Holdet 3n SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Michael Lindsel
Hold 2023 SA/n (1n SA, 2n SA, 3n SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 ideologier, dansk politik og vælgeradfærd
Titel 2 identitetsdannelse og socialisering
Titel 3 Dansk økonomi og behovsopfyldelse
Titel 4 Velfærdsstat eller konkurrencestat?
Titel 5 magt og medier
Titel 6 I.P - Magt, konflikt og globalisering
Titel 7 Danmark og EU - EU's udfordringer
Titel 8 folketingsvalg 2026

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 ideologier, dansk politik og vælgeradfærd

Beskrivelse:
I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med centrale elementer i dansk politik med fokus på ideologier, det politiske system og vælgeradfærd. Forløbet har haft til formål at give eleverne en sammenhængende forståelse af, hvordan politiske holdninger dannes, organiseres og kommer til udtryk i et moderne demokrati.

Forløbet blev indledt med en introduktion til politikbegrebet, hvor eleverne arbejdede med forskellige forståelser af politik samt samspillet mellem stat, marked og civilsamfund. Her blev der også arbejdet med interesseorganisationer og medier som centrale aktører i det politiske system, samt forskellige syn på politik, herunder harmoni- og konfliktsyn.

Herefter arbejdede eleverne med demokrati som styreform. Fokus var på forskellige demokratiformer og demokratiopfattelser samt en præcisering af, hvad der kendetegner et demokrati. I denne sammenhæng blev Robert Dahls kriterier for demokrati inddraget som analytisk ramme, og eleverne diskuterede aktuelle problemstillinger såsom borgernes tillid til politikere og betydningen af sociale medier for demokratiet.

I forlængelse heraf blev det danske politiske system gennemgået med fokus på den parlamentariske styringskæde og lovgivningsprocessen i Folketinget. Eleverne arbejdede med konkrete eksempler på lovgivning for at opnå forståelse for, hvordan politiske beslutninger bliver til i praksis.

En central del af forløbet var arbejdet med politiske ideologier. Eleverne blev introduceret til de klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme, og arbejdede med deres grundlæggende værdier, menneskesyn og samfundsopfattelser. I den forbindelse blev danske partiers programmer og hjemmesider analyseret, herunder Liberal Alliance, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet.

Herefter arbejdede eleverne med ideologiernes udvikling og moderne forgreninger, hvor fokus var på, hvordan nutidens partier ofte kombinerer elementer fra flere ideologier. Dette blev koblet til analysen af politiske partier og deres placering i det politiske landskab.

Forløbet bevægede sig dernæst over i forskellige måder at strukturere politik på. Eleverne arbejdede med sondringen mellem fordelingspolitik og værdipolitik, og hvordan disse dimensioner påvirker partiers politik og vælgernes holdninger. Derudover blev nyere begreber som populisme og identitetspolitik introduceret, og eleverne arbejdede med at analysere og diskutere disse fænomener ud fra både teoretiske og aktuelle perspektiver.

I den sidste del af forløbet var fokus på partiadfærd og vælgeradfærd. Eleverne arbejdede med, hvordan politiske partier agerer strategisk i forhold til vælgere og medier, samt hvordan vælgere træffer deres politiske valg. Her blev forskellige forklaringsmodeller på vælgeradfærd gennemgået, og eleverne arbejdede med empirisk materiale, herunder valgresultater fra folketingsvalget 2022.

Afslutningsvis arbejdede eleverne med statistiske metoder, herunder konfidensintervaller og statistisk usikkerhed, for at styrke deres evne til at analysere og vurdere kvantitative data i forbindelse med vælgeradfærd.

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”

”vise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler”

”analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”

”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
Politiske ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme og deres forgreninger)
Det danske demokrati og politiske system
Den parlamentariske styringskæde og lovgivningsprocessen
Politiske aktører: partier, interesseorganisationer og medier
Fordelings- og værdipolitik
Populisme og identitetspolitik
Partiadfærd og vælgeradfærd
Kvantitative metoder, herunder statistisk usikkerhed

Arbejdsformer:
klasseundervisning og faglige oplæg

individuelt arbejde og skriftlige opgaver

gruppearbejde og diskussioner

analyse af empirisk materiale (artikler, data, partiprogrammer)

casearbejde og anvendelsesorienterede opgaver

træning i kvantitativ metode

Materialer:
”PolitikNu”, Andersen, Jørgen et. al (3.udgave). Systime.

”Politikkens kernestof”

”Sådan laver du beregninger i samfundsfag” (kap.6)

”Et nationalkonservativt manifest”, Jyllands-Posten (2017)

Artikel ”Populismen styrker demokratiet”, information (2017)

Artikel ”Populisme er antipolitisk”, Berlinske (2016)

Artikel ”Hvad er identitetspolitik egentlig? Måske kan bondekultur, borgerrettighedskampe og Mumidalen gøre os klogere”, Information (2018) (red.)

Artikel ”Valgforskere afliver myten om at der findes midtervælgere i dansk politik”, information (2021)

Video Ideologier: Socialisme og kommunisme - Luk samfundet op

Communism vs. Socialism: What's The Difference?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 identitetsdannelse og socialisering

Beskrivelse:
I dette forløb er der blevet arbejdet med forskellige perspektiver på identitetsdannelsen og socialiseringen i det senmoderne samfund, med sideløbende fokus på indvirkningen og anvendelsen af sociale medier.

Vi har arbejdet, helt grundlæggende, med, hvad identitet er og hvordan den skabes gennem den primære, sekundære og tertiære socialisering. Vi har, gennem case-arbejde, analyseret og diskuteret, hvordan negative og positive sanktioner, herunder forskellige former for anerkendelse, bliver anvendt, i de forskellige socialiseringsarenaer, til at påvirke/forme individet.

Vi har ligeledes inddraget perspektiver omhandlende samfundsstrukturernes udvikling, fra et traditionelt til et senmoderne samfunds, til at forstå relationen mellem aktør og struktur, når det kommer til identitetsdannelse. Vi kiggede ligeledes på, hvordan denne udvikling har bevirket en højere grad af frihed, for individet, til at vælge en livsvej og hermed identitet, samt hvordan identitetsbegrebet i højere grad er blevet mere flydende, og i den forbindelse diskuteret, hvorvidt friheden til at vælge skaber en højere grad af tryghed i individet. Vi har i den forbindelse undersøgt udviklingen indenfor forskellige gruppers mentale helbred, hvilket også gav anledning til debat om de metodiske aspekter indenfor indsamlingen af en sådan empiri.

I forbindelsen med arbejdet om udviklingen af samfundsstrukturerne, kiggede vi på forskellige teoretiske perspektivers syn på denne udvikling, fra Giddens mere positive-eksistentialistiske syn, til Hartmut Rosas mere pessimistiske syn på accelerationen i det senmoderne samfund.

Vi inddrog de sociale mediers fremkomst, som en særlig mulighed for individet til at skabe sin egen identitet, og arbejdede i den forbindelse med Goffmans og Mirowitz teoretiske perspektiver på, hvordan individet spiller en form for skuespil, for at skabe sin identitet. I den forbindelse inddrog vi også perspektivet om singularitetens tid.

Vi lavede case-arbejdet, hvor vi gennem forskellige artikler, omhandlende forskellige menneskers oplevelser med at præsentere sig i det offentlige rum, diskuterede de langvarige konsekvenser ved at præstere sin identitet som et skuespil for offentligheden og det retfærdige i de langsigtede konsekvenser.     
    

Faglige mål:
anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.


Kernestof:
”Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”

”Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”

”Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.”

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.

Individuelt fordybelsesarbejde.

Gruppearbejde.

Skriftligt arbejde, både enkeltvis og i grupper

Fremlæggelser

Materialer:
”Sociologiens kernestof” Thorndal, Morten (2021). Columbus. Kap. 2.2, 2.3, 3.1, 3.2, 4.0, 4.2, 4.3, 4.4, 5.0, 5.1, 5.2, 5.3, 5.4, 7.0, 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6, 8.0, 8.1, 8.2, 8.3, 8.4, 9.0, 9.1, 9.2, 9.4,
”Psykologiens veje” Kap. 17
Dokumentarserie ”teenagedyret” Dr3 (2016) – afsnit 3+4
Artikel ”Frustrerede forældre jonglerer med undervisning og arbejde i hjemmet” Herløv, Palle (2020). Dr.dk
”Luk samfundet op!” (4 udg.) Kap.3.1 + 3.2
Video om parallelsamfund Videoer | LUK SAMFUNDET OP! (forlagetcolumbus.dk)
Artikel ”Derfor er julen vigtig”. Rasmussen, Iben (2015). Berlinske, kronik.
”Psykologiens veje”, uddrag af kap. 17 (”Eksistentiel og humanistisk psykologi”)
Artikel ”Hvis jeg kun får 5 likes, sletter jeg billedet igen” Larsen, Malene 2021
Artikel ”Sådan får du flere likes på din instagram”. Funk, Linnea. Woman. (2016)
Artikel ”Paradise hotel-stjernes ærlighed er det eneste højdepunkt i intetsigende dr-koncept” Kristiansen, Mathilde (2024). Soundvenue.
Artikel ”For 12 år siden festede hun på Paradise Hotel. Nu kan hun ikke få job som jurist”
Artikel ”Par deler billeder og videoer af deres 4-årige datter: Derfor er det en dårlig idé”
Artikel ”Sextortion mod piger og drenge i Nordjylland er fordoblet”
Artikel ”Kan eller skal medarbejderes færden på sociale medier reguleres?”
Artikel ”Sociale medier, hvor går grænsen?”, Tønning, Anja (2013).  
Mini-cases til analyse af Giddens ”Det rene forhold”

Særlige fokuspunkter:
Socialisering
Normer
Social kontrol
Identitet
Socialkarakter
Samfundstyper
Social mobilitet
Familietyper
Social arv'
Kulturel frisættelse
Opdragelsesidealer
Habitus
Kapitaler
strukturationsteori (Anthony Giddens)
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
selvreflektivitet
Valg og ansvar
Eksistentiel angst
Anerkendelse
Identitetspolitik
Højhastighedssamfund
acceleration
konkurrencestat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk økonomi og behovsopfyldelse

Beskrivelse

I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med grundlæggende samfundsøkonomiske problemstillinger med fokus på, hvordan økonomiske mekanismer og politiske beslutninger påvirker produktion, fordeling og behovsopfyldelse i det danske samfund.

Forløbet blev indledt med en introduktion til økonomi som fagområde, hvor eleverne arbejdede med spørgsmålet: Hvad er økonomi, og hvorfor er det relevant? Med udgangspunkt i film om Danmark som økonomi og forbrugssamfund blev der sat fokus på sammenhængen mellem forbrug, vækst og velfærd.

Herefter arbejdede eleverne med centrale samfundsøkonomiske mål såsom økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, stabil inflation og balance på betalingsbalancen. I denne sammenhæng blev der arbejdet med målkonflikter, hvor eleverne analyserede, hvordan politiske prioriteringer ofte indebærer afvejninger mellem forskellige hensyn. Betalingsbalancen blev introduceret som et centralt redskab til at forstå Danmarks økonomiske relation til udlandet.

I forlængelse heraf arbejdede eleverne med markedets funktionsmåde gennem modeller for udbud, efterspørgsel og prisdannelse. Eleverne anvendte modellerne på konkrete cases, såsom boligmarkedet og forskellige varemarkeder, for at forstå hvordan priser dannes, og hvordan ændringer i efterspørgsel og udbud påvirker markedsligevægten.

Et centralt element i forløbet var arbejdet med det økonomiske kredsløb, hvor eleverne opnåede indsigt i sammenhængen mellem husholdninger, virksomheder, det offentlige og udlandet. I denne sammenhæng blev BNP introduceret som mål for økonomisk aktivitet og velstand. Eleverne arbejdede kritisk med BNP som indikator og diskuterede dets styrker og begrænsninger i forhold til at måle velfærd og behovsopfyldelse.

Forløbet inddrog også multiplikatorvirkningen, som viser, hvordan ændringer i efterspørgslen kan forstærkes i økonomien. Dette blev koblet til arbejdet med økonomisk politik.

Herefter arbejdede eleverne med forskellige former for økonomisk politik. Med udgangspunkt i teorier fra John Maynard Keynes og Adam Smith blev finanspolitikken analyseret, herunder forskellen på aktiv statslig indgriben og markedsbaserede løsninger. Eleverne arbejdede med ekspansiv og kontraktiv finanspolitik og deres betydning for økonomien.

I forlængelse heraf blev penge- og valutapolitik behandlet med fokus på monetaristiske perspektiver og styring af inflation og økonomisk stabilitet. Der blev lagt særlig vægt på Danmarks begrænsede handlemuligheder på disse områder, som følge af deltagelsen i EU’s valutasamarbejde (ERM2), samt den rolle Den Europæiske Centralbank spiller i den europæiske økonomi.

Senere i forløbet arbejdede eleverne med elasticitetsbegreber, herunder priselasticitet, indkomstelasticitet og krydspriselasticitet. Disse begreber blev anvendt til at analysere forbrugeradfærd og virksomheders prissætning samt til at forstå, hvordan forskellige varer reagerer på ændringer i pris og indkomst

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”

”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå”

”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler”

”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
”velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf”

”globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold”

”makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.
Fremlæggelser.
Skriftligt arbejde, både enkeltvis og i grupper.

Materialer:
”ØkonomiNu”, Kureer, Henrik (3.udgave). Systime. S.22-44, 45-56, 79-105, 113-127, 274-284
Film ”Danmark som forretning”, dr1
Film ”Forbrug og vækst”, dr1
Artikel ”DF’er afsløret i direkte radio – vidste ikke hvad BNP er”
Artikel ”Politikens klimaredaktør - det vil komme til at hænge som en sky ikke bare over det her topmøde men også næste topmøde”, Politiken (2022)
Artikel ”Nu vejer de fleste danskere for meget”, Berlinske (2018)
Artikel ”Mæslinger rykker tættere på”, B.dk (2022)
Video ”Betalingsbalancen: Hvad måler man og hvorfor er den vigtig?”
Video ”Hvad er de samfundsøkonomiske mål?”
Video ”Hvad er en målkonflikt?”
Video: ”Hvad bestemmer prisen på et produkt?”
Opgave: Rejser til Dubai
Opgave: Boligmarkedet
Opgave: Hashmarkedet
Opgave ”Det økonomiske kredsløb”
Opgave ”BNP – to anekdoter”
Opgave ”Hvad kan man forvente?”
Opgave ”Nyeste data for BNP”
Opgave: ”USA’s multiplikator”
Opgave: ”Hvad gør vi her?”
Opgave: ”Mikro, makro – ikke bare hip som hap”
Opgave: ”Er økonomer objektive?”
Opgave: ”Testopgaver – finanspolitik”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstat eller konkurrencestat?

Beskrivelse
I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med udviklingen af den danske velfærdsstat og dens transformation i retning af en konkurrencestat.

Forløbet har haft til formål at give eleverne en nuanceret forståelse af, hvordan økonomiske, sociale og politiske forhold påvirker velfærdssamfundets indretning og fremtid.

Forløbet blev indledt med en grundlæggende afklaring af forskellen mellem velstand og velfærd, hvor eleverne arbejdede med, hvordan økonomisk vækst ikke nødvendigvis fører til øget livskvalitet. Dette dannede afsæt for en diskussion af, hvad velfærd egentlig er, og hvordan den kan måles.

Herefter blev de tre klassiske velfærdsmodeller gennemgået: den universelle, den residuale og den selektive model. Eleverne arbejdede med at forstå forskelle i statens rolle, omfordeling og borgernes rettigheder, og hvordan den danske velfærdsstat traditionelt placeres inden for den universelle model.

En central del af forløbet var arbejdet med velfærdsstatens udfordringer. Eleverne arbejdede med både interne udfordringer, såsom demografiske ændringer, ændrede familiemønstre, stigende forventninger til velfærd og voksende ulighed, samt eksterne udfordringer, herunder økonomisk globalisering, ændringer på arbejdsmarkedet og immigration.

I arbejdet med de interne udfordringer blev der særligt fokuseret på aldrende befolkninger og pres på pensionssystemet, samt hvordan politiske aktører positionerer sig i forhold til reformer. Eleverne analyserede aktuelle artikler og politiske udmeldinger for at forstå de politiske konflikter omkring velfærdsstatens fremtid.

De eksterne udfordringer blev behandlet med fokus på globaliseringens betydning for national økonomisk styring og arbejdsmarkedets udvikling. Her arbejdede eleverne med teorier om international handel og konkurrence samt diskuterede, hvordan globaliseringen udfordrer den nationale velfærdsmodel.

Immigration blev behandlet som en selvstændig problemstilling, hvor eleverne analyserede forskellige perspektiver på forholdet mellem indvandring og velfærdsstat. I denne sammenhæng arbejdede eleverne med partiers udlændingepolitik og diskuterede, hvordan værdier, økonomi og integration spiller sammen.

Efterfølgende arbejdede eleverne med forskellige løsningsforslag på velfærdsstatens udfordringer, herunder reformer af arbejdsmarkedet, ændringer i velfærdsydelser og politiske prioriteringer.

Forløbet bevægede sig herefter over i en analyse af konkurrencestaten som begreb og samfundsform. Med udgangspunkt i teorier fra Ove Kaj Pedersen arbejdede eleverne med, hvordan staten i stigende grad fokuserer på konkurrenceevne, effektivitet og arbejdsudbud. Der blev lagt vægt på, hvordan dette påvirker både samfundets institutioner og individets rolle.

I forlængelse heraf arbejdede eleverne med sociologiske perspektiver på konkurrencestaten, herunder begreber som acceleration og fremmedgørelse inspireret af Hartmut Rosa. Eleverne analyserede, hvordan øget tempo og præstationspres kan påvirke trivsel, identitet og oplevelsen af mening.

Dette blev koblet til temaer om stress og senmodernitet, hvor eleverne arbejdede med, hvordan krav om fleksibilitet, selvrealisering og konstant udvikling kan skabe nye former for pres på individet.

Afslutningsvis arbejdede eleverne med alternativer til konkurrencestaten samt strukturpolitiske løsninger. Her blev der inddraget både nationale og internationale perspektiver, herunder analyser fra OECD, samt diskussioner af arbejdsmarked, produktivitet og uddannelsespolitik.

Faglige mål
Redegøre for velfærdsstatens opbygning og forskellige modeller

Forklare forskellen på velstand og velfærd

Analysere velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer

Anvende sociologiske og økonomiske teorier til at forstå samfundsudviklingen

Diskutere politiske løsninger på velfærdsstatens udfordringer

Forklare og analysere begrebet konkurrencestat

Analysere sammenhænge mellem samfundsudvikling og individets livsvilkår

Inddrage empiri og aktuelle samfundsdebatter i analyser

Formidle faglige problemstillinger med præcist begrebsapparat

Kernestof
Velfærdsmodeller og velfærdsstatens udvikling
Samspillet mellem økonomi, politik og sociale forhold
Globalisering og arbejdsmarked
Ulighed og omfordeling
Immigration og integration
Konkurrencestat og strukturpolitik
Sociologiske perspektiver på senmodernitet og identitet
Samfundsøkonomiske og politiske styringsredskaber

Teori og fagbegreber
Økonomi og velfærd
• Velstand vs. velfærd
• BNP og velfærdsmål
• Omfordeling
• Ulighed
Velfærdsmodeller
• Universel velfærdsmodel
• Residual velfærdsmodel
• Selektiv velfærdsmodel
Velfærdsstatens udfordringer
• Demografisk udvikling
• Ændrede familiemønstre
• Arbejdsmarkedets forandring
• Globalisering
• Immigration
Konkurrencestat
• Arbejdsudbud
• Effektivisering
• Konkurrenceevne
• Strukturpolitik
Sociologiske perspektiver
• Senmodernitet
• Individualisering
• Acceleration
• Fremmedgørelse
• Stress
Arbejdsmarked og nye tendenser
• Prekariat
• Fleksibilitet
• Produktivitet

Supplerende stof
Streamet præsentation af rapporten ”Den offentlige sektor – velfærdsstatens juvel”. Deloitte/Kraka 2022. Den offentlige sektor - velfærdsstatens juvel?
Artikel ”Venstre går nu klart imod socialdemokratiets pensionsudmelding”
Artikel ”Her er de fire vigtigste nedslag fra Liberal Alliances sommergruppemøde” (redigeret)
Artikel ”Mette Frederiksen vil genforhandle danskernes stigende pensionsalder. "Et frontalt opgør," vurderer analytiker” (redigeret)
Artikel ”S-top åbner for opgør med grundprincip for velfærdssystem”, arbejderen.dk (2023)
Økonomiens kernestof kap.15.3 ”Teorier om udenrigshandel”
Sociologiens kernestof - uddrag af kap.15.1 og hele kap.15.2
Danmarks statistik – befolkningen inddelt i herkomst
Danmarks statistik – befolkningsandel i beskæftigelse, efter herkomst
Danmarks statistik – Antal domsfældelser, efter herkomst og kriminalitetstype
Artikel ” Mette Frederiksen: Målet er nul asylansøgere til Danmark”
Artikel ” Er velfærdsstaten truet af indvandring?”
Artikel ”KA Pleje: Minuttyranni og bureaukrati plager ældreplejen” (Altinget 2020)
Rapport ”300.000 danskere har garanteret 0 arbejdstimer” (Cevea 2021)
Artikel ”Prekariatet – en ny samfundsklasse eller ej?” (Uddannelsesbladet.dk 2021)
Rapport OECD Economic Surveys: Denmark 2024
Artikel ” Unge får stress, fordi de er slaver af tiden” Hansen, Søren (2022). Information.
Rapport summary (OECD) Training Supply for the Green and AI Transitions | OECD
Artikel ”Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere skal tvinges i arbejde | Indland | DR”
Link til ”strukturpolitik” NYT: Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år - Danmarks Statistik
Link til ”strukturpolitik” Produktivitet - Danmarks Statistik
Link til ”strukturpolitik” Dansk erhvervsliv har svaret: Tab af EU’s konkurrenceevne er den største usikkerhedsfaktor - DI

Arbejdsformer
Klasseundervisning og faglige oplæg

Gruppearbejde og diskussioner

Analyse af artikler, rapporter og politiske udmeldinger

Casearbejde

Anvendelse af statistisk materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 magt og medier

Beskrivelse:
Dette forløb havde til formål at sammenkoble de generelle magtbegreber med de politiske magtbegreber, med et tilhørende fokus på mediernes særlige rolle i demokratiet.

Der er arbejdet med hvad magtbegrebet dækker over, herunder magt som hhv. ressource, relationel og strukturel magt. Herefter blev magtbegreberne koblet sammen med politik og medier, hvor vi arbejdede med mediernes rolle i demokratiet, samt mediebilledets udvikling efter de sociale mediers fremkomst.

Vi arbejdede ligeledes med, hvordan den politiske meningsdannelse bliver påvirket, gennem forskellige medie-effektteorier. Herefter inddrog vi teorier om den politiske magt, hvor vi analyserede magtens fordeling i det danske samfund, hvor vi snakkede om elitisme, pluralisme og korporatisme.

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”

”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”

”på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
”Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”

”Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”

Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.

Materialer:
”Politikkens kernestof” Rasmussen, Jesper (2021, 1.udgave 1.oplag). Columbus. S.98-130
Artikel ”Skarp kritik af regeringens forslag til øget brug af magtanvendelse”
Artikel ”It’s not Denmark’s children who can’t handle debating Gaza. It’s our politicians”
Artikel ”Putin spiller spillet, siger korrespondent”
Artikel ”Danske unge ved meget om samfund og demokrati - men forventer ikke at involvere sig politisk”
Artikel ”Ny rapport: Unge danskeres politiske engagement vokser”
Dokumentar ”Al magt til folket” Dr2. mitcfu - Al magt til folket?

Særlige fokuspunkter:
Ressource- relation- og strukturel magt
Mediernes rolle i samfundet/demokratiet
Nyhedskriterier
Politisk meningsdannelse
Gatekeeper
Priming og framing
Effektteorier (Kanyle, to-trins, reference, RAS)
Pluralisme
Elitisme
Korporatisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 I.P - Magt, konflikt og globalisering

Beskrivelse:
I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med centrale problemstillinger inden for international politik med fokus på magt, konflikt og globalisering.

Forløbet har haft til formål at give eleverne en forståelse af, hvordan internationale relationer formes af samspillet mellem stater, organisationer og globale udviklingstendenser.

Forløbet blev indledt med en introduktion til international politik, hvor eleverne arbejdede med historiske udviklingstræk og globale megatrends. Dette gav et overblik over de strukturelle forandringer, der præger verdensordenen i dag, herunder magtforskydninger, globalisering og nye former for konflikter.

Herefter arbejdede eleverne med magtbegrebet i international politik. De blev introduceret til forskellige former for magt, herunder militær (hård) magt og økonomisk, kulturel og institutionel (blød og strukturel) magt. I denne sammenhæng blev relationen mellem stormagter som USA og Kina analyseret med fokus på konkurrence og samarbejde.

Eleverne arbejdede også med magtens fordeling i det internationale system, herunder magthierarkier og spørgsmålet om statens rolle i en globaliseret verden. Der blev lagt vægt på, hvordan ikke-statslige aktører i stigende grad påvirker internationale relationer.

Som teoretisk fundament arbejdede eleverne med de klassiske teorier i international politik: realisme og liberalisme. Her blev der fokuseret på forskellige forståelser af staters adfærd, samarbejde og konflikt, og hvordan disse teorier kan anvendes til at analysere aktuelle internationale begivenheder.

I forløbets anden del blev fokus rettet mod konflikter og sikkerhed. Eleverne arbejdede med spørgsmålet om, hvor fredelig verden er, med særligt fokus på krigen i Ukraine som et brud på tidligere udviklingstendenser. Empirisk materiale fra internationale databaser blev anvendt til at analysere udviklingen i konflikter globalt.

Derudover arbejdede eleverne med den militære magts genkomst samt forskellige typer af sikkerhedstrusler – både traditionelle militære trusler og nyere ikke-militære trusler såsom terrorisme, cyberangreb og klimaforandringer.

I denne sammenhæng blev teorien om sikkerhedsliggørelse introduceret, hvor eleverne analyserede, hvordan politiske aktører kan definere bestemte problemstillinger som sikkerhedstrusler. Der blev også arbejdet med forskellige sikkerhedsstrategier, herunder magtbalance og kollektiv sikkerhed, samt internationale organisationers rolle – herunder NATO og Den Europæiske Union.

Forløbets tredje del fokuserede på globalisering. Eleverne arbejdede med globaliseringens økonomiske, politiske og kulturelle dimensioner samt diskuterede konsekvenser som global ulighed, klimaforandringer og øget interdependens. Der blev arbejdet med modsatrettede perspektiver i form af globalister og skeptikere.

Eleverne arbejdede desuden med globale problemstillinger såsom fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling, blandt andet med udgangspunkt i FNs verdensmål.

Afslutningsvis arbejdede eleverne med dansk udenrigspolitik i en globaliseret verden. Her blev Danmark analyseret som småstat, og eleverne arbejdede med landets relation til Europa samt dets udenrigspolitiske strategier og handlemuligheder. Der blev særligt lagt vægt på udviklingen mod en mere aktivistisk udenrigspolitik og de målkonflikter, der opstår i spændet mellem værdier, sikkerhed og økonomiske interesser.

Faglige mål:
Redegøre for centrale begreber og teorier i international politik

Analysere magtforhold og aktører i det internationale system

Anvende teorier (realisme og liberalisme) til at forklare internationale begivenheder

Analysere årsager til og udvikling i internationale konflikter

Forklare forskellige typer af sikkerhedstrusler

Diskutere globaliseringens konsekvenser

Analysere internationale organisationers rolle

Vurdere Danmarks udenrigspolitiske muligheder som småstat

Anvende empiri i analyser af internationale problemstillinger

Formidle faglige problemstillinger med brug af et præcist begrebsapparat

Kernestof:
Magt og aktører i international politik
Internationale systemer og magtfordeling
Teorier i international politik (realisme og liberalisme)
Konflikter og sikkerhed
Internationale organisationer og samarbejde
Globalisering og globale problemstillinger
Dansk udenrigspolitik og småstatsadfærd

Vigtigste teorier og fagbegreber
Magt og aktører
• Hård magt
• Blød magt
• Strukturel magt
• Stormagt
• Småstat
• Internationale organisationer
Teorier
• Realisme
• Liberalisme
• Konstruktivisme
• Sikkerhedsliggørelse
Sikkerhed og konflikt
• Militære konflikter
• Ikke-militære trusler
• Terrorisme
• Cybertrusler
• Klimasikkerhed
• Magtbalance
• Kollektiv sikkerhed
Globalisering
• Økonomisk globalisering
• Politisk globalisering
• Kulturel globalisering
• Interdependens
• Global ulighed
• Global governance
Dansk udenrigspolitik
• Småstatsstrategier
• Aktivistisk udenrigspolitik
• EU-samarbejde
• NATO-samarbejde
• Udenrigspolitiske mål og interesser
• Målkonflikter


Arbejdsformer:
klasseundervisning og faglige oplæg
gruppearbejde og diskussioner
analyse af aktuelle artikler og internationale begivenheder
arbejde med statistisk og empirisk materiale
casearbejde (fx Ukraine-krigen)
skriftlige opgaver og hypoteseopgaver

Materialer:
Link Skæbnetime for Biden og Xi: Fortsat konfrontation eller opblødning - Jyllands-Posten
Video Fareed Zakaria on Soft Power and U.S.-China Relations | CHINA Town Hall
Link Global Peace Index Map » The Most & Least Peaceful Countries
Link War and Peace - Our World in Data
Link UCDP - Uppsala Conflict Data Program
Link Krigen i Ukraine - Nyheder om krigen i Ukraine | DR
Link SIPRI Military Expenditure Database | SIPRI
Link Link BBC Sudan Conflict
Link Mali | International Crisis Group
Link Yemen | | UN News
Video (5) Video | Facebook
Artikel Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi”, Altinget 23. maj 2023.
Artikel Forsvarsforlig
Link Paris attacks: What happened on the night - BBC News
Link The 65 days that led to chaos at the Capitol
Artikel ”En ny livsforsikring” (information 2024)
Link Tænketanken EUROPA's årskonference | Tænketanken Europa
Artikel ”fra ekstrem fattigdom til ekstrem ulighed»
Artikel: “FN advarer om, at klimaforandringer skaber flere konflikter” (Politiken, 2024)
https://politiken.dk/udland/art9765434/FN-advarer-om-at-klimaforandringer-skaber-flere-konflikter
Global Risks Report 2024 | World Economic Forum | World Economic Forum
Artikel og video Danmark skifter kurs: Mindre høj hest - mere pragmatisme | Politik | DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark og EU - EU's udfordringer

Beskrivelse:
I dette forløb har eleverne arbejdet med EU som politisk system, international aktør og ramme for dansk politik.

Forløbet har haft til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af, hvordan EU er opbygget, hvad der driver den europæiske integration, og hvilke politiske, økonomiske og demokratiske udfordringer samarbejdet rejser.

Forløbet blev indledt med en introduktion til EU’s grundtanker og historiske baggrund. Eleverne arbejdede med, hvorfor EU-samarbejdet blev etableret, og hvordan ønsket om fred, økonomisk samarbejde og gensidig afhængighed har været centrale drivkræfter bag integrationen.

Herefter blev der arbejdet med teorier om europæisk integration og spørgsmålet om, hvad der driver udviklingen i EU. Eleverne undersøgte, om integrationen primært skyldes medlemsstaternes interesser, overnationale institutioners handlekraft eller funktionelle behov, der skaber pres for mere samarbejde.

Et centralt tema i forløbet var forholdet mellem reel og formel suverænitet. Eleverne arbejdede med, hvordan medlemsstater formelt afgiver suverænitet til EU, men samtidig kan opnå større reel handlekraft gennem fælles løsninger. Dette blev belyst gennem aktuelle cases om blandt andet migrationspagten og klimapolitikken, herunder Fit for 55 og EU’s klimalovgivning.

Derefter arbejdede eleverne med EU’s institutionelle opbygning. Fokus var på EU’s tre hovedorganer: Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Eleverne undersøgte organernes roller i beslutningsprocessen og arbejdede med konkrete eksempler på, hvordan EU-lovgivning og politiske beslutninger bliver til.

Forløbet inddrog også EU’s politikområder i udvikling, herunder det indre marked, den økonomiske union, landbrugs- og regionalpolitik samt retsområdet. Her blev det tydeligt, hvordan EU over tid har udviklet sig fra et økonomisk samarbejde til et bredere politisk samarbejde, der påvirker mange dele af medlemsstaternes politik.

I næste del af forløbet arbejdede eleverne med nationalstater under pres. Der blev sat fokus på kritik af EU som en trussel mod national suverænitet, økonomiske forskelle mellem medlemslandene samt variationer i demokratiets kvalitet i Europa. Eleverne arbejdede blandt andet med pressefrihed, illiberalt demokrati og forskelle mellem EU-landenes politiske og økonomiske udvikling.

Herefter blev Danmark i EU behandlet særskilt. Eleverne arbejdede med danskernes dobbelte holdning til EU, hvor mange danskere både er positive over for medlemskabets fordele og skeptiske over for mere integration.

Der blev også arbejdet med nye skillelinjer i EU-debatten og den danske beslutningsproces, hvor samspillet mellem Folketinget, regeringen og EU-systemet blev analyseret som en demokratisk udfordring.

Afslutningsvis arbejdede eleverne med synopsistræning. Her blev forløbets centrale teorier, begreber og empiriske materialer anvendt i en eksamenslignende sammenhæng, hvor eleverne trænede problemformulering, bilagsanalyse, faglig argumentation og perspektivering.

Faglige mål
Redegøre for EU’s historiske baggrund, grundtanker og udvikling

Forklare centrale teorier om europæisk integration

Analysere forholdet mellem national suverænitet og europæisk samarbejde

Redegøre for EU’s institutioner og beslutningsprocesser

Analysere EU’s rolle på centrale politikområder

Diskutere demokratiske udfordringer i EU

Undersøge Danmarks rolle i EU og danskernes holdninger til samarbejdet

Anvende empiri, artikler, cases og statistisk materiale i samfundsfaglig analyse

Formulere problemstillinger og arbejde med synopsistræning

Formidle faglige sammenhænge med brug af samfundsfaglige begreber

Kernestof
EU’s historiske udvikling og grundlæggende idéer

Europæisk integration

Suverænitet og suverænitetsafgivelse

EU’s institutioner og beslutningsprocesser

EU’s politikområder

Nationalstaternes rolle i EU

Demokrati og demokratiske udfordringer i Europa

Danmark i EU

Holdninger til EU og politiske skillelinjer

Synopsisarbejde og bilagsanalyse

Væsentligste teorier og fagbegreber
EU og integration
• Europæisk integration
• Føderalisme
• Funktionalisme/neofunktionalisme
• Intergovernmentalisme
• Supranationalt samarbejde
• Mellemstatsligt samarbejde
• Spillover-effekt
Suverænitet
• Formel suverænitet
• Reel suverænitet
• Suverænitetsafgivelse
• Vetoret
• Kvalificeret flertal
EU’s institutioner
• Europa-Kommissionen
• Ministerrådet/Rådet for Den Europæiske Union
• Det Europæiske Råd
• Europa-Parlamentet
• EU-Domstolen
• Lovgivningsproces
• Demokratisk legitimitet
Politikområder
• Det indre marked
• Økonomisk union
• Landbrugspolitik
• Regionalpolitik
• Retsområdet
Demokrati og nationalstat
• Demokratisk underskud
• Nationalstat
• National identitet
• Illiberalt demokrati
• Pressefrihed
• Retsstat
• Økonomiske kløfter mellem medlemslande
Danmark i EU
• EU-forbehold
• Dansk EU-skepsis
• Dobbeltheden i danskernes EU-holdning

Arbejdsformer
Klasseundervisning og faglige oplæg
Gruppearbejde og diskussioner
Casearbejde om EU-politik
Analyse af artikler, rapporter og EU-materiale
Arbejde med empiri om danskernes EU-holdninger
Redegørende og analyserende opgaver
Synopsistræning med bilagsmateriale

Materialer
”Det politiske Europa” (3.udg 2017) Branner, Hans. Columbus.

Links til pagten om migration og asyl
EU lawmakers approve tougher asylum rules as anti-migration feeling grows | Reuters
Migration and asylum pact - Consilium
Pact on Migration and Asylum - Migration and Home Affairs

Links til “fit for 55” (vedtagelse af EU’s klimamål)
Fit for 55 - Consilium
Fit for 55: Delivering on the proposals - European Commission
European Climate Law - Climate Action - European Commission

Links til danskernes syn på EU
EB100-DK.pdf
Danskerne vil have mere EU indenfor klima, forsvar og migration | Tænketanken Europa
Ny måling: Et flertal af danskerne vil bevare EU-forbeholdene | Tænketanken Europa

Links til opgave om kommissionen
Dan Jørgensen - European Commission
College of Commissioners - European Commission
Commission opens non-compliance investigations against Alphabet, Apple and Meta under the Digital Markets Act - Digital Markets Act (DMA)

Links til opgave om ministerrådet:
The Council of the European Union - Consilium
Qualified majority - Consilium
Search for voting results - Consilium
The European Council and the Council of the European Union - Why two 'Councils'? What is the difference?
National undtagelsesklausul for forsvarsudgifter - Consilium

Links til opgave om parlamentet
Home | 2024 European election results | Denmark | European Parliament
Turnout | 2024 European election results | European Parliament
The political groups
Facts and figures: the European Parliament's 2024-2029 term | Topics | European Parliament
Parliament re-elects Ursula von der Leyen as Commission President | News | European Parliament
Parliament approves the “von der Leyen II” Commission | News | European Parliament


Artikler til “fire politikområder”
Artikel ”EU-parlamentet godkender reform af migrationssystemet forud for blokkens valg”
Artikel ”Slovakiet vil ikke implementere nye EU-migrationsregler, siger premierministeren”
Artikel ”Europas rastløse landmænd tvinger beslutningstagere til at handle”

Artikler til ”Konflikt og ulighed i EU»
Artikel ”Nationernes Europa, ikke et europæisk imperium — Del III”, Hungarian conservative (2026)
Artikel ”Europas skjulte byrde”
Artikel ”Europas fattiges relative fremgang”
Artikel ”Mediefriheden 'under vedvarende angreb' i hele EU, mens offentlighedens tillid falder, viser rapporten”
Artikel ”Ungarns illiberale demokrati” – The week, 2026
Link – demokratiindeks - https://freedomhouse.org/countries/freedom-world/scores
Index | RSF - pressefrihedsindeks - Index | RSF
Link ”Europeans value membership - survey” Survey shows Europeans value EU membership and interested in European elections | News | European Parliament
Link “Danes feeling most heard by the EU” Danes feeling most heard by the EU - The Copenhagen Post
Link “Hovedresultater fra efterårsundersøgelsen i europa-parlamentet 2025” Europa-Parlamentet Efterår 2025 Eurobarometer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer