Holdet 3rDA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marie Lybeck Sørensen, Rikke Arnholtz
Hold 2023 DA/r (1r DA, 2r DA, 3r DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Værklæsning
Titel 2 Kreativ skrivning
Titel 3 Novelleforløb
Titel 4 Dokumentarforløb
Titel 5 DHO
Titel 6 Grønland
Titel 7 Tabuer
Titel 8 Romantikken
Titel 9 Kort og godt
Titel 10 Det moderne gennembrud
Titel 11 Skriftlighed - Den debatterende artikel
Titel 12 Krig og kærlighed i nyhedskredsløb
Titel 13 Storbyen i litteraturen
Titel 14 Retorik og argumentation
Titel 15 Modernisme og realisme
Titel 16 Pixie lever stadig
Titel 17 Tove Ditlevsen
Titel 18 Litteraturhistorien tur/retur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Værklæsning

Individuel værklæsning - romaner valgt fra gymnasiets bogkælder. Eleverne har som afslutning lavet "bogklub" i grupper, der blev optaget som podcast.

Eleverne har lyttet til uddrag fra følgende podcasts:

- https://www.dr.dk/lyd/special-radio/knaldromaner/knaldromaner-2021/knaldromaner-konflikter-en-stol-for-lidt-rester-16122192877
- https://www.dr.dk/lyd/p1/dr-romanprisen/2024/dr-romanprisen-2024-theis-oerntoft-jordisk-11032409004


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kreativ skrivning

Kreativ skrivning: eleverne har lavet sanseskrivning (sanse-gåtur i naturen omkring gymnasiets område) - øvelser i forskellige tekstredigeringer (ændring af fortæller, udskiftning af hvert 10. ord, ændring af tid, ændring af kronologi/komposition).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Novelleforløb

Novelleforløb: udvalgte eksempler på klassiske og moderne noveller, kortprosa, novelleteori

Læste tekster:
- Jan Sonnergaard: "Sex" (1997)
- Helle Helle: "En stol for lidt" (1996)
- Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" (1927)
- Ida Jessen: "Mor og søn" (2013)
- Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
- Jesper Wung-Sung: "Kødet" (2007)
- Kamilla Löfström Kristensen og Hans Otto Jørgensen – ”Er det løgn hvad jeg siger?”, Dansklærerforeningen (uddrag)

FAGBEGREBER: Moderne novelle, klassisk novelle, pragmatik, sproghandlinger, selvfremstillende sproghandling, regulerende sproghandling, informerende sproghandling, indirekte sproghandlinger, facework
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentarforløb

Forløb om dokumentarfilm, fakta og fiktionskoder, filmiske virkemidler, dokumentartyper og fortælleformer

Læste tekster:
- "Armadillo" (dokumentarfilm, 2010) (VÆRK)
- Anders Keldan Helstrand: "Realisme er ikke virkelighed" (Kronik i Weekendavisen, 21. maj 2010)
- uddrag fra "Tykke-Ida" (jeg-dokumentar, dr.dk 2017)
Andersen og Mikkelsen: Dokumentaren i undervisningen. L&R Uddannelse 2009, s. 7-10 + 12-14

Mimi Olsen m.fl: Krydsfelt, s. 286-288+ 332-338 + 298-301

FAGBEGREBER:
Dokumentartyper: Portrætdokumentar, Sociologisk dokumentar, Institutionsdokumentar, Sagsorienteret dokumentar, ”jeg-dokumentaren”

Dramaturgi:
Berettermodel (anslag, spændingskurve med point of no return klimaks, udtoning)
Bølgemodel

Billedbeskæring (nærbilleder, totalbilleder, overbliksbilleder eller symbolske billeder), perspektiv (normal, frø og fugl), kamera (statisk, panorama, tiltning, travelling, zoom & dynamisk skjult kamera og håndholdt), lys (high eller low key), farver (varme, kolde eller neutrale) og lyde (synkron eller asynkron).

Faktakoder(autenticitetsmarkører)/fiktionskoder, blandingsformer

Fortælleformer:
Autoritativ fortælleform
Observerende fortælleform
Interaktiv fortælleform
Poetisk fortælleform


Eleverne har produceret deres egne dokumentarfilm i grupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO

Dansk-historie-forløbet handler om Middelalderen, der er en afgørende periode, for statsdannelsen og for kristendommens indtog i Danmark. Samfundsudviklingen, normer og livssyn kan læses både i historiske kilder og i periodens litteratur i genrerne saga, folkevise og folkeeventyr.
Forløbet leder frem til Dansk-Historie-Opgaven (DHO), der er den første af tre store, skriftlige opgaver i gymnasiet, hvor eleverne træner at arbejde videnskabeligt og tværfagligt ud fra en opgaveformulering. DHO'en forsvares ved en mundtlig årsprøve. Forløbet indeholder en gennemgang af analyseelementerne fortæller, komposition, personkarakteristik og perspektivering. Og der arbejdes også med metoderne nykritik, psykoanalyse, strukturalisme, socialhistorisk analyse og kønskritisk analyse. Det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1.g er knyttet til forløbet, og eleverne træner skrivehandlingerne at indlede, at redegøre, at analysere, at diskutere, at konkludere samt de formelle omkring indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser. (§29 stk.3) 
I DANSK arbejdes med:
• Tekstlæsning i en historisk sammenhæng
• Faglig formidling 
• Danskfagets identitet og metode. 

TVÆRFAGLIGT arbejdes med:
• Arbejde selvstændigt med afgrænsning af emne.    
• Forstå og besvare en problemformulering – elever bidrager med input til processen. 
• Søge, finde og sortere information  
• Arbejde indledende med at adskille egne og andres tanker. Urkund anvendes ved aflevering. 
• Referere og redegøre – samt kunne håndtere begyndende elementer af analyse. 
• Anvende sproglig korrekthed og bevare en rød tråd/fokus gennem opgaven. 
• Kende faglige metoder. 
• Kende formalia og strukturering/disposition. 


Kernestof: 35 ns. gennemgået i undervisningen og desuden 15 sider til opgaven

-  "Agnete og Havmanden" i Nr. 492 i Højskolesangbogens 19. udgave
- "Ebbe Skammelsøn" i Højskolesangbogen.dk, 19. udgave, 2020, Forlaget Højskolerne. Adgang: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/e-g/ebbe-skammelsoen   
- "Erik den Rødes saga” kap. 4-5 in Degnbol, Helle (2017): Islændingesagaerne. Bd. 3: Egils saga, Fostbrødrenes saga, Erik den Rødes saga, Gyldendal. Adgang: https://www.sagatid.dk/erik-den-rodes-saga
- "Harpens kraft" i Nr. 491 i Højskolesangbogens 19. udgave
- "Hr. Ebbes døtre” i Lorenzen, Jørgen (1978): Folkeviser, Gyldendal
- "Kong Lindorm" in Brostrøm, Torben & Brøgger, Suzanne & Smærup Sørensen, Jens (2005) Kanon i dansk I, Gyldendal
- "Nøkkens svig" in Grundtvig, Svend  (red.) (1882): Danmarks Folkeviser i Udvalg, P. G. Philipsens Forlag
- "Prinds Hvidbjørn" in Dal, Erik (1965): Dansk Folkedigtning, Gyldendal

- "Ravnkel Frøjsgodes saga" in Christian N. Brodersen (1967 & 2004): To islandske sagaer.
Ravnkel Frøjsgodes saga og Gisle Surssøns saga, Gyldendal (Værk)

- "Torbens datter" i Grundbog til dansk på de gymnasiale uddannelser, Henrik Poulsen, Systime 2024
- "Totten om Torvald den Vidtrejsende" kap. 1, 2, 3, 4 & 9 in Lassen, Annette (2017): Islændingesagaerne. Samtlige sagaer og niogfyrre totter, Forlaget Saga

SUPPLERENDE STOF 60 ns.
- Kjær-Hansen, Barbara & Bertelsen, Tinne Serup (2014): Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, s. 25-28 + 34-37 + 39-40
- Bødtcher-Hansen, Maja & Carlsen, Mischa Sloth (2012), Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog, Systime, s. 23-25 + 27-30 + 49 + 51-53
- Larsen, Ole Schultz (2015-2017): Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier, Systime & Dansklærerforeningens Forlag, s. 44-45 + 50-62 + 69 + 87-99
- Grimstad, Birgitte (1990): "Musikindspilning af Ebbe Skammelsøn" på Da jeg var pige, Electric
- Klip fra "Brødre". Susanne Bier (2004)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grønland

Læste tekster:

- "Twice colonized" (dokumentar, DR 2023)
- "Kalak" (spillefilm, 2024)
- Trailer til "Kalak" https://www.youtube.com/watch?v=4V4vOjkWw0Y  
- "Kalak": Dansk film over mesterlig bog lammer publikum i sæderne" (anmeldelse i Soundvenue, 6/3-24)

Eleverne har i forløbet fokuseret særligt på autofiktion, skriftlighed og den reflekterende artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tabuer

Forløb om TABUER

Litteratur:
- Behrendt, Poul og Bunch, Mads: Selvfortalt (2015) (om fænomenet "skam")
- Rud, Ida: ”Sommer og sol, havet og blæsten og lyden af fatshaming”
- Elevark 1 + 2 fra Frederiksborg Nationalhistoriske Museum
- Tykke Ida, DR 2017
- ”En dokumentarisk trend: Jeg-dokumentaren” (fra Langdahl, Olsen og Quist: Krydsfelt, s. 302-303 (2013))
- Hassan, Yahia: ”Angst” (fra Digte, 2013)
- Hassan, Yahia: ”Plasticblomst” (fra Digte, 2013)
- Langvad, Maja Lee: "Find Holger Danske" (2006) (VÆRK)
- https://play.tv2.dk/serie/tabu-med-rune-klan-tv2/1/de-blinde-f9fe7c88-e0d6-4ff2-9dc7-74a2d6d90db9 (obs! Vi ser ikke serien, men diskuterer de emner, Rune Klan tager op!)
- Tobias Rahim: "Når mænd græder" (musikvideo, 2022) https://www.youtube.com/watch?v=F5lq3NINeww
- Tobias Rahim: "Når mænd græder" (sangtekst, 2022) https://lyrics.lyricfind.com/lyrics/tobias-rahim-naar-maend-graeder

Der arbejdes i undervisningen med analyse af dokumentarfilm, autofiktion samt analyse af lyrik.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantikken

Vi har arbejdet med
- begreberne organismetanke/universalromantik, panteisme, nyplatonisme
- romantisme
- stilistiske virkemidler i digte (billedsprog)

Læste tekster:

Romantik:
- Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (digt, 1804)
- Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (digt/sang, 1819)
- Natasja: "I Danmark er jeg født" (sang, 2007)
- Mads Eslund: "Er Vesterhavet vest nok?" (digt/sang, 2020)
- 2 elevgrupper har skrevet deres eget bud på en fædrelandssang anno 2024
- H.C. Andersen: "Klokken" (eventyr, 1845)

Romantisme:
- Emil Aarestrup: "Angst" (digt, 1838)
- Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (digt, 1838)
- H.C. Andersen: "Skyggen" (eventyr, 1847)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kort og godt

KORTFILM
BESKRIVELSE I ALT CA. 75 NS.
I dette forløb om kortfilm træner vi filmanalyse og kendskab til filmiske virkemidler. Vi anvender filmforskeren Richard Raskins "syv parametre til analyse af kortfilm.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– analysere, fortolke og perspektivere
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

KERNESTOF
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et udvalg af forskellige kortfilm.
Her arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

KORTFILM
Mathieu Ratthe, Lovefield, 2008, 5:29 min.
Anders Walter, Helium, 2014, 21 min.
Roberta Hilarius Reichhardt: Knæler, 2019, 12 min.

SUPPLERENDE STOF CA.  5 NS.
Om de syv parametre: https://filmfestival.dk/off-aaret-rundt/med-skolen-i-biografen/de-7-parametre/
Ole Schultz Larsen ”Håndbog til dansk”, s. 341-348. om filmiske virkemidler
Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog


ARBEDSFORMER
Lærerforedrag
Gruppearbejde
Kreativ øvelser
Fremlæggelser

FAGBEGREBER
FILMISKE VIRKEMIDLER Billedbeskæring (ultranær, nærbillede, halvtotal, totalbillede, supertotal,) Perspektiv (fugle-, frø- eller normalperspektiv), farver (varme, kolde, kontrastfarver), lys (high eller low key), lyd (synkron, asynkron), kamera (statisk, håndholdt, tiltning, panoramisk, travelling og zoom) og klipning (usynlig kontinuitetsklipning, synlig krydsklipning)symboler, dramaturgi, aktantmodellen, berettermodellen, fremdrift, set-up, payoff, surprise, suspence, de syv parametre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne gennembrud

Der introduceres til perioden Det moderne gennembrud.
Vi læser Brandes, Bang, Skram og Pontoppidan hvorefter "Et dukkehjem" læses som værk.

Der læses Henrik Ibsens "Et dukkehjem" som værk i forlængelse af forløb om Det moderne gennembrud. Vi arbejder løbende med teksten og fokuserer på temaet om ægteskab og køn og derfor på personkarakteristik af Nora og Helmer.

Der perspektiveres til SKAM (norsk).
Desuden trækkes der tråde til kønsroller i dag.

Læste tekster:
Georg Brandes: Uddrag fra Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, 1871
Henrik Ibsen, Et dukkehjem, 1879 (VÆRK)
Herman Bang: Foran Alteret, 1880
Amalie Skram:  ”Professor Hieronimus”  (uddrag)1895
Henrik Pontoppidan: Vandreren, 1887
H.A. Brendekilde: "Udslidt" (1889)+ "En landevej" (1893)
Barbara Kjær-Hansen m.fl. "Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2012, s. 116-135 om Det moderne gennembrud

Særlige fokuspunkter:

Faglige

• Læse
• Søge information
• Skrive
• Diskutere
• Formidling
• Selvrefleksion

• Almene (tværfaglige)
• Analytiske evner
• Overskue og strukturere

FAGBEGREBER: Litteraturen skal "sætte problemer under debat", Nietzsche: "Gud er død", Monistisk verdenssyn, Naturalisme, Realisme, Impressionisme, Impressionistisk skrivestil,  Observerende fortæller, ligeret, Kvindens rettigheder, Sædelighedsfejden, Seksualmora, Det naturalistiske drama, Undertekst, De tre K'er: Kirke, Klasse og Køn


Anslået: 130 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Krig og kærlighed i nyhedskredsløb

ESKRIVELSE CA. 20 NS. I ALT
Forløbet ‟Krig og kærlighed i nyhedskredsløb” giver os greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder – nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop – i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder. Til forløbet hører en skriftlig opgave.

FAGLIGE MÅL
– analysere og fortolke ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
Mediemæssige perspektiver: nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

KERNETEKSTER CA. 10 NS.

Brock, Jeppe Laursen: “»Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften”, politiken.dk 13.06.2021
Hybel, Kjeld: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022
Politikens leder: “UEFA bør lære af Simon Kjær, hvordan man opfører sig, når det gælder”, Politiken 14.06.2021
Nagieb Khaja (2022): Dagbog fra Kyiv, DR1 på www.dr.dk/drtv/program/dagbog-fra-kyiv_319974, uddrag af dokumentar


SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Mads Rangvid og Mimi Sørensen (2023): Krig og kærlighed i nyhedskredsløb, Dansklærerforeningens Forlag          

FAGBEGREBER
Nyhed, nyhedskredsløb, nyhedstrekant og de fem nyhedskriterier. Nyhedsartikel, leder, debatindlæg, reportage, dokumentar, anmeldelse og klumme. Information og opinion. Gatekeeping, gatewatching, den borgerlige offentlighed og fake news, Minervamodellen - segmentanalyse, vinkling, journalistisk sprogbrug, sproglige figurer, triade/trikolon, anafor, epifor, modsætningsfigurer,semantiske skemaer, sætninger og perioder


ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, skriveøvelser,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Storbyen i litteraturen

Forløbet er overvejende litterært og sprogligt. Det overordnede tema er storbyen og det centrale spørgsmål er, hvordan storbyen bruges som et motiv i litteraturen til at tematisere den menneskelige eksistens og erfaring. Teoretisk og begrebsmæssigt har fokus været på litterær analyse af noveller samt lyrik.
Metodisk har vi beskæftiget os med litterær analyse (prosa og lyrik), sproglig analyse og filmanalyse.
Vi har læst Katrine Marie Guldagers novellesamling ”København” (2004) som værk samt lyriske tekster med storbyen som tema.

FAGLIGE MÅL:

- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund


MATERIALER:

Litterært perspektiv (hovedfokus):
- tekster fra 1900-tallet og 2000 tallet
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sprogligt perspektiv:
- stilfigurer og troper (billedsprog)


Det mediemæssige perspektiv:
- Filmanalyse (musikvideoer)

Kernestof:
Katrine Marie Guldagers novellesamling "København", 2004 (VÆRK)
Emil Bønnelycke: Vesterbrogade, 1918
Michael Strunge: ”Den hæslige by”, 1981
Ulige numre: København, 2011
Musikvideoer: OrigE og Tessa: Blæstegnen https://www.youtube.com/watch?v=TSGjsAsZllk, 2020
Raske penge: Bor her: https://www.youtube.com/watch?v=xJY9yn_hZcU, 2015

Supplerende stof:
Fra: Mikael Skou Hougaard Jørgensen:
Om Dansk og historie. Provins og storby og derimellem, SYSTIME, (2018)
Georg Simmel: Storbyerne og det åndelige liv. I: Georg Simmel: Hvordan er samfundet muligt? - udvalgte sociologiske skrifter. Moderne tænkere. Oversat af Henning Vangsgaard. Gyldendal, 1998.


FAGBEGREBER: synsvinkel, fortæller, miljø, stilistik, troper og figurer, semantik, sociologen Georg Simmels begreber: storbymenneske, lillebymenneske, blasert, bornert

ARBEJDSFORMER:

Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde,, elevfremlæggelser, skriftligt arbejde, diverse IT. Eleverne har endvidere udarbejdet egne digte om storbyen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Retorik og argumentation


Forløb med fokus på retorik og argumentation, samt arbejde med skriftlighed i forbindelse med en skrivedag.

FAGBEGREBER:
I forløbet er der arbejdet med Ciceros pentagram, talegenrer, appelformer, logos, patos og etos, Toulmins argumentationsmodel, påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning, argumenttyper, Årsagsargumentet, Tegnargumentet, Klassifikationsargumentet:, Generaliseringsargumentet:, Autoritetsargumentet, Motivationsargumentet:Argumentationskneb og fejltyper, ordvalgsargumenter, eufemisme,samt sproglige figurer.

Materiale:
H.K.H. Kronprinsessen: Tale til kronprinsen ved Gallamiddag på Christiansborg Slot
Tessas nytårstale.pdf
Uddrag af Hendes Majestæt Dronningens tale om coronasituation d. 17.03. 2020
Uddrag af statminister Mette Frederiksens 1.maj-tale 2020
Anne Sophia Hermansen-Tessa er blevet hyldet..., Belingske, d. 4.1.24
Anna Torp-Pedersen Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok, Information d. 5.7. 2014 (kronik)

.
Schultz Larsen: Håndbog til dansk. Systime 2015-2017, 2. udgave, s. 123-126, 152-155 + 157-159 + 161-167
Mischa Sloth Carlsen m. fl.: "Det til dansk - grundbog ", 2025, s. 248-256 om retoriske virkemidler

I forbindelse med arbejde med skriftlighed har vi læst:
N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad” (1855)
Mads Eslund: "Hvad tænker Ingrid på" (2018. )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Modernisme og realisme



I dette forløb arbejder vi med modernisme og realisme i litteratur og billedkunst. Vi har fokus på analyse af lyrik og prosa.
Vi ser nærmere på hvordan den moderne litteratur sprogligt og indholdsmæssigt forsøger at afspejle og bearbejde modernitetserfaringen, bla. ved at lægge afstand til den gamle litteratur og til vedtagne forestillinger om genrer og måder at udtrykke sig på.
Endvidere fokuseres der på ,hvordan den realistiske litteratur skildrer en genkendelig verden og forholder sig ofte samfundskritisk ved at sætte fokus på problemer i det moderne samfund.


Kernestof:
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En Idyl) (1896)
Rudolf Broby-Johansen, FORAARET KOMMER TIL CAFÉEN” (1922)
Tove Ditlevsen: En æggesnaps, (1948)
Karen Blixen: Ringen, (1958)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset og Terminologi (1960)
Tom Kristensen: Middag, (1920)

Billedanalyse af følgende malerier:
- Menneske og maskine - Diego Rivera (1922)
- Violinspilleren - Marc Chagall (1912-1913)
- Abstrakt maleri af V. Kandinsky (1923)
- Samfundsstøtter - Georg Grosz (1926)

Baggrundsstof:
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs, s.  138-166

Fagbegreber:
Realisme og modernisme, ekspressionisme, social realisme, efterkrigsmodernisme (Heretica og eksistentialisme), 60’er modernisme, (konfrontationsmodernisme) metoder:
psykoanalytisk læsning; herunder Freuds personligheds model , nykritisk læsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Pixie lever stadig

Pixie lever stadig

I dette forløb arbejder vi med Sofie Riis Endahls roman ”Pixie lever stadig” (2021).

I arbejdet med romanen anvender vi forskellige teoretiske udgangspunkter taget fra forløbsbogen ”I gymnasiet”. Vi arbejder med Michel Foucaults heterotopi-begreb i forhold til disciplene som gruppe og bruger ligeledes Arnold van Genneps overgangsritens tre faser samt Goffmans teori om frontstage og backstage og Meyrowitz begreb om middle region i analyse- og fortolkningsarbejdet. Dertil foretager vi også en psykoanalytisk læsning af romanen med særlig fokus på hovedpersonens spaltning i overjeg, jeg og ID. Klassiske analyseaspekter som fortælleforhold, synsvinkler og upålidelighed er også i fokus i vores arbejde med romanen.

Endvidere arbejder vi med romanen læst som en eksistentialistisk tekst, hvorfor vi i forløbet også har arbejdet med eksistentialismen og derved har berørtfølgende begreber: eksistentialistisk læsning, angst, valget, fremmedgørelse, determinationspunkt, kulminationspunkt, senmoderniteten


Kernestof:
”Pixie lever stadig” – Sofie Riis Endahl (2021) (VÆRK)
Dokumentar: Stubkjær, Juhl og Johansen (instr.): "Limbo – når sabbatår er fucked" (2017)
, 1. afsnit.

Baggrundsstof:
”I gymnasiet”, Ane S. V. Stokholm og Tony S. Andersen, Dansklærerforeningens forlag s. 8-12
”Psykoanalytisk metode” fra Håndbog til dansk
Uddrag fra: ” Eksistentialisme i dansk” af Liselotte Henriksen, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Tove Ditlevsen

Vi arbejder i forløbet med Tove Ditlevsens forfatterskab og læser et udvalg af Ditlevsens tekster, herunder digte, romanuddrag, novelle og brevkassesvar. Der er arbejdet med en nykritisk læsning, en pyskoanalytisk læsning samt en litteraturhistorisk læsning.
Endvidere har vi i forløbet fokuseret på, hvorvidt romanen ”Gift” kan læses som autofiktion.

Som en del af forløbet har vi også fokuseret på, hvordan mange af Tove Ditlevsens tekster peger fremad og derved har mange ligheder med nyere/seneste litteratur. Vi har i forløbet også læst uddrag af nyere forfattere og sammenlignet indhold og form med Ditlevsens tekster.

Materiale:


Tove Ditlevsen: "Alene for dig", 1939
Tove Ditlevsen: "Høst", 1942
Tove Ditlevsen: "Så tag mit hjerte", 1942
Tove Ditlevsen: "De evige tre", 1943
Tove Ditlevsen: Frikvarter, 1944
Tove Ditlevsen: "Til V," 1973
Tove Ditlevsen: "Gift "(uddrag) , 1971
Tove Ditlevsen: "Mit hjerte hamrer og hamrer", 1978

Tove Ditlevsen: Kære P.E, Familie Journal


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Litteraturhistorien tur/retur

BESKRIVELSE

Dette forløb er et repetitions- og overbliks-forløb, hvor vi både træner litterær analyse - lyrikanalyse (herunder semantiske skemaer) - og de litteraturhistoriske perioder og kanonforfatterne.


https://ordnet.dk/

Tekster:

Ludvig Holberg: Epistel 89 – Fordærvet smag i kærlighed (1748)
Steen Steensen Blicher: Præludium , (1838), fra digtsamlingen Trækfuglene
Johannes V. Jensen: Ved Frokosten (1906)
Martin A. Hansen: De henrettede, (1944)
Måns Herngren og Hannes Holm: Adam og Eva, (1997) (svensk tekst)
Djämes Braun :”Fugle” (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer