Holdet 3v DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anna Stricker
Hold 2023 DA/v (1v DA, 2v DA, 3v DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mundtlighed
Titel 2 Podcast
Titel 3 Blå piger (medieværk)
Titel 4 Sandhed og løgn - fakta og fiktion
Titel 5 DHO i dansk
Titel 6 Syndefald og overgange
Titel 7 Oppe og nede
Titel 8 Romantikken
Titel 9 Et dukkehjem (værk)
Titel 10 Stærke følelser
Titel 11 Reklamer
Titel 12 Sommerfugledalen (værk)
Titel 13 Retorik og argumentation
Titel 14 Gymnasietid og ungdomsliv
Titel 15 Realisme og modernisme
Titel 16 Dokumentar - Døden i paradis (værk)
Titel 17 Menneske og miljø
Titel 18 Samtidens ansigt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mundtlighed

Forløbet danner overgang fra grundforløbet og bygger videre på
den grundlæggende viden, fagbegreber og analyseværktøjer indenfor sproglig og retorisk analyse, som blev introduceret i grundforløbet.

På baggrund af grundforløbet er eleverne i stand til at analysere taler med fokus på bl.a. genre, opbygning, retoriske virkemidler, para- og nonverbale virkemidler samt kommunikationssituationen. De er endvidere blevet introduceret til simpel argumentationsanalyse.

Desuden er eleverne blevet mere bevidst om deres egen produktion af tale (sidste aflevering i grundforløbet).

Nu fokuserer vi på selve fremførelsen af den og eleverne øver sig i at give respons til hinandens taler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Podcast

Der findes podcasts om næsten alle emner – om litteratur, aktuelle samfundsforhold, kriminalitet, kultur, specialiseret faglig viden, osv. I dette forløb undersøger vi podcastmediet med særligt fokus på format, opbygning, virkemidler og fortælleforhold. Vi beskæftiger os primært med True Crime podcasts. Desuden lægges der særligt vægt på anslagsanalysen.

Materiale:

Scandinavian star (2020). De første 5:12 minutter.
Kvinden med den tunge kuffert (2016). De første 4:50 minutter.
Skud i sneen (2018). Episode 1, 2 og 3.  
Mørkeland (2018-). Analyse af selvvalgt episode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Blå piger (medieværk)

I dette forløb arbejder vi med podcastdramaet Blå piger og undersøger, hvordan podcastmediet anvender forskellige virkemidler til at fortælle en fiktiv historie på. Forløbet står dermed i kontrast til forrige forløbs hovedfokus på True Crime. Samtidig undersøger vi, hvordan podcastmediet ofte blander både fakta- og fiktionskoder til at skabe en troværdig stemning, uanset om værket er baseret på virkelige hændelser eller ej. bruges til at skabe stemning, troværdighed og nærvær. Dermed er autenticitetsmarkører et centralt begreb i forløbet.
Forløbet har særligt fokus på identitet, ungdomsliv, fællesskab og sociale relationer samt på, hvordan podcasten fremstiller unge menneskers erfaringer og perspektiver. Eleverne arbejder med både indholdsanalyse og medieanalyse og undersøger, hvordan dokumentariske virkemidler påvirker lytterens oplevelse og forståelse.

Forløbet afsluttes med elevproduktioner, hvor eleverne selv producerer en podcast om ”Gymnasielivet”.

Materiale:
Blå piger. DR (2019)

Supplerende materiale:
Teori om Podcasts fra vores Podcast-forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sandhed og løgn - fakta og fiktion


Med udgangspunkt i begreberne fakta og fiktion analyserer vi forskellige teksttyper for at skabe en mere nuanceret genreforståelse. Det tematisk omdrejningspunkt er sandhed og løgn, hvorigennem vi undersøger grænserne mellem fakta og fiktion. Mange tekster blander de to hovedgenrer fakta og fiktion. Et eksempel på dette er autofiktion. Centrale begreber er bl.a. faktakontrakt og fiktionskontrakt. Vi ser på paratekster, virkemidler, tegn på autenticitet og tegn på fiktionalisering.

Materiale:

Helle Helle: ”Mit arbejde”, i: Biler og dyr (2000)
Karina Pedersen: ”Helt ude i hampen – mails fra underklassen” (2016)
Lars Møller: Operation Bøllebank (2001)
”Du må ikke lyve! (Men du må godt fiktionalisere)”, i: Perspektiver i dansk (2018)
”Tegn på fiktionalisering og tegn på autenticitet”, i: Perspektiver i dansk (2018)
”Fakta og fiktion” i: Perspektiver i dansk (2018)

Supplerende materiale:
Udleverede ark om ”Fortællertyper”
Begrebsboks ”Autofiktion”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO i dansk

Dansk-historie-forløbet handler om Middelalderen, der er en afgørende periode, for statsdannelsen og for kristendommens indtog i Danmark. Samfundsudviklingen, normer og livssyn kan læses både i historiske kilder og i periodens litteratur i genrerne saga, folkevise og folkeeventyr.

Forløbet leder frem til Dansk-Historie-Opgaven (DHO), der er den første af tre store, skriftlige opgaver i gymnasiet, hvor eleverne træner at arbejde videnskabeligt og tværfagligt ud fra en opgaveformulering. DHO'en forsvares ved en mundtlig årsprøve. Forløbet indeholder en gennemgang af analyseelementerne fortæller, komposition, personkarakteristik og perspektivering. Og der arbejdes også med metoderne nykritik, psykoanalyse, strukturalisme, socialhistorisk analyse og kønskritisk analyse. Det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1.g er knyttet til forløbet, og eleverne træner skrivehandlingerne at indlede, at redegøre, at analysere, at diskutere, at konkludere samt de formelle omkring indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser. (§29 stk.3) 
I DANSK arbejdes med:
• Tekstlæsning i en historisk sammenhæng
• Faglig formidling 
• Danskfagets identitet og metode. 

TVÆRFAGLIGT arbejdes med:
• Arbejde selvstændigt med afgrænsning af emne.    
• Forstå og besvare en problemformulering – elever bidrager med input til processen. 
• Søge, finde og sortere information  
• Arbejde indledende med at adskille egne og andres tanker. Urkund anvendes ved aflevering. 
• Referere og redegøre – samt kunne håndtere begyndende elementer af analyse. 
• Anvende sproglig korrekthed og bevare en rød tråd/fokus gennem opgaven. 
• Kende faglige metoder. 
• Kende formalia og strukturering/disposition. 


Kernestof: 35 ns. gennemgået i undervisningen og desuden 15 sider til opgaven

-  "Agnete og Havmanden" i Nr. 492 i Højskolesangbogens 19. udgave
- "Ebbe Skammelsøn" i Højskolesangbogen.dk, 19. udgave, 2020, Forlaget Højskolerne. Adgang: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/e-g/ebbe-skammelsoen   
- "Erik den Rødes saga” kap. 4-5 in Degnbol, Helle (2017): Islændingesagaerne. Bd. 3: Egils saga, Fostbrødrenes saga, Erik den Rødes saga, Gyldendal. Adgang: https://www.sagatid.dk/erik-den-rodes-saga
- "Harpens kraft" i Nr. 491 i Højskolesangbogens 19. udgave
- "Hr. Ebbes døtre” i Lorenzen, Jørgen (1978): Folkeviser, Gyldendal
- "Kong Lindorm" in Brostrøm, Torben & Brøgger, Suzanne & Smærup Sørensen, Jens (2005) Kanon i dansk I, Gyldendal
- "Nøkkens svig" in Grundtvig, Svend  (red.) (1882): Danmarks Folkeviser i Udvalg, P. G. Philipsens Forlag
- "Prinds Hvidbjørn" in Dal, Erik (1965): Dansk Folkedigtning, Gyldendal
- "Ravnkel Frøjsgodes saga" in Christian N. Brodersen (1967 & 2004): To islandske sagaer. Ravnkel Frøjsgodes saga og Gisle Surssøns saga, Gyldendal
- "Torbens datter" i Grundbog til dansk på de gymnasiale uddannelser, Henrik Poulsen, Systime 2024
- "Totten om Torvald den Vidtrejsende" kap. 1, 2, 3, 4 & 9 in Lassen, Annette (2017): Islændingesagaerne. Samtlige sagaer og niogfyrre totter, Forlaget Saga

SUPPLERENDE STOF 60 ns.
- Kjær-Hansen, Barbara & Bertelsen, Tinne Serup (2014): Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, s. 25-28 + 34-37 + 39-40
- Bødtcher-Hansen, Maja & Carlsen, Mischa Sloth (2012), Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog, Systime, s. 23-25 + 27-30 + 49 + 51-53
- Larsen, Ole Schultz (2015-2017): Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier, Systime & Dansklærerforeningens Forlag, s. 44-45 + 50-62 + 69 + 87-99
- Grimstad, Birgitte (1990): "Musikindspilning af Ebbe Skammelsøn" på Da jeg var pige, Electric
- Klip fra "Brødre". Susanne Bier (2004)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Syndefald og overgange

Syndefaldsmyten stammer fra ”Syndefaldet” fra “Det Gamle Testamente” i Biblen og er en af de mest grundlæggende fortællinger om forandring i vores kultur. Da Adam og Eva spiser æblet, oplever de et skæbnesvangert vendepunkt, og de kan aldrig mere vende tilbage til uskyldstilstanden før syndefaldet.

Man kan genfinde syndefaldsmyten i nye former igen og igen op gennem litteraturhistorien. Derfor taler man om et syndefaldsmotiv i litteraturen. I dette forløb arbejder vi med “Syndefaldet” og andre tekster med syndefaldet som motiv. Motivet syndefald findes i tekster, hvor hovedpersonen eller hoved- personerne ligesom Adam og Eva oplever et regelbrud, et fald, et uskyldstab, som grundlæggende forandrer dem selv, deres livsvilkår og deres forståelse af verden.

Mange fortællende tekster handler om overgange. I menneskelivet gennemlever vi eksempelvis overgange fra barn til voksen, fra uvidende til vidende, osv. Overgange kan være svære og kan opleves som farlige. For blive klogere på vores eget liv kan vi læse tekster for at spejle os i andre måder at gennemleve overgange på.

Materialer:

”Syndefaldet”. 1. Mosebog. Biblen.
Helle Helle: Sit eget system. Fra novellesamlingen Biler og dyr. 2000.
Knud Holst: Hed august. 1978.
Anders Bodelsen: Drivhuset.
Martin A. Hansen. Paradisæblerne. 1953

Selvvalgte reklamer, der gør brug af syndefaldsmyten (enten trykte eller reklamevideoer)

Ciseros retoriske pentagram anvendes i analysen af reklamerne.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oppe og nede

Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej.

Materiale:

Rytteriet. DR. Episode 5
Rytteriet. DR. Snobberne. Arbejdsløshed.
”Introduktion til klasser i dag”, I: Oppe og nede (OON). På social sightseeing i Velfærdsdanmark af Albertsen, Timmermann og Mikkelsen , Dansklærerforeningen (2023)
Yahya Hassan "Ghettoguide". Fra digtsamlingen YAHYA HASSAN, 2013
Yahya Hassan. Performancevideo. https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA
Yahya Hassan. Barndom
DR: Prinsesser fra Blokken. Sæson 1, Episode 1 (2016)
Morten Pape: Planen (2015)
Tessa "Blæstegnen" (2020)
Geeti Amiri: ‟Berlingske-skribent i kikset omklamring af rapstjerne”, Ekstra Bladet 28.05.2020
‟Ingenmandsland” s. 47-51” (OON)
Kristian Bank Foss. ”Frank vender hjem”. 2019 (uddrag).
Babak Vakili "PROLOG til Generationen"
Babak Vakili ‟Blokken” (2021). Generationen. https://www.dr.dk/lyd/p3/generationen.
Helle Majbritt Rasmussen (2016-2019): Barndom på bistand IV, DR.
Thomas Heurlin & Anne Eberhardt (2015-2016): På røven i Nakskov, TV2 https://www.youtube.com/watch?v=k_IPSqbp8Es
Glenn Bech (2022): Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet.
‟Provins noir” side 65-69 (OON)
Forsidefruer. Selvvalgt episode.
Andreas Grossbøll: Hilsen fra provinsen. 2018.
Karina Pedersen: ”Helt ude i hampen” 2. s. 41-43 (OON)

Supplerende stof:
‟Hjemstavn på ny” side 28-31 (OON)
Håndbog til dansk: Reality-tv
Baggrundsstof om autofiktion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantikken

Litteraturhistorisk forløb om Romantikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Stærke følelser

Et kort tematisk forløb med fokus på stærke følelser. Hvordan kan følser komme til udtryk og være en drivkraft for menneskers handlinger?

Der perspektiveres til SKAM (norsk) - med fokus på Noora og Williams forhold, som en moderne udgave af Nora og Helmer.
Desuden trækkes der tråde til kønsroller i dag.
Vi ser bl.a. på, hvordan serien SKAM serien igennem dens særlige brug af virkemidler sætter fokus på følelseslivet og blandede følelser. Vi ser herunder også på seriens titel og på, hvordan følelsen af skam kan præge ens selvfølelse samt påvirke ens selvværd, selvtillid og identitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Reklamer

I forløbet analyserer vi, hvordan reklamer hvordan reklamer forsøger at fange modtagerens opmærksomhed og påvirke holdninger, følelser og handlinger. Der arbejdes særligt med samspillet mellem sprog, billede og lyd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sommerfugledalen (værk)

I dette forløb arbejder vi med næranalyse af lyrik med udgangspunkt i Sommerfugledalen af Inger Christensen. Vi undersøger bl.a. hvordan digtsamlingen skaber betydning gennem struktur, symbolik og billedsprog.
Der arbejdes særligt med sonetkransen som lyrisk form og med forholdet mellem form og indhold. Eleverne analyserer blandt andet naturmotiver, forgængelighed, liv og død samt menneskets forhold til naturen. Fokus er på, hvordan digtene gennem præcise sproglige og formelle virkemidler åbner for flere fortolkningsmuligheder.
I forløbet går vi tæt på teksten og undersøger både enkelte ord, billeder og kompositionelle mønstre for at forstå, hvordan lyrik appellerer til sanserne og skaber stemning og betydning. Med udgangspunkt i analyserne diskuterer vi desuden, hvordan modernistisk lyrik – herunder systemdigtning – kan anvende sproglige og formelle virkemidler til at formidle eksistentielle temaer.

Materiale:

Inger Christensen: Sommerfugledalen: Et requiem (1991)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Retorik og argumentation

I dette forløb arbejder vi indenfor det sproglige perspektiv med retorik og argumentation. I forløbet er der arbejdet med Ciceros pentagram, appelformer, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper samt retoriske figurer.

Afslutningsvis skriver eleverne en tale, hvor du argumenterer for eller imod mere overvågning i det offentlige rum.

Materiale:

Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (2020).
Sofie Lindes tale er suverænt den mest læste nogensinde. https://www.dansketaler.dk/nyheder/sofie-lindes-tale-er-suveraent-den-mest-laeste-nogensinde
Hendes Majestæt Dronningens tale om corona-situationen (2020) (uddrag)

Håndbog til dansk (om retorik og argumentation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Gymnasietid og ungdomsliv

Med udgangspunkt i Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld undersøges ungdommens identitetssøgen, fællesskaber og forholdet mellem unge og voksne. Forløbet sætter fokus på, hvordan ungdomslivet fremstilles i litteraturen, og hvordan gymnasiet fungerer som både socialt og personligt udviklingsrum. Eleverne arbejder med romananalyse, personkarakteristik og tematiske analyser. Der arbejdes desuden med, hvordan ungdomslivet har ændret sig fra romanens samtid til i dag.

Materiale:

Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (1958) (værk)
Film: Den kroniske uskyld (1985)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Realisme og modernisme

I dette forløb arbejder vi med strømningerne modernisme og realisme. Vi ser nærmere på særligt det 20. århundredes litteratur både sprogligt og indholdsmæssigt og har fokus på analyse af lyrik og prosa. Vi ser tekstenre i forhold til hinanden og diskuterer deres forskellige måder at udtrykke sig på. Den moderne litteratur udfordrer bl.a. traditionelle forestillinger om genrer og udtryksformer, hvorimod den realistiske litteratur forholder sig mere til den genkendelige verden.  

Materiale:

Martin A. Nexø: ”Lønningsdag” (1900)
Johannes V. Jensen: ”Paa Memphis Station” (1907)
Tom Kristensen: Rio Janeiro (1914)
Karen Blixen: Ringen (1958)
Vita Andersen: Fredag, Lørdag, Søndag (1977)
Inger Christensen: Vandtrapper (1969)
Helle Helle: Film (1996)

Supplerende materiale:

Det moderne gennembrud (1870-1890) + det folkelige gennembrud (1890-1910)
Efterkrigsmodernisme (1945-1960)
Baggrundsstof om forfatterne.
Minimalisme (1990-2000)
Klassisk og moderne novelle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Dokumentar - Døden i paradis (værk)

Eleverne præsenteres for dokumentargenren, forskellige dokumentartyper, filmiske virkemidler samt fakta- og fiktionskoder og autenticitetsmarkører. Hovedfokus er: dokumentargenrens forhold til virkeligheden. Med udgangspunkt i værket analyserer vi, hvordan filmiske virkemidler anvendes til at påvirke modtageren. På baggrund heraf diskuterer vi desuden, hvorvidt dokumentaren er en registrering af virkeligheden eller en kreativ bearbejdning af virkeligheden - samt hvorvidt fuldstændig objektivitet er en illusion.


Materiale: "Døden i paradis" (2025), TV 2

Håndbog til dansk: Dokumentarfilm, s. 228-235
Håndbog til dansk: Filmiske virkemidler, s. 325-337
Håndbog til dansk: Medieanalyse af dokumentarfilm, s. 314-316
Håndbog til dansk: Kontrakter, koder og genrer, s. 20-28
Håndbog til dansk: Fakta- og fiktionsgenren, s. 29-36
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Menneske og miljø

Forløbet tager udgangspunkt i forholdet mellem menneske og miljø. Gennem læsning og analyse af centrale tekster fra især det 19. århundrede undersøges det, hvordan mennesket bliver præget af sine sociale, kulturelle og fysiske omgivelser, og hvordan litteraturen skildrer individets plads i samfundet, i nærmiljøet og helt ind i hjemmets private rum.
Vi arbejder bl.a. med, hvordan familieforhold, klasse, køn og samfundsnormer påvirker menneskers identitet, muligheder og livsvilkår. Ved næranalyse og fortolkning undersøger vi både det, der står direkte i teksten, og det, der antydes mellem linjerne. I den forbindelse ser vi især på miljøets betydning for mennesket samt hvordan dette skildres på forskellige måder i litteraturen (gennem bl.a. litterære virkemidler, fortællestil og personfremstilling). Forløbet åbner desuden for diskussioner om arv, miljø og identitet.


Materiale:

Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagnen” (1828) (værk)
Edgar Allan Poe: Hjertet der sladrede (1843) (oversat fra engelsk)
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723) (uddrag)
N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1885)

Supplerende stof:

Videointroduktion til Romantikken.
Baggrundslæsning om forfatterne (Grundtvig, Herman Bang, m.v.), Sædelighedsfejden (1880'erne), Det moderne gennembruds temaer: køn, klasse og kirke, ’Litterær impressionisme’ og ’Naturalisme og realisme’.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Samtidens ansigt

Vi beskæftiger os med tendenser i nyeste tid.  

Forløbet fokuserer særligt på samtidens lyrik. Vi laver næranalyser af digtene og analyserer både form og indhold i forhold til den tid, vi er en del af. Herunder diskuterer vi bl.a. tidens fokus på autofiktion.

Vi undersøger også, hvordan moderne medier kan anvendes til at promovere særlige formål. I den forbindelse har vi særligt fokus på diskursanalyse samt Novo Nordisk som afsender.

Afslutningsvis kaster vi et blik på samtidens fokus på ’selvet’ i forbindelse med sociale medier og reality tv.



NB: Ordbogen.com og ordnet.dk må gerne bruges som hjælpemiddel til skriftlig og mundtlig eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer