Holdet 2022 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Peter Holt Christensen
Hold 2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Fra fortid til historie
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Middelalderen og korstogene
Titel 4 Danmark i 1800-tallet
Titel 5 Renæssancen
Titel 6 Reformationen
Titel 7 Oplysningstid og de politiske revolutioner
Titel 8 Nazisme og folkedrab
Titel 9 Fra kold krig til ny verdensorden
Titel 10 Kina - tilbage til Riget i Midten?
Titel 11 Kampen om Grønland
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Fra fortid til historie

Introduktion til faget historie og til en række historiefaglige begreber (historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik, faghistorie og populærhistorie). Forløbet var desuden en begyndende introduktion til arbejdet med historiske kilder (det funktionelle kildebegreb: Levn og beretning) og forskelligartet historisk materiale. Hvert modul var centreret om et historiefagligt begreb, der blev ledsaget af en case, der skulle eksemplificere begrebet i praksis.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 7-25 + s. 29-31

Kilder:
– Herman Gigas "Forgiftning af brønde" (1349), fra:
Rosemary Horrox (red.): "The Black Death, Manchester Universty Press, 1994

Billedmateriale:
– C.A. Lorentzen: Slaget ved Lyndanisse (1809)
– Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (1864)
– Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894)
– Danmarks befrielse (2015)

Film:
– "Vikings" (HBO-serie): Afsnit 1 - kan også findes på CFU

Kernestofområder:
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget

Forløb med hovedvægt før 500

I forløbet har vi arbejdet med det romerske samfund med fokus på slaveri og gladiator-kampe. Vi har arbejdet med dokumentaren "Spartacus - bag myten" og  filmen "Gladiator" og diskuteret, om der er tale om faghistorie eller populærhistorie. Dokumentaren og filmen har vi sammenlignet med den viden, vi har om gladiatorer. Afslutningsvis har vi perspektiveret til nutiden, hvor vi har diskuteret, om der stadig eksisterer gladiator og dyrekampe i dag.

Fremstillinger:
- Peter Frederiksen: "Grundbog til historie - Fra antikken til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 75-86

- Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime (netversion) - introduktion til gladiatorer  

Kildemateriale:
- Mosaikker, der forestiller gladiatorkampe, i:
Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime (netversion) - introduktion til gladiatorer  

- Dokumentar: "Spartacus - bag myten", 2007 - kan findes på CFU

Film:
- Ridley Scott: "Gladiator" (2000)

Synspunktsmateriale:
- David Engels: "Valget af Donald Trump indvarsler Vestens Fald" (2016):
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/valget-af-donald-trump-indvarsler-vestens-fald

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Kernestofområder:
– Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– Historiebrug og -formidling

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende   
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien             
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem                   
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalderen og korstogene

Forløb med hovedvægt mellem 500 - 1500

I dette forløb om den europæiske Middelalder har der været nedslag i de væsentligste aspekter af Middelalderen: Feudalisme, Den katolske kirke, Investiturstriden, Islams ekspansion, korstogene og den sorte død. Der har været størst fokus på kulturmødet mellem Kristendom og Islam. Sluttelig har vi perspektiveret til i dag og diskuteret, om Vesten skal sige undskyld for korstogene til Mellemøsten.

Fremstilling:
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 111-125

Historiske kilder:
– "Den franske konge som lensherre", i:
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 123

– "Pave Urban 2's tale i Clermont" (1095), i:
"Fokus 1 - Fra antikken til reformationen", Gyldendal, 2008, s. 144-146

– "Flagellanter under pesten" (1349), i:
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 159

– Herman Gigas "Forgiftning af brønde" (1349), i:
Rosemary Horrox (red.): "The Black Death", Manchester Universty Press, 1994

Synspunktsmateriale:
– Michael Pihl: "Den nye orientalisme", Berlingske.dk (d. 21.04.2006)

Film:
– Ridley Scott: "Kingdom of Heaven" (2005)

Dokumentar:
– "Pest over Europa - Det første angreb",
Danmarks Radio Kultur, 2011 - kan findes på CFU

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Om officielle undskyldninger:
- Lisa Storm Villadsen: "Officielle undskyldninger 1945 -", 2012:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/officielle-undskyldninger-1945

Kernestofområder:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalsamfund og kirkestat)
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Historiebrug og - formidling
- Historiefaglige metoder

Faglige mål:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Et modul er brugt på forberedelse og evaluering af DHO. Forløbet dækker faktisk over 13 moduler.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmark i 1800-tallet

DHO-forløb med udgangspunkt i Danmarks historie i 1800-tallet

Det obligatoriske samarabejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var Danmark i 1800-tallet og havde særlig fokus på national identitet. Forløbet havde seks nedslagspunkter: Nationalromantik, 1. Slesvigske Krig, 2. Slesvigske Krig, Danmark som demokrati, Kvindekamp og kønsroller og industrialisering og arbejdere. Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Danmark i verden", Columbus, 2011, s. 109-135

– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 28-35, 41-42 og 108-109

Kilder:
– Uddrag af B.S. Ingemann: Valdemar Sejr (1826), i:
Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Dansk og Historie i Samspil", Columbus, 2012, s. 60-61

– Peter Faber: Den Tapre Landsoldat (1848):
https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc

– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912), i:
Hakon Müller: "Kilder til Danmarks historie efter 1660 III", Gyldendal, 1973, s. 83-84

– Dansk Kvindesmafunds Formaalsparagraffer (1871-1915): http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/index.php?id=135

– Statistikker fra Eickhoffs maskinfabrik (ca. 1850-1915), i:
Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard, 1992, s. 41,43 og 46-47

Billedmateriale:
– "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858)

Film:
– "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (8:10), DR-dokumentar (2017) - kan findes på CFU

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Renæssancen

Forløb med hovedvægt på tiden omkring 1500

I dette forløb om renæssancen har der været fire fokuspunkter:

- Renæssancen i de nord-italienske bystater  
- Humanismen "da mennesket kom i centrum"
- Opdagelserne og koloniseringen af "Den nye Verden"
- Den naturvidenskabelige revolution (det kopernikanske verdensbillede)

Fremstillinger:
- Kim Beck Danielsen: "Renæssancen - Da mennesket kom i centrum", Systime, 2005, s. 15-22

- Peter Frederiksen: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 164-171

Historiske kilder:
To menneskesyn:
- Birgitta af Vadstena (1303-73): "Om mennesket" (årstal ukendt)

- Pico della Mirandola: "Om menneskets værdighed" (1486)

Begge kilder i: Wenche Nøss: "Det moderne Europas fødsel", Munksgaard, 1992, s. 69

To verdenskort:
- Hartmann Schedel (1493) - kildehenvisning

- Diego Ribeiro (1525) - kildehenvisning

- Uddrag af Columbus' skibsjournal (1492), fra:
Willemoes-Jørgensen: "De store opdagelser", Gyldendal, (1974), side 84-86

- "Inkvistionens dom over Galilei" (1633), fra:
"Den naturvidenskabelige revolution, 1500 - 1750", s. 107

Dokumentarer og film:
- "Medici - Godfathers of the Renaissance":  
https://www.youtube.com/watch?v=GOAVRcI6mFU

- Ridley Scott: "1492 Conquest of Paradise" (1992), 42:00 – 59:00 minut:
https://www.youtube.com/watch?v=1TZsYliI2z4&t=3508s

- Lars Becker Larsen: "Den bevægede jord", 2009:
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/den-bevaegede-jord

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Reformationen

Forløb med hovedvægt på tiden omkring 1500

I dette forløb om reformationen i forlængelse af renæssancen har der været fokus på følgende:

- Bogtrykkerkunsten
- Luthers opgør med den katolske Romerkirke
- Luthers Gudsforhold og menneskesyn
Herunder hans syn på:
- bondeoprøret i 1525
- jøder og muslimer
- de naturvidenskabelige opdagelser (det kopernikanske verdensbillede)

Fremstillinger:
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie I", Columbus, 2021, s. 237-247

- Rasmus Falbe-Hansen: "Historie i levende billeder", Columbus, 2013, s. 65-71

Historiske kilder:
- "Uddrag af Luthers 95 teser" (1517)

- "Martin Luther om bondeoprøret" (1525)

Begge kilder i: Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie I", Columbus, 2021, s. 240 og s. 242

Film:
- Eric Till: "Luther" (2003) - kan findes på CFU

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Oplysningstid og de politiske revolutioner

Forløb med hovedvægt på tiden mellem 1500 - 1900

I forløbet om de politiske og borgerlige revolutioner i 1700-tallet har der primært været fokus på:

1) Oplysningstiden:  
- Den oplyste enevælde

2) De politiske og borgerlige revolutioner i oplysningstiden:
- Den amerikanske revolution
- Den franske revolution

I slutningen af forløbet har vi perspektiveret til menneskerettighederne i verden i dag, hvor vi har været inde på Danmarks forhold til Kina.

Fremstillinger:
- Jytte Lyngvig: Oplysningstiden, 7.12. 2023:
https://denstoredanske.lex.dk/oplysningstiden

- Ulrik Langen: "Revolutioner", i:
"Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme", Gyldendel, 2012, s. 59-75

Historiske kilder:
- "Uafhængighedserklæringen" (1776)

- "Menneskerettighedserklæringen" (1789)

Begge kilder i: Peter Frederiksen: "Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010,  s. 38-40 og s. 49-51

Film:
- Historien om Danmark: "Enevælde og oplysningstid", kap. 7, 2017

Perspektivering:
- Menneskerettigheder i FN:
https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn

- FN's Menneskerettighedssystem:
https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn/fns-menneskerettighedssystem

- FN's Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (Afsnit II: Artikel 19 og 21):
https://menneskeret.dk/monitorering-0/internationale-rapporter/menneskerettighedskonventioner/fns-konvention-borgerlige

- Mikkel Walentin Mortensen: "Pandademonstranter med Tibetflag blev flyttet" [...] (12.04. 2019):
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-04-12-pandademonstranter-med-tibetflag-blev-flyttet-politiet-kalder-bemaerkning

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nazisme og folkedrab

I dette forløb har der været fokus på årsagerne til nazismens fremkomst og Hitlers vej til magten. Vi har været inde på nazismen som ideologi, dens menneskesyn, antisemitismen og Holocaust og sluttelig perspektiveret til andre folkedrab. Vi har her defineret, hvad et folkedrab er.

Fremstilling:
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie, bind III", Columbus, 2021
Kap. 2: "Ideologiernes kamp: Staten, folket og magten, s. 58-61, s. 74-89

- "Hvad er folkedrab?":
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

Kilder:
- "NSDAPs partiprogram: De 25 punkter" (1920):
https://ideologi.systime.dk/?id=176

- "Er Rasmus Paludan nazist?", s. 61
- "Derfor blev jeg nazist", 80
- "Bemyndigelsesloven" ,s. 81
- "Rigsborgerloven", s. 84
- "Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære", s. 84
- "Min tid i Hitler-Jugend", s. 88
- "Historieundervisningens mål", s. 89   

Dokumentarer:
- "Nazisternes vej til magten - Det politiske spil", DR2, 2020 - kan findes på CFU

Film:
- Dennis Gansel: "Napola - Førerens elite" (2004) - kan findes på CFU

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Fra kold krig til ny verdensorden

Forløb med hovedvægt efter 1900 til i dag

I forløbet har vi haft fokus på den kolde krig, dens begyndelse, dens forløb, dens afslutning samt den nye verdensorden (nye brud og konflikter). Afslutningsvis har vi diskuteret, om der er begyndt en ny kold krig mellem Vesten og Rusland, hvor vi har inddraget konflikten om Ukraine.

Arbejdet med den kolde krigs forløb har været tilrettelagt som et projektforløb, hvor eleverne har forberedt præsentationer, som er blevet holdt i matrix-grupper - se nedenstående afsnit: "Projektarbejde og præsentationer".

Gennemgået på klassen:  

Historisk fremstilling:
Kai Otto von Barner: "Den kolde krig", Systime (2011):
- Kapitel 1: "Den kolde krig - Kamp uden krudt og kugler", s. 11-16
- Kapitel 2: "Optakten til den kolde krig", s. 17-24
- Kapitel 12: ”Hvem vandt den kolde krig?”, s. 163-170

Historisk kilde:
- Harry S. Truman: "Tale til den amerikanske kongres 12. marts 1947", s. 18-21, i (uddrag):
Carl-Johan Bryld & Harry Haue: "Kilder til den nye verden", s. 1997

Dokumentarer:
- "Den kolde krig: Marshallhjælpen 1947-52", DR2, 2006 - kan findes på CFU
- "Den kolde krig: Murens fald 1989", DR2, 2006 - kan findes på CFU
- "Den kolde krig: Status 1989-1991", DR2, 2006 - kan findes på CFU

Artikler om krigen i Ukraine og den nye verdensorden:  
- Andrey Kazankov: "Skiftende forklaringer på krigen",  Weekendavisen, 18. november 2022, sektion 1, side 12

- Anna Libak: "Farvel til fremskridtet", Weekendavisen.dk, 26. september 2024

Projektarbejde og præsentationer:
På baggrund af nedenstående historiske fremstilling og historiske kilder har eleverne formuleret problemstillinger på de taksonomiske niveauer, som er blevet præsenteret og besvaret t i matrix-grupper.

Fremstilling anvendt i projektarbejdet:
- Kai Otto von Barner: "Den kolde krig", Systime (2011)

Koreakrigen (gruppe 1):
Fremstilling:
- Kapitel 3: ”Fronterne fryser fast” (s. 31-43)  

Historiske kilder:
- ”Maos svar til Stalin” (3.10. 1950)
- ”Referat af samtale mellem Mao og den sovjetiske ambassadør” (13.10 1950)
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s. 45-46

Berlinmurens opførelse (gruppe 2):
Fremstilling:
- Kapitel 5: ”Ny krise i Berlin. DDR opfører Berlinmuren” (s. 63-71)

Historiske kilder:
- ”Berlin-muren fra vesttysk synsvinkel” (1981)  
- ”Berlin-muren fra østtysk synsvinkel” (1979)

Cubakrisen (gruppe 3):
Fremstilling:
- Kapitel 6: ”Cubakrisen: På afgrundens rand” (s. 77-86)

Historiske kilder:
- ”Khrustsjovs erklæring af 28/10 1962”
- ”Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s. 88-90

Vietnamkrigen (gruppe 4):
Fremstilling:
- Kapitel 7: ”Vietnamkrigen” (s. 93-103)

Historiske kilder:
- ”Paul Meadlo om My Lai-massakren” (1969)
- ”Studenter mod krigen i Vietnam” (12. november 1969)
- Røde Mor: ”Folket Sejrer” (1975), i bogen ”Den kolde krig”, s. 103

Våbenkapløbet (gruppe 5):
Fremstilling:
- Kapitel 10: ”Konfrontation og stjernekrig. Højeste alarmberedskab” (s. 133-143)

Historiske kilder:
- ”Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen” (8.3. 1983)
- ”Den sovjetiske partisekretær Andropovs tale om forholdet til USA” (9.1. 1983)
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s. 145-146

Murens fald og den kolde krigs afslutning (gruppe 6):
Fremstilling:
-Kapitel 11: ”Murens fald” (s. 149-158)   

Historiske kilder:
- ”Bogomolov-kommissionens betænkning om Østeuropa” (Februar 1989)
- ”Møde mellem Gorbatjov og DDR’s partisekretær Egon Krenz” (1.11.1989)
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s.159-160

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kina - tilbage til Riget i Midten?

Forløb med udgangspunkt i verden uden for Europa og USA

Optakt til tværfagligt forløb om konflikten om Taiwan med fagene historie og samfundsfag. Det tværfaglige forløb dækkede over i alt 9 moduler.

I optakten har der primært været fokus på Kinas moderne historie, hvor Kina blev en kommunistisk republik i 1949. Vi har været inde på:

- borgerkrigen mellem nationalisterne og kommunisterne
- det store spring fremad
- kulturrevolutionen
- massakren på den Himmelske Fredsplads i 1989

Fremstilling:
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie, bind III", Columbus, 2021
Kap. 7: "Kina - Tilbage til Riget i Midten?", s. 233-253

Kilder:
- Mao Zedong: "Det nye Kina" (1954), s. 238
- "De 23 forbud" (1966), s. 240
- "Rødgardist under Kulturrevolutionen" (1966), s. 241
- Deng Xiaoping: "Socialismens mål" (1982), s, 245
- Jian Zemin: "Kinas socialistiske modernisering" (1997), s. 248

Alle kilder er fra kap. 7: "Kina - Tilbage til Riget i Midten?"

Film:
Bernardo Bertolucci: "Den sidste kejser" (1987) - vi så kun begyndelsen

Tekster til tværfagligt forløb om konflikten om Taiwan:

Fremstillinger:
- Troels Kjelms Petersen og Simon Rom Gjerø (red.): "Taiwan - Politik, Historie og Samfund", Frydenlund, 2023, s. 7-9 og s. 192-208
- Lasse Karner: "Kina i en verden i forandring", Columbus, 2024, s. 30-52

Kilder:
- "Den kinesiske regerings syn på Taiwan" (2022), s. 32
- Mette Dreyer: "Panda-diplomati" (2018), s. 37
- "Forholdet mellem Kina og USA" (2020), s. 41
- "Kinas globale position" (2022), s. 50

Alle kilder er fra kapitlet: "Kina i en verden i forandring"

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kampen om Grønland

Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie i 1700-tallet til i dag.

Fremstillinger:
- Marianne Rostgaard & Lotte Schou: "Kulturmøder - i dansk kolonihistorie", Gyldendal, 2010, s. 22-38

- Lisa Storm Villadsen: "Officielle undskyldninger 1945 -2025": https://danmarkshistorien.lex.dk/Officielle_undskyldninger_1945-

- Winnie Færk: "Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid", Columbus, 2016, s. 43-45 og s. 86-92

Film:
- Christina Rosendahl: "Vores mand i Amerika" (2020) - kan ses på CFU

Dokumentar:
- "Danmark under den kolde krig: Amerikanerne kommer", DR2, 2014 - kan findes på CFU

Artikel:
-  Peter Harmsen & Laura Hattens: "Til valg i Trumps skygge", Weekendavisen, 7. marts 2025,  sektion 1, side 3

- Anders Legarth Schmidt: "USA-kender fik ret. Det handlede om Grønland [...]", Politiken.dk, 21. august 2019
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kronologiforløb

Gruppearbejde med efterfølgende matrix-præsentationer:

Formulér 1 redegørende problemstilling (fremstillingstekster fra forløbet).
Formulér 1 analyserende problemstilling til hver historisk kilde.
Inddrag historiebrug ved analyse af synspunktsmateriale.

Gruppe 1. Romerriget
Gruppe 2: Danmark i 1800-tallet (DHO)
Gruppe 3. Middelalderen og korstogene
Gruppe 4. Reformationen
Gruppe 5. Oplysningstid og de politiske revolutioner
Gruppe 6. Nazisme og folkedrab
Gruppe 7: Fra kold krig til ny verdensorden
Gruppe 8: Kina - tilbage til Riget i Midten?

Historiske kilder og synspunktsmateriale:

Gruppe 1:
- Billedserie, der forestiller gladiatorer

- Dokumentar: "Spartacus - bag myten", 2007 - kan findes på CFU

- ”Gladiator” (2000) - film som kilde til nutidens syn på Romerriget.

Kildekritik: "Fra fortid til historie", s. 44-47

Historiebrug: "Fra fortid til historie", s. 11 og s. 25-27

Gruppe 2:
- Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912)

- "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858)

- "Historien om Danmark afsnit 8: Grundloven, folket og magten" - kan findes på CFU / DR

Kildekritik: "Fra fortid til historie", s. 44-47

Historiebrug: "Fra fortid til historie", s. 11 og s. 25-27

Gruppe 3:
- "Pave Urban 2's tale i Clermont" (1095)

- Kingdom of Heaven (2005) – film som kilde til nutidens syn på korstog og muslimer

- ”Den nye orientalisme” (2006)

Kildekritik: "Fra fortid til historie", s. 44-47

Historiebrug: "Fra fortid til historie", s. 11 og s. 25-27

Gruppe 4:
- Martin Luther: Uddrag af "95 teser" (1517)

- "Martin Luther om bondeoprøret" (1525)

- “Luther” (2003) - film som kilde til nutidens syn på reformationen og Luther - kan findes på CFU

Kildekritik: "Fra fortid til historie", s. 44-47

Historiebrug: "Fra fortid til historie", s. 11 og s. 25-27

Gruppe 5:
- Historien om Danmark: "Enevælde og oplysningstid", kap. 7, 2017 - kan findes på CFU

- ”Menneskerettighedserklæringen” (1789)

- FN's Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (Afsnit II: Artikel 19 og 21)

- Mikkel Walentin Mortensen: "Pandademonstranter med Tibetflag blev flyttet" (2019)

Kildekritik: "Fra fortid til historie", s. 44-47

Gruppe 6:
- "Rigsborgerloven" (1935)

- "Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære" (1935)

- "Hvad er folkedrab?"

Kildekritik: "Fra fortid til historie", s. 44-47

Historiebrug: "Fra fortid til historie", s. 11 og s. 25-27

Gruppe 7:
- Marshall-hjælpen 1947-52 - kan findes på CFU

- Præsident Trumans tale (1947)

- Andrey Kazankov: "Skiftende forklaringer på krigen" (2022)

- Anna Libak: "Farvel til fremskridtet" (2024)

Kildekritik: "Fra fortid til historie", s. 44-47

Historiebrug: "Fra fortid til historie", s. 11 og s. 25-27

Gruppe 8:
- Mao Zedong: "Det nye Kina" (1954)

- Deng Xiaoping: "Socialismens mål" (1982)

- "Den kinesiske regerings syn på Taiwan" (2022)

- Anna Libak: "Farvel til fremskridtet" (2024)

Kildekritik: "Fra fortid til historie", s. 44-47

Historiebrug: "Fra fortid til historie", s. 11 og s. 25-27

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer