Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Allerød Gymnasium
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Esben Weiss Rossel
Hold	2023 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion
Titel 2	Atomer og periodesystemet
Titel 3	Mængdeberegning i
Titel 4	Kemisk binding
Titel 5	Ioner og ionforbindelser
Titel 6	Organisk kemi i
Titel 7	Syrebasekemi i
Titel 8	Redoxkemi
Titel 9	Reaktionshastighed
Titel 10	Kemisk ligevægt
Titel 11	Organisk kemi (ii)
Titel 12	Syrebasekemi (ii)
Titel 13	Isomeri
Titel 14	Kostens kemi
Titel 15	Ekstraktors

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion Tilstandsformer (s), (l), (g), (aq) Krystalgitter Faseovergange fx Opløsning og udfældning Eksperimenter Omkrystallisation af KNO₃ Gæring og destillation
Indhold	Kernestof: 5kr Kemi; sider: 9-13, 28-30 5kr-kemi.pdf I skal lave forsøget Omkrystallisation af KNO₃. Vi starter et forsøg op med gæring af sukker til alkohol. Vi vil bruge begrebet "effektiv kerneladning" til at forklare ædelgasreglen. Destillation af alkoholen fra gæringsforsøget. Samlet NV kemi 2023 FG1.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Atomer og periodesystemet Atommodellen Elementarpartikler Protoner Neutroner Elektroner Atomnummer Isotoper A = Z + N Elektronstruktur Skaller og underskaller Periodesystemet Metaller og ikke-metaller Perioder Elektronskaller Tendenser gennem en periode Atomradius Effektiv kerneladning Grupper Valenselektroner Tendenser gennem en gruppe Atomradius Kemiske egenskaber Effektiv kerneladning Blokke Underskaller Oktetreglen Effektiv kerneladning Ædelgasser (gruppe 18) Halogener (gruppe 17) Alkalimetaller (gruppe 1)
Indhold	Kernestof: 5kr Kemi; sider: 15-20, 23-25, 28-30 Læs frem til kvantekemi. Der er tre vigtige ting at tage med sig fra afsnit 3.1 og det er: 1) Metaller kan danne positive ioner ved afgivelse af elektroner. 2) Ikke-metaller kan danne negative ioner ved optagelse af elektroner. 3) Ikke-metallerne kan danne molekyler med h Vi starter et forsøg op med gæring af sukker til alkohol. Vi vil bruge begrebet "effektiv kerneladning" til at forklare ædelgasreglen. Destillation af alkoholen fra gæringsforsøget. Samlet NV kemi 2023 FG1.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Mængdeberegning i Grundbegreber Masse Atommasse Molekylmasse/formelmasse/molarmasse Stofmængde Enheden mol Volumen Stofmængdekoncentration Formel koncentration Aktuel koncentration Fortynding Densitet Tryk Idealgasloven Gaskonstanten Absolut temperatur Støkiometri - beregning på reaktioner Koefficientforhold Ækvivalente mængder før-efter skemaer Den begrænsende faktor Teoretisk udbytte Titrering Ækvivalenspunkt Eksperimenter I₂'s reaktion med S₂O₃²⁻ Natron
Indhold	Kernestof: Opsamling på atomstruktur, derefter går vi i krig med Mængdeberegning. 5kr Kemi; sider: 31-32, 37-48 Vi får brug for at vide noget om enheder og beregninger. Det vedhæftede er ikke lektier. Det er eksempel 5.2, 5.3 og 5.4 som er det vigtigste i lektien. 1x-Ke-afl1.pdf I skal lave forsøget Reaktionen mellem thiosulfat og diiod 11-rx-med-thiosulfat-og-iod.pdf I skal lave forsøget Natron. natron.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Kemisk binding Kemisk binding Elektronprikformler Molekylegeometri Elektronegativitet Bindingstyper Kovalent Polær kovalent Ionbinding Metalbinding Hydrofobe og hydrofile grupper
Indhold	Kernestof: Introduktion til kemisk binding og omlagt skriftlighed. Aflevering 1. 5kr Kemi; sider: 33-35 Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 56-60, 67-75 Vi vil primært bruge timen på elektronprikformler.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Ioner og ionforbindelser Ioner Simple ioner Iondannelse Oktetreglen Gruppenummer i periodesystemet Sammensatte ioner Navngivning Simple ioner Sammensatte ioner Ionforbindelser Ionbinding Formelenhed Krystalvand Navngivning Krystalvand Egenskaber Smeltepunkter Opløsning i vand Opløselighed Endoterm/exoterm Elektrisk ledningsevne Fældningsreaktioner Eksperimenter Isolering af metalioner
Indhold	Kernestof: Vi gør forsøget fra sidst færdigt. Omlagt skriftlighed: Isolering af metalioner.Lektien 48-50 har været gennemgået i timen. Den er med her, så det inkluderes studieplanen.Læs side 53 om navngivning af små molekyler. Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 48-50, 53 om-rapporten-til-isolering-af-metalioner..docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Organisk kemi i Organisk kemi Carbonatomets bindingsforhold Bindingsvinkler C-C (tetraedrisk) C=C (trigonal) C≡C (lineær) Navngivningsregler Længste kæde Sidekæder Nummerering Stofklasser og deres struktur Alkaner Alkener Alkyner Cycliske forbindelser Aromatiske forbindelser Delokaliseret elektronstruktur Strukturisomeri Molekylformler og strukturformler Stereoisomeri cistrans-isomeri Kemiske reaktioner Alkaner Substitution Alkener og alkyner Addition Alkoholer Struktur Blandbarhed med vand Eksperimenter Substitution og addition med Br₂
Indhold	Kernestof: Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 122-137, 139-144 Det vigtigste er den systematiske navngivning som er opsummeret med rødt på side 126. I skal lave forsøget Substitution og addition med Br₂ Opfølgning på forsøget. Noget om alkoholer.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Syrebasekemi i Syrebasekemi Definitionen af en syre Di- og trihydrone syrer Definitionen af en base Definitionen af en syrebasereaktion Korresponderende syrebasepar Amfolytter Syrer og basers reaktion med vand Oxonium Hydroxid Stærke og svage syrer og baser pH Definitionen af pH Vands autohydronolyse Vands ionprodukt pH-beregning på opløsninger af stærke syrer Omregninger mellem pH og [H₃O⁺] pH og pOH pOH og [OH⁻] [H₃O⁺] og [OH⁻] Syrebasetitrering Ækvivalenspunkt pH-indikatorer Titrerkurver Eksperimenter Titrering af eddike
Indhold	Kernestof: Vi skal igang med syrebasekemi. Bemærk at vi skifter bog til 5 Kr kemi igen. 5kr Kemi; sider: 59-71 Vi repeterer syrebasekemien indtil videre og ser på den kommende aflevering. Genlæs gerne s. 59-67. I skal desuden lave forsøget Eddike. Efterbehandling på forsøget.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Redoxkemi Redoxkemi Tilordning af oxidationstrin vha de 4 regler. Definition af oxidation og reduktion. Hvilke stoffer reduceres, og hvilke oxideres i en reaktion. Spændingsrækken Afstemning af simple redoxreaktioner. Afstemning af redoxreaktioner vha de 5 regler. Eksperimenter 3 små redoxreaktioner
Indhold	Kernestof: Vi skal igang med Redoxkemi. Til at starte med er det begreberne oxidation og reduktion, samt oxidationstrin, som I skal have tjek på. 5kr Kemi; sider: 75-78, 81-84 Læs om spændingsrækken. Bemærk sammenhængen mellem spændingsrækken og reaktionerne i tabel 22. Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 175-177 Vi arbejder videre med forsøget Ammoniumjern(II)sulfat hexahydrat. Hvis der er hængepartier fra forsøget tager vi dem her. Det meste af modulet vil gå med afstemning af redoxreaktioner. Afsnit 7.2.3 er det vigtigste i lektien, og er illustreret i eksempel 7.3 I skal lave forsøget 3 små redoxreaktionforsøg 1zKe-eksamenssprg.pdf Mere redoxafstemning og mere om årsprøven
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Reaktionshastighed Reaktionshastighed Definition af reaktionshastighed v = - Δ[A]/Δt Kollisionsteori Faktorer der påvirker reaktionshastighed Koncentration Overfladeareal Temperatur Hastighedsudtryk v = k·[A]^n Reaktionsorden (n) Elementarreaktioner Aktiveringsenergi Katalysatorer Eksperimenter Thiosulfats reaktion med syre
Indhold	Kernestof: Basiskemi B; sider: 7-26 Læs frem til "Reaktanternes koncentrationer" indledende-opgaver.pdf Læs frem til Reaktionsmekanisme I skal lave forsøget Thiosulfats reaktion med syre. Opsamling på forsøget og databehandling. Opsamling på reaktionshastighed
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kemisk ligevægt Kemisk ligevægt Ligevægtsloven -med koncentration -med partialtryk -faste stoffer og væsker Ligevægtskonstantens -værdi og ligevægtens beliggenhed -temperaturafhængighed Beregning på ligevægte -SÆL-skema Forskydning af ligevægte -Le Chateliers princip -Beregning på forskydninger -ændring af temperaturen endo- og exoterme reaktioner Heterogene ligevægte -Opløselighedsprodukt -Fordelingsligevægte Forsøg Indgreb i en ligevægt Jern(II)oxalats opløselighed
Indhold	Kernestof: I skal lave forsøget FeSCN²⁺-ligevægten.FeSCN-ligevegt.pdf Basiskemi B; sider: 29-66 Dette er ikke en lektie. I må gerne læse de mange sider, men jeg forventer ikke at nogen af jer gør. I kommer til at bruge stoffet på de nævnte sider aktivt i løbet af den næste uges tid.Det er stof vi kommer igennem ved gennemgang af forsøget. Vi vi Mere arbejde med kemisk ligevægt og rapporten over forsøget. ligevegt-flipped.pdf rapport-vejledning-indgreb-i-ligevegt.pdf Læs eller genlæs 40-42 og 44-45 Lad være med at læse siderne. Det er gjort urimelig kompliceret. Det er med her af hensyn til pensumlisten. Jeg skal nok forklare det hele på meget kort tid. side 53-55: TL-DR, hvis man har en ligevægt i vand hvor vand er med i reaktionen fx CH₃COOH(aq) + H₂O(l) ⇌ CH₃COO⁻(aq) + H₃O⁺(aq)så indgår vand med sin molbrøk x(H₂O), som altid er 1 i ligevægtsloven, dvs: K = [CH₃COO⁻][H₃O⁺]/[CH₃COOH]·1 I skal lave forsøget Jern(II)oxalats opløselighedsprodukt.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Organisk kemi (ii) Organisk kemi II Alkaner, alkener og alkyner Struktur og navngivning Substitutionsreaktioner Additionsreaktioner Eliminationsreaktioner Aromatiske forbindelser Delokaliseret elektronstruktur Aromatisk substitution Oxygenholdige forbindelser Alkoholer og phenoler Struktur af 1°, 2° og 3° alkoholer og navngivning Phenoler, struktur Kemiske og fysiske egenskaber Oxidation af 1° alkoholer til aldehyd og carboxylsyre Oxidation af 2° alkoholer til keton Blandbarhed med vand Oxoforbindelser Aldehyder Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ud fra oxidation af 1° alkohol Oxidation af aldehyd til carboxylsyre Påvisning med 2,4-DNPH, Fehlings test og Tollens reagens Ketoner Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ud fra oxidation af 2° alkohol Påvisning med 2,4-DNPH Carboxylsyrer Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ud fra oxidatation af aldehyd Syreegenskaber herunder syrestyrke Estere Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ved kondensation af carboxylsyre og alkohol Hydrolyse Aminer Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Baseegenskaber Amider Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ved kondensation af carboxylsyre og amin Ikke-basiske Intermolekylære bindinger Hydrogenbindinger Dipol-dipol bindinger Londonbindinger Farvede molekyler Konjugerede dobbeltbindinger Lambert-Beers lov Eksperimenter Kvalitative test med 2,4-DNPH, Fehlings test og Tollens test Syntese af benzoesyre Syntese af methyl(benzoat) Syntese af methyl(3-nitrobenzoat)
Indhold	Kernestof: Vi går igang med Organisk kemi. Det første her er lidt repetition fra sidste år. Basiskemi B; sider: 117-133, 143-155, 158-171, 175-188 Hvis marvin ikke virker:ketcher-standalone-2.24.0.zip Det er især reaktionsskemaerne med rødt på s. 154 der er vigtige. Når I har læst lektien, skal I kunne svare på følgende spørgsmål: - Hvad er forskellen i struktur på et aldehyd og en keton? - Hvad er suffix for hhv et aldehyd og en keton?I timen skal I desuden prøve at lave kemiske test med 2,4-DNPH og Tollens kvalitative-test.pdf Vi går i gang med et længere laboratorieforløb for en tre-trinssyntese af methyl(3-nitrobenzoat) fra benzylalkohol, hvor I kommer til at prøve forskellige teknikker og hvor I selv skal skrive nogle af vejledningerne. Vi fortsætter med syntese-projektet, men det giver mening at vide noget om carboxylsyrer for produktet i trin er jo en carboxylsyre.. Det er ikke umuligt at jeg bliver lidt forsinket idag. I det tilfælde starter I bare uden mig. I skal lave forsøget Syntese af benzoesyre ud fra jeres vejledning. syntese-af-benzoesyre.pdf omlagt skriftlighed. aflevering 3 uendelige-opgaver-B.pdf I skal vide: - Hvordan estere fremstilles ved kondensation af carboxylsyrer og alkoholer. - At den modsatte reaktion kaldes en hydrolyse (og nogle gange en forsæbning). - Strukturen af aminer. - At aminer er basiske.Vi vil bruge det til næste Mere syntesevejledning. Næste trin er at lave esteren methyl(benzoat) fra jeres benzoesyre. Afslutning af forsøget. Oparbejdning af methyl(benzoat). Navngivning af stoffer, når der er mere end én funktionel gruppe. Juleforsøg. Vi starter på vejledningen til nitrering af methyl(benzoat).Genlæs gerne afsnittet om substitutionsreaktioner s. 130-131 methylnitrobenzoat.pdf I skal lave forsøget Syntese af methyl(3-nitrobenzoat). Opsamling på forsøget. Læs desuden om farvede forbindelser. Det er især begrebet konjugerede dobbeltbindinger I skal bide mærke i. I har brugt Lambert-Beers lov flere gange, så I kan nok læse dette lidt hurtigt. Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Syrebasekemi (ii) Syrebasekemi II Definition af syrer, baser og syrebasereaktioner Syrebase-ligevægte med vand Vands autohydronolyse Vands ionprodukt Kv = [H₃O⁺][OH⁻] = 10⁻¹⁴ M² pH og pOH Definition Måling af pH Syre- og basestyrke Ks og pKs, pKs-skalaen Kb og pKs, pKb-skalaen Stærke og ikke-stærke syrer og baser Korresponderende syrer og baser Ks·Kb = Kv pKs + pKb = 14 Beregning af pH Opløsninger af stærke syrer og baser Opløsninger af ikke-stærke syrer og baser Buffere Beregning af pH i en buffer pH = ½(pKs + log [A⁻]/[HA]) = ½(pKs + log cb/cs) = ½(pKs + log nb/ns) Beregning på forskydning af bufferligevægte Bufferkapacitet Bjerrumdiagrammer xs og xb Aflæsning af pKs Syrebasetitrering Titrerkurver Ækvivalenspunkt ½-ækvivalenspunkt Titrering af polyhydrone syrer Phosphorsyres titrerkurve Eksperimenter Protolysegrad Buffersystemer Bjerrumdiagram for BTB Titrering af phosphorsyre
Indhold	Kernestof: Basiskemi B; sider: 72-96, 100-114 Vi har opsamlet en hel del af det allerede, men sørg lige for at få genopfrisket det om vands autohydronolyse og pH også. Læs om syre- og basestyrke. Alt om pH-beregninger på 5min:phABC.pdf I skal lave forsøget syrestyrke og protolysegrad. Opsamling på forsøget. Det burde virke velkendt. Vi tramper lidt mere rundt i det, så I kan få noget træning i pH-beregninger. I skal lave forsøget Puffersystemer Opfølgning på forsøget. I skal ikke skrive rapport, men rapportvejledningen viser databehandlingen. rapport-vejledning-puffersystemer.pdf 2x-afl-syrebase.pdf bjerrumdiagram-for-BTB.pdf I skal lave forsøget bjerrumdiagram for bromthymolblåt Opfølgning på forsøget. I skal lave forsøget Titrering af phosphorsyre. 9-titrering-af-phosphorsyre.pdf Opfølgning på forsøget. Læs desuden Afslutning af syrebasekemi.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Isomeri Isomeri Strukturisomeri Kædeisomeri Stillingsisomeri Funktionsisomeri Stereoisomeri cistrans-isomeri Prioritering af grupper E/Z-navngivning Spejlbilledisomeri Prioritering af grupper Asymmetriske carbonatomer R/S-navngivning Optisk aktivitet - drejning af planpolariseret lys Eksperimenter Isomerisering af maleinsyre
Indhold	Kernestof: Vi skal igang med et forløb om stereokemi. Lad være med at lære prioriteringsrækkefølgen på s. 196. Reglen er at atomer med højere atomnr er højere prioriteret. Basiskemi B; sider: 193-211 Vi stopper kl 13.10. I skal lave forsøget Isomerisering af maleinsyre. Vi vil bruge mere tid på de asymmetriske carbonatomer.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Kostens kemi Biokemi Carbohydrater Monosaccharider Struktur Trioser, tetroser, pentoser og hexoser Aldoser og ketoser Fischer-projektion D- og L-hexoser Cyclisering α- og ß-D-glucose Reducerende sukre Fehlings test og Tollens test Disaccharider Struktur α-1,4-binding ß-1,4-binding Polysaccharider Stivelse α-1,4-bindinger, og α-1,6-bindinger i forgreninger Cellulose ß-1,4-bindinger Fedtstoffer Triglycerider Struktur Mættede og umættede fedtsyrer cis- og trans-fedtsyrer ω-3,6,9 fedtsyrer Kemiske reaktioner med fedtstoffer Forsæbning Addition med Br₂/I₂ Aminosyrer og proteiner Struktur Aminosyrestruktur Peptidbinding Denaturering Syrebaseegenskaber, herunder amfo-ioner/zwitterioner Aminosyresidekædernes egenskaber Proteiner Eksperimenter Molarmassen for en fedtsyre Dobbeltbindinger i et fedtstof
Indhold	Kernestof: Basiskemi B; sider: 215-230, 238-243 Vi starter et forløb om Kostens kemi. Det er især detaljerne om monosaccharider I skal have tjek på. - Hvornår er det en aldose og hvornår en ketose? - Hvornår er det L og hvornår er det D? - Hvornår er det α og hvornår er det ß? life Afrunding på carbohydrater. vindruekerneolie.pdf lipider.pdf Licens til marvin Opsamling på forsøget og rapportskrivning. Opsamling på aminosyrer og protein. Start på kort forløb om ekstraktion. protein-struktur.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Ekstraktors Ekstraktors Opløselighed som funktion af pH Forsøg Ekstraktion af carminsyre og optimering Standardkurve for carminsyres lysabsorption
Indhold	Kernestof: Opsamling på aminosyrer og protein. Start på kort forløb om ekstraktion. protein-struktur.pdf mere ekstraktion endnu mere ekstraktion Standardkurve for carminsyre, og optimering af ekstraktion.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb