Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Colin Cessford, Emma Louise Egebjerg
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Europæisk middelalder, reformation og renæssance
Titel 3 DHO: Dansk middelalder
Titel 4 Korstogene
Titel 5 Renæssance og reformationen
Titel 6 Oplysningtiden og de borgerlige revolutioner
Titel 7 Danmarks demokratisering
Titel 8 industrialisering, kolonisering og afkolonisering
Titel 9 Ideologierne i det 20. århundrede
Titel 10 Holocaust
Titel 11 Globalisering og Danmark og EU
Titel 12 Kronologi forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi har taget fat på Romerriget med fokus på republikken, kejserriget og slaveriet.

Vi indleder med at se på Romerrigets ekspansion, størrelse og status som imperie og ser på spor af romerne i nutiden. Alle trækker et billede hver og mødes på gulvet, hvor det diskuteres hvad billederne kan fortælle om hhv. Romerriget og vores tid.

Vi arbejder med republikken, herunder det politiske og sociale system; patricier og plebejer, Senatet, Folkeforsamlingen, konsulerne og andre embedsmænd samt patron-klient-systemet. Vi prøver at sammenligne systemet med moderne demokratier mhp. ligheder og forskelle. Vi ser afslutningsvist på Julius Cæsar og afslutningen på republikken.
Vi arbejder dernæst med kejserdømmet og kejserens magt og sammenligner med republikken. Kort om kvinders forhold. Skriveøvelse om statsdannelse.
Herefter arbejder vi med slaveriet med fokus på gladiatorerne.
Kort om romerske byggekunst.
Afslutningsvis ser vi på årsager til Romerrigets fald.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 50-66, 68-82, 84.

Andet materiale:
- Maleri af Forum Romanum, H. Schilbach (1826).
- Nutidig rekonstruktion af Forum Romanum,  https://www.welt.de/geschichte/article132352114/So-sah-das-Zentrum-des-Roemischen-Imperiums-aus.html
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.)
- Rekonstruktion af dansk jernalderhus fra Odense.
- Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019:
* Kilde 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget.
* Kilde 9: Polyp om Roms forfatning.
* Kilde 10: Livius om retfærdig krig.
* Kilde 11: Josefus om den romerske hær.
* Kilde 13: Augustus: Mine bedrifter.
* Kilde 14: Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug.
* Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
- Den romerske republik:  https://www.youtube.com/watch?v=KcAppIK05VI
- Billede af gladiatorer,  https://denstoredanske.lex.dk/gladiatorer
- Colchester-vasen (England, ca. 175 e.Kr.),  https://www.ipswichhighschool.co.uk/classics-rethinking-the-colchester-vase/
- Rekonstruktion af Colosseum (tegnet i 1913)
http://www.vroma.org/images/mcmanus_images/naumachia.jpg
- Romerrigets fald: Kort over folkevandringstiden,  https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaos_og_folkevandringer
- Romerrigets fald: Tre forklaringer på Romerrigets fald (i uddrag):
* Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie, Bind 2, s. 146-150 (1919).
* Peter Fibiger Bang: “Imperier – fra oldtid til nutid” (2017).
* Allan Ahle: Årsager til Romerrigets undergang (2021).

Film:
- "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000). Vi arbejder med
Klassen analyserer filmen ud fra forskellige fokusområder som beskrevet i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 42-48. I grupper kiggede eleverne på: karakterer, steder og samfund, begivenheder og temaer.

Efterfølgende undersøger vi hjemmesider, der beskæftiger sig med filmens historiske fejl:
https://www.historyhit.com/historical-inaccuracies-from-the-film-gladiator/ og  https://www.ranker.com/list/historical-errors-in-gladiator/setareh-janda


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk middelalder, reformation og renæssance

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi starter hvor vi slap i forløbet om Romerriget med folkevandringerne og den tidlige middelalder, herefter fokus på middelaldersamfundet, den feudale struktur, med nedslag i investiturstriden, familie og kønsroller, korstogene og vi slutter med Den Sorte Død. Klassen dramatiserer udvalgte kilder om den Sorte Død og viser dem for hinanden.

Metodisk diskuterer vi med:
- periodisering og forskellige eksempler på afgrænsning af middelalderen.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-137,  214-218, 237-241 (uddrag).
- P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 120-125.

Kilder (fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019):
- Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse for skat.
- Kilde 23: Eksempel på troskabsed.
- Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab.
- Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand.
Kilde 26-27 anvendes i kort projektarbejde om ægteskab og kønsroller i middelalderen, som munder ud i korte fremlæggelser for læreren med efterfølgende faglig samtale.
- Den franske konge som lensherre, i P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 127.
- 26. Pave Gregors diktat og 27. Kong Henrik 4. afsætter Pave Gregor 7., i Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime 2010, s. 32-36.
- 32. Munken Robert: Pave Urban opfordrer til korstog, i P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2000-2008, s. 140-143.
- Billede af pestpatienter, https://www.scientificamerican.com/article/black-death-survivors-and-their-descendants-went-on-to-live-longer/

Kreativt projekt: Remediering af kilder om Den Sorte Død (iscenesættelser for klassen):

Gruppe 1: Pesten kommer til Europa: Gabriele de’ Mussi + Michele de’ Piazza: https://docs.google.com/document/d/1huf57T1YyXINqCqgDFSTvWbg5Gawxd97x2w6ixKLIug/edit
1. Rose, Frederikke, Marie Louise, Maja

Gruppe 2: Mentale og sociale konsekvenser: Boccacio: ”Dekameron”:
https://docs.google.com/document/d/1ALlpv13c-jAegddLSCCEVYHzf5C4yZxzQAR6q90vEEw/edit
2. Josephine, Olivia, Caisa, Victoria, Frieda

Gruppe 3: Jødeforfølgelser: Herman Gigas: ”Forgiftning af brønde” +
Agimets bekendelse:
https://docs.google.com/document/d/1ljNi4bE6zYAKSv7PzFQ9JpyT3XwRfggqCHQzYuOJ6i4/edit
3. Nicolai, Noah, Casper, Jacob E, Zackarias

Gruppe 4: Social mobilitet: Henry Knighton om Den sorte Død + William af Dene:
https://docs.google.com/document/d/1EiyFhTkK3B2-avCqiEdJqRWKiLvfu54R-Bu0ruCg0hg/edit
4. Ali, William, Johan, Michael

Gruppe 5: Videnskaben taler: Lægekollegiet i Paris’ udtalelse:
https://docs.google.com/document/d/1nHIuc6l8uaNBeUH7E3X64zBCrvKJgy24i_wVvRZXGu4/edit
5. Ozan, Adam, Jacob T, Gustav

Gruppe 6: Flagellanterne: Matthias von Neuenburg: „Flagellanter under pesten“ +
Froissarts krønike:
https://docs.google.com/document/d/1nXm80flDeChGVkJczHIKfJZ1pCSDqc_mYEbWf8fzxZM/edit
6. Robin, Silas, Mikkel, Ares, Christian

Materiale til reformation og renæssance:
- Kilde 52: Erasmus af Rotterdam: Dårskabens lovprisning (1511) (kort uddrag), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Kilde 53: Uddrag af Luthers 95 tester (1517), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Filmklip: Folkeuniversitetet: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- Castiglione: Hofmanden (1528), Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, Munksgaard, 1992, s. 69-72.

Andet materiale:
- Periodisering:
* P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 120.
* https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/
* https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340 og
https://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1523
- Historiesyn: Trailer fra "The Black Death" (2011), https://www.youtube.com/watch?v=sj3Jw1DLGpA
- Feudalopløsning: Kort over Det Tysk-Romerske Rige (ca. 1500).
- Filmklip: Middelalderens univers (Danmarks Borgcenter 2015),
https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (Den Sorte Døds betydning for middelaldersamfundet, hvornår starter og slutter middelalderen?).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (kreativt projekt).
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (kildekritik).

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalisme).
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (korstog).
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Dansk middelalder

Det obligatoriske samarbejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var dansk Middelalder. Forløbet havde tre temaer: Statsdannelse og kristendom (hvor fokus lå på kristendommens betydning for statsdannelsen i overgangen fra vikingetid til tidlig middelalder), Slægt og samfund (hvor fokus lå på middelalderens samfundsstruktur) og Tro og menneske (hvor fokus lå på troens betydning i middelaldersamfundet). Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 41-42.
– Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen: "Dansk og Historie", Columbus, 2018, s. 33-39 og 45-47.
– "Levn eller beretning?", Rysensteen Gymnasium (https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning1.html).
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 56-59 og 67-73.

Kilder:
– Jellingstenene (ca. 950-965) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
– Uddrag af Widukinds Sakserkrønike: Harald Blåtand og Poppo (ca. 967) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo)
– Sjællandske Lov om utroskab og ægteskabsbrud (ca. 1200) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 68.
– Fæstebrev (4. februar 1494) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faestebrev-1494)
– Legenden om Skt. Pouls besøg i helvede (ca. 1200) i Ernst Frandsen: "Krøniker og sagn fra middelalderens folkebøger og folkeviser", Gyldendal, 1928, s. 252-254.
– To synspunkter på middelalderen (hhv. 1817 og 1984) i Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion", Gyldendal, 2010, s. 113-114.
– Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134.

Billedmateriale:
– Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/klosterliv/).

Film:
– "Historien om Danmark: Vikingetiden" (3:10), DR-dokumentar (2017).
– "Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet?", del 3, (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3/).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Korstogene

Vi bygger videre på det i arbejdet med i DHO nemlig middelalderen. Her ser vi på et kultur møde mellem Europa som den kristen område og Islam som dominerer mellemøsten og derved det hellige land. Korstogene er en blodige hellig krig - eller rettere sagt en serie hellige krige, men vi ser kun på det første korstog.
Vi  læser en del i bogen Korstogene, men supplere med andet materiale

Tekst Kortogene. Ide og Virkelighed. Lars Peter Visti Hansen. Systime. 2007
Kapitel 1, 2, 3, 4, 5, 6

supplerende video
The Middle Ages Explained in 10 minutes
The Islamic World: 1000 Years in 18 Minutes
Terry Jones on the Crusades

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelatione
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssance og reformationen

Som vi har set var middelalderen kendetegnet med kristne værdier og livsyn. Renæssancen starter i de nord italienske byer. Ordet betyder genfødsel og som vi skal se er det et genfødsel af antikkens idealer som skal ses som modstykke til de kristne idealer. Mennesket kommer i centrum igen og det er dette liv som er fokus fremfor det næste liv.
Reformationen falder tidsmæssigt sammen med renæssancen i Danmark. Vi ser på forskellen mellem den traditionelle Katolske opfattelse med kirken i centrum og den protestantiske forståelse med individet i centrum. Hvad var årsagen til opgøret og hvorfor var fyrsterne så villig til at skifte side? Det er disse spørgsmål vi besvarer.

Kernestof
Fokus 1, Kim Beck Danielsen  et al. Gyldendal. 2008
Kapitel 5 Renæssancen.
Kapitel 6 Reformationen

Kilder
1. Martin Luther bryder med Romerkirken
2. Carl Bloch. Hans Tausen bekytter biskop Rønnow
3. Poul Helgesen angriber reformationbevægelsen.

Supplerendestof'
Film udrag. Luther. 2003. Instr. Eric Till
Printing on a Gutenberg Press
Maren Spliids. DR TV. 2014 i serie Liv i Renæssancen.
Billede: Skolen I Athen. Rafael

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Oplysningtiden og de borgerlige revolutioner

Oplysningstiden er der hvor fornuft, eller troen på menneskets fornuft, sejrer.
Det fører frem til hel nye måder at organisere forholdet mellem magthaverne og befolkningen. det er ikke altid forandringer kommer til udtryk og nogle gang ender det i revolution.
vi ser på udviklingen i det man kan kalde for åndslivet. vi ser på et par steder hvor det fører frem til revolution. Dvs. America og især Frankrig.

Kernestoffet bliver

Fokus 2, Fra Oplysningstid til Imperialisme. Inge Adriansen et al. Gyldendalske Boghandel 2007 Kapitel 2 Oplysningstiden. Fokus 2 s 34-47
Kapitel 3 Revolutioner. Fokus 2 s 59-77


Kilder
Francois Voltaire (1694-1778: Tolerance Fokus 2 s 48
Jean-Jaques Rousseau: Samfundspagten (1762)Fokus 2 s 50
Søren Krarup m. fl.: Virkelighed og utopi (2005) Fokus 2 s 55
Edmund Burke: Tanker om Den Franske Revolution. Fokus 2 s 77-78
Svar på det frække spørgsmål: Men hvad er en sans-culotte? Fokus 2 s 80 - 81
Rædselsherredømmet. Fokus 2 s 81-83


Supplerende

Billede
Sermont de la Fayette
https://www.google.com/url?sa=i&url=https%3A%2F%2Fen.m.wikipedia.org%2Fwiki%2FFile%3ASerment_de_La_Fayette_IMG_2376.JPG&psig=AOvVaw394izhKOwcO7e6f1eO_fDv&ust=1716992079340000&source=images&cd=vfe&opi=89978449&ved=0CBIQjRxqFwoTCICpgIrEsIYDFQAAAAAdAAAAABAE

Forkellige billeder af Napoleon (selvisceneisættelse).

Video
Enevælde og Oplysningstiden. DR1 2017
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=011709302000
The Boston Tea Party Road to Revolution
https://youtu.be/UVufq8celE8
En Kongelige Affær. Instr. Nikolaj Arcel. 2012

Sang
Le Marseillaise

Faglige mål  
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof  
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

ca 60 sider plus supplerende stof
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Danmarks demokratisering

Et kort forløb om Danmarks overgang fra det gamle enevældige samfundsform til det demokratiske samfund som udvikles til det moderne Danmark. Vi ser på Landboreformerne, Den Florisante Handelsperiode, udviklingen i forbindelse med Københavns bombardement og tabet af floden, Juni grundloven og demokratisering, Slesvigskrigene og industrialliseringen og  den dertil hørende demokratiseringsprocessen.

Litteratur
Grundbog til Danmarkshistorien. Frederiksen et al. Systime. 2006
Kapitel 6. Den Danske Revolution.
Kapitel 7. Industrialisering og Demokrati

Kilder
Juni Grundloven
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/#top

Film
Københavns Bombardement
https://youtu.be/pERgUJTW0zE
Danmark til Ejderen
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032005202100
Historien om Danmark. Afsnit 8. Grundloven, Folket og Magten.
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_584077

Landboreformerne
6. marts 2015
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321503060620

Billeder
"Soldaternes hjemkomst til København" by Otto Bache depicting Danish soldiers returning to Copenhagen after participation in the Three-year war

https://www.google.com/url?sa=i&url=https%3A%2F%2Fbedandbreakfastguide.dk%2Fdk%2Farticle%2Ffredericia-byen-for-alle%2F3%2F86&psig=AOvVaw08QzIPHGT38HtPFdj4enGf&ust=1715436365529000&source=images&cd=vfe&opi=89978449&ved=0CBIQjRxqFwoTCMDBwcugg4YDFQAAAAAdAAAAABAI

Niels Simonsen. Tilbagetrækning fra Dannevirke. 1864

https://www.lectio.dk/lectio/51/lc/63675041562/res/63675041563/csm_RTEmagicC_Dannevirke-maleri_02.jpg_d4205671c2.jpg

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende̶anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks̶
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


omfang 40 sider plus supplerende stof
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 8 industrialisering, kolonisering og afkolonisering

Udvikling i 1800 tallet i Europa undersøges her. Forandringer i samfund - også i Danmark fører til en hel nye måde at producere på: nemlig industrialiseringen som udbredes fra Storbritannien. Med Industrialisering kommer behovet for at styre efterspørgsel. Dels har man brug for råvarer, dels har man brug for markeder for sin produktion. Hermed har vi rationaliteten bad imperialismen. Vi ser på udvikling i Danmark og udvikling af demokrati. Vi ser på imperialismens udvikling i andre Europæiske lande og vi ser på Congo som eksempel på den værst tænkelig form for imperialisme.

Kernestof
Fokus 2. Inge Adriansen et al. Gyldendal. 2007
Kapitel 6 Industrialisering s 141 -160
Kapitel 7 Imperialismen s 170 - 186
Historiens Kernestof. Torben Peter Andersen. Columbus 2006
Kapitel om afkolonisering. s 170-186
Congosporet. En Undervisningshæfte. Nationalmuseet  Finn Kudsk 2006
Grundbog til Danmarkshistorien. kapitel 7. Industrialisering og Demokrati s 153 -169

Kilder
Fokus 2
Nationalisme og Socialisme. Marie Nielsen s 111
Pastor Fabricius beskriver Horsen 1 1879. s 161
The White Man's Burden. Hvid Mands byrde. Rudyard Kipling. s 191

Supplerende
video
Den Industrielle Revolution. BBC 2012
                https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000026324&s=48711814&n=1&o=hits
Modern Times. Charlie Chaplin
                https://www.youtube.com/watch?v=6n9ESFJTnHs
Hats on. The man who would be king. Rudyard Kipling
                 https://youtu.be/rmZbCwmOC6I
Watermelon. The man who would be king. Rudyard Kipling
                https://youtu.be/W4h6BuGdAP8
Europa koloniserer verden
                https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk
Den Hvide Kong
               https://mitcfu.dk/Search?s=titel%3A%20Den%20hvide%20konge&mode=-1&fag=0

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Ideologierne i det 20. århundrede

Ideologierne i det 20 århundrede

Det 20 århundrede domineres af to hovedstrømninger - i hvert fald i forhold til mellemkrigstiden 1918 til 1939. På den ene side ser vi på fascismen som det praktiseres i især Tyskland. På den anden side ser vi på udvikling i Sovjetunionen og senere i dens sattelitestater i Østeuropa og på dens effekt mht Danmark og udviklingen. i forhold til forsvarspolitik og NATO medlemskab.
Som en tredje vej ser vi udvikling mht til Danmark og udvikling af velfærdsstaten som befinder sig et sted mellem Sovjetens planøkonomi og det mere liberalistisk økonomi i USA. Som detalje ser vi på udvikling i Sønderjylland efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrigen

Litteratur
Fokus 3. Fra Verdenskrig til velfærd. Andersen et al. Den Gyldendalsk Boghandel. 2007.
Fokus 3. Fra Verdenskrig til velfærd. Andersen et al. Den Gyldendalsk Boghandel. 2007. Kapitel 1. Ideologiernes kamp og murens Fald.
kapitel 2. Fra fattighjælp til velfærdsstat

Kilder er hentet i Fokus 3 kapitel 1
1. Præsident Wilsons 14 punkter. Fokus 3 s. 33
3. Hitler om racepolitk og livsrum". Fokus 3 s. 35


Fokus 3. Kapitel 2.
1. Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden. (1908) Fokus 3 s 63
2. En Demokratisk forsøgelsesløvgivning (1915) Fokus 3 s 64
3. Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne. Fokus 3 s 65
4. Poul Møller: Velfærdstaten sløver modstandskraften. (1956) Fokus 3 s. 66
5. Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat. (1966) Fokus 3 s 67

Supplerende
Video
Genforeningen i 1920. Den Danske Splittelse
                       https://www.youtube.com/watch?v=tYkUUlMl2CU&t=17s
Wilson's 14 points
                      https://www.youtube.com/watch?v=lbdhxLVlrhI&t=1s
Hvor Udbrød Der Aldrig Direkte Krig Mellem USA Og Sovjet?
                      https://www.youtube.com/watch?v=KpuAOBxKtv4
Kancelrgade forliget
                      https://www.youtube.com/watch?v=9NC2JGQBocA
En Danmarks historie.. Aarhus Universitet. Velfærdsstaten
                     https://www.youtube.com/watch?v=OQPRxa8HUnQ&t=15s

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner̶
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede̶
historiebrug og -formidling̶ historiefaglige teorier og metoder.

ca. 48 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Holocaust

I dette forløb ser vi på udviklingen som førte frem til den såkaldte endelösnung eller endelig løsning på Jødespørgsmålet i Tyskland. Vi starter med Nazisternes magtovertagelse i 1933 og slutter ved befrielsen i 1945. Vi diskuterer om den nuværende situation i Israel /Palæstina kan anskues som folkedrab eller som noget andet.

Kernestof
Det tredje Rige - fællesskab og forbrydelse. Peter Frederiksen. Systime. 2009
75-79 Jødeforfølgese.
109-111 Holocaust

Supplerende stof
Hvad er folkedrab? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Fotografier fra Auschwitz. https://www.youtube.com/watch?v=SVexnIP7YOU&t=17s
Band of Brothers. KZ-lejr scene https://www.youtube.com/watch?v=VOXUYAskOWY

Kilder
28 En Tysk skolepiges syn på Jøderne
29 Rigsborgerloven
30 Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
32 At følge føreren
53 Franz Suchomel om jødeudrydelsen
54. Oplevelse i Treblinka

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 11 Globalisering og Danmark og EU

I dette korte forløb ser vi på ændringen i Danmarks ændret stilling i forhold til omverden efter især anden verdenskrigen, hvor man bevæger sig fra den traditonelle forståelse som har været neutralitet - i hvert fald efter 1864 - til den aktivistiske forsvars politk efter anden verdens Krigen.
Som et led i integrationsprocessen ser vi også på udvikling i Europa mht. opståen af og udvikling i EF som senere bliver til EU.

Litteratur
           Fokus 3. Andersen et al. Gyldendal 2012
           Kapitel 3 Globalisering og afkolonisering s76-89
           Kapitel 5 Danmarks international placering  s 135-150
           Kapitel 6 Europæiske integration s. 163 -- 175
Kilder
,          Tariq Ali: Moderen til alle fundamentalister. Fokus 3 103-104
           Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte? (2003) Fokus 3 158-159
Billeder
           Arab
https://www.lectio.dk/lectio/51/lc/78728400940/res/78728400941/arab.jpg
           Trikotage
https://www.lectio.dk/lectio/51/lc/78728404320/res/78728404321/trikotage.jpg
Video
Hartman om Globalisering
              https://www.youtube.com/channel/UCJ-PP16EZlm7151k5ffMWGg
Uffe Ellleman om Balitikum
              https://www.youtube.com/watch?v=jmKshXEVVhE&t=151s
Berlinmurens Fald i TV-Avisen
              https://www.youtube.com/watch?v=WiXVFoI5fVc&t=2s

Faglige mål
           redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og
           verdens historie
           redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
           europæiske og globale udvikling.
           anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk
           materiale, herunder eksempler på brug af historie   
           Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
           demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
           hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
           forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
           kulter og kulturmøder i Europas og verdens historie
           stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
           demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
           globalisering
           historiebrug og -formidling
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologi forløb

Kronologi

Et ultrakort forløb som etablere kronologi i det klassen har læst de sidste tre år.

Fortrinsvis elevoplæg suppleret med lærerens indput hvor der er huller,

Baseres på Fokus 1, Fokus 2 og Fokus 3 bøgerne.

2.1. Faglige mål  
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde