Holdet 2024 bi/2n - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 bi/2n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Allerød Gymnasium
Fag og niveau	Biologi C
Lærer(e)	Brian Olszak
Hold	2024 bi/2n (2n bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	TEMA 1 Liv evoluton og celler
Titel 2	TEMA 2 Mikrobiologi
Titel 3	TEMA 3: Forplantning og DNA
Titel 4	TEMA 4: Genetik og Arv
Titel 5	TEMA 5: Kost og Sundhed
Titel 6	TEMA 6: Økologi og Biologisk poduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	TEMA 1 Liv evoluton og celler FAGLIGE FOKUSPUNKTER (kernestof og supplerende stof) Definition af liv Fotosyntese Respiration Opbygning og spaltning af ATP Livets træ Livets opståen Prokaryotee, Eukarytoe og Archæer Endosymbiontteorien Den sjette masseudøen Darwin og evolutionsteori Evolutionsteoriens 3 overordnede ideer Eksempler på naturlig selektion - Darwins finker - Birkemalere - MRSA - Blå øjne Opbygning af prokaryote celler Eksempler på prokaryote celler Opbygning af eukaryote celler Eksempler på eukaryote celler Udvalgte organeller og celledeles funktioner: - Cellekerne - DNA - Cytoplasma - Ribosomer - Cellemembran - Cellevæg - Mitokondrier - Grønkorn (kloroplaster) Cellemembranensopbygning Cellemembranens polaritet (hydrofil og hydrofob) Phospholipiders opbygning og polaritet Cellemebranens transportprocesser - Diffusion - Faciliteret diffusion - Aquaporiner (særlige vandtransportproteiner i cellemembranen) - Aktiv transport Endocytose og exocytose Endosymbiontteorien Membranproteiner - Receptorproteiner - Transportproteiner - Kanalproteiner Osmose - Transport af vand over semipermabel membran - Saltning og syltning udnytter osmose EKSPERIMENTELT ARBEJE: Øvelse med osmose i kartofler LITTERATUR: Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.8-10 + 14-22 + 215-216 + 219-223 + 230-236 + 240-242. Artikler: Videnskab.dk ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-sjette-masseuddoeen-jordens-liv-forsvinder-lidt-efter-lidt/ Weblinks: Livets træ: http://www.tolweb.org/tree/
Indhold	Kernestof: I dette modul arbejder vi med liv og livets forudsætninger. Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 8-11, 13-22, 214-216, 219-223, 230-236, 240-241 Læs hjemme Biologi i udvikling s.214-216 + 219+221. Se opgaver i elevfeedback Læs hjemme om Evolution og eksempler på evolution. Læs hjemme om celler og cellers opbygning. Læs hjemme Biologi i udvikling s.17-22 om menbrantransport og osmose. Der er mange svære fagbegreber. Vælg de 3 sværeste fagbegreber og skriv dem ind i elevfeedback inden undervisning. Øvelse. Læs hjemme øvelsesvejledningen til osmose i kartofler. Vejledningen ligger på onenote men kan også tilgåes direkte via dette link: 06 Øvelse: Osmose i kartofler (Webvisning) Efterbehandling på øvelse med osmose og vejledning i rapportskrivning
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	TEMA 2 Mikrobiologi FAGLIGE FOKUSPUNKTER: Hvad er mikroorganismer? Eksempler på mikroorganismer Vækst af mikroorganismer fx kimfald Semmelweis og barselsfeber Pasteur og bakterievækst Kochs postulater i relation til infektion og mikroorganismer Kroppens mikrobiom Celledeling ved ukønnetformering Mikroorganismers vækstfaktorer - temperatur - pH - Næringsstoffer Fødevaresikkerhed Den mikrobielle vækstkurve - Nølefase - Eksponentiel fase - Stationær fase - Dødsfase EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Øvelse: Vækstfaktorer og gærceller LITTERATUR Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biologi i udvikling B-niveau (Kap5 Mikrobiologi), Nucleus 2021 s.97-101 + 104-106 + 109 (pdf) Videoer: Kroppens mikrobiom1: https://www.youtube.com/watch?v=MjhDRG-mQ7w Kroppens mikrobiom2: https://www.youtube.com/watch?v=VzPD009qTN4 Sådan producerer Novo insulin. https://ing.dk/artikel/saadan-producerer-novo-insulin Podcast: Semmelweis og barselsfeber
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt TEMA om mikrobiologi. UPDATE: 01 Podcast - Semmelweis og baselsfeber.mp3 Læs teksten er uploaddet som pdf på onenoteLæs hjemme om mikrobiel vækst i Biologi i udvikling s.104-106 fra afsnittet ”Mikrobiel vækst” til og med afsnittet ”Fødevaresikkerhed” Øvelse: de første 14 elever på klasselisten har øvelser i dette modul Øvelse: de sidste 15 elever på klasselisten har øvelser i dette modul dvs fra Magnus og frem. Resten har fri. Genlæs hjemme øvelsesvejledningen til gæraktivitet og find jeres billeder og resultater.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 3	TEMA 3: Forplantning og DNA FAGLIGE FOKUSPUNKTER: Puberten hos drenge og piger Kønskarakterer - Primærer, sekundære og tertiære Mandens primære og sekundære kønsorganer Regulering af kønshormoner hos manden og sædcelleproduktion - Hypothalamus (GnRH) - Hypofyse (FSH og LH) - Testikler (Testosteron) - Negativ feedback) Kvindens primære og sekundære kønsorganer Regulering af kønshormoner hos kvinden og menstuationscyklus - Hypothalamus (GnRH) - Hypofyse (FSH og LH) - Folikkel (østrogen) - Det gule legeme (progesteron) Negativ feedback Positiv feedback Ægløsning, livmoderslimhinde og menstruation Samleje, befrugtning og fosterudvikling P-piller som prævention. Cellens livcyklus og celledeling (mitose) - Interfase - G0 og G1, Vækstfase. - S, Replikationsfase. - G2, Kontrolfase m. apoptose. - M-fase (mitose) - Profase - Metafase - Anafase - Telofase Vigtige begreber: - Kromosomer og kromatider - Centrioler - Centromer - Tentråde Karyotyper og eksempler på karyotyper Dannelse af kønsceller ved meiose Vigtige begreber: - Somatisk celle - Kønscelle - Hapolid - Dipolid - Kromosomer - Kromatider Meiosen underfaser Kromosomtalsmutaioner og eksempler på kromosomtalsmutationer DNA-molekylets opbygning - Opbygning af nukleotider - Baseparringsprincippet - Kromosomer DNA-replikation - DNA-helicase - DNA-primase (dannelse af primer) - DNA-polymerase III + I - DNA-ligase - ”Leading strand”. - ”Lagging strand”. Det centrale dogme (Proteinsyntese - fra gen til protein) Eksempler på geners funktioner Opbygning af RNA nukleotider Den genetiske kode Transkiption - RNA-polymerase - Promoter - Start-codon og stop-codon - pre-mRNA - Exon, intron og spicing - Translation - Ribosomer - tRNA og anticodon - Aminosyrer - Polypeptidkæde og peptidbindinger Genmutationer - Punktmutation - Deletion - Insertion Eksempler på genmutationer EKSPERIMENTELT ARBEJDE Øvelse med mitose (mikroskopi) Oprensning af DNA fra kiwi LITTERATUR Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.132-145 + 148 + 168-181 + 196-190 + 198-203 Artikler: videnskab.dk: ”Hvordan undgår man at få dårlig sædkvalitet”: https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-undgar-man-fa-darlig-saedkvalitet Weblinks: DNA-replikation: https://www.youtube.com/watch?v=vx7plwC2FyE How Sperm Meets Egg: https://www.youtube.com/watch?v=vFfqLs94iHc
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt forløb "Forplantning og DNA". Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 132-145, 173-181 Afsnit Vi fortsætter med produktion af ædceller og mandens regulering af kønshormoner derefter tager vi fat på kvindens kønsorganer og menstruationscyklus. Vi fortsætter med produktion af sædceller og kønshormonernes regulering hos manden. Derefter tager vi fat på kvindens kønsorganer og menstruationscyklus. Vi fortsætter med kvindens kønsorganer og menstuationscyklus. Læs hjemme om cellens livscyklus s.173-176 i Biologi i Udvikling. De 14 første elever (fra Ali til og med Lisa) møder til mikroskopiøvelse med mitose. Se øvelsesvejledningen i powerpointet "03 Cellens livscyklus" slide#8-10.De resterende elever har fri og møder til øvelse tirsdag. De 14 sidste elever (fra Luca til og med Yusuf) møder til mikroskopiøvelse med mitose. Se øvelsesvejledningen i powerpointet "03 Cellens livscyklus" slide#8-10.De resterende elever har fri. Opsamling på mitoseøvelse, hvor I lærer at skrive og adskille resultatafsnit fra diskussion. Vi afslutter meiosen med en opgave. Derefter arbejder vi videre med kromosomer og DNA. Læs hjemme om kromosomer og DNAs opbygning s.168-172. Jeg forventer alle opgaver fra sidst er lavet færdig. Vi forsætter med proteinsyntese s.179-180 + 181 (figur)Derudover tager vi også fat i genmutationer s. 201-203 Øvelse med oprensning af DNA. Følgende elever har øvelse i dag fredag resten af eleverne har fri og møder til øvelse næste gang. I modulet starter vi med at gennemgå undevisningsevalueringen. Det er vigtigt I INDEN undervisning besvare det uploadede evalueringsskema i Biologi C. I kan se skemaet under spørgeskemaer på lectio.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 4	TEMA 4: Genetik og Arv FAGLIGE FOKUSPUNKTER: Arvelighedslære og genetiske grundbegreber - Gener - Kromosomer - Karyotype - Fænotype og genotype - Homozygot og heterozygot - Dominant og recessiv - Allel Krydsningsskema Eksempler på arvelige egenskaber Stamtavler og arvelige sygdomme - Autosomal recessiv nedarvning - Autosomal dominant nedarvning - X-bundet nedarvning Eksempler på 2-gensnedarvning AB0-Blodtypesystemet RhesusD blodtypesystemet Blodtypebestemmelse - Antigen og antistof - Agglutination Grønne øjne Mutationer og genetiske sygdomme - Meiose - Kromosommutationer - Nummerisk afvigelser - Strukturelle afvigelser - Punktmutationer - Substitution - Deletion - Insertion Eksempler på gentiske sygdomme Eksempler på behandling af genetiske sygdomme med genterapi - Farveblindhed hos dødningehovedaber AB0-Blodtypesystemet RhesusD blodtypesystemet Blodtypebestemmelse - Antigen og antistof - Agglutination EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Blodtypebestemmelse LITTERATUR: Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.181-195 Bruun, K.B. m.fl., Grundbog i Bioteknologi 1 - STX, Gyldendal 2. udgave 2017 s.215-216 Egebo, L.A. m.fl., Genetikbogen B+A, Nucleus s.58-59. Artikler: Pedersen, F.S, Fire døde efter fejl ved blodtransfusion Berlingske Tidende 18. januar 2005 (Bilag til øvelsen Blodtypebestemmelse)
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt tema om "Genetik og Arv". I dag ser jeg helst I læser EFTER undervisning, da jeg godt vil starte jeres hjerne op i friske tankemønstre uden foranliggende for forståelse. Vi skal arbejde med genetiske egenskaber, nedarvningsmønstre og k Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 181-194 Læs hjemme om krydsningsskemaer og stamtavler s. 186-192 til og med afsnittet "Kønsbundne egenskaber" Vi arbejder videre med genetik og arv. Læs hjemme Biologi i udvikling s.192-195 fra afsnittet "Nogle egenskaber bestemmes af flere gener". Øvelse, men hele klassen møder op. Vi starter modulet salmlet men klassen gruppedeles og opdeles i modulet. Opgørelse af øvelsen med blodtyper.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 5	TEMA 5: Kost og Sundhed FAGLIGE FOKUSPUNKTER De officielle kostråd 2023. Kostens energigivende stoffer - Kulhydrat (mono-, di- og polysakkarider) - Protein - Fedt (triglycerid og cholesterol) Mineraler, vitaminer og vand Fordøjelsessystemets opbygning Fordøjelse af protein, fedt og kulhydrat Kostens energifordeling Beregning af energifordeling i udvalgte fødevarer Enzymer - Celler har enzymer til katalyse af kemiske og biologisk reaktioner. - Enzymers funktion og virkemåde (substrat, produkt, enzymsubstratkomples og aktivt center) - Enzymers temperatur- og pH optimum Denaturering af enzymer Bioteknologisk produktion af enzymer i mikroorganismer Fordøjelse af mælkesukker og laktoseintolerens Kroppens regulering af blodsukker - Hurtige og langsomme kulhydrater - Insulins produktion og funktion - Glykogen og glukagon Glykæmisk indeks Appetitreulering Stofskifte og basalstofskifte Energibalance THR og BMI Diabetes EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Øvelse - Energifordeling i mad Øvelse med blodsukker og glykæmisk indeks LITTERATUR: Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.74-101 Artikler: Ingeniøren: ”Kan glykæmisk indeks beskytte mod livsstilssygdomme?” af Birgitte Sloth 26. juni 2005. Weblink: https://ing.dk/artikel/kan-glykaemisk-indeks-beskytte-mod-livsstilssygdomme Internetopslag: De officielle kostråd 2023 fra fødevarestyrelsens hjemmeside: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad Sundfo: Glykæmisk indeks: https://sundfo.dk/glyk%C3%A6misk-indeks-GI/hvordan-kan-du-bruge-det-glykaemiske-indeks-gi.html https://sundfo.dk/glyk%C3%A6misk-indeks-GI/glykaemisk-indeks-tabel-gi-tal.html
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt forløb: TEMA 5 Kost og sundhed. I modulet arbejder vi med s.74-79. Læs hjemme siderne og ISÆR grundigt om om kulhydraterne. Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 74-92, 95-101 I modulet arbejder vi med Proteiner, Fedt, Meneraler, Vitaminer og Vand. I arbejder selv med opgaver baseret på s.86 - 92 i Biologi i udvikling. Læs hjemme s.90-97 i Biologi i udvikling. Læs hjemme s.95-101 i Biologi i udvikling Vi arbejder med opgaver til s.96-101 Øvelse: BlodsukkerFrederik, Frida, Natali...og 2 mere (hjælp mig lige med navnene, de er glemt)spiser ikke frokost!!! Det er vigtigt at være fastende!!! Vi arbejder med efterbehandlng til øvelsen med blodsukker.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 6	TEMA 6: Økologi og Biologisk poduktion FAGLIGE FOKUSPUNKTER (kernestof og supplerende): Defenition af et økosystem - eksempler på biotiske- og abiotiske faktorer - inter- og intra specifik konkurence - fødekæde og fødenet - primærproducenter, herbivorer og carnivorer? - trofiske niveauer Energi i økosystemet - græsningsfødekæde - nedbryderfødekæde - fotosyntese, respiration samt ATP og ADP - energipyramider - nettoprimærproduktion (NPP), bruttoprimærproduktio (BPP) og respiration (R) - økologisk fodaftryk Carbons kredsløb - carbons biologiske kredsløb - carbons geokemiske kredsløb - drivhuseffekt Åer og vandløb - det naturlige vandløb og det regulerede vandløb - betydning af næringssalte med phosphor fx phosphat i vandmiljøet - betydning af næringssalte med nitrogen (kvælstof) fx nitrat i vandmiljøet - døgnvariation af ilt- og carbondioxdi indhold i vandmiljøet - bundforholdenes betydning for vandmiljøet som økosystem Dyreliv i vandmiljøet - nebryder og rovdyr - skraber - sedimentæder - ituriver - passiv og aktiv filtrator Søen som økosystem - Springlagsdannelse - Næringssaltene nitrat og phosphat - Forurening af søen ved udledning af næringssalte - Søens onde cirkel. - Restaurering af søer. Makroindeks e-DNA (miljø DNA) EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Undersøgelse af et økosystem (Makroindeks) LITTEATUR: Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.22-32 + 50-64 Wolf, Troels m.fl.: Biologi C+B, Systime 2009, s.253-257 Undervisningsnoter: Ferskvandsfaunaen (3 sider)
Indhold	Kernestof: Nyt tema: Økologi og populationsbiologi. Læs hjemme Biologi i udvikling s.22-29. Læs til og med afsnittet "Nedbrydning og stofkredsløb s.28-29". Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 22-32 I arbejder med Biologi i udvikling s.26-27 + 29-32 Medbring Biologi i udvikling. I læser og løser opgaver i timen. Læs hjemme teksterne "04 Ferskvandsfaunaen" og "04 Ferskvandsøkologi s83-85". Begge tekster er uploadet som pdf på onenote. Vi skal lave forureningsundersøgelse af søen. Husk praktisk tøj og gerne gummistøvler. Opsamling på øvelse og... Læs hjemme afsnittet "Søen" s.253-257 i Biologi C+B. Teksten er uploadet som pdf på onenote.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb