|
Titel
7
|
Klima og bæredygtighed
Forløbet undersøger årsager til klimaforandringer, individers og samfundets handlemuligheder samt politiske, økonomiske og sociologiske forklaringer på bæredygtighed. Forløbet lægger særlig vægt på samspillet mellem aktører og strukturer på nationalt og internationalt niveau.
Faglige mål:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande
- Eleverne arbejder med klimaforandringer, bæredygtighed og klimapolitik i både dansk, EU- og FN-kontekst. De sammenholder nationale og globale løsninger (fx klimaloven i DK vs. Paris-aftalen).
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Begreber som eksternaliteter, grøn BNP, grønne afgifter, habitus, bæredygtighed, vækstmodeller, samt teorier fra økonomi, politik og sociologi anvendes aktivt.
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- EU's og FN's klimapolitik undersøges, herunder COP-forløb, Parisaftalen og EU's 2030-mål. Eleverne analyserer også nationale lovgivningsinitiativer som klimaloven.
• Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Gennem analyse af unges klimavaner og livsstile i et sociologisk perspektiv (fx Maslow og klimalivsstile), drøftes forandringer i forbrug, holdninger og adfærd.
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Temaer som grøn vækst, omstilling af subsidier, CO₂-afgifter og økonomiske incitamenter analyseres. Elever diskuterer løsninger som støtteordninger og retfærdig omstilling.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- COP-processen, FN’s rolle, IPCC, samt EU-aftaler belyses. Danmark som "foregangsland" med 70%-målsætning diskuteres, bl.a. i forhold til legitimitet og effekt.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Gennem arbejde med samfundsvidenskabelige modeller (planetære grænser, økonomiske modeller) og refleksion over metoder (f.eks. brug af dokumentar, statistik og surveys).
• Formulere præcise faglige problemstillinger... og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale...
- Flere opgaver kræver, at elever arbejder med problemformuleringer, undersøger materialer (artikler, videoer, FN-rapporter) og bruger statistik fra fx Statista og dr.dk.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser... med brug af digitale hjælpemidler
- Anvendelse af digitale værktøjer (Canva, quiz, videoer, statistikdatabaser), kombineret med modelanalyser og udviklingstendenser i fx CO₂-udledning og grøn økonomi.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde
- Skriftlige øvelser (f.eks. afleveringer), præsentationer og dialogøvelser bruges til at udvikle struktur, teori og empiri i elevernes analyser.
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret... og indgå i en faglig dialog
- Dialogcirkler, par- og gruppearbejde, holdningsøvelser og debatter træner elevernes mundtlige argumentation og dialog på fagligt grundlag.
Kernestof:
• Politik: Dansk, EU's og FN’s klimapolitik; partiernes ideologiske forskelle; klimalovgivning og klimaafgifter
o politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
o politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
• Sociologi: Bourdieu og unges klimalivsstil; Maslows behovspyramide i velfærdsanalyse
o identitetsdannelse og socialisering
o politisk meningsdannelse
o samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
• Økonomi: Markedsfejl, eksternaliteter, grønne afgifter og subsidier, grøn BNP og bæredygtig vækst
o makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
• Metode: Sammenhæng mellem teori og empiri, brug af modeller og statistik
o kvalitativ og kvantitativ metode
o statistiske mål
o casestudier
Materiale:
Kompendium ligger på modulet
• Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene af Liv Andersson Kihl og Liv la Cour fra 2021 (kompendium)
• Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv af Morten Nielsen Hasselbalch og Michael Helt Knudsen fra 2020 (kompendium)
• Luk samfundet op! af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen fra 2021 (kompendium)
• Kompendium (ligger på modulet 25.2.2025) s. 2-4, 5-7, 12-15, 19-24, 28-30, 34-37, 38-40)
Supplerende stof:
• Breaking Boundaries (Netflix-dokumentar, Rockström & Attenborough)
• Infografikøvelse med fiktivt parti (De Grønne) og Canva
• Artikler og videoklip fra DR og Statista
• Analyse af partiernes klimaudspil og EU's klimaaftaler (2020 og frem)
• Statistik om CO₂-udledning og sociale forhold
Særlige fokuspunkter:
• Samfundsvidenskabelig metodebevidsthed og brug af modelarbejde (planetære grænser, BNP, fordeling/ideologi)
• Træning i argumentation og mundtlighed gennem dialogøvelser, quiz og præsentationer
• Digital dannelse: analyse af skærmforbrug og klimabelastning
• Øvelse i karrierelæring og samfundsdeltagelse via kreative løsningsforslag og kampagner
• Fokus på sammenhæng mellem sociale uligheder og klimaadfærd
Arbejdsformer:
• Læreroplæg og dialogbaseret undervisning
• Gruppearbejde med præsentationer
• Quiz og refleksionsøvelser (bl.a. klimakabale og dialogcirkler)
• Analyse af dokumentar, videoer og artikler
• Infografikproduktion i Canva
• Elevstyret undersøgelse af partipolitik og virksomheder
Omfang:
• 10 moduler à 90 minutter
• Samlet estimeret læsemængde: ca. 55-60 sider
|