Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Emma Louise Egebjerg, Rasmus Peter Holt Christensen
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Europæisk middelalder, renæssance og reformation
Titel 3 DHO: Dansk middelalder
Titel 4 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
Titel 5 Imperialisme og afkolonisering
Titel 6 Kampen om Grønland
Titel 7 Studietur til Firenze
Titel 8 Fra kold krig til ny verdensorden
Titel 9 Nazisme og holocaust
Titel 10 Kina - Tilbage til riget i Midten?
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi har taget fat på Romerriget med fokus på republikken, kejserriget og slaveriet.

Vi indleder med at se på Romerrigets ekspansion, størrelse og status som imperie og ser på spor af romerne i nutiden. Alle trækker et billede hver og mødes på gulvet, hvor det diskuteres hvad billederne kan fortælle om hhv. Romerriget og vores tid.

Vi arbejder med republikken, herunder det politiske og sociale system; patricier og plebejer, Senatet, Folkeforsamlingen, konsulerne og andre embedsmænd samt patron-klient-systemet. Vi prøver at sammenligne systemet med moderne demokratier mhp. ligheder og forskelle. Vi ser afslutningsvist på Julius Cæsar og afslutningen på republikken.
Vi arbejder dernæst med kejserdømmet og kejserens magt og sammenligner med republikken. Kort om kvinders forhold. Skriveøvelse om statsdannelse.
Herefter arbejder vi med slaveriet med fokus på gladiatorerne.
Kort om romerske byggekunst.
Afslutningsvis ser vi på årsager til Romerrigets fald.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 50-66, 68-82, 84.

Andet materiale:
- Maleri af Forum Romanum, H. Schilbach (1826).
- Nutidig rekonstruktion af Forum Romanum,  https://www.welt.de/geschichte/article132352114/So-sah-das-Zentrum-des-Roemischen-Imperiums-aus.html
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.)
- Rekonstruktion af dansk jernalderhus fra Odense.
- Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019:
* Kilde 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget.
* Kilde 9: Polyp om Roms forfatning.
* Kilde 10: Livius om retfærdig krig.
* Kilde 11: Josefus om den romerske hær.
* Kilde 13: Augustus: Mine bedrifter.
* Kilde 14: Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug.
* Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
- Den romerske republik:  https://www.youtube.com/watch?v=KcAppIK05VI
- Billede af gladiatorer,  https://denstoredanske.lex.dk/gladiatorer
- Colchester-vasen (England, ca. 175 e.Kr.),  https://www.ipswichhighschool.co.uk/classics-rethinking-the-colchester-vase/
- Rekonstruktion af Colosseum (tegnet i 1913)
http://www.vroma.org/images/mcmanus_images/naumachia.jpg
- Romerrigets fald: Kort over folkevandringstiden,  https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaos_og_folkevandringer
- Romerrigets fald: Tre forklaringer på Romerrigets fald (i uddrag):
* Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie, Bind 2, s. 146-150 (1919).
* Peter Fibiger Bang: “Imperier – fra oldtid til nutid” (2017).
* Allan Ahle: Årsager til Romerrigets undergang (2021).

Film:
- "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000). Vi arbejder med
Klassen analyserer filmen ud fra forskellige fokusområder som beskrevet i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 42-48.
* Karakterer:  Amalia, Freja, Maria, Karl-Johan, Cecilie, Kristine, Alexander, Viggo.
* Steder og samfund:  Anne-Sofie, Ida Z, May, Maciej, Astrid, Clara, Laura M, Alfred.
* Begivenheder:  Astrid, Ida C,Olivia, Nicolas, Ellen, Laura W, Jeppe.
* Temaer: Augusta, Josefine, Silje, Otto, Emma, Lærke, Johannes.

Efterfølgende undersøger vi hjemmesider, der beskæftiger sig med filmens historiske fejl:
https://www.historyhit.com/historical-inaccuracies-from-the-film-gladiator/ og  https://www.ranker.com/list/historical-errors-in-gladiator/setareh-janda


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk middelalder, renæssance og reformation

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi starter hvor vi slap i forløbet om Romerriget med folkevandringerne og den tidlige middelalder, herefter fokus på middelaldersamfundet, den feudale struktur, med nedslag i investiturstriden, familie og kønsroller, korstogene og vi slutter med Den Sorte Død. Klassen dramatiserer udvalgte kilder om den Sorte Død og viser dem for hinanden.

Metodisk diskuterer vi med:
- periodisering og forskellige eksempler på afgrænsning af middelalderen.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-137,  214-218, 237-241 (uddrag).
- P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 120-125.

Kilder (fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019):
- Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse for skat.
- Kilde 23: Eksempel på troskabsed.
- Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab.
- Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand.
Kilde 26-27 anvendes i kort projektarbejde om ægteskab og kønsroller i middelalderen, som munder ud i korte fremlæggelser for læreren med efterfølgende faglig samtale.
- Den franske konge som lensherre, i P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 127.
- 26. Pave Gregors diktat og 27. Kong Henrik 4. afsætter Pave Gregor 7., i Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime 2010, s. 32-36.
- 32. Munken Robert: Pave Urban opfordrer til korstog, i P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2000-2008, s. 140-143.
- Billede af pestpatienter, https://www.scientificamerican.com/article/black-death-survivors-and-their-descendants-went-on-to-live-longer/

Kreativt projekt: Remediering af kilder om Den Sorte Død (iscenesættelser for klassen):
Gruppe 1: Pesten kommer til Europa: Gabriele de’ Mussi + Michele de’ Piazza: https://docs.google.com/document/d/1huf57T1YyXINqCqgDFSTvWbg5Gawxd97x2w6ixKLIug/edit

Gruppe 2: Mentale og sociale konsekvenser: Boccacio: ”Dekameron”:
https://docs.google.com/document/d/1ALlpv13c-jAegddLSCCEVYHzf5C4yZxzQAR6q90vEEw/edit

Gruppe 3: Jødeforfølgelser: Herman Gigas: ”Forgiftning af brønde” +
Agimets bekendelse:
https://docs.google.com/document/d/1ljNi4bE6zYAKSv7PzFQ9JpyT3XwRfggqCHQzYuOJ6i4/edit

Gruppe 4: Social mobilitet: Henry Knighton om Den sorte Død + William af Dene:
https://docs.google.com/document/d/1EiyFhTkK3B2-avCqiEdJqRWKiLvfu54R-Bu0ruCg0hg/edit

Gruppe 5: Videnskaben taler: Lægekollegiet i Paris’ udtalelse:
https://docs.google.com/document/d/1nHIuc6l8uaNBeUH7E3X64zBCrvKJgy24i_wVvRZXGu4/edit

Gruppe 6: Flagellanterne: Matthias von Neuenburg: „Flagellanter under pesten“ +
Froissarts krønike:
https://docs.google.com/document/d/1nXm80flDeChGVkJczHIKfJZ1pCSDqc_mYEbWf8fzxZM/edit

Materiale til reformation og renæssance:
- Kilde 52: Erasmus af Rotterdam: Dårskabens lovprisning (1511) (kort uddrag), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Kilde 53: Uddrag af Luthers 95 tester (1517), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Filmklip: Folkeuniversitetet: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- Castiglione: Hofmanden (1528), Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, Munksgaard, 1992, s. 69-72.

Andet materiale:
- Periodisering:
* P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 120.
* https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/
* https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340 og
https://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1523
- Historiesyn: Trailer fra "The Black Death" (2011), https://www.youtube.com/watch?v=sj3Jw1DLGpA
- Feudalopløsning: Kort over Det Tysk-Romerske Rige (ca. 1500).
- Filmklip: Middelalderens univers (Danmarks Borgcenter 2015),
https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (Den Sorte Døds betydning for middelaldersamfundet, hvornår starter og slutter middelalderen?).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (kreativt projekt).
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (kildekritik).

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalisme).
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (korstog).
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Dansk middelalder

Det obligatoriske samarbejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var dansk Middelalder. Forløbet havde tre temaer: Statsdannelse og kristendom (hvor fokus lå på kristendommens betydning for statsdannelsen i overgangen fra vikingetid til tidlig middelalder), Slægt og samfund (hvor fokus lå på middelalderens samfundsstruktur) og Tro og menneske (hvor fokus lå på troens betydning i middelaldersamfundet). Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 41-42.
– Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen: "Dansk og Historie", Columbus, 2018, s. 33-39 og 45-47.
– "Levn eller beretning?", Rysensteen Gymnasium (https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning1.html).
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 56-59 og 67-73.

Kilder:
– Jellingstenene (ca. 950-965) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
– Uddrag af Widukinds Sakserkrønike: Harald Blåtand og Poppo (ca. 967) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo)
– Sjællandske Lov om utroskab og ægteskabsbrud (ca. 1200) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 68.
– Fæstebrev (4. februar 1494) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faestebrev-1494)
– Legenden om Skt. Pouls besøg i helvede (ca. 1200) i Ernst Frandsen: "Krøniker og sagn fra middelalderens folkebøger og folkeviser", Gyldendal, 1928, s. 252-254.
– To synspunkter på middelalderen (hhv. 1817 og 1984) i Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion", Gyldendal, 2010, s. 113-114.
– Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134.

Billedmateriale:
– Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/klosterliv/).

Film:
– "Historien om Danmark: Vikingetiden" (3:10), DR-dokumentar (2017).
– "Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet?", del 3, (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3/).

KERNESTOF:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
– udgangspunkt i Danmarks historie

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstiden: Revolutionernes kraft

Forløb med hovedvægt på tiden mellem 1500 - 1900

I dette forløb om oplysningstiden i 1700-tallet har der primært været fokus på:

- Gudgiven enevælde og oplyst enevælde i Frankrig

- Den industrielle revolution i Storbritannien

- Den franske revolution

I afslutningen af forløbet har vi perspektivet til menneskerettighedssituationen i Danmark og Kina i nutiden, hvor vi har haft fokus på Tibetsagen.

Fremstilling:
- Peter Frederiksen: "Revolutionernes kraft (1650-1850)", i:
Vores Verdenshistorie, bind II, Columbus, 2021, s. 63-83 og s. 93-106

- Leksikonartikel: "Menneskerettigheder i FN":
https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn

- Leksikonartikel: "FN's menneskerettighedssystem":
https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn/fns-menneskerettighedssystem

- Artikel om pandademonstranter (4.12. 2019):
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-04-12-pandademonstranter-med-tibetflag-blev-flyttet-politiet-kalder-bemaerkning-tanketorsk

Historiske kilder:
- "Gud skaber konger" (1709), s. 67

- Bekendtgørelsen af afskaffelsen af religionsfriheden" (1685), s. 68

- "Kongens brevspioner" (1740), s. 69

- "Louis de Rouroys om kongens morgenkur" (1740), s. 70  

- "Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills" (1851), s. 79

- Kommissionsrapport: "Børnearbejde" (1840), s. 81

- Uddrag af "Menneskerettighedserklæringen" (1789), s. 97

- "Vi bønfalder Deres Majestæt" (slutningen af 1700-tallet), s. 99  

- "Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder" (1791), 100

- "Rousseau om kvinden" (1762), 101

- "Mary Wollstonecraft om kvinderes rettigheder" (1792), s. 101

Alle kilder i: Peter Frederiksen: "Revolutionernes kraft (1650-1850)", i:
Vores Verdenshistorie, bind II, Columbus, 2021, s. 63-106

Dokumentar:
- Jeremy Black: "Den industrielle revolution" sendt på DR-Kultur, 2013 - kan findes på CFU)

Film:
- Nikolaj Arcel: "En kongelig affære" (2012) - kan findes på CFU

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme og afkolonisering

Forløb med hovedvægt på tiden mellem 1850 til i dag

I forløbet om imperialismen og afkoloniseringen har vi været inde på følgende:
- definition af imperialismen
- forudsætningerne for og årsagerne til imperialismen
- synet på de indfødte (racismen), og hvordan den hvide mand så sig selv i forhold til dem herunder
- retfærdiggørelsen af imperialismen ("White mans burden")
- kapløbet om Afrika ("Scramble of Afrika") - stormagternes konkurrence om at få kolonier i Afrika

Vi har desuden haft fokus på kong Leopolds d. II kolonistyre i Congo. I forlængelse af imperialismen har vi arbejdet med afkoloniseringen og perspektiveret til Congo i dag, hvor vi har talt om konsekvenserne af imperialismen og afkoloniseringen. Afslutningsvis har vi diskuteret om Belgien skal undskylde for sin rolle som kolonimagt i Congo.

Fremstillinger:
- Peter Frederiksen: "Imperialismens tidsalder 1850-1914", s. 61 +
s. 74-80: Fra: "Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010

- Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012,
Kapitel: "Imperialismen", s. 133-136 ("Kapløbet om Afrika")

- "Officielle undskyldninger 1945 - 2025":
https://danmarkshistorien.lex.dk/Officielle_undskyldninger_1945-

Historiske kilder:
- Cecil Rhodes: "Den hvide mands byrde" (1877), fra:
Peter Frederiksen: "Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 101-104

- "Leopold II's program for Afrika" (1876), fra:
Knud Larsen: "Imperialismen i Afrika", Gyldendal, 1968, s. 52-54

Dokumentarer:
- "Den hvide konge": Dokumentarfilm af Peter Bate, 2003 - kan findes på CFU

- ”Congos tragiske rigdom”: BBC-dokumentar, 2013 - kan findes på CFU

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kampen om Grønland

Forløb med udgangspunkt i Danmarks og Grønlands historie

I dette forløb om Grønland har der været fokus på kulturmødet og forholdet mellem Danmark og Grønland gennem historien. Vi har haft særligt fokus på den sikkerhedspolitiske situation under den anden verdenskrig, den kolde krig og i dag.
Vi har afslutningsvis diskuteret, om Danmark skal sælge Grønland til USA, og om Danmark skal give Grønland en undskyldning for sin rolle som kolonimagt.

Fremstillinger:
- Marianne Rostgaard og Lotte Schou: "Kulturmøder - i dansk kolonihistorie", Gyldendal, 2010, s. 22-38

- Winnie Færk: "Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid", Columbus, 2016, s. 43-45 + s. 86-92

Kildemateriale:
- H.C. Hansens uformelle svar til den amerikanske ambassadør (1957), fra:
Winnie Færk: "Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid", Columbus, 2016, s. 90

Film:
- Christina Rosendahl: "Vores mand i Amerika" (2020) - kan ses på CFU

Artikel:
- Hans Mortensen: "Håbet som strategi", Weekendavisen, 4. april 2025, sektion 1, side 2

- "Officielle undskyldninger 1945 - 2025":
https://danmarkshistorien.lex.dk/Officielle_undskyldninger_1945-

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Studietur til Firenze

På studieturen til Firenze har der været fokus på renæssancen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fra kold krig til ny verdensorden

Forløb med hovedvægt efter 1900 til i dag

I forløbet har vi haft fokus på den kolde krig, dens begyndelse, dens forløb, dens afslutning samt den nye verdensorden (nye brud og konflikter). Afslutningsvis har vi diskuteret, om der er begyndt en ny kold krig mellem Vesten og Rusland, hvor vi har inddraget konflikten om Ukraine. Afslutningsvis har vi diskuteret den nye verdensorden og inddraget konflikten om Grønland.

Arbejdet med den kolde krigs forløb har været tilrettelagt som et projektforløb, hvor eleverne har forberedt præsentationer, som er blevet holdt i matrix-grupper - se nedenstående afsnit: "Projektarbejde og præsentationer".

Gennemgået på klassen:  

Historisk fremstilling:
Kai Otto von Barner: "Den kolde krig", Systime, 2011:
- Kapitel 1: "Den kolde krig - Kamp uden krudt og kugler", s. 11-16
- Kapitel 2: "Optakten til den kolde krig", s. 17-24
- Kapitel 12: ”Hvem vandt den kolde krig?”, s. 163-170

Historisk kilde:
- Harry S. Truman: "Tale til den amerikanske kongres 12. marts 1947" (uddrag), fra
Carl-Johan Bryld & Harry Haue: "Kilder til den nye verden", 1997, s. 18-21

Dokumentar:
- "Den kolde krig: Marshallhjælpen 1947-52", 2006 - kan findes på CFU
- "Den kolde krig: Berlinmuren" - kan findes på CFU
- "Den kolde krig: Murens fald 1989" - kan findes på CFU
- "Den kolde krig": Status 1989-1991" - kan findes på CFU

Artikler om krigen i Ukraine og den nye verdensorden:  
- Andrey Kazankov: "Skiftende forklaringer på krigen",  Weekendavisen, 18. november 2022, sektion 1, side 12

- Christian Foldager: "Tilbage til junglen":  Weekendavisen, 23. januar 2026, sektion 1, side 6

Projektarbejde og præsentationer:
På baggrund af nedenstående historiske fremstilling og historiske kilder har eleverne formuleret problemstillinger på de taksonomiske niveauer, som er blevet præsenteret og besvaret i matrix-grupper.

Fremstilling anvendt i projektarbejdet:
- Kai Otto von Barner: "Den kolde krig", Systime, 2011

Koreakrigen (gruppe 1):
Fremstilling:
- Kapitel 3: ”Fronterne fryser fast” (s. 31-43)  

Historiske kilder:
- ”Maos svar til Stalin” (3.10. 1950)
- ”Referat af samtale mellem Mao og den sovjetiske ambassadør” (13.10 1950)
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s. 45-46

Afspænding og nye kriser (gruppe 2):
- Kapitel 4: ”Afspænding og nye kriser” (s. 49-58)

Historiske kilder:
- Tekst 10: ”Instrukser fra de sovjetiske ledere til den sovjetiske overkommando i Berlin (begyndelsen af 1953)
- Tekst 11: ”Dokument NSC 158 fra USA´s Nationale Sikkerhedsråd” (juni 1953)
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s. 59-60

Berlinmurens opførelse (gruppe 3):
Fremstilling:
- Kapitel 5: ”Ny krise i Berlin. DDR opfører Berlinmuren” (s. 63-71)

Historiske kilder:
- ”Berlin-muren fra vesttysk synsvinkel” (1981)  
- ”Berlin-muren fra østtysk synsvinkel” (1979)

Cubakrisen (gruppe 4):
Fremstilling:
- Kapitel 6: ”Cubakrisen: På afgrundens rand” (s. 77-86)

Historiske kilder:
- ”Khrustsjovs erklæring af 28/10 1962”
- ”Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s. 88-90

Vietnamkrigen (gruppe 5):
Fremstilling:
- Kapitel 7: ”Vietnamkrigen” (s. 93-103)

Historiske kilder:
- ”Paul Meadlo om My Lai-massakren” (1969)
- ”Studenter mod krigen i Vietnam” (12. november 1969)
- Røde Mor: ”Folket Sejrer” (1975), i bogen ”Den kolde krig”, s. 103

Afspænding (gruppe 6):
- Kapitel 8: ”Afspænding” (s. 107-114)

Historiske kilder:
- Tekst 29: ”Rapport om Kinas udenrigspolitiske muligheder” (september 1969)
- Tekst 30: ”Amerikansk memorandum om forholdet til Kina” (februar 1971)
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s. 115

Afspænding i krise. Sovjetunionen invaderer Afghanistan (gruppe 7)
- Kapitel 9 (s. 119-128)

Historiske kilder:
- Tekst 34: ”Sovjetisk direktiv om militær indgriben i Afghanistan” (24.12 1979)
- Tekst 35: ” Brev til Sovjetunionens allierede om invasionen i Afghanistan” (27.12 1979)
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s. 129-130

Våbenkapløbet (gruppe 8):
Fremstilling:
- Kapitel 10: ”Konfrontation og stjernekrig. Højeste alarmberedskab” (s. 133-143)

Historiske kilder:
- ”Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen” (8.3. 1983)
- ”Den sovjetiske partisekretær Andropovs tale om forholdet til USA” (9.1. 1983)
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s. 145-146

Murens fald og den kolde krigs afslutning (gruppe 9):
Fremstilling:
-Kapitel 11: ”Murens fald” (s. 149-158)   

Historiske kilder:
- ”Bogomolov-kommissionens betænkning om Østeuropa” (Februar 1989)
- ”Møde mellem Gorbatjov og DDR’s partisekretær Egon Krenz” (1.11.1989)
Begge kilder i bogen ”Den kolde krig”, s.159-160

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nazisme og holocaust

I dette forløb har der været fokus på årsagerne til nazismens fremkomst og Hitlers vej til magten. Vi har været inde på nazismen som ideologi, dens menneskesyn, antisemitismen og Holocaust og sluttelig perspektiveret til andre folkedrab. Vi har her defineret, hvad et folkedrab er.

Fremstillinger:
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie, bind III", Columbus, 2021:
Kap. 2: "Ideologiernes kamp: Staten, folket og magten, s. 58-61, s. 74-89

- Peter Frederiksen: "Det Tredje Rige - Fællesskab og forbrydelse", Systime, 2009:
Kap. 13: "Holocaust, 1942-45", s. 109-111

Hjemmeside:
- "Folkedrab.dk"
- "Hvad er folkedrab?":
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

Kilder:
- "Er Rasmus Paludan nazist?", s. 61
- "Derfor blev jeg nazist", 80
- "Bemyndigelsesloven" ,s. 81
- "Rigsborgerloven", s. 84
- "Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære", s. 84
- "Min tid i Hitler-Jugend", s. 88
- "Historieundervisningens mål", s. 89   

Alle kilder står i:
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie, bind III", Columbus, 2021
Kap. 2: "Ideologiernes kamp: Staten, folket og magten, s. 58-61, s. 74-89

Dokumentarer:
- "Hitlers vej til magten - Truslen" (2014) - kan ses på CFU
- "Auschwitz - Nazisterne og den endelige løsning",  BBC (2024), del 1  

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag (biologi)
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina - Tilbage til riget i Midten?

Forløb med udgangspunkt i verden uden for Europa og USA

I forløbet har der primært været fokus på Kinas moderne historie, hvor Kina blev en kommunistisk republik i 1949 til i dag. Afslutningsvis har vi været inde på konflikten mellem Kina og Taiwan.

Fokuspunkter:
- borgerkrigen mellem nationalisterne og kommunisterne
- det store spring fremad
- kulturrevolutionen
- massakren på den Himmelske Fredsplads i 1989
- konflikten mellem Kina og Taiwan i dag

Fremstilling:
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie, bind III", Columbus, 2021
Kap. 7: "Kina - Tilbage til Riget i Midten?", s. 233-253

Kilder:
- Mao Zedong: "Det nye Kina" (1954), s. 238
- "De 23 forbud" (1966), s. 240
- "Rødgardist under Kulturrevolutionen" (1966), s. 241
- Deng Xiaoping: "Socialismens mål" (1982), s, 245
- Jian Zemin: "Kinas socialistiske modernisering" (1997), s. 248

Alle kilder er fra kap. 7: "Kina - Tilbage til Riget i Midten?"

Film:
- Bernardo Bertolucci: "Den sidste kejser" (1987) - vi så kun begyndelsen

Dokumentarer:
- "Arven efter Kina" (2012) - kan ses på CFU
- "Kina mellem triumf og kaos - Maostalgi" (2012) - kan ses på CFU

Leksikonartikel:
- Andreas B. Forsby: "Kina-Taiwan-konflikten", 21. april 2026:
https://lex.dk/Kina-Taiwan-konflikten

Om kildekritik:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 44-47

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 11 og s. 25-27

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Kinas historie fra kejserriget til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Gruppearbejde med efterfølgende matrix-præsentationer:

Formulér 1 redegørende problemstilling (fremstillingstekster fra forløbet).
Formulér 1-2 analyserende problemstillinger til kildemateriale.
Evt. inddrag historiebrug ved analyse af synspunktsmateriale eksempelvis film.

Forløb: Romerriget (gruppe 1)  

Forløb: Europæisk middelalder / renæssance og reformation (gruppe 2)

Forløb: DHO: Dansk middelalder (gruppe 3)

Forløb: Oplysningstiden: Revolutionernes kraft:
- Den industrielle revolution (gruppe 4)
- Den franske revolution (gruppe 5)

Forløb: Imperialisme og afkolonisering (gruppe 6)

Forløb: Kampen om Grønland (gruppe 7)

Forløb: Fra kold krig til ny verdensorden (gruppe 8)

Forløb: Nazisme og holocaust (gruppe 9)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer