Holdet 2022 SA/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Simon Husfeldt Pedersen
Hold 2022 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse 1: køn, identitet og ulighed
Titel 2 Politik i dag 1: Politik og ideologier
Titel 3 Politik i dag 2: Politik og medier
Titel 4 Økonomi 1: Velfærdsstaten
Titel 5 Økonomi 2: økonomiske kredsløb
Titel 6 Danmark i verden 1: International politik
Titel 7 Valgkamp i USA
Titel 8 Danmark i verden 2: EU, hvad nu?
Titel 9 Identitetsdannelse 2: Kriminalitet og indvandrere
Titel 10 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse 1: køn, identitet og ulighed

Identitetsdannelse 1: køn, identitet og ulighed

Dette forløb bygger ovenpå grundforløbet, der omhandler identitetsdannelse og køn.
Fokus har været på identitetsdannelse, ulighed og social arv.


Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Centrale begreber:
- Primær, sekundær og dobbelt socialisering
- Familietyper; team, svingdørs, patriarkalske, socialt akvarium
- Normer; formel og uformel, internaliseret, sanktioner (positive og negative, uofficielle og officielle)
- Social kontrol, sociale roller, sociale strukturer, rollekonflikt
- Jeg-personlig-social-kollektiv identitet.
- Mead: rolleovertagelse, en bestemt anden, generaliserende anden
- Sociale grupper: interaktion, normer og værdier, social identitet
- Primær gruppe, sekundær gruppe, formel gruppe, uformel gruppe, referencegruppe
- Erving Goffman; back/frontstage
- Bourdieu (økonomisk, kulturel og social kapital)
- Bernstein, sprogkoder
- Sociale klasser  
- Social stratifikation  
- Social arv – positiv og negativ
- Social mobilitet – generation og karriere
- Ginikoefficient
- Fattigdom: absolut, relativ
- Socialt udsatte, social eksklusion, marginalisering og selvforstærkende devalueringsproces.
Litteratur:
Luk samfundet op (3. udgave). S. 30-44, 53-62, 98-107
Nikolajsen, K & Ohnesorge, T (2021). Tema 1: Køn i det senmoderne samfund, Samfundsfag på tværs, s. 16-82
Sekundær litteratur:
DR dokumentar (2012). Fattige danske børn – den usynlige arv. Mitcfu.dk

Samfundsfaglige kompetencer:
- Redegøre, formidle statistik/tabel, undersøge sammenhæng mellem baggrundsvariable og sociale/kulturelle mønstre, Anvende kernestof til at forklare/diskutere/argumentere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politik i dag 1: Politik og ideologier

Formål
Eleverne har i dette forløb forholdt sig til de danske partier og det danske politiske system, herunder ideologier, partityper, demokratityper og den parlamentariske styringskæde. Med udgangspunkt i afskaffelsen af Store Bededag har eleverne analyseret partiers politik med en model for partiadfærd. Eleverne har desuden debatteret med udgangspunkt i et parti og lavet rollespil.
Kernestof:
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark

Centrale begreber:
- Politik og det politiske system
- Folketinget, Parlamentarisme og regeringen
- Lovhierarki
- Den parlamentariske styringskæde
- Partier og medlemmer
- Partityper
-Partistrategier/modeller til analyse af partiers adfærd
- Partilandskab i koordinatsystem – værdi og fordelingspolitik
- Ideologier
- Demokratiidealer og repræsentativitet

Litteratur:
Gregers Friisberg m.fl.: POLITIK ABC, Columbus: side 8-17, 20-41, 68-73, 121-123

Sekundær litteratur:
Stem på mig, Why democracy. Mitcfu.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik i dag 2: Politik og medier

Formål:
Med eksempler fra politik, medier og spin fra de sidste 15 år har eleverne gennemgået grundlæggende forhold omkring demokrati, politik, medier, lovgivningsprocesser og vælger-/partiadfærd.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Centrale begreber:
- Massemedier
- Medie teorier (Opinionslederteorien,Receptionsteorien, kanyleteorien)
- Vælgertyper (marginal, kerne, klasse, issue)
- Demokratiformer (Deltagelsesdemokrat, Konkurrencedemokrati)
- Det politiske kompas (Værdi- og fordelingspolitik)
- Dagsordenssætning
- Lovhierarkiet og lovgivningsprocessen
- Issue-og class voting
- egotropisk/sociotropisk vælger
- Nærhed-og retningsmodel  
- Priming, framing, agenda-setting, gatekeeping
- Kommunikationsmodeller *Negative og positive kampagner*
- Minervamodellen

Litteratur:
Gregers Friisberg m.fl.: POLITIK ABC, Columbus: s. 102-110, 156-163, 170-185

Sekundær litteratur:
Dokumentar om Ny alliance: Dagbog fra midten (2009)
Kongekabale (film)
Gallupkompas https://www2.tns-gallup.dk/Kompas2020/
DR2: Danskernes akademi: Bag om folkestyret. Mitcfu.dk
DR2: Danskernes akademi: Spin, magt og skandaler mitcfu.dk
B.T. (2025, 8. maj). Vælgere: Rasmus Paludan siger de ting, vi andre tænker. https://www.bt.dk/politik/vaelgere-rasmus-paludan-siger-de-ting-vi-andre-taenker

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi 1: Velfærdsstaten


Formål
Eleverne opnår kendskab til grundlæggende ideer om velfærd og fordeling af velfærd via stat, civilsamfund og marked. Eleverne reflekterer kritisk over eksisterende samfundstyper fra et teoretisk perspektiv med Habermas, Durkheim og solidaritetsbegrebet. Eleverne har i dette forløb bl.a. deltaget i ungdommens folkemøde.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked,

Centrale begreber:
- Velfærdstrekanten (stat, civilsamfund og marked)
- De tre velfærdsmodeller (den universelle/skandinaviske/socialdemokratiske, den residuale/amerikansk-britiske/liberale, den selektive/den sydeuropæiske/den konservative)
- medborgerskab
- Velfærdsstatens udfordringer (demografisk udfordring, ældrebyrden, globalisering, brain drain/gain
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer (finansieringsrollen, producentrollen - udlicitering, privatisering, frivillighed - og konkurrencestaten
- Habermas: livsverden og systemverden
- Èmilie Durkheims solidaritetsbegreb (mekanisk og organisk)
- Jon Deans solidaritetsbegreber (den affektionelle solidaritet, den konventionel solidaritet/gruppesolidaritet, den refleksive solidaritet) samt koblingen til det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Søren Juuls danske udgave: refleksiv personlig solidaritet og refleksiv institutionaliseret solidaritet

Litteratur:
Victor Bjørnstrup m.fl.: VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES- 2: UDGAVE, Columbus: side 14-40, 43-52, 62-73, 125-154, 177-183, 187-189, 212, 226-258

Sekundær litteratur:
Velfærdsstaten, DR2.  https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000014412&cfuid=5
Langt fra Borgen: Udlicitering af velfærd DR2 https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000105705&cfuid=5
Grønbæk, M. (2025, 26. maj). Briternes liv efter Brexit viser os, hvor meget EU har forandret vores samfund. Mandag Morgen https://www.mm.dk/artikel/briternes-liv-efter-brexit-viser-os-hvor-meget-eu-har-forandret-vores-samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi 2: økonomiske kredsløb

Formål
At eleverne kan forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring, herunder undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskuterer løsninger. I forløbet undersøger og sammenligner eleverne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold. Der er arbejdet med at formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

Kernestof
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Centrale begreber:
- Markedsøkonomi: (udbud og efterspørgsel, udbud-/efterspørgsel-modellen)
- Efterspørgselsdeterminanter
- De økonomiske mål (Fuld beskæftigelse, ligevægt på betalingsbalancen, økonomisk vækst, stabile priser, udligning af sociale forskelle, hensyn til miljøet, overskud på statens budget)
- Det økonomiske kredsløb (privat sektor, offentlig sektor, udland, finanssektor
- Arbejdsmarkedet (arbejdsløshedsformer, flexicurity, overenskomst)
- Finanspolitik (lempelig og stram)
- Pengepolitik (lempelig og stram)
- Valutapolitik
- Økonomiske skoler (merkantilisme, keynesianisme, monetarisme)
- Handelsteori (absolutte fordele, komparative fordele, faktorudrustningsteorien, efterspørgselsforhold, stordriftsfordele)
- ECB
- Metoder (kvalitativ, kvantitativ, komparativ, casestudier samt begreberne deduktiv og induktiv)
- Indkomstfordeling, ulighed og gini-koefficient


Materiale
Henrik Kureer: ØKONOMI NU- OBS 3. UDGAVE, Systime; sider: 22-139, 177-208, 217-240, 246-256, 261-288

Sekundært
Danmarks Statistik. (2025, 26. maj). Overblik: Dansk økonomi. https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/
Østrup-Jeppesen, M. (2025, 26. maj). »Når erkendelsen bliver sat op mod en passion, vinder passionen altid«. https://politiken.dk/klima/art9862498/»Når-erkendelsen-bliver-sat-op-mod-en-passion-vinder-passionen-altid«
Sørensen, C. (2025, 26. maj). Kronik: Opskriv kronen og undgå overophedning af økonomien. https://stiften.dk/debat/kronik-opskriv-kronen-og-undgaa-overophedning-af-oekonomien
Økonomi for dummies – med Huxi og Karen. Forbrug og vækst.Dr.dk, mitcfu
Økonomi for dummies – med Huxi og Karen. Arbejdsmarkedet. Dr.dk, mitcfu
Økonomi for dummies – med Huxi og Karen. Danmark som forretning. Dr.dk, mitcfu
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danmark i verden 1: International politik

Formål
I dette forløb har eleverne opnået kendskab til de grundlæggende teorier for international politik, samt kendskab til vigtigste aktører. Eleverne har opholdt sig ved den aktuelle konflikt i Mellemøsten, de største militære og organisatoriske aktører, krigs-begreber og lært om udviklingen i dansk udenrigspolitik.

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Centrale begreber:
- Realisme (relative ressourcer, magtbalance, anarki, sikkerhedsdilemma)
- Idealisme (absolutte ressourcer, sikkerhedsstige, interdependens, den demokratiske fredstese)
- Konstruktivisme (virkelighedsopfattelse, diskurs, framing, perception)
- Aktørerne USA, Kina, Rusland
- Krige, civilisationers sammenstød, borgerkrige, terrorisme
- Internationalt samarbejde (IGO’er som FN, EU, NATO, AU)
- Udviklingen i dansk udenrigspolitik

Litteratur:
Jacob Graves Sørensen m.fl.: IP&Ø, Columbus: side 11-22, 40-61, 70-93, 110-125, 132-136,145-154, 165-178, 291-308, 315-16

Sekundær litteratur:
Altinget. (2024, 26. maj). Løkke klar med ny strategi for dansk udenrigspolitik: Vi må ikke være naive. https://www.altinget.dk/artikel/loekke-klar-med-ny-strategi-for-dansk-udenrigspolitik-vi-maa-ikke-vaere-naive
Danmarks Radio. (2024, 26. maj). Debatten – Storkrig på vej. https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-storkrig-paa-vej_479384
Danmarks Radio. (2024, 26. maj). Dødszonen – Gaza indefra. https://www.dr.dk/drtv/se/doedszonen_-gaza-indefra_469957
Danmarks Radio. (2024, 26. maj). Hizbollah har varslet: Nattens angreb kun var fase ét. https://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-hizbollah-har-varslet-nattens-angreb-kun-var-fase-et
Danmarks Radio. (2024, 26. maj). P3 Essensen Explainer – Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina. https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina#!/
Danmarks Radio. (2024, 26. maj). Velkommen til frontlinjen – Jorden er giftig. https://www.dr.dk/drtv/se/velkommen-til-frontlinjen_-jorden-er-giftig_475667
DR2. Clement interviewer Fancis Fukuyama. Mitcfu.dk
DIIS. (2024, 26. maj). Libanon. https://www.diis.dk/region/libanon
Globalis. (2024, 26. maj). Libanon. https://globalis.dk/lande/libanon
TV 2 Nyheder. (2023, 24. aug). BRIKS vil udvide alliance med Iran og fem andre lande. https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-08-24-briks-vil-udvide-alliance-med-iran-og-fem-andre-lande
TV 2 Nyheder. (2024, 29. sep). Hizbollah er spillet skak: Nu skal de vælge en af to veje, siger ekspert. https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-09-29-hizbollah-er-spillet-skak-nu-skal-de-vaelge-en-af-to-veje-siger-ekspert
Wikipedia. (2024, 26. maj). Pie chart showing religions of Lebanon by percentage of population. https://en.wikipedia.org/wiki/File:Pie_Chart_Showing_Religions_of_Lebanon_by_Percentage_of_Population.png
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Valgkamp i USA

Formål:
At eleverne kan debattere amerikansk politik på et fagligt grundlag, herunder har kendskab til partierne, det politiske system og empirisk viden fra præsidentvalgkampen 2024. At eleverne kender centrale udfordringer på baggrund af kultur og ulighed (race, socioøkonomi) i det amerikanske samfund. Eleverne har arbejdet undersøgende med valgkampen ud fra den overordnede problemformulering: Hvorfor er USA et så splittet land? Hvordan er demokratiet i USA presset som en konsekvens af splittelsen, og hvad kan den kommende præsident gøre noget for at løse problemet?  


Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Centrale emner:  
• Valgkampen 2024  
• USA som samfund (kulturelle mønstre) og de underliggende modsætninger.  
• Hofstedes løgmodel
• Topartisystemet og de to store politiske partier i USA
• Demokratiske idealer og teori

Kernestof:  
• Magt- og demokratiopfattelser  (indirekte/direkte demokrati, deltagelsesdemokrati/konkurrencedemokrati)

• Politiske beslutningsprocesser
• Rettigheder og pligter
• Politiske skillelinjer
• Social differentiering og kulturelle mønstre

Grundbogsstof:  
• Kompendie s. 17-36, 44-50, 59-66

Sekundær litteratur:
Børsen. (2025, 8. maj). Harris trykkede Trumps hånd inden intens debat om abort. https://borsen.dk/nyheder/generelt/harris-trykkede-trumps-haand-inden-intens-debat-om-abort
Børsen. (2025, 8. maj). Før USA-valg: Her er den økonomi Harris eller Trump overtager. https://borsen.dk/nyheder/okonomi/for-usa-valg-her-er-den-okonomi-harris-eller-trump-overtager
Danmarks Radio. (2025, 8. maj). Amerikanerne føler sig økonomisk pressede – og det kan afgøre valget. https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/analyse-amerikanerne-foeler-sig-oekonomisk-pressede-og-det-kan-afgoere
Danmarks Radio. (2025, 8. maj). Trump på våbenkongres: Ondskab er en af de allerbedste grunde til at bevæbne lovlydige. https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-paa-vaabenkongres-ondskab-er-en-af-de-allerbedste-grunde-til-bevaebne-lovlydige
Danmarks Radio. (2025, 8. maj). Harris vs. Trump 2024. https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024
DEO. (2025, 8. maj). Valg i USA: Europa holder vejret og håber på Harris. https://deo.dk/eu-nyt/valg-i-usa-europa-holder-vejret-og-haaber-paa-harris/
Jyllands-Posten. (2024, 5. 10). De tager alt det beskidte arbejder som ingen vil have. Alligevel er de i skudlinjen. https://docs.google.com/document/d/1IKhjc78c-2wUVVVHXvmYyWUYL5fwSCLhSRy2MgC1vr4/edit?usp=sharing
TV 2 Nyheder. (2025, 8. maj). Harris fortæller om sin egen pistol og beroliger USAs våbenejere. https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-09-15-harris-fortaeller-om-sin-egen-pistol-og-beroliger-usas-vaabenejere
TV 2 Nyheder. (2025, 8. maj). Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig. https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-09-27-trump-lover-at-samarbejde-med-ukraine-og-rusland-om-at-slutte-krig


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark i verden 2: EU, hvad nu?

Danmark i verden 2: EU, hvad nu?


Formål:
At eleverne kender til Danmarks rolle i EU og den politiske beslutningsproces i EU, samt EU’s indflydelse på danske forhold, herunder dansk økonomi. Eleverne har blandt andet arbejdet med landbrugsområdet, kriser og integrationsteori.

Kernestof:

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Centrale begreber:

- Mellemstatslig og overstatslig integration
- Formel og reel suverænitet
- EU’s institutioner – EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd, EU-domstolen og  Det indre marked
- EU’s parlamentariske styringskæde
- Københavnerkriterierne og optagelse af nye medlemmer - EU’s udvidelse i 2004 og 2007
- Kriser i EU – eksistenskrise, suverænitetskrise, demokratisk krise, solidaritetskrisen, eurokrisen
- Integrationsteori – føderalisme, intergovernmentalisme og neo-funktionalisme

Litteratur:
Hans Branner: DET POLITISKE EUROPA- 3. UDGAVE, Columbus; sider: 24-71, 133-139, 155-167


Supplerende litteratur:
Folketinget. (2025, 26. maj). Nye medlemslande. eu.dk. https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/nye-medlemslande#D03C670270D84CAE86BFB1C1DB5BBBB7
Ipsen, M. (2024, 7. nov.). Nyt EU-fokus er godt for dansk landbrug. Effektivt Landbrug. https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/politik/106922/nyt-eu-fokus-er-godt-for-dansk-landbrug
Fogh bag facaden, DR2, 2012, mitCFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Identitetsdannelse 2: Kriminalitet og indvandrere

Formål:
Forløbet har arbejdet med det overordnede spørgsmål, hvorfor nogle bliver kriminelle og hvorfor særligt unge og efterkommere af indvandrere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Eleverne har arbejdet med kriminalitetsteori og sociologiske teorier i egne undersøgelser af kulturmøder og kriminalitet i Danmark.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, Casestudier, Statistiske mål og måleusikkerhed

Centrale begreber:
- Etnicitet(kulturelt fællesskab/gruppe) og race(biologisk)
- Dominerende og mindretalskultur
- Assimilation, integration, Marginalitet, Isolation
- Smeltedigel og salad bowl
- Indvandrere, anden generations indvandrere og flygtninge
- Kriminalitetsteorier (kulturteorierne, motivationsteorierne, kontrolteorierne)
- Kulturteorierne
- Motivationsteorierne
- Kontrolteorierne
- Identitetsdannelse
- Samfundstyper (myren/det traditionelle samfund/landbrugssamfundet, sneglen/det moderne samfund/industrisamfundet, kamæleonen/det senmoderne samfund/informationssamfundet)
- Socialisering – primær, sekundær, dobbelt, tertiær
- Sociologiske teorier og disses placering på en aktør-struktur skala (Giddens, Ziehe, Goffman, Bourdieu)

Litteratur:
Ungdomssociologi, s. 147-157, 166-173, 186-205
Ind i sociologien, s. 158-169, 176-183
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 2. udgave, Columbus: side 56-84

Sekundær litteratur:
Live cultural map.  https://www.youtube.com/watch?v=ABWYOcru7js
TV2. Drengene fra Vollsmose, Mitfcu.dk
DR2. Danskernes akademi. Isens hemmeligheder & unge, kriminalitet og straf. Mitfcu.dk
Socialstyrelsen (2002). Veje ind og ud af kriminalitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer