1986,  s. 100-102 (kilde 41)
- 1 af 3 husmødre ønsker sig et arbejde uden for hjemmet, gallup 23.3.1963 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1963-1-af-3-husmoedre-oensker-sig-et-arbejde-uden-for-hjemmet (uddrag))
- Tryghed i beskæftigelsen! Gør gode tider bedre, Socialdemokratisk valgplakat 1960, i Nielsen/Ørsted: Kampe for ligestilling, Columbus 2021, s. 136
- Ligestillingsrådets årsberetning: Arbejdsstyrken fordelt på køn 1960-1991 i Nielsen/Ørsted: Kampe for ligestilling, Columbus 2021, s. 137
Kursus for husmødre, der vil på arbejdsmarkedet, 1967 (https://www.youtube.com/watch?v=6LDHKGFrczU)
- Gallup 1968: Danskernes holdning til studenteroprøret (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1968-danskernes-holdning-til-studenteroproeret)
- Kilde 72: "Den der hjælper sig selv ..."
- Reklame fra Ribe Jernstøberi, s. 244)
- Kilde 73: Fjernsynet og familien
- Kilde 74: Rock'n' og Statsradiofonien
- Kilde 77: Steppeulvene "Til Nashet", 1967
- Kilde 78: "Når jeg bliver statsminister"
- Kilde 79: Seksualvejledning i folkeskolen
- Kilde 80: Mogens Glistrup-interview
- Kilde 81: Modernisering af den offentlige sektor
- Kilde 82: Skylden og ansvaret
- Kilde 83: Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt
(Kilde 72- 83 + s. 244 i Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2021)

Supplerende stof
- Kreativ skriveøvelse: Remedieringsopgave om kvindeliv i 1950erne/1960erne: Skriv en dagbog
- Statistik i historie i Kampe for ligestilling, Columbus 2021
- Mikrohistorie - Fokuspunkt 15 (i: Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2021)

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– historiebrug og -formidling
– hovedvægt på tiden efter ca. 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

Omfang: 8 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 12 Kronologiforløb

Det obligatoriske afsluttende kronologiforløb. Fokus på periodisering og gruppefremlæggelser om tidslinjer og væsentlige begivenheder i de udvalgte perioder: Grækenland - fra antikken til det moderne, Middelalderen, Renæssance, opdagelser og reformation, Enevælde og de store revolutioner, Imperialismen, Danmark i 1800-tallet (DHO), Fra verdenskrig til verdenskrig (inkl. Første og Anden Verdenskrig),  Den Kolde Krig (herunder Berlinmurens fald), Kinas historie i det 20. + 21. årh., Danmark fra verdenskrige til velfærd

Kernestof
- Repetition af udvalgte kilder fra forløbene

Supplerende stof
- Borring Olesen, Thorsten og Poulsen, Bjørn: Hvordan skriver man en ny danmarkshistorie?, Aarhus Universitets Open Online Course, 2020 (https://vimeo.com/484407562)

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområder
- alle

Digitale hjælpemidler
ordbogen.com; ordnet.dk

Omfang: 6 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde