Holdet 2022 SA/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Emil Ipsen, Michael Lindsel
Hold 2022 SA/p (1p SA, 2p SA, 3p SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik - ideologier, parti og vælgeradfærd
Titel 2 Introduktion til beregninger
Titel 3 Kriminalitet og social arv
Titel 4 velfærdsstaten under pres
Titel 5 behovsopfyldelse og dansk økonomi
Titel 6 Brexit - SRO
Titel 7 EU's demokratiske udfordringer
Titel 8 Danmark i en stor verden - del 1
Titel 9 Amerikansk valgkamp og demokrati
Titel 10 Danmark i en stor verden del.2
Titel 11 identitetsdannelse og socialisering
Titel 12 Politisk magt og medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik - ideologier, parti og vælgeradfærd

Formålet: Har været at introducere eleverne til dansk politik og hvordan partierne og vælgerne agere i et demokrati.

Forløbet handler om at udvikle en grundlæggende og struktureret forståelse af demokrati og dansk politik i almindelighed. Forløbet tager udgangspunkt i de klassiske ideologier, deres forgreninger og udviklingen i politiske skillelinjer. Der bliver lavet ideologiske analyser af nuværende danske partier og deres politik. I søgen om at strukturere en forståelse af politik, går vi herefter i gang med at arbejde med partiadfærd, så eleverne får et indblik i de forskellige motivationsfaktorer der kan være med til at drive udviklingen af politik. Herefter beskæftiger vi os med de faktorer der motiverer forskellige typer af vælgere, samt, arbejder empirisk med forskellige målbare parametre der kan have indflydelse på menneskers politiske tilhørsforhold.

Derudover var der en ekskursion til Christiansborg, hvor vi mødtes med LA.

POLITISKE IDEOLOGIER
Hvad er en ideologi?
De tre klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
og forgreningerne: Socialliberalisme, neoliberalisme, nationalkonservatisme og socialdemokratisme

PARTIERNE
Partierne og ideologierne
Partierne og højre-venstre-aksen/den fordelingspolitiske skillelinje
Partierne og den værdipolitiske skillelinje

Partiadfærdsteori:
Downs
Molins model
Kåre Strøms model
Partityperne

Vælgeradfærdteori:
Vælgertyperne
Den social psykologiske teori om vælgeradfærd
Michigan modellen
rationelle teorier om vælgeradfærd
Valens og positions issues

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”

”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”

”forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser”

”analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”

”På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”


Kernestof:
”politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd”

”politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”

Materialer:
PolitikNu (Andersen, Morten) 119-140, 145-148

Partiadfærd.pdf

Vælgeradfærd.pdf

Artikel "Behov for liberalt brud med konservatisme"

Artikel "Liberalisme er frihedens fjende"

Artikel "Har vi stadigvæk brug for ideologier?"

Artikel "Statsministerens nytårstale"

Artikel "M og V dropper advokatvurdering af minksagen: Minkavlerne raser over kovending"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ideologi - liberalisme argumentationsopgave 21-12-2022
Analyse med Molins Model (virtuel time) 12-01-2023
Politologisk opgave 05-03-2023
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Introduktion til beregninger

Formål: Kort forløb der skulle introducere eleverne til hvordan man bruge beregninger i samfundsfag ved at blive introduceret og bedt om at lave en aflevering, hvor de udfører: Procentandele, indeksering og vækstrate.

Undervisning bestod af gennemgang af de tre forskellige regnetyper og hvordan det kan udføres i excel.


MAteriale:
Sådan laver du beregninger i samfundsfag - forlaget columbus

Pædagogisk indhold:
• Eleverne skal kunne analysere og arbejde med datamængder
• Elevernes skal blive fortrolige med excel
• Eleverne skal i reflektere over relevante beregninger i forskellige sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kriminalitet og social arv

Formålet med forløbet er for en forståelse af kriminalitet - hvorfor bliver nogen kriminelle mens andre ikke gør? Og hvordan kan man som samfund undgå, at der kommer for meget kriminelle.

Retsstaten:
Hvorfor straffer man?
Hvordan fungere en retssag i praksis ved besøg i retten.
hvilke type straffe findes der?

Kriminalitetsteori:
SNAP-modellen
Goffmann - stigma
Honneth - anerkendelsesteori
Sutherland - indlæring af socialt adfærd
Hirschi - teorien om social kontrol

Social arv - Bourdieu kapitalerne og habitus

Partiernes holdning til kriminalitet:
Vi overværede en debat om straf i forbindelse med en stor bandekonflikt i Danmark
Derudover skulle eleverne i grupper undersøge og præsentere forskellige partiers holdning på området.

Faglige mål:
"anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå"

"anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”

"på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
"identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”

"samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur”

Pædagogisk indhold:
• Eleverne skal videreudvikle deres forståelse af forholdet mellem teori og empiri, hvor de konkret i forløbet skal arbejde casebaseret og applicere teorierne på forskellige kriminalitetshistorier
• Elevernes skal i forlængelse af beregnings forløbet kigge på statistisk materiale og kunne analysere samt kritisere deres valg.
• Eleverne skal i højere grad reflektere over udfordringer i metodiske valg og muligheder på et svært analyse område som kriminalitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 velfærdsstaten under pres

Undervisningsbeskrivelse

Tema: Velfærdsstatens udfordringer”
I dette forløb har vi fokus på velfærdsstatens fremkomst, hvor vi knytter typer af velfærdsmodeller sammen med de tidligere gennemgåede ideologier. Vi laver statistiske undersøgelser af den økonomiske del af at drive en velfærdsstat. Vi arbejder herefter med økonomiske og sociale aspekter af ulighed og tager faglige diskussioner, hvor vi arbejder med at argumentere for forskellige grader af ulighed. Herefter retter vi fokus mod de samfundsøkonomiske mål i en velfærdsstat, som vi sætter sammen med de økonomiske skoler. Vi inddrager et internationalt perspektiv om fordele og ulemper ved at drive en stor velfærdsstat, i sammenhæng med finans- penge og valuta politik, og spørger os selv om den politiske og økonomiske globalisering udfordrer den universelle velfærdsmodel. Vi arbejder herefter med et undertema om forandringerne i solidaritet i det senmoderne samfund.  

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”

”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå”

”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
”globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold”

”velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf”

”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU”

”politiske ideologier”

”identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”

”makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.”

Supplerende stof:
”Velfærdsstatens under pres” s.13-25, 36-48, 50-56, 74-90, 122-148, 177-200, 218-225

Dokumentar ”Velfærdsstaten” Danskernes akademi

”Velfærdsekspert: Den universelle velfærdsmodel er i opbrud” (2019) Ejrnæs, Anders. Etik.dk

”Økonom: Djøf’ernes kontrolmonster æder snart al velfærden” (2018). Altinget.dk

Video ”Robert Nielsen i aftenshowet med Joakim B. Olsen”. Youtube.

Video ”Ulighed i Danmark” tænketanken Cevea. Youtube. Ulighed i Danmark (youtube.com)

Video ”DF og S ulighed ødelægger sammenhængskraften” Ugebladet 3.F. Youtube. DF og S: Ulighed ødelægger sammenhængskraften (youtube.com)

Statistikker om velfærdsstatens udgifter, herunder ledighed. Danmarks statistik.

”Velfærdsfesten er forbi” (2018) Reierman, Jens. Mandag morgen.

”782 mia. til sociale udgifter i 2021” Statistikbanken.dk.

”Befolkningsfremskrivning” Danmarks statistik.

”Skatter – Provenuet af persons- og selskabsskatter” Skat.dk

”Skattesatser – skatteprocenter og beløbsgrænser 2023) Skat.dk

”Danmarks skattetryk falder én plads nedad på de internationale lister” (2023). Skatteministeriet.

”Få et overblik: Her er regeringens bud på en finanslov for 2024”

”Offentlige sektors økonomi” (2022). Danmarks statistik.

”Må vi se skævt til de offentligt forsørgede” (2013). Hansen, Mette. Kristeligt dagblad.

”Poul Madsen: Mette Frederiksen har ikke slået den danske model ihjel. Den døde for mange år siden.”

”Vil sætte særlige faggrupper op i løn: S kritiseres for at bryde med den danske model”

”EL: bestemmer de multinationale selskaber reelt set selv, hvor meget de betaler i skat?”

Særlige fokuspunkter:
"Hvad er velfærd"
"Velfærdsbehov"
"Vertikal- og horisontal omfordeling"
"Velfærdsmodeller"
"Velfærdstrekanten"
"koloniseret livsverden"
"Den demografiske udfordring"
"Solidaritet under forandring"
"Globalisering"
"Absolutte fordele"
"komparative fordele"
"Outsourcing og stordriftsfordele"
"Arbejdsmarkedspolitik"
"Flexicurity"


Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.
Skriftligt arbejde, både enkeltvis og i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 behovsopfyldelse og dansk økonomi

Beskrivelse:
Formålet forløbet er at give eleverne en grundlæggende forståelse af hvad økonomi er som faglig disciplin. Vi begynder med det helt nære og diskuterer egne behov og offeromkostninger. Vi breder det herefter lidt ud ser økonomi som samfundsfaglige prioriteringer, hvor vi inddrager de samfundsøkonomiske mål og dertilhørende målkonflikter. Eleverne bliver bedt om at arbejde med målkonflikterne ved at individuelt at forholde sig til ønskede prioriteringer og derefter finde og bearbejde materiale, de efterfølgende skal anvende i grupper, hvor de skal argumentere og forhandle sig frem til prioriterede rækkefølger. Dette skal simulere sammensmeltningen af økonomi og politik, hvor ideologi og demokratiske principper har indflydelse på de økonomiske dispositioner. Efterfølgende inddrager vi en række nøgletal og indikatorer på makroøkonomiske udvikling og sætter dem i relation til større økonomiske begivenheder, såsom finanskrisen, It-krisen, Euro-krisen og Corona-krisen, for at se hvordan disse økonomiske nøgletal udvikler sig i forbindelse med forskellige typer af kriser. Herefter tilføjer vi viden om det økonomiske kredsløb og eleverne øver sig i at sætte forskellige begivenheder i relation til kredsløbet og derved forklare hvordan økonomien udvikler sig når penge bevæger sig rundt i samfundet. Herefter inddrager vi Keynes og den aktive finanspolitik, i det vi arbejder med hvilke finanspolitiske indgreb staten kan lave for at modvirke de økonomiske konjunkturer, og i denne forbindelse diskuteres der, hvorvidt Adam Smiths klassiske økonomiske liberalisme, med ingen statslig indblanding, eller Keynes aktive finanspolitik, er den mest fornuftige tilgang til økonomi. Herefter knyttes der begreber som automatiske stabilisatorer ind omkring økonomien i Danmark, da den danske velfærdsstat bliver inddraget. Der bliver løbende lavet klassediskussioner, hvor den danske økonomis udvikling bliver sat i relation til udviklingen i den internationale økonomi og hvordan den internationale konkurrence påvirker mulighederne for økonomisk vækst.

- Introduktion til økonomi
- Målkonflikter og betalingsbalance
- Udbud, efterspørgsel og prisdannelse
- Det økonomiske kredsløb - Måling af produktion og indkomst
- Det økonomiske kredsløb – BNP som velstandsmåler og multiplikatorvirkningen
- Den aktive finanspolitik
- Monetarisme - penge- og valutapolitik
- multiplikatoreffekt

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”

”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå”

”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler”

”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
”velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf”

”globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold”

”makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.
Fremlæggelser.
Skriftligt arbejde, både enkeltvis og i grupper.

Materialer:
”ØkonomiNu”, Kureer, Henrik (3.udgave). Systime. S.22-44, 45-56, 79-105, 113-127, 274-284
Film ”Danmark som forretning”, dr1
Film ”Forbrug og vækst”, dr1
Artikel ”DF’er afsløret i direkte radio – vidste ikke hvad BNP er”
Artikel ”Politikens klimaredaktør - det vil komme til at hænge som en sky ikke bare over det her topmøde men også næste topmøde”, Politiken (2022)
Artikel ”Nu vejer de fleste danskere for meget”, Berlinske (2018)
Artikel ”Mæslinger rykker tættere på”, B.dk (2022)
Video ”Betalingsbalancen: Hvad måler man og hvorfor er den vigtig?”
Video ”Hvad er de samfundsøkonomiske mål?”
Video ”Hvad er en målkonflikt?”
Video: ”Hvad bestemmer prisen på et produkt?”
Opgave: Rejser til Dubai
Opgave: Boligmarkedet
Opgave: Hashmarkedet
Opgave ”Det økonomiske kredsløb”
Opgave ”BNP – to anekdoter”
Opgave ”Hvad kan man forvente?”
Opgave ”Nyeste data for BNP”
Opgave: ”USA’s multiplikator”
Opgave: ”Hvad gør vi her?”
Opgave: ”Mikro, makro – ikke bare hip som hap”
Opgave: ”Er økonomer objektive?”
Opgave: ”Testopgaver – finanspolitik”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Brexit - SRO

SA-EN
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EU's demokratiske udfordringer

Tema: ”EU’s demokratiske udfordringer”
Formålet med forløbet var at undersøge EU som demokratisk institution, Danmarks medlemskab af EU, danskernes forhold til EU og sætte disse temaer i relation til politikområder som migration, stigende nationalisme, samt klima og grøn omstilling. Vi indledte derfor forløbet med en kort historisk gennemgang af EU’s oprindelse, hvor vi lagde fokus på landenes motivation for at deltage i dette, både overstatslige og mellemstatslige projekt. I forbindelse med dette, arbejdede vi med europæiske integrationsteorier, for at få flere perspektiver på motivationen for samarbejde. Herefter gik vi i dybden med EU’s institutioner, som vi satte i relation til opbygningen af det danske demokrati. Og i gennemgangen af institutionerne og lovgivningsprocessen, begyndte vi at inddrage begreber som ”demokratisk underskud”, ”demokratisk legitimitet” og ”demokratisk indflydelse”, for at få nogle nuancer ift. borgernes forhold til EU og EU som en demokratiforkæmper. I den sammenhæng kiggede vi også på forskellen mellem den officielle organisationsstruktur/beslutningsproces, med tiltænkte beslutningskompetencer, og den reelle/udvidede organisationsstruktur, hvor forskellige udvalg, samt interessegrupper, umiddelbart har mere indflydelse end først antaget. Vi lavede kvantitative analyser af den folkelige opbakning til EU, og kiggede i den forbindelse på forskellene mellem de europæiske lande, og deres forskellige motivationer og forudsætninger for deres forhold til EU. Vi kiggede på traktatudviklingen for at få et indblik i niveauet af samarbejde og ændringer i samarbejdets natur. Herefter gik vi mere i dybden med EU’s klima- og energipolitik, der blev sat i relation til de temaer vi hidtil havde arbejdet med i forløbet. Vi analyserede kritikken af EU’s klima- og energipolitik, og undersøgte kvantitativt udviklingen i målsætningerne. Vi afsluttede forløbet med at lave synopsistræning.   

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”

” forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed”

”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”

”formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkluder”

”analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”

Kernestof:
”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.”

”makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”

”aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”

”globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin”

Teori og fagbegreber:
Integrationsteorier. Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde. Suverænitetsafgivelse. Traktater. Demokratisk underskud. Demokratisk legitimitet. Demokratisk indflydelse. EU’s institutioner. EU’s kompetenceområder. Lobbyisme. Klima- og energipolitik i EU.    

Supplerende stof:
”Hvad er EU” (PDF) FT.dk

”Det politiske Europa” (3.udg 2017) Branner, Hans. Columbus. S.24-44, 77-97, 116-125, 155-170

Flere undervisningsfilm ”Dit demokrati” FT.dk

Video ”Udvider eller begrænser EU landenes suverænitet?”

”Hvordan udpeges Europa-kommissionen” FT.dk

”Europa-Parlamentet” FT.dk

”Margrete Auken: Politikerne bærer ansvaret for EU’s demokratiske underskud” (2022) Auken, Margrete. Altinget.

”Ny undersøgelse: Hver fjerde europæer stemmer populistisk” (2018) Johansen, Tobias. Kristeligt dagblad.

”Rådet vedtager Europæisk klimalov” (2021). Pressemeddelelse. Rådet for den Europæiske union.

”Han står bag modellerne for en klimaafgift på landbruget. Nu fastslå han, at EU-løsning kan overflødiggøre dansk Co2-skat” (2024). Nielsen, Peter. Altinget.

”En europæisk (energi) renæssance” (2015) Bertram, Caroline. Magasinet Europa.

”Energiunionen” Det europæiske råd Energiunionen - Consilium (europa.eu)

”EU’s målsætning” Det europæiske råd Taking the lead on climate change (europa.eu)

Statistik ”Co2 emissioner i EU”

”Afgørende rapport udskudt igen: Enormt bekymrende” (2023) Eller, Emil. DR.dk

Statistik ”Udledning af drivhusgasser i D.K”

”Europe can’t decarbonize without democracy” (2020) Adler, David.

“KRAKA og forsker: Nej, nulvækst er ikke en magisk løsning på klimaproblemerne” (2023) Beck, Ulrik. Altinget.    

Særlige fokuspunkter:


Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.
Skriftligt arbejde, både enkeltvis og i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Danmark i en stor verden - del 1

Tema: ”Danmark i en stor verden”
Formålet med dette forløb var at eleverne skulle få en grundlæggende forståelse af hvordan det politologiske felt ændrer karakter og har andre fokuspunkter, når det bliver international politik.  Vi har derfor arbejdet med forskellige områder indenfor I.P, men løbende forholdt os til Danmarks rolle og muligheder indenfor disse forskellige områder. Vi lagde ud med at arbejde med hovedteorierne indenfor I.P, og anvendt dem i en caseanalyse af Israel-Palæstina, hvor centrale aktører blev belyst og sat i relation til hovedteorierne. Herefter zoomede vi helt ud og arbejdede med udviklingen i magtforholdene indenfor det internationale system, herunder ændringerne i kapabiliteternes (hård og blød magt) betydning siden den kolde krig og frem til nu, hvor hård magt igen har vundet fremkomst. Herefter lavede vi fremlæggelser omkring de vigtigste aktører i I.P-systemet, hvor BRIKS-landene, USA, EU og NATO blev gennemgået og analyseret ift. kapabilitetsbegrebet, samt deres målsætninger og udenrigspolitik. Vi havde efterfølgende klassediskussioner ift. den hegemoniske stabilitetsteori og om den globale sikkerhed var bedst tjent under sådanne forhold. Vi arbejdede herefter videre med sikkerhedsbegrebet og rammerne, målene og midlerne for dansk udenrigspolitik. Vi kom herefter ind på konceptet om krig og typer af krig, herunder kulturelle og politiske årsager til at krige opstår og hvilken rolle Danmark har i den forbindelse.

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Dan marks handlemuligheder i forbindelse hermed”

”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”

”formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere”


Kernestof:
”aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”

”mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik”

”globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin”

”komparativ metode og casestudier”

Teorier og fagbegreber:
I.P hovedteorierne (klassisk- og neorealisme, Klassisk- og neorealisme, konstruktivisme). Kapabiliteter. Nulsumsspil. Interdependens. Magtbalancering. Band-wagoning. Sikkerhedsdilemma. Sikkerhed og dansk udenrigspolitik. Uni-bi- og multipolære I.P-systemet og international verdensorden. Småstater, stater og supermagter. Hård- og blød magt. Huntington og Moisi – Clash of civilizations. BRIKS-landene, EU, NATO, de fem megatrends

Supplerende stof:
Grundbogsmateriale ”IP&Ø – Grundbog i international politik og økonomi” (1 udg. 2016) Sørensen, Jacob et. al. Columbus. Kap. ”neoformerne”

Grundbogsmateriale ”Global politik” 47-49, 55-62, 69-72, 75-85, 90-95, 191-201, 265-271 + kap.6.5

Grundbogsmateriale ”Politikkens kernestof” s.130-140

Artikel ”Palæstinensernes opbakning til Hamas er vokset”

Video ”What is Hezbollah and how is it linked to the Israel-Gaza war?”

Opgave “Stormagtspolitik I mellemøsten”

Artikel “Angreb på USA i mellemøsten – øger sit forsvar”

Artikel ”Derfor er Iran og Saudi-Arabien fjender, og derfor kan vi mærke det i Danmark”

Artikel ”Det hjalp ikke USA at række hånden ud til Saudi-Arabien”

Artikel ”Kinas olieimport fra Rusland og Iran sætter ny rekord”

Artikel ”Saudi-Arabien svarer USA igen og kræver Palæstinensisk stat”

Opgave ”sikkerhedspolitik”

Artikel ”Terrortruslen siden 11 september”

Artikel ”NATO og den aktuelle situation”

Artikel ”Vurdering af terrortruslen mod Danmark”

Artikel ”Hvorfor angreb Rusland Ukraine?”

Artikel ”Danmarks nye udenrigspolitiske strategi”

Særlige fokuspunkter:

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.
Skriftligt arbejde, både enkeltvis og i grupper
Fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Amerikansk valgkamp og demokrati

Amerikansk valgkamp og demokrati, 3.p - 2024

Problemformulering:
Hvorfor er USA et så splittet land? Hvordan er demokratiet i USA presset som en konsekvens af splittelsen, og hvad kan den kommende præsident gøre noget for at løse problemet?

Formål:
• Eleverne kan debattere amerikansk politik på et fagligt grundlag
• Eleverne forstår forskelle i grundlæggende demokratiforståelser og kan redegøre for den globale demokratiske tilbagegang
• Eleverne kender til ligheder og forskelle mellem det amerikanske og danske politiske system, herunder magtens deling, valgsystem, den politiske beslutningsproces,
• Eleverne kender centrale udfordringer på baggrund af kultur og ulighed (race, socioøkonomi) i det amerikanske samfund
• Eleverne undersøger og formidler (rådgiver) om et politikområde i amerikansk politik med anvendelse af fagets terminologi.
• Eleverne behandler amerikansk valg i samspil med engelsk

Indhold:
• Valgkampen 2024
• USA som samfund (kulturelle mønstre) og de underliggende modsætninger.
• Det politiske system inkl. De to partier sammenlignet med det danske politiske system
• Beslutningsproces i USA og Danmark
• Polarisering i politiske "issues"
• Demokratiske idealer og teori
• Mediebilledet i USA (kobling til tidligere forløb om medier)

Elevprodukter
• En podcast hvor eleverne diskuterer og kommer med råd til den nyvalgte præsident.
• En skriftlig sammenligningsopgave om det amerikanske demokrati.

Kernestof:
• Magt- og demokratiopfattelser
• Politiske beslutningsprocesser
• Rettigheder og pligter
• Politiske skillelinjer
• Social differentiering og kulturelle mønstre

Grundbogsstof:
• Politikken kernestof s. 130-137 (demokrati), s. 144-148 (medborgerskab), 168-172 (beslutningsproces i DK)
• USA's udfordringer (3. udgave) s. 14-32 (USA som samfund, kultur og historie), 99-112 (valgkampen), 50-68 (politisk system, præsident, kongres, domstol), s. 68-72 (beslutningsproces US), 74-93 (partier og polarisering)
• Politik ABC s. 41-49
• Uddrag af “USA, politik, Økonomi og samfund” (Ibog, Systime). Afsnit om valg i USA og om partier i USA.


Metode:
• De overordnede tanker i dette forløb er formet af Lev Vygotskys sociokulturelle perspektiv på læring, hvor sproget er centralt for tilegnelse af viden og indre tænkning. Mange af sekvenserne i de enkelte moduler er sprogligt fokuseret og i håbet om at elev-elev-dialogen medierer læring, altså en processen fra det interpsykiske til det intrapsykiske. Korrektheden af, hvad der medieres forsøges styret af en indledende sekvens med skriftlige spørgsmål til lektien, samt evt. gennemgang af fokus. I tråd med Vygotsky og Bruner er modulerne stilladseret således at første sekvens er på et relativt redegørende niveau og anden og tredje sekvens er på et mere analyserende niveau, ligesom kravet til at finde egent empiri kan stige.

• Hvert moduls didaktiske metoder er struktureret efter emnet og det er altså indholdet der varierer undervisningsformerne.

• Dette bortset fra opsamlingen/slutsekvensen, hvor det bliver et fællestræk i alle modulerne at eleverne mødes i niveau-differentierede grupper “teams” og løser en fælles afsluttende opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i en stor verden del.2

Tema: ”Danmark i en stor verden”
Formålet med dette forløb var at eleverne skulle få en grundlæggende forståelse af hvordan det politologiske felt ændrer karakter og har andre fokuspunkter, når det bliver international politik.  Vi har derfor arbejdet med forskellige områder indenfor I.P, men løbende forholdt os til Danmarks rolle og muligheder indenfor disse forskellige områder. Vi lagde ud med at arbejde med hovedteorierne indenfor I.P, og anvendt dem i en caseanalyse af Israel-Palæstina, hvor centrale aktører blev belyst og sat i relation til hovedteorierne. Herefter zoomede vi helt ud og arbejdede med udviklingen i magtforholdene indenfor det internationale system, herunder ændringerne i kapabiliteternes (hård og blød magt) betydning siden den kolde krig og frem til nu, hvor hård magt igen har vundet fremkomst. Herefter lavede vi fremlæggelser omkring de vigtigste aktører i I.P-systemet, hvor BRIKS-landene, USA, EU og NATO blev gennemgået og analyseret ift. kapabilitetsbegrebet, samt deres målsætninger og udenrigspolitik. Vi havde efterfølgende klassediskussioner ift. den hegemoniske stabilitetsteori og om den globale sikkerhed var bedst tjent under sådanne forhold. Vi arbejdede herefter videre med sikkerhedsbegrebet og rammerne, målene og midlerne for dansk udenrigspolitik. Vi kom herefter ind på konceptet om krig og typer af krig, herunder kulturelle og politiske årsager til at krige opstår og hvilken rolle Danmark har i den forbindelse.

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Dan marks handlemuligheder i forbindelse hermed”

”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”

”formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere”


Kernestof:
”aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”

”mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik”

”globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin”

”komparativ metode og casestudier”

Teorier og fagbegreber:
I.P hovedteorierne (klassisk- og neorealisme, Klassisk- og neorealisme, konstruktivisme). Kapabiliteter. Nulsumsspil. Interdependens. Magtbalancering. Band-wagoning. Sikkerhedsdilemma. Sikkerhed og dansk udenrigspolitik. Uni-bi- og multipolære I.P-systemet og international verdensorden. Småstater, stater og supermagter. Hård- og blød magt. Huntington og Moisi – Clash of civilizations. BRIKS-landene, EU, NATO, de fem megatrends

Supplerende stof:
Grundbogsmateriale ”IP&Ø – Grundbog i international politik og økonomi” (1 udg. 2016) Sørensen, Jacob et. al. Columbus. Kap. ”neoformerne”

Grundbogsmateriale ”Global politik” 47-49, 55-62, 69-72, 75-85, 90-95, 191-201, 265-271 + kap.6.5

Grundbogsmateriale ”Politikkens kernestof” s.130-140

Artikel ”Palæstinensernes opbakning til Hamas er vokset”

Video ”What is Hezbollah and how is it linked to the Israel-Gaza war?”

Opgave “Stormagtspolitik I mellemøsten”

Artikel “Angreb på USA i mellemøsten – øger sit forsvar”

Artikel ”Derfor er Iran og Saudi-Arabien fjender, og derfor kan vi mærke det i Danmark”

Artikel ”Det hjalp ikke USA at række hånden ud til Saudi-Arabien”

Artikel ”Kinas olieimport fra Rusland og Iran sætter ny rekord”

Artikel ”Saudi-Arabien svarer USA igen og kræver Palæstinensisk stat”

Opgave ”sikkerhedspolitik”

Artikel ”Terrortruslen siden 11 september”

Artikel ”NATO og den aktuelle situation”

Artikel ”Vurdering af terrortruslen mod Danmark”

Artikel ”Hvorfor angreb Rusland Ukraine?”

Artikel ”Danmarks nye udenrigspolitiske strategi”

Særlige fokuspunkter:

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.
Skriftligt arbejde, både enkeltvis og i grupper
Fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 identitetsdannelse og socialisering

Beskrivelse:
I dette forløb er der blevet arbejdet med forskellige perspektiver på identitetsdannelsen og socialiseringen i det senmoderne samfund, med sideløbende fokus på indvirkningen og anvendelsen af sociale medier. Vi har arbejdet, helt grundlæggende, med, hvad identitet er og hvordan den skabes gennem den primære, sekundære og tertiære socialisering. Vi har, gennem case-arbejde, analyseret og diskuteret, hvordan negative og positive sanktioner, herunder forskellige former for anerkendelse, bliver anvendt, i de forskellige socialiseringsarenaer, til at påvirke/forme individet.

Vi har ligeledes inddraget perspektiver omhandlende samfundsstrukturernes udvikling, fra et traditionelt til et senmoderne samfunds, til at forstå relationen mellem aktør og struktur, når det kommer til identitetsdannelse. Vi kiggede ligeledes på, hvordan denne udvikling har bevirket en højere grad af frihed, for individet, til at vælge en livsvej og hermed identitet, samt hvordan identitetsbegrebet i højere grad er blevet mere flydende, og i den forbindelse diskuteret, hvorvidt friheden til at vælge skaber en højere grad af tryghed i individet. Vi har i den forbindelse undersøgt udviklingen indenfor forskellige gruppers mentale helbred, hvilket også gav anledning til debat om de metodiske aspekter indenfor indsamlingen af en sådan empiri. I forbindelsen med arbejdet om udviklingen af samfundsstrukturerne, kiggede vi på forskellige teoretiske perspektivers syn på denne udvikling, fra Giddens mere positive-eksistentialistiske syn, til Hartmut Rosas mere pessimistiske syn på accelerationen i det senmoderne samfund.

Vi inddrog de sociale mediers fremkomst, som en særlig mulighed for individet til at skabe sin egen identitet, og arbejdede i den forbindelse med Goffmans og Mirowitz teoretiske perspektiver på, hvordan individet spiller en form for skuespil, for at skabe sin identitet. I den forbindelse inddrog vi også perspektivet om singularitetens tid. Vi lavede case-arbejdet, hvor vi gennem forskellige artikler, omhandlende forskellige menneskers oplevelser med at præsentere sig i det offentlige rum, diskuterede de langvarige konsekvenser ved at præstere sin identitet som et skuespil for offentligheden og det retfærdige i de langsigtede konsekvenser.     
    

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.


Kernestof:
”Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”

”Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”

”Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.”

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.
Skriftligt arbejde, både enkeltvis og i grupper
Fremlæggelser

Materialer:
”Sociologiens kernestof” Thorndal, Morten (2021). Columbus. Kap. 2.2, 2.3, 3.1, 3.2, 4.0, 4.2, 4.3, 4.4, 5.0, 5.1, 5.2, 5.3, 5.4, 7.0, 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6, 8.0, 8.1, 8.2, 8.3, 8.4, 9.0, 9.1, 9.2, 9.4,

Dokumentarserie ”teenagedyret” Dr3 (2016) – afsnit 3+4

Artikel ”Frustrerede forældre jonglerer med undervisning og arbejde i hjemmet” Herløv, Palle (2020). Dr.dk

”Luk samfundet op!” (4 udg.) Kap.3.1 + 3.2
Video om parallelsamfund Videoer | LUK SAMFUNDET OP! (forlagetcolumbus.dk)

Artikel ”Derfor er julen vigtig”. Rasmussen, Iben (2015). Berlinske, kronik.

”Psykologiens veje”, uddrag af kap. 17 (”Eksistentiel og humanistisk psykologi”)

Artikel ”Hvis jeg kun får 5 likes, sletter jeg billedet igen” Larsen, Malene 2021

Artikel ”Sådan får du flere likes på din instagram”. Funk, Linnea. Woman. (2016)

Artikel ”Paradise hotel-stjernes ærlighed er det eneste højdepunkt i intetsigende dr-koncept” Kristiansen, Mathilde (2024). Soundvenue.

Artikel ”For 12 år siden festede hun på Paradise Hotel. Nu kan hun ikke få job som jurist”

Artikel ”Par deler billeder og videoer af deres 4-årige datter: Derfor er det en dårlig idé”

Artikel ”Sextortion mod piger og drenge i Nordjylland er fordoblet”

Artikel ”Kan eller skal medarbejderes færden på sociale medier reguleres?”

Artikel ”Sociale medier, hvor går grænsen?”, Tønning, Anja (2013).  

Mini-cases til analyse af Giddens ”Det rene forhold”

Særlige fokuspunkter:
Socialisering
Normer
Social kontrol
Identitet
Socialkarakter
Samfundstyper
Social mobilitet
Familietyper
Social arv'
Kulturel frisættelse
Opdragelsesidealer
Habitus
Kapitaler
strukturationsteori (Anthony Giddens)
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
selvreflektivitet
Valg og ansvar
Eksistentiel angst
Anerkendelse
Identitetspolitik
Højhastighedssamfund
acceleration
konkurrencestat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Politisk magt og medier

Forløbsbeskrivelse – ”Magt og medier”

Beskrivelse:
Dette forløb havde til formål at sammenkoble de generelle magtbegreber med de politiske magtbegreber, med et tilhørende fokus på mediernes særlige rolle i demokratiet. Der er arbejdet med hvad magtbegrebet dækker over, herunder magt som hhv. ressource, relationel og strukturel magt. Herefter blev magtbegreberne koblet sammen med politik og medier, hvor vi arbejdede med mediernes rolle i demokratiet, samt mediebilledets udvikling efter de sociale mediers fremkomst. Vi arbejdede ligeledes med, hvordan den politiske meningsdannelse bliver påvirket, gennem forskellige medie-effektteorier. Herefter inddrog vi teorier om den politiske magt, hvor vi analyserede magtens fordeling i det danske samfund, hvor vi snakkede om elitisme, pluralisme og korporatisme.

Faglige mål:

”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”

”på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
”Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”

”Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder lige stilling mellem kønnene”

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.

Materialer:
”Politikkens kernestof” Rasmussen, Jesper (2021, 1.udgave 1.oplag). Columbus. S.98-130

Artikel ”Statsminister Mette Frederiksens indledning på pressemøde i Statsministeriet om corona-virus den 6. april 2020”

Artikel ”Bred aftale om ny epidemilov”

Artikel ”Putin spiller spillet, siger korrespondent”

Artikel ”Danske unge ved meget om samfund og demokrati - men forventer ikke at involvere sig politisk”

Artikel ”Ny rapport: Unge danskeres politiske engagement vokser”

Særlige fokuspunkter:
Ressource- relation- og strukturel magt
Mediernes rolle i samfundet/demokratiet
Nyhedskriterier
Politisk meningsdannelse
Gatekeeper
Priming og framing
Effektteorier (Kanyle, to-trins, reference, RAS)
Pluralisme
Elitisme
Korporatisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer