Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anette Berg Walbech Ryberg, Henrik Østergaard, Kristoffer Dam
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie (ikke opgivet)
Titel 2 Erindringer om Grønland
Titel 3 Europæisk Middelalder
Titel 4 DHO: Dansk Middelalder
Titel 5 USA - Historie & Identitet
Titel 6 Imperialisme & modernitet
Titel 7 1. Verdenskrig
Titel 8 Besættelsestiden
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Den Moderne Kina
Titel 11 Romerriget

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie (ikke opgivet)

Forløbet har fungeret som en introduktion til historiefaget. Hvad skal vi bruge historien til, hvorfor fylder det meget i gymnasiet og hvordan bærer historikere sig ad?

De faglige mål i fokus:
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Eleverne er blevet introduceret til en række historiefaglige begreber:
- historiebevidsthed
- historiesyn
- historiebrug
- kollektiv erindring
- erindringspolitik
- sondring mellem faghistorie og populærhistorie

Materiale:
Hassing, Anders & Vollmond, Christian, "Fra fortid til historie", 2. udgave, 2017, Columbus - sider: 7-31
Vikings (tv-serie), afsnit 1, sæson 1 (2013).
Drengene fra Godhavn (dokumentar), DR (2004)
Ida Alban Adler: Putin manipulerer historieskrivningen for at stramme grebet om magten, Ræson, 17/01/19


Billeder:
– C.A. Lorentzen: Slaget ved Lyndanisse (1809).
– Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (1864).
– Carl Bloch: Christian 2. i fængslet på Sønderborg Slot (1871).
– Otto Bache: De Sammensvorne rider fra Finderup Lade (1882).
– Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Erindringer om Grønland

Kilder:

- Hans Egede Statue overmalet. Brugt som erindringssted. https://www.dr.dk/nyheder/indland/dansker-statue-overmalet-og-udsat-haervaerk-i-groenland-flere-vil-have-den-revet-ned
- Havets Moder i Nuuk (figur). Brug som erindringssted.
- Hans Hedtoft om Danmarks forhold til Grønland (uddrag, 1950). Fra s. 46 i Færk, Winnie: Undskyld? (2016), Forlaget Columbus
- Augo Lynges tale i landsrådet, (uddrag, 1952). Fra s. 47 i Færk, Winnie: Undskyld? (2016), Forlaget Columbus
- Afvikling af Grønlands kolonistatus, Uddrag fra DIIS-rapporten: "Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-54 – en historisk udredning" 2007. Fra Færk, Winnie: Undskyld? (2016), Forlaget Columbus
- Lynge, Aqqaluk: Stormagterne vil næppe anerkende en ny statsdannelse i Arktis (2023). Fra: https://www.altinget.dk/arktis/artikel/aqqaluk-lynge-stormagterne-vil-naeppe-anerkende-en-ny-statsdannelse-i-arktis
- Præambel til udkast til en grønlandsk forfatning (2023)
- Erindringstekst, uddrag: Helene Thiesen: For god flid og god opførsel. (2011). Fra: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/undskyld/kapitel-4-erindringer/afsnit-414

-
-

Artikler:
- ”Unge grønlændere går forrest i kampen om selvstændighed: 'Debatten har været rigtig intens og aggressiv' (2021): https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/unge-groenlaendere-gaar-forrest-i-kampen-om-selvstaendighed-debatten
- ”‘Grønland er ikke til salg’: Alligevel vil flere lande have indflydelse. (2021): https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/groenland-er-ikke-til-salg-alligevel-vil-flere-lande-have-indflydelse
- ”Ivaaq får dødstrusler for sine opslag på Instagram: 'Jeg er stolt af at gå på jagt som vores forfædre'” (2021): https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/ivaaq-faar-doedstrusler-sine-opslag-paa-instagram-jeg-er-stolt-af-gaa
- ”Gymnasiefrafald: Bea drømmer om at blive læge og holder fast. For Alma blev det for svært” (2021): https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/gymnasiefrafald-bea-droemmer-om-blive-laege-og-holder-fast-alma-blev
-
”Hun insisterede på at tale grønlandsk i folketingssalen - og så blev Karsten Hønge sur” (2023): https://www.dr.dk/nyheder/politik/hun-insisterede-paa-tale-groenlandsk-i-folketingssalen-og-saa-blev-karsten-hoenge#!/
- 300 år efter koloniseringen ulmer oprøret i Grønland: »En mental kolonisering, vi skal ud af« (2021): https://www.information.dk/moti/2021/07/300-aar-koloniseringen-ulmer-oproeret-groenland-mental-kolonisering?lst_tag


Film:
- Historien om Grønland & Danmark, afsnit 1 (Danmarks Radio, 2022). Fra CFU
- De unge grønlændere afsnit 3 (Danmarks Radio, 2018): https://www.dr.dk/drtv/se/de-unge-groenlaendere_-kultursplittelsen_51143

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europæisk Middelalder

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.


I dette forløb ser vi på, hvordan Vesteuropas ’katolske årtusinde’ havde indflydelse på både kongemagt og bondeliv, kultur og moral. Fra det vidtstrakte net af kirker og klostre blev Europas befolkninger indlemmet i et kristnet fællesskab, ledt af middelalderens måske mægtigste mand – Paven. Men selvom middelalderens verdensbillede var rodfæstet i kristendommens ideer om evig orden, stod det middelalderlige samfund ikke stille. Således repræsenteres periodens forandringer i magtkampene mellem kirke og konge, i de blomstrende byer og handelsnetværk, men også i krig og sygdom.

Fremstillingstekster:
- Frederiksen, Peter - Vores Verdenshistorie 1 (2019), s. 78-79, 122-126, 129-134, 142-150
- Jensen, Henrik - Den Sorte Død og livet i middelalderen (1999), s. 8-10 & 23-27.

Kilder:
- Kilde: Gregor af Tours om Kirkens Fritagelse af skat (ukendt år), uddrag fra Frankerkrøniken. I Frederiksen, 2019
- Kilde: Eksempler på troskabseder [Angelsaksisk troskabsed], (ukendt år), uddrag i Frederiksen 2019
- Kalkmalerier fra Kalkmalerier.dk - arbejde med remediering.
-  Boccaccio: Decameron (om Pesten i Firenze) (1348)  i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 154-156.
- Uddrag af Jacob von Königshofens krønike (om jøderne og pesten) (ca. 1400) i Hanne Guldborg Mikkelsen & Ingelise Kahl: "Pest over Danmark", Gyldendal, 2006, s. 102-103.
- Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 138-141.


Film:
- Historien om Danmark, afsnit 4: "Tidlig Middelalder", Danmarks Radio (2017).
"What was the black death", Click View (2014): https://www.youtube.com/watch?v=y7OWLohZ_fs
- The Crusades - Pilgrimage or Holy War?: Crash Course World History #15. https://www.youtube.com/watch?v=X0zudTQelzI


Kernestof:

o Hovedlinjer i verdenshistorien
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
o Historiebrug og formidling
o Faglige teorier og metoder; kildekritikken & det funktionelle kildebegreb

Centrale begreber:
- Skærsilden”, ”nøglemagt” og aflad
- Korstogene, pavens indflydelse og idealet om retfærdig krig.
- Kongemagt & feudalisme
- Gejstlig og verdslig magt & åndeligt og verdsligt sværd
- Investiturstriden & konflikt
- Klostervæsen som videnscentre, baseret på Benedikts Regel
- Dommedag & frelse
- Gensidige forpligtelser mellem lensherrer og vasaller
- Kønsroller, kyskhedsidealer og seksualitet i middelalderen


Faglige Mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europa og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og global udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiden.
* Anvendelse af en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
* formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Dansk Middelalder

Det obligatoriske samarbejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var dansk Middelalder. Forløbet havde tre temaer: Statsdannelse og kristendom (hvor fokus lå på kristendommens betydning for statsdannelsen i overgangen fra vikingetid til tidlig middelalder), Slægt og samfund (hvor fokus lå på middelalderens samfundsstruktur) og Tro og menneske (hvor fokus lå på troens betydning i middelaldersamfundet). Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 41-42.
– Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen: "Dansk og Historie", Columbus, 2018, s. 33-39 og 45-47.
– "Levn eller beretning?", Rysensteen Gymnasium (https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning1.html).
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 56-59 og 67-73.

Kilder:
– Jellingstenene (ca. 950-965) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
– Uddrag af Widukinds Sakserkrønike: Harald Blåtand og Poppo (ca. 967) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo)
– Sjællandske Lov om utroskab og ægteskabsbrud (ca. 1200) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 68.
– Fæstebrev (4. februar 1494) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faestebrev-1494)
– Ingeborg Strangensens testamente (1250) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 71.
– Olaus Magnus om Skånemarkedet (1555) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 73.
– Legenden om Skt. Pouls besøg i helvede (ca. 1200) i Ernst Frandsen: "Krøniker og sagn fra middelalderens folkebøger og folkeviser", Gyldendal, 1928, s. 252-254.
– To synspunkter på middelalderen (hhv. 1817 og 1984) i Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion", Gyldendal, 2010, s. 113-114.
– Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134.

Billedmateriale:
– Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/klosterliv/).

Film:
– "Historien om Danmark: Vikingetiden" (3:10), DR-dokumentar (2017).
– "Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet?", del 3, (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3/).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - Historie & Identitet

Forløb om USA's historie fra den tidlige tilblivelse i 1600-tallet til den etablerede stormagt ved slutningen af 2. verdenskrig.
Forløbet har centreret sig om historiske begivenheder der har været med til at forme den moderne amerikanske nationale identitet. Vi har således arbejdet med udviklingen fra de tidlige kolonier, til uafhængigheden fra briterne over borgerkrig og borgerrettigheder.
Undervejs har vi beskæftiget os med nogle af de historiske skillelinjer, som stadig dominerer USA i dag. Heriblandt har vi arbejdet med erindringskulturen om "the founding fathers", den strukturelle betydning af slaveriet, forskellige syn på den amerikanske borgerkrig, og om hvorvidt USA i dag lever op til sine egne idealer.


Særlige historiske nedslag har inkluderet:
- De tidlige kolonier og religiøs puritanisme
- Exceptionalisme og den særlige amerikanske kollektive erindring.
- Uafhængigheden fra briterne og forestillingen om "den nye verden".
- Slaveri og de kulturelle og økonomiske forskellige mellem syd og nord
- Borgerkrigen og erindringen af denne.
- Borgerrettighedskampen for sorte amerikanere.
- Kvinders position i borgerrettighedskampen og i historieskrivningen generelt.
- USA's reaktion på de europæiske krige i det 20. århundrede, og udviklingen mod en global supermagt.

Fremstillingsmateriale:
- Peter Frederiksen: Bind 3 Vores verdenshistorie : Brydningstid, Columbus, (2021) s. 85-88, 90-92, 230-252, 257-266.
- Jeppe Bæk Meier: USA’s tilblivelse, Columbus (2019) s. 240-245.
- Jørn Brøndal: Det Sorte USA, Gads Forlag (2016) s 181-284 &. 217-224 & 246-253
- Niels Bjerre-Poulsen: USA – historie og identitet, 2. udg., Systime (2010) s. 63-68.

Kilder:
- Uafhængighedserkæringen (1776) i Frederiksen 2019.
- Vejledning om de nye områder mod vest (1837) i Frederiksen 2019.
- "Manifest Destiny"  af John L. O'sullivan (1845) i Frederiksen 2019.
- "En by på toppen af bakken" af John Winthrop (1630) i Frederiksen 2019.
- "Høvding Seattles tale til Den Store Høvding" (1854) i Frederiksen 2019.
- "Efterlysning af bortløben slave"- Virginia Gazette (1769) i Brøndal 2016
- "Intet kompromis med slaveriet" - William Lloyd Garrisson (1854)
- "Mudsil Theory" - James Henry Hammond (1858) i Frederiksen 2019.
- "I Have a Dream" – Martin Luther King (1963): https://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm
- "The Ballot or the bullet" – Malmcolm X (1964): https://teachingamericanhistory.org/document/the-ballot-or-the-bullet-2/
- Erklæringen af United Daughters of the Confederacy (2017) i Bæk Meier (2019)


Billeder:
- Mount Rushmore som erindringssted
- "American Progress" af John Gast (1872)
- Bilede af slaver på bomuldsmark i Georgia, ca. 1860 Fra Brøndal (2016
- Billede af en flygtet slave, Gordon fra 1863 fra Brøndal (2016)


Video:
- Scene fra "Pearl Harbour" - Surprise Attack - https://www.youtube.com/watch?v=6lIm06JOBtw
Scene fra "The Rosa Parks Story" (2002): https://www.youtube.com/watch?v=-Cj6FQUrD3E


Faglige Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Reflektere over sammenspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over at mennesket er historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå problemer i nutiden
- Demonstrere viden om historiefagets identitet og metoder

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialisme & modernitet

Et forløb, der trak lange linjer i Europæisk historie fra de enevældige kongers tid, henover industrialiserigen, den franske revolution, imperialismens æra og modernitetens fremkomst. Forløbet har haft et særligt fokus på samspillet mellem europæernes imperialistiske politikker ude i verden og modernitetens syn på samfund og videnskab.

Litteratur:
- Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til Historie: Fra Oldtiden til enevælden (2013): s 184-194, . 217-221.
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2: s. 73-78, 93-98,
Frederiksen, Peter m.fl. - Grundbog til historie - Verdenshistorien 1750-1945 (2007), Systime: s. 74-79, 81-83.
Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739 : fra britisk koloni til verdens største demokrati (2012): s. 58-64, 66-71,
Bryld, Carl-Johan: "Verden efter 1914", kapitel om Industrialisering og moderniseringen fra: https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/

Kilder:
- "Gud Skaber Konger" af Jacques Bénigne Bossuet (1709) i Frederiksen (2019)
- Louis de rouroys om kongens morgenkur - af Louis De Rouroys (1740) i Frederiksen (2019).
- Statistik over kornprisernes udvikling i Frankrig 1755-1790. Fra Aftalion, F.: "L'economie de la Revolution francais", (1987), s. 47-48
- Oversigt over det franske statsbudget 1788 – Indtægter og udgifter. Fra Aftalion, F.: "L'economie de la Revolution francais", (1987), s. 47-48
- Rudyard Kipling: Hvid Mands Byrde i Rudyard Kipling: Digte. Gyldendal, 1942.
- "Rule Britannia" - brittisk hymne fra 1740. Indspillet version fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=akbzRuZmqVM
- Jules Ferry forsvarer Imperialismen (1885). Fra: Paul Robiquet: Discours et opinions de Jules Ferry. Her efter Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914. Gjellerup, 1972. sp. 81-85.
- Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, af Thomas Babington  (1835) I Frederiksen 2019
- Fordele og ulemper ved det engelske styre - af Dadabhai Naoroji (1871). Fra Frederiksen 2019.
- Ghandi om Swaraj - af Mahatma Ghandi (1909) - i Brimnes (2012) s. 144-145
- Tabel over Verdens befolkning i millioner i 1914. Fra Simensen, Jarle: "Vesten erobrer Verden", (1986)
- Tabel over verdens industriproduktion 1870 og 1914. Fra Simensen, Jarle: "Vesten erobrer Verden", (1986).
- Salomonsens Konversationsleksikon 1919: Opslag om Henry Ford.

Film:
- "What Caused The French Revolutuon" - Tom Mullaney. Ted Talk på Youtube (2016): https://www.youtube.com/watch?v=PBn7iWzrKoI


Billeder:
- Maleri af Ludvig den 14. Hyacinthe Rigaud fra 1701.
-Karikaturtegning af den franske stændersamfund (1789)
fra "Verdenskarrikaturen". Skandinavisk Bogforlag 1946.

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske og sociale revolutioner
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1. Verdenskrig

Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Forløbet er læst af barselsvikar Kristoffer Dam (KRD).

Projektarbejde om 1. Verdenskrig omhandlende forskellige temaer med mundtlig fremlæggelse og kildearbejde som produktkrav.

Plan for fremlæggelserne (ca. 45 min. pr. gruppe):
1) Oplægsgruppen fremlægger (ca. 10 min.) Krav om analytisk inddragelse af selvvalgt kilde.
2) Klassen læser udvalgt kilde (udvalgt af oplægsgruppen) og besvarer tilhørende arbejdsspørgsmål (ca. 20 min).
3) Gennemgang af kilden (oplægsgruppen er ordstyrere) (ca. 10 min.)
4) Opsummering og feedback v. klassen og lærer (ca. 5 min.)

- Gruppe 1: Baggrunden for og optakten til 1. Verdenskrig.

Frederikke, Olivia, Phillip, Marcus.
Kilde til klassen: Uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum, juli 1914, https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-26/
- Gruppe 2. Slagmarken, fronter og skyttegrave.

Fenja, Maja, Nikolas, Thomas
Kilde til klassen: John M.S. Walker: Somme: 21. feltlazaret (1916), John Carey (red.): ”Øjenvidner til historien” s. 505-507.
- Gruppe 3: Hjemmefronten.

Clara, Edith, Madelina,
Kilde til klassen: ”Middelklasse kvinder i fabrikkerne" avisartikel/læserbrev, 14. dec. 1915, https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-60/
- Gruppe 4: Nye våben.

Magnus, Ezgi, Marcel, Ømer
Kilde til klassen: Bert Chaney: De første kampvogne (1916), Fra J. Carey: “Øjenvidner til historien”, Haase, 2005.
- Gruppe 5: Kunst og krigspropaganda.

Emma, Emilie, Saim, Rasmus
Kilde til klassen:
- Gruppe 6: Den russiske revolution.

Emil, Jakob, William
Kilde til klassen: Nikolaj 2. abdicerer, Bender og Gade: “Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1986, s. 123-124.
- Gruppe 7: Fredsslutningen, Wilsons 14 punkter og Versaillestraktaten.
Sally, Aleyna, Kajsa, Rosa
Kilde til klassen: John M. Keynes: Freden og dens økonomisk følger (1919), Jeppe Bæk Meier og Rasmus Østergaard: Krigens historie, Columbus, 2017, s. 105-111.

Afslutningsvist dykker vi dybere ned i Wilsons 14 punkter og Versaillestraktaten, herunder kildelæsning og rollespil.
Vi ser desuden uddrag af Young Indiana Jones: "Trenches of Hell" og "Winds of Change" (1992) og diskuterer seriens synsvinkel og tendens samt historiebrug: https://www.youtube.com/watch?v=9SWhVFxcuBw&t=2671s (0:00-44:30)

Vi ser desuden på hyperinflationen i Tyskland i de tidlige mellemkrigsår ud fra følgende materiale:
- Stefan Zweig: Inflationen i 1923, fra Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard, 1993, s. 27-29.
- Tabeller over inflationen, fra Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard, 1993, s. 27.
- Foto af kø ved en smørhandler i Berlin, 1923, https://www.historisches-lexikon-bayerns.de/Lexikon/EN:Inflation,_1914-1923


FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Besættelsestiden

Forløb om Besættelsestiden i Danmark. Forløbet inkluderede den tilstødende mellemkrigstid og har således dækket perioden fra 1933 til 1945.
Eleverne har arbejdet med skismaet om samarbejde og modstand samt forskellige ideologiske bevægelser der gjorde sig gældende under besættelsen. Vi har desuden arbejdet med historiebrug, remediering i form af et rollespil om 9. april, populærhistorisk historiebrug på film samt erindringsperspektiver på besættelsen.

Primær Fremstillingstekster:
- Peter Frederiksen – Vores Danmarkshistorie, Columbus (2022), s. 206-240
- Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen – Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus (2014), s. 105-108
- Hassing, Anders & Vollmond, Rasmus - Fra Fortid til Historie, Columbus, s. 120-121.

Kildemateriale:
- Politiken 31. januar 1933 (1. sektion)
- Uddrag fra debatten i Folketinget om "lov om forlængelse af Overenskomster og om Forbud imod Arbejdsstandsninger" (1933)  I Frederiksen, 2022
- Bertel Dalgaards beretning om mødet i Kanslergade - uddrag (1950)  i Frederiksen, 2022
- DNSAP plakat, fra landsstævne i Slagelse 1938. Fra ”Nazistisk plakatpropaganda i Danmark 1930-1945. En Dokumentation. Af John T. Lauridsen”.
- DNSAP’s partiprogram, 1933 – uddrag. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-nationalsocialistiske-arbejderpartis-partiprogram-1933
- Skæbne – digt af Morten Nielsen, 1943. I Frederiksen, 2022
- Den konservative vej – tale af Jack Westergård (1933) -uddrag I Frederiksen, 2022.
- Den danske regerings svar på det tyske memorandum, 9. april 1940. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940
- Erik Scavenius’ indsættelsestale som udenrigsminister 8. juli 1940. Uddrag fra Frederiksen, 2022.
- Wilhelm Buhl - sabotagetale, 2. september 1942 (uddrag) I Frederiksen, 2022
- Christmas Møller - sabotagetale, 6. september 1942 (uddrag) I Frederiksen, 2022
- Altid Frejdig når du går (1867) – Indspilning fra Det kongelige danske Musikkonservatoriums Børnekor i 2016: https://www.youtube.com/watch?v=Sv7BEnHXf_0
- Hverdag under besættelsen, dagbog fra skolepigen Gerda. Uddrag fra 1940-1943. Fra Frederiksen 1999, Danmark Besat og Befriet.
- Paa Vagt, 1944. Illegalt blad udgivet i Hillerød.
- Tøsene og Tyskerne, uddrag fra artikel i det illegale Frit Danmark, 1942. Uddrag fra Frederiksen, 2022.
- Udtalelse til det danske Folk i Anledning af Meddelelsen om Tyskernes Kapitulation, 4. maj 1945. Fra Danmarks Frihedsråd. Fra: https://historieportalen.systime.dk/?id=1632#c4737
- Folketingsvalget 1943, resultat. Fra Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsvalget-1943
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003


Andet:
- Historien om Danmark (2017), Danmarks Radio: uddrag fra 39:00 til 46:00: https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573
- Tabel over Medlemmer af DNSAP 1930-1945 (procent). Over 18 år. I Frederiksen, 2022
- Tabel over Medlemmer af DNSAP 1930-1945. Tidligere politisk parti. 25 år og derover. I Frederiksen, 2022
- Tabel over industri- og jernbanesabotage fra 1940-1945. Fra Jørgen Hæstrup: Besættelsens Hvem, Hvad, Hvor (1965).
- Matador: ”Vi vil Fred her til lands”, 1981. Klip fra ca. 4:00 til 08:50 fra Danmarks Radio: https://www.dr.dk/drtv/se/matador_-vi-vil-fred-her-til-lands_130410
- Drengene fra St. Petri (1991) af Søren Kragh-Jacobsen (Film)
-
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (den kollektive erindring)
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (kildearbejde)
-̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
KERNESTOF:
̶- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-̶ kulturer og kulturmøder i Europas historie
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-̶ historiebrug og -formidling
-̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den Kolde Krig

Forløb med fokus på den bipolare verdensorden fra 1945-1989. Særlig fokus på de ideologiske spændingsfelter mellem det kapitalistiske og liberale Vest og det kommunistiske og autoritære Øst.
Undervejs har vi beskæftiget os med både højspændte begivenheder, proxykrige og forsøg på afspænding. Vi har desuden fokuseret på forskellige historieopfattelser, heriblandt den materialistiske historieopfattelse af Karl Marx samt liberale fremtidsforestillinger.

Fremstillingstekster:
- Peter Frederiksen: Bind 3 Vores verdenshistorie : Nyeste tid, Columbus (2021). s. 127-138, s. 158-161, 194-197, 213-230
Kai Otto v. Barner: Den Kolde Krig, Systime (2016). s. 77-83
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus (2021). s. 237-240,

Kildemateriale:
- Jalta-aftalen (uddrag), 1945 i Frederiksen (2021), s. 129
- Jerntæppet i Europa, tale af Winston Churchill (uddrag), 1946, i Frederiksen (2021), s. 132.
- Sovjetunionens sikkerhed (Stalin interview- uddrag), 1946 - i Frederiksen (2021), s. 133.
- George Marshall præsenterer "Marshall-planen", 1947. fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=241
- Karl Marx og Friederich Engels: Det Kommunistiske Manifest, uddrag 1848. fra: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=466
- Walther Ulbrichts bud på det socialistiske menneske, 1958. fra His2rie.dk. Frydenlund, 2006.
- Eric Honecker om samfundslivet, 1965. fra His2rie.dk. Frydenlund, 2006.
- Gorbatjov om Perestroijka (1987) fra: https://rusland.systime.dk/?id=288
- Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen, 8. marts 1983, i Barner (2016), s. 145.
- Francis Fukuyama: "Historien er slut", uddrag, 1989. fra Francis Fukuyama: Historiens afslutning og det sidste menneske. Informations Forlag, 2009. s. 72-76.

Andet:
- Historien om Danmark (2017), Danmarks Radio: uddrag fra 31:42 til 59:00: https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371
- Om Karl Marx og den materialistiske historieopfattelse.
- Politisk 1. maj plakat fra DDR (1953).
- BBC: Why is the Taliban's Kabul victory being compared to the fall of Saigon?: https://www.bbc.com/news/world-asia-58234884
- Statistik over tillid til amerikanske præsidenter fra 1958-2023: https://www.pewresearch.org/politics/2023/09/19/public-trust-in-government-1958-2023/
- ”Mr. Gorbachev, tear down this wall!” (1987): https://www.youtube.com/watch?v=Pg6caczic0A
- Klip fra TV-Avisen fra dagen efer Murens fald (1989): https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_-berlinmurens-fald_549301



Kernestof:
- Historiefaglige teorier og metoder
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiebrug og -formidling.

Faglige Mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at at forstå og løse problemer i nutiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Moderne Kina

Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Forløb om det moderne Kinas historie med fokus på den politiske historie fra 1945-2024. Forløbet har været centreret om Folkerepublikken Kinas udvikling efter borgerkrigen i kølvandet på 2. verdenskrig, med det kinesiske kommunistiske parti som om omdrejningspunkt.
Vi har arbejdet med den kommunistiske revolution i 1949, Maos kulturrevolution, Deng Xiaopings markedsreformer og nyere kinesisk historie efter den kolde krigs afslutning med fokus på Xi Jingpings forestillinger om en genrejsning af Kina.
Forløbet sluttede af med en diskussion af mulige fremtidsscenarier for konflikten om Taiwans tilhørsforhold.

Fremstillingstekster:
- Peter Frederiksen: Bind 3 Vores verdenshistorie : Nyeste tid, Columbus, (2021) s. 232-251
- Bech, Nielsen & Homgaard: Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime - e-bog. Kapitler "Xi Jingping og den kinesiske drøm" https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=131
Og Tema-kapitel om "Kinflikten mellem Kina og Taiwan" https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=240

Kildemateriale:
- Xi Jingpings Nytårstale 2025: https://www.mfa.gov.cn/mfa_eng/xw/zyxw/202412/t20241231_11524948.html
- Det Nye Kina - Tale af Mao Zedong (uddrag) - (1954) i Frederiksen 2021
- Monument over "Den Lange March" (billede/erindringssted) - ukendt årstal i Frederiksen 2021
- "23 forbud" - slået op af Rødgardister i Beijing, 1966 i Frederiksen 2020
- Shanghai Communiqué (First Joint Communiqué of the United States of America and the People's Republic of China, 1972 fra http://www.taiwandocuments.org/communique01.htm
- Studenternes åbne erklæring, 1989 (Uddrag) i Frederiksen 2020
- Tale af Xi Jinping, 29. november 2012. Fra https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=148
- Plakater: Kinesisk propaganda - fra 1950-1990. Fra https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=242#c1101

Andet:
- Handout om Aktør/struktur som analytisk begreb i historiefaget.
- Podcast: "Det Store Spring Fremad endte med hungersnød" (2023): https://politikenhistorie.dk/art9269611/Det-store-spring-fremad-endte-med-hungersn%C3%B8d
- Deadline: "Mao's spøgelse" 10/5-2025: https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-maos-spoegelse_558405



Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiebrug og -formidling.

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at at forstå og løse problemer i nutiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romerriget

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.

Forløbet har omhandlet de lange linjer i det vestlige Romerrige i dets godt og vel 1000-årige levetid, fra et lille kongedømme til republikkens institutioner til imperiets endegyldige fald. Forløbet blev afsluttet med en særlig opmærksomhed på eftertidens historiebrug af Romerriget, både politisk og populærhistorisk i form af film.

Særlige historiske nedslag har inkluderet:
- Roms udvikling fra lille bystat til imperium. Herunder med fokus på romernes egen selvforståelse og skabelsesmyter.
- De forskellige politiske institutioner i Rom – herunder også patron-klient relationer
- Samfundsorganiseringen - med særligt fokus på slaveriet
- Arven fra Romerriget – og erindringssteder med tilknytning til fortiden om Romerriget.
- Moderne historiebrug - Asterix, Shakespeare og Gladiator
- Paterfamilias – de sociale strukturer og hierarkier i antikken.
- Overgangen fra republik til kejserdømme – særlig fokus på Cæsar.
- Årsager til det vestlige Romerriges fald – og diskussion om brud og kontinuitet i forhold til Romerrigets fald – og forsættelsen i øst.
- Det moderne Italiens optagenhed af Romerriget, med særlig fokus på Mussolinis fascisme.

Litteratur:
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1 - De Ældste Tider (2019), s. 57- 71,
- Carlsen, Jesper: Romerrigets Historie - fremstillinger og kilder (2015), Systime. s. 77-81, 85-87, 141-145
- Historieportalen: "Årsager til Romerrigets undergang"  af Allan Ahle, (ibog): https://historieportalen.systime.dk/?id=237#c517


Kilder:
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp
- Augustus, Bedrifter
- Sveton, Den guddommelige Augustus
- Varro, om Landbrugsslaver og hyrder
- Cicero, om gladiatorer
-  Brød og skuespil
Alle ovenstående fra Carlsen, 2015.

- Livius om retfærdig krig (Bellum Justum) fra ca. 20 fvt. Fra Frederiksen 2019
- Josefus om den romerske hær fra ca. år 70. Fra Frederiksen 2019
- Det italienske folk har skabt imperiet med sit blod - Benito Mussolini (1936) fra Fascismens Ansigter af Peter Frederiksen, e-bog: https://fascismensansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157



Film:
- Crash Course History: “The Roman Empire. Or Republic. Or. Which was it? Crash Course History #10”: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=oPf27gAup9U&feature=emb_logo
- Mussolini taler fra Palazzo Venezia i Rom (1936): https://www.youtube.com/watch?v=3TmmR--NNlQ



Billeder:
- Erindringsteder tilknyttet til Romerriget: Colosseum i Rom, Triumfbuen i Paris, Hagia Sophia i Istanbul, Hadrians Mur – Det nordlige England, ”Det firkantede Colosseum” - Palazzo della Civiltà Italiana – Rom, Det Hvide Hus - Washington.
-
- Billede: ”Mordet på Julius Cæsar” – af Vincenzo Cammucini (1798)

Faglige mål:
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Kernestof:
- Hovedlinker i Danmarks Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer