Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lars Egeskjold Levinsen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociologi 1: identitetsdannelse i det senmoderne
Titel 2 Politik 1: Politik og medier
Titel 3 Økonomi 1: Velfærdsstaten
Titel 4 Ekkokamre - medier og SOME-adfærd
Titel 5 Amerikansk valgkamp og demokrati
Titel 6 Økonomi 2: Marked, mål og klima
Titel 7 Danmark i verden 1:EU - udfordringer og samarbejde
Titel 8 Danmark i verden 2: International politik
Titel 9 Politik 2: Magt og medier
Titel 10 Sociologi 2: kriminalitet, straf og ulighed
Titel 11 Klimakrisen løst
Titel 12 Repetition, afslutning og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociologi 1: identitetsdannelse i det senmoderne

Identitet og køn i det senmoderne samfund
I dette forløb er eleverne blevet præsenteret for grundlæggende samfundsbegreber og sociologiske begreber. Med udgangspunkt i en overordnet gennemgang af sociologiske teorier har eleverne diskuteret teoriernes placering i aktør-struktur forholdet samt diskuteret egne holdninger til individuel frihed. Forløbet bygger ovenpå grundforløbet i samfundsfag, hvor eleverne har arbejdet med temaet "køn i det senmoderne samfund" fra økonomiske, sociologisk og politologiske perspektiver.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Kernebegreber:
- Identitetsdannelse
- Samfundstyper (myren/det traditionelle samfund/landbrugssamfundet, sneglen/det moderne samfund/industrisamfundet, kamæleonen/det senmoderne samfund/informationssamfundet)
- Socialisering – primær, sekundær, dobbelt, tertiær
-Goffman: frontstage, backstage, identitet, eksklusion, stigmatisering og pasning
- Giddens: individualisering, globalisering, refleksivitet, udlejring af sociale relationer og adskillelse af tid og rum
- Ziehe: kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering og potensering
- Bourdieu: habitus, kapital (økonomisk, kulturel og social) og felt
- Judith Butler: normalisering, performativitet, booying and firling, det heteronomrative matrix
- Sociologiske teoriers placering på aktør-struktur akten (Giddens, Ziehe, Goffman, Butler, Bourdieu)

I forløbet er arbejdet med følgende faglige mål fra læreplanen
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med -anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Materialer:
Nikolajsen, K & Ohnesorge, T (2021). Tema 1: Køn i det senmoderne samfund, Samfundsfag på tværs, s. 7-82
Bourdieu - intro til sociale, økonomiske og kulturelle kapitaler, det sociale rum, habitus, felter https://www.youtube.com/watch?v=xyEoAwJY4Vo
Goffman - frontstage, backstage, identitet, eksklusion, stigmatisering og pasning https://www.youtube.com/watch?v=vqyTB07onQw
Diverse handouts
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik 1: Politik og medier

Politik og medier
Forløb:
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for politik-delen i Samfundsfag. Eleverne arbejder på forskellige måder med kernstoffet og der inddrages empirisk materiale om både nye og gamle danske partier. Vigtige begreber i undervisningen inkluderer ideologi, værdi- og fordelingspolitik, direkte/indirekte demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati, magtdimensioner den parlamentariske styringskæde, molins-model, politiske skillelinjer, partityper (klasse-, catch-all-, protestparti mm.). Dertil behandles kernestof om mediernes rolle i politik i Danmark, herunder priming og framing samt forstærkelses- og mobiliseringshypotesen. Som et led i medie-delen arbejder eleverne med deres evne til at søge og kategoriserer information.

Kernebegreber:
- Ideologi og ideologiske forgreninger
- Værdi- og fordelingspolitik
- Demokratiformer
- Demokratiopfattelser
- Populisme
- Magt
- Det politiske system i Danmark
- Partianalyser
- Politisk portræt
- Medier og politik

Arbejdsformer:
- Forelæsning.
- Individuelt arbejde.
- Pararbejde.
- Gruppearbejde.
- Kreativt arbejde (inddragelse af billeder, video og lyd)

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Fagligemål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Grundbogslitteratur:
- Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikens kernestof, Forlaget Columbus; sider: 27-31, 34-39, 42-48, 68-70, 74-76, 100-115, 130-134, 136-37 162-164
- Brøndum, P. & Hansen, T.B. 2021. Luk samfundet op, 4. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 100-106, 110-111
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi 1: Velfærdsstaten

Økonomi og velfærd
Forløb;
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for økonomi-delen i Samfundsfag. Eleverne arbejder på forskellige måder med aktuelle temaer, trends (f.eks. økonomiske nøgletal) og begivenheder i dansk økonomi. Dette inkluderer den demografiske udfordring samt målkonflikter mellem vækst og bæredygtig økonomi (grøn vækst). Desuden introduceres eleverne for kandidatreform, grøn skattereform, "den danske model", den offentlige debat om danskernes arbejdsmoral og konkurrencestaten.

Emner:
- Økonomi og behov
- Stat, marked og civilsamfund.
- Økonomiske mål og det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Økonomisk politik (finans-, penge- og strukturpolitik)
- Økonomiske reformer (kandidatreformen og grøn skattereform)
- Velfærdsprincipper og velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer
- Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Arbejdsformer:
- Forelæsning.
- Individuelt arbejde.
- Pararbejde.
- Gruppearbejde.
- Kreativt arbejde (inddragelse af billeder, video og lyd)

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Grundbogslitteratur:
- Brøndum, P. & Hansen, T.B. 2018. Luk samfundet op, 3. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 174-220
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ekkokamre - medier og SOME-adfærd

I forløbet arbejder eleverne med mediernes rolle i samfundet i dag. Forløbet præsenterer eleverne for en række centrale begreber, teorier og modeller, der beskriver medier, traditionelle medier og SOME samt politisk kommunikation. Denne viden anvendes i en komparativ analyse af Inger Støjberg og Mette Frederiksens politiske kommunikation af forskellige emner. Forløbet præsenterer også eleverne for diskursanalyse og komparativ metode som bruges i en gruppeproduceret analyse af politiske kommunikation og endelig sluttes forløbet af med en skriftlig aflevering i sammenligningsgenren.  

Forløbet tager udganggspunkt i følgende to-delte problemstilling:
Hvordan påvirker traditionelle og sociale medier vores meningsdannelse? Hvordan benyttes medier til politisk kommunikation og er sociale mediers medialisering af samfundet en udfordring for demokratiet?

Formål:

-At eleverne kender til udviklingen fra de traditionelle medier til de sociale medier og kan forholde sig kritisk til sociale mediers påvirkning på demokratiet
-At eleverne forstår hvordan medier er med til at forme borgeres (politiske) meningsdannelse
-At eleverne lærer begreber, teori og modeller om medier
-At eleverne får begyndende kendskab til diskursanalyse og kan analysere forskellige politiske diskurser
-At eleverne stifter bekendtskab med den komparative metode
-At eleverne stifter bekendtskab med den skriftlige genre sammenligning

Centrale begreber som læres:
- Medier som 4. statsmagt
- Medialisering (forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering)
-Traditionelle massemedier og sociale medier, SOME
-Peter Bros begreber vagthund, jagthund, hyrdehund, redningshund
-Populisme, fake news, konspirationsteori, det postfaktuelle samfund/demokrati, Politisk spin, alternative fakta, ekkokamre, gatekeepere  
-Mobiliseringshypotesen og forstærkelseshypotesen
-Effektteori (kanyle, to-trins, referencemodel)  
-RAS-modellen
-Priming/framing  
-Simpel Diskursanalyse (agonist/antagonist, nodalpunkt, ækvivalenskæder, hegemonisk diskurs)
-Komparativ metode

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Metode:
- Individuel hurtigskrivning, kobling til elevernes livsverdensviden, gruppeopgaver, fremlæggelser i grupper, individuelle skriveøvelser m.m.

Materiale:  
- Kompendium: Ekkokamre – medier og SOME-adfærd
- Diverse artikler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Amerikansk valgkamp og demokrati

Problemformulering:  
Hvorfor er USA et så splittet land? Hvordan er demokratiet i USA presset som en konsekvens af splittelsen, og hvad kan den kommende præsident gøre noget for at løse problemet?  

Formål:
Eleverne kan debattere amerikansk politik på et fagligt grundlag
Eleverne forstår forskelle i grundlæggende demokratiforståelser og kan redegøre for den globale demokratiske tilbagegang
Eleverne kender til ligheder og forskelle mellem det amerikanske og danske politiske system, herunder magtens deling, valgsystem, den politiske beslutningsproces,  
Eleverne kender centrale udfordringer på baggrund af kultur og ulighed (race, socioøkonomi) i det amerikanske samfund
Eleverne undersøger og formidler (rådgiver) om et politikområde i amerikansk politik med anvendelse af fagets terminologi.
Eleverne behandler amerikansk valg i samspil med engelsk

Indhold:  
Valgkampen 2024  
USA som samfund (kulturelle mønstre) og de underliggende modsætninger.  
Det politiske system inkl. De to partier sammenlignet med det danske politiske system
Beslutningsproces i USA og Danmark
Polarisering i politiske "issues"  
Demokratiske idealer og teori
Mediebilledet i USA (kobling til tidligere forløb om medier)  

Elevprodukter  
En podcast hvor eleverne diskuterer og kommer med råd til den nyvalgte præsident.  
En skriftlig sammenligningsopgave om det amerikanske demokrati.  
 
Kernestof:  
Magt- og demokratiopfattelser  
Politiske beslutningsprocesser
Rettigheder og pligter
Politiske skillelinjer
Social differentiering og kulturelle mønstre
 
Grundbogsstof:  
Politikken kernestof s. 130-137 (demokrati), s. 144-148 (medborgerskab), 168-172 (beslutningsproces i DK)
USA's udfordringer (3. udgave) s. 14-32 (USA som samfund, kultur og historie), 99-112 (valgkampen), 50-68 (politisk system, præsident, kongres, domstol), s. 68-72 (beslutningsproces US), 74-93 (partier og polarisering)  
Politik ABC s. 41-49
Uddrag af “USA, politik, Økonomi og samfund” (Ibog, Systime). Afsnit om valg i USA og om partier i USA.


Metode:
Hvert moduls didaktiske metoder er struktureret efter emnet og det er altså indholdet der varierer undervisningsformerne.  
Dette bortset fra opsamlingen/slutsekvensen, hvor det bliver et fællestræk i alle modulerne at eleverne mødes i niveau-differentierede grupper “teams” og løser en fælles afsluttende opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi 2: Marked, mål og klima

Formål:  
Introducere til grundlæggende samfundsøkonomiske mekanismer og hvordan økonomi og miljø/klima påvirker hinanden.  
Introducere til værktøjer til at undersøge om en økonomi er ”sund” eller ”usund”  
Forløbet er en introduktion til grundlæggende økonomiske mekanismer og mål. Der skal senere bygges ovenpå med økonomisk politik og økonomiske skoler.  

Kernebegreber:
- Udbud/efterpørgsel
- Økonomisk kredsløb
- Materielt kredsløb
- Konjunkturer
- Økonomiske mål
- Målkonflikt

Metode:  
Forløbet starter med en ”klassisk” gennemgang af de økonomiske sammenhænge.
Eleverne skal derefter arbejde med at formidle de økonomiske sammenhænge gennem et brætspil som de selv skal udforme.   
Der skal være et fokus på differentiering. Det kommer ind både i den første del af forløbet og i brætspilsprojektet. I den første del af forløbet deles klassen flere gange op efter niveau i den anden del (brætspillet) arbejder de i niveaudelte grupper.

Kernestof:  
- Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, (regionalt og globalt).
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og økonomisk styring nationalt, regionalt og globalt

Materialer  
ØkonomiNU 3. udg.  
Øvelseshæfte. ØkonomiNU 3.udg.  
Afsnit om det materielle kredsløb.   
centicubes, terninger og pap/papir til at lave brætspil med.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark i verden 1:EU - udfordringer og samarbejde

Formål: At eleverne anvender viden, begreber og teorier til forklare, undersøge og diskutere politiske problemstillinger og udviklingstendenser i EU. Forløbet har kredset om at forstå kernebegreber som integration, stat, nation, suverænitet, mellemstatsligt/overstatsligt samarbejde og forstå EU’s udfordring af disse begreber i en ustabil verdensorden. Eleverne har arbejdet med at forstå lovgivningsprocessen i EU, samt EU’s opbygning i forskellige organer/institutioner. Derudover er der blevet arbejdet med politiske kriser som nøgle til øget samarbejde, integrationsteorier og centrale politiske problemstillinger for EU (højre-nationalisme, klimakrise, flygtningekrise og Euro-krise m.fl.)

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Kernebegreber:
- Konflikt som nøgle til samarbejde
-Integration i dybde
- Integration i bredde
- Stat (geografisk voldsmonopol) og nation (kulturel identifikation)
- Suverænitetsafgivelse
- Formel suverænitet
- Reel suverænitet
- Kriser i EU
- Union
- Mellemstatsligt
- Overstatsligt samarbejde
- Det indre marked
- EU-organisationen
- Kommissionen
- Ministerrådet
- Europa-Parlamentet
- EU-domstolen
- Politiske integrationsteorier: føderalisme
- Politiske integrationsteorier: neofunktionalisme
- Politiske integrationsteorier: liberal intergovernmentalisme
- De danske EU-forbehold (Retsforbehold, Euroforbehold, Unionsborgerskab)
- Københavnerkriterierne
- Subsidiaritetsprincippet / Nærhedsprincippet
-  Proportionalitetsprincippet
- Den økonomiske og monetære union (ØMU)
- Eurozonen
- Schengen-samarbejdet
- Direktiv
- Forordning
- Lovgivningsprocedurer
- Vetoret og kvalificeret flertal
- Demokratisk underskud
- EU-borgerskab
- Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
- Den fælles landbrugspolitik (CAP – landbrugsstøtte)

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Primær litteratur:
Hans Branner: DET POLITISKE EUROPA- 3. UDGAVE, Columbus: side 9-48, 58-84, 92-97, 133-159
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark i verden 2: International politik

Formål
I dette forløb har eleverne opnået kendskab til de grundlæggende teorier for international politik, samt kendskab til vigtigste aktører. Eleverne har opholdt sig ved den aktuelle konflikt i Mellemøsten, de største militære og organisatoriske aktører, krigs-begreber og lært om udviklingen i dansk udenrigspolitik. I forlængelse af dette forløb har eleverne arbejdet tværfaglige med historie under temaet "Nationalisme", hvor eleverne selv har arbejdet problemorienteret og undersøgt danske og udenlandske udviklingstendenser mod højrenationalisme.


Centrale begreber:
- Realisme (relative ressourcer, magtbalance, anarki, sikkerhedsdilemma)
- Idealisme (absolutte ressourcer, sikkerhedsstige, interdependens, den demokratiske fredstese)
- Konstruktivisme (virkelighedsopfattelse, diskurs, framing, perception)
- Aktørerne USA, Kina, Rusland
- Krige, civilisationers sammenstød, borgerkrige, terrorisme
- Internationalt samarbejde (IGO’er som FN, EU, NATO, AU)
- Udviklingen i dansk udenrigspolitik
- Mål og muligheder i dansk udenrigspolitik

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier


Litteratur:
Jacob Graves Sørensen m.fl.: IP&Ø, Columbus: side 11-22, 40-61, 70-93, 110-125, 132-136,145-154, 165-178, 291-308, 315-16


Indekstal, andele, procent vækst: https://www.youtube.com/watch?v=a4DHKTQlq0M
Lineær regression: https://www.youtube.com/watch?v=e4e92wIL7iU
Statistisk usikkerhed: https://www.youtube.com/watch?v=-NtwglHKPHI&t=12s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Politik 2: Magt og medier

I dette forløb har elever arbejdet med magt og medier i et politisk perspektiv. Eleverne har repeteret de grundlæggende begreber for parti- og vælgeradfærd og har herefter arbejdet med forskellige magtbegreber samt elitisme, pluralisme og korporatisme. Eleverne har desuden arbejdet en hel del med metoder i samfundsfag og udarbejdet konkrete undersøgelser af nogle valgfrie emner relateret til kommunalpolitik. Eleverne har overværet to paneldebatter i forbindelse med forløbet.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.

Materialer:
”Politikkens kernestof” Rasmussen, Jesper (2021, 1.udgave 1.oplag). Columbus.

Dokumentar ”Al magt til folket” Dr2. mitcfu - Al magt til folket?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sociologi 2: kriminalitet, straf og ulighed

Forløbsplan for forløbet ‘Kriminalitet, straf og ulighed

Formål: Formålet for indeværende forløb er at give eleverne indblik i hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark. Derfor skal vi undersøge hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier.
Vi samler desuden op på partierne forskellige syn på kriminalitet og straf.

Kernestofområder:
· demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
· identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark
· social differentiering og kulturelle mønstre, politiske holdninger

Faglige mål jf. læreplanen:
· anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
· forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
· sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
· demonstrere viden om fagets identitet og metoder
· formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
· anvende kvantitative og kvalitative metoder
· skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
· formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
· formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
· på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
· eleverne skal finde supplerende stof, som består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier.

Fagligt indhold (problemstillinger):
· Hvad er kriminalitet?
· Hvem bliver kriminel og hvorfor?
· Hvad er kriminalitetens omfang?
· Hvordan straffer man, og hvorfor straffer man?
· Hvad kendetegner de politiske partiers holdninger til kriminalitet og strafformer?
· Hvordan fungerer de danske domstole og retssystemet?
· Hvordan forløber en retssag?

Pædagogisk indhold:
· Eleverne skal i dette forløb have styrket deres forståelse af de taksonomiske niveauer.
· Eleverne skal videreudvikle deres forståelse af forholdet mellem teori og empiri, hvor de konkret i forløbet skal forklare en case og deduktivt finde forklaringer i teorierne.
· Elevernes erfaringer med brug af statistisk materiale skal videreudvikles.
· Eleverne skal udarbejde kvalitativt interviewform og efterfølgende bearbejde dette empiriske materiale. Herved udviklings elevernes praksiserfaringer med den kvalitative og kvantitative metode.
· Eleverne skal i højere grad meta-reflektere over metodiske valg og implikationer heraf.  
· Eleverne skal reflektere over egne styrker, svagheder og nærmeste udviklingstrin.
· Eleverne skal opnå en øget forståelse af, hvordan en konkret case om ungdomskriminalitet kan undersøges ud fra forskellige samfundsfaglige discipliner.

Materialer:
· ”Hvad er kriminalitet” (s.10-15) – pdf
· Danske kriminalitetsstatistikker (Danmarks statistik)
· ”interview: Barndommens gade forsvinder ind i cyberspace” Politiken 1/1-2017
· ”unge begår mere kriminalitet end andre aldersgrupper” Det kriminalpræventive råd (drk.dk)
· ”Luk samfundet op” (s.97-99, 38-43)
· ”fra drengestreger til bandekrig” Bjornstrup m.fl (columbus) s.62-66
· ”Kriminalitet og retfærdighed” Smith, Eva. S.32, 43-52
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Klimakrisen løst

I dette forløb har eleverne arbejdet tværfagligt med sociologiske, politologiske og økonomiske perspektiver på klimakrisen og den grønne omstilling. Forløbet har haft fokus på både individets rolle i det senmoderne samfund og de strukturelle og økonomiske betingelser for at håndtere globale klimaudfordringer.
Forløbet indledtes med en sociologisk introduktion til det senmoderne samfund og identitetsdannelse. Her arbejdede eleverne med teorier af blandt andre Hartmut Rosa og Richard Sennett om acceleration, fleksibilitet, individualisering og usikkerhed i det senmoderne samfund. Derudover blev kritisk teori introduceret både som samfundsteori og som videnskabsteoretisk tilgang med fokus på magt, ideologi og samfundskritik.
I den politologiske del arbejdede eleverne med forskellige typer af rettigheder – civile, politiske og sociale – med udgangspunkt i T.H. Marshals medborgerskabsbegreb. Der blev desuden arbejdet med sammenhængen mellem rettigheder, velfærdsstat og politiske ideologier, herunder hvordan forskellige ideologiske positioner forholder sig til statens rolle i forhold til klima, økonomi og social retfærdighed.
Hoveddelen af forløbet har været et økonomisk fokus på klimakrisen og forskellige økonomiske teoriers muligheder for at forklare og løse de udfordringer, som klimaforandringerne skaber. Eleverne har arbejdet med de klassiske økonomiske skoler: merkantilisme, klassisk liberalisme, keynesianisme, neoliberalisme/monetarisme og marxisme. Derudover har eleverne undersøgt nyere økologiske økonomiske teorier som alternativer til traditionel vækstøkonomi. Her blev der arbejdet med Kate Raworths doughnut-økonomi og principperne bag cirkulær økonomi som eksempler på økonomiske modeller, der forsøger at kombinere økonomisk udvikling med bæredygtighed og planetære grænser. Eleverne har analyseret forskelle mellem mål og midler i klassisk økonomi og økologisk økonomi, herunder forskellige opfattelser af vækst, ressourceforbrug og statslig regulering.

Kernebegreber:
- Senmoderne identetsdannelse
- Hartmut Rosa
-Richard Sennett
- Kritisk teori - også som videnskabsteori
- Rettigheder (politiske, civile, sociale), T.H. Marshals medborgerskabsbegreb, Kobling til ideologierne
- De økonomiske mål og målkonflikter med energi-ø Bornholm som case
- Klassisk vs. økologisk økonomi
- Kate Raworth, Doughtnut-økonomi, cirkulær økonomi
- Klassiske økonomiske skoler (Merkantilisme, Klassisk liberalisme, Keynesianisme, Neoliberalisme/monetarisme, Marxisme)

Kernestof:
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og økonomisk styring nationalt, regionalt og globalt
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• identitetsdannelse og socialisering
• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin



Materialer:
"Klimakrisen løst", elevhandout
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-og-tyskland-er-endelig-enige-om-danmarkshistoriens-stoerste-energiprojekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer