|
Titel
11
|
Kriminalitet
Formålet med dette forløb har været at lade eleverne anvende deres viden fra sociologi og politik på et nyt og aktuelt emne: kriminalitet. Der har været særligt fokus på at koble politiske ideologier og partiers holdninger til forskellige typer straf og løsninger på kriminalitet – med særlig vægt på ungdoms- og bandekriminalitet.
Et centralt element i forløbet har været arbejdet med kriminalitetsteorier, hvor forskellen mellem strukturforklaringer og aktørforklaringer har været i fokus. Eleverne har undersøgt, hvilke samfundsmæssige og individuelle faktorer der kan forklare, hvorfor mennesker begår kriminalitet. På den måde har forløbet fungeret både som repetition af centrale sociologiske begreber og som en udbygning af elevernes forståelse af, hvordan komplekse sociale fænomener kan forklares ud fra forskellige teoretiske perspektiver.
Metode og skriftligt arbejde:
I forløbet har der været et særligt fokus på eksamensgenrerne fra fællesdelen, herunder arbejdet med beregninger og lineær regression. Som en del af dette har eleverne brugt AI til at identificere styrker og mangler i egne opgaver i forhold til de formelle krav til de forskellige opgavetyper. Vi har desuden arbejdet med samfundsvidenskabelige metoder i et dedikeret metodemodul. Her har eleverne undersøgt, hvordan forskellige kriminalitetsrelaterede problemstillinger kunne analyseres ved hjælp af henholdsvis den kvalitative metode, den kvantitative metode og den komparative metode. Der har været fokus på metodernes anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt på udfordringer ved sampling og operationalisering.
Indhold: Centrale begreber og temaer i forløbet:
- SNAP-modellen (Strain, Netværk, Attraktivitet, Person)
- Typer af kriminalitet: overlevelses-, opvisnings-, oplevelses- og organisk kriminalitet
- Kriminalitetsteorier: kultur-, motivations- og kontrolteorier
- Centrale teoretikere: Hirschi, Merton, Sutherland og Honneth
- Struktur- og aktørforklaringer
- Maslows behovspyramide som forklaringsmodel
- Ungdoms- og bandekriminalitet
- Forskelle mellem bander og rockergrupper
- Danmark vs. Sverige ift. bandekriminalitet
- Retssikkerhed og grundlovens betydning i forhold til bandeindgreb
- Forskellige opfattelser af straf: den retfærdige vs. den nyttige straf
- Generalpræventive og individualpræventive formål med straf
Kernestof:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem struktur og aktør
Metode:
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Udvalgte faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på
Materialer:
- Fri eller fortabt (iBog), Oliver Boserup Skov m.fl., Forlaget Columbus, 2024. Kap. 11.3: Hvorfor vælger individet at blive kriminel? Kap. 3.1: Hvad er en bande?
- Sociologibogen (iBog), Søren Juul m.fl., Forlaget Columbus, 2024. Kap. 7.7: Honneths anerkendelsesteoretiske reformulering af kritisk teori
- Ret og rimelighed (iBog), Lise Ravnkilde. Kap. 3: Straf. Systime
|