Holdet 2024 bi/2r - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 bi/2r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Allerød Gymnasium
Fag og niveau	Biologi C
Lærer(e)	Brian Olszak
Hold	2024 bi/2r (2r bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	TEMA 1 Liv evoluton og celler
Titel 2	TEMA 2 Mikrobiologi
Titel 3	TEMA 3: Forplantning og DNA
Titel 4	TEMA 4: Genetik og Arv
Titel 5	TEMA 5: Kost og Sundhed
Titel 6	TEMA 6: Økologi og Biologisk poduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	TEMA 1 Liv evoluton og celler FAGLIGE FOKUSPUNKTER (kernestof og supplerende stof) Definition af liv Fotosyntese Respiration Opbygning og spaltning af ATP Livets træ Livets opståen Prokaryotee, Eukarytoe og Archæer Endosymbiontteorien Den sjette masseudøen Darwin og evolutionsteori Evolutionsteoriens 3 overordnede ideer Eksempler på naturlig selektion - Darwins finker - Birkemalere - MRSA - Blå øjne Opbygning af prokaryote celler Eksempler på prokaryote celler Opbygning af eukaryote celler Eksempler på eukaryote celler Udvalgte organeller og celledeles funktioner: - Cellekerne - DNA - Cytoplasma - Ribosomer - Cellemembran - Cellevæg - Mitokondrier - Grønkorn (kloroplaster) Cellemembranensopbygning Cellemembranens polaritet (hydrofil og hydrofob) Phospholipiders opbygning og polaritet Cellemebranens transportprocesser - Diffusion - Faciliteret diffusion - Aquaporiner (særlige vandtransportproteiner i cellemembranen) - Aktiv transport Endocytose og exocytose Endosymbiontteorien Membranproteiner - Receptorproteiner - Transportproteiner - Kanalproteiner Osmose - Transport af vand over semipermabel membran - Saltning og syltning udnytter osmose EKSPERIMENTELT ARBEJE: Øvelse med osmose i kartofler LITTERATUR: Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.8-10 + 14-22 + 215-216 + 219-223 + 230-236 + 240-242. Artikler: Videnskab.dk ”Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt” https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-sjette-masseuddoeen-jordens-liv-forsvinder-lidt-efter-lidt/ Weblinks: Livets træ: http://www.tolweb.org/tree/
Indhold	Kernestof: I dette modul arbejder vi med liv og livets forudsætninger. Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 8-11, 14-22, 214-216, 219-223, 230-236, 240-241 01 Biologi i udvikling C s8-11.pdf Hvis I kan nå det må I gerne kigge på nedenstående. Læs hjemme om Evolution og eksempler på evolution. Læs hjemme Biologi i udvikling s.14-17 om cellen og cellers opbygning. Derudover for venter jeg opgaverne til og med del 5 om antibiotikaresistens er lavet. Antibiotikaresistens kan optræde til mdt eksamen Læs hjemme Biologi i udvikling s.17-22 om menbrantransport og osmose. Der er mange svære fagbegreber. Vælg de 3 sværeste fagbegreber og skriv dem ind i elevfeedback inden undervisning. Øvelse. Læs hjemme øvelsesvejledningen til osmose i kartofler. Vejledningen ligger på onenote. Efterbehandling på øvelse med osmose og vejledning i rapportskrivning
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	TEMA 2 Mikrobiologi FAGLIGE FOKUSPUNKTER: Hvad er mikroorganismer? Eksempler på mikroorganismer Vækst af mikroorganismer fx kimfald Semmelweis og barselsfeber Pasteur og bakterievækst Kochs postulater i relation til infektion og mikroorganismer Kroppens mikrobiom Celledeling ved ukønnetformering Mikroorganismers vækstfaktorer - temperatur - pH - Næringsstoffer Fødevaresikkerhed Den mikrobielle vækstkurve - Nølefase - Eksponentiel fase - Stationær fase - Dødsfase EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Øvelse: Vækstfaktorer og gærceller LITTERATUR Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biologi i udvikling B-niveau (Kap5 Mikrobiologi), Nucleus 2021 s.97-101 + 104-106 + 109 (pdf) Videoer: Kroppens mikrobiom1: https://www.youtube.com/watch?v=MjhDRG-mQ7w Kroppens mikrobiom2: https://www.youtube.com/watch?v=VzPD009qTN4 Sådan producerer Novo insulin. https://ing.dk/artikel/saadan-producerer-novo-insulin Podcast: Semmelweis og barselsfeber
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt TEMA om mikrobiologi. Læseteksten er uploaddet som pdf på onenoteLæs hjemme om mikrobiel vækst i Biologi i udvikling B-niveau s.104-106 fra afsnittet ”Mikrobiel vækst” til og med afsnittet ”Fødevaresikkerhed”. Læs desuden afsnittet ”Den mikrobielle vækstkurve” s.109 iSe o Øvelse: de 12 første elever på klasselisten har øvelser i dette modul dvs til og med Karla. Resten har fri. Øvelse: de sidste 11 elever på klasselisten har øvelser i dette modul dvs fra Kirstine og frem. Resten har fri.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 3	TEMA 3: Forplantning og DNA FAGLIGE FOKUSPUNKTER: Puberten hos drenge og piger Kønskarakterer - Primærer, sekundære og tertiære Mandens primære og sekundære kønsorganer Regulering af kønshormoner hos manden og sædcelleproduktion - Hypothalamus (GnRH) - Hypofyse (FSH og LH) - Testikler (Testosteron) - Negativ feedback) Kvindens primære og sekundære kønsorganer Regulering af kønshormoner hos kvinden og menstuationscyklus - Hypothalamus (GnRH) - Hypofyse (FSH og LH) - Folikkel (østrogen) - Det gule legeme (progesteron) Negativ feedback Positiv feedback Ægløsning, livmoderslimhinde og menstruation Samleje, befrugtning og fosterudvikling P-piller som prævention. Cellens livcyklus og celledeling (mitose) - Interfase - G0 og G1, Vækstfase. - S, Replikationsfase. - G2, Kontrolfase m. apoptose. - M-fase (mitose) - Profase - Metafase - Anafase - Telofase Vigtige begreber: - Kromosomer og kromatider - Centrioler - Centromer - Tentråde Karyotyper og eksempler på karyotyper Dannelse af kønsceller ved meiose Vigtige begreber: - Somatisk celle - Kønscelle - Hapolid - Dipolid - Kromosomer - Kromatider Meiosen underfaser Kromosomtalsmutaioner og eksempler på kromosomtalsmutationer DNA-molekylets opbygning - Opbygning af nukleotider - Baseparringsprincippet - Kromosomer DNA-replikation - DNA-helicase - DNA-primase (dannelse af primer) - DNA-polymerase III + I - DNA-ligase - ”Leading strand”. - ”Lagging strand”. Det centrale dogme (Proteinsyntese - fra gen til protein) Eksempler på geners funktioner Opbygning af RNA nukleotider Den genetiske kode Transkiption - RNA-polymerase - Promoter - Start-codon og stop-codon - pre-mRNA - Exon, intron og spicing - Translation - Ribosomer - tRNA og anticodon - Aminosyrer - Polypeptidkæde og peptidbindinger Genmutationer - Punktmutation - Deletion - Insertion Eksempler på genmutationer EKSPERIMENTELT ARBEJDE Øvelse med mitose (mikroskopi) Oprensning af DNA fra kiwi LITTERATUR Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.132-145 + 148 + 168-181 + 196-190 + 198-203 Artikler: videnskab.dk: ”Hvordan undgår man at få dårlig sædkvalitet”: https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-undgar-man-fa-darlig-saedkvalitet Weblinks: DNA-replikation: https://www.youtube.com/watch?v=vx7plwC2FyE How Sperm Meets Egg: https://www.youtube.com/watch?v=vFfqLs94iHc
Indhold	Kernestof: Læs hjemme Biologi i udvikling s.132-138 midt om "Pubertet", Hormoner og "Mandens kønsorganer". Læs ej afsnittet om kvindens kønsorganer. Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 132-145, 147-148, 168-176, 196-201 Vi færdiggør mandens kønsorganer og sædcelledannelse. Derefter starter vi op på kvindens kønsorganer. Vi afslutter graviditet og foster udvikling. Derefter starter vi op på cellecyklus Vi arbejder videre med mitose Øvlse med mikroskopi for HELE klassen. Opsamling på mitoseøvelse, hvor I lærer at skrive og adskille resultatafsnit fra diskussion. Vi afslutter meiosen med en opgave. Derefter arbejder vi videre med kromosomer og DNA. Vi laver opgaver til de beskrevne sider. Dvs vi forsætter med opgaverne fra sidst (se onenote). Jeg forventer ALLE opgaver bliver færdige i dette modul. Jeg forventer ALLE elever og grupper fremlægger. Øvelse med oprensning af DNA. NEdenstående elever har øvelse i dag fredag resten af eleverne har fri og møder til øvelse næste gang (første gang ferien). Øvelse med oprensning af DNA. Nedenstående elever har øvelse i dag fredag resten af eleverne har fri og møder til øvelse næste gang (første gang ferien). Vi starter modulet med undervisningsevaluering. Jeg forventer ALLE elever på forhånd har udfyldt undervisningsevalueringen af BioC. Evalueringsskemaet kan findes under spørgeskemaer på lectio.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 4	TEMA 4: Genetik og Arv FAGLIGE FOKUSPUNKTER: Arvelighedslære og genetiske grundbegreber - Gener - Kromosomer - Karyotype - Fænotype og genotype - Homozygot og heterozygot - Dominant og recessiv - Allel Krydsningsskema Eksempler på arvelige egenskaber Stamtavler og arvelige sygdomme - Autosomal recessiv nedarvning - Autosomal dominant nedarvning - X-bundet nedarvning Eksempler på 2-gensnedarvning AB0-Blodtypesystemet RhesusD blodtypesystemet Blodtypebestemmelse - Antigen og antistof - Agglutination Grønne øjne Mutationer og genetiske sygdomme - Meiose - Kromosommutationer - Nummerisk afvigelser - Strukturelle afvigelser - Punktmutationer - Substitution - Deletion - Insertion Eksempler på gentiske sygdomme Eksempler på behandling af genetiske sygdomme med genterapi - Farveblindhed hos dødningehovedaber AB0-Blodtypesystemet RhesusD blodtypesystemet Blodtypebestemmelse - Antigen og antistof - Agglutination EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Blodtypebestemmelse LITTERATUR: Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.181-195 Bruun, K.B. m.fl., Grundbog i Bioteknologi 1 - STX, Gyldendal 2. udgave 2017 s.215-216 Egebo, L.A. m.fl., Genetikbogen B+A, Nucleus s.58-59. Artikler: Pedersen, F.S, Fire døde efter fejl ved blodtransfusion Berlingske Tidende 18. januar 2005 (Bilag til øvelsen Blodtypebestemmelse)
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt tema om "Genetik og Arv". I dag ser jeg helst I læser EFTER undervisning, da jeg godt vil starte jeres hjerne op i friske tankemønstre uden foranliggende for forståelse. Vi skal arbejde med genetiske egenskaber, nedarvningsmønstre og k Vi arbejder videre med genetik og arv. Læs hjemme Biologi i udvikling s.192-195 fra afsnittet "Nogle egenskaber bestemmes af flere gener". Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 192-195 Vi arbejder videre med genetik og arv. Læs hjemme Biologi i udvikling s.192-195 fra afsnittet "Nogle egenskaber bestemmes af flere gener".I modulet har vi primært fokus på afsnittetene om blodtyper. Læs hjemme øvelsesvejledning til bestemmelse af blodtyper.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 5	TEMA 5: Kost og Sundhed FAGLIGE FOKUSPUNKTER De officielle kostråd 2023. Kostens energigivende stoffer - Kulhydrat (mono-, di- og polysakkarider) - Protein - Fedt (triglycerid og cholesterol) Mineraler, vitaminer og vand Fordøjelsessystemets opbygning Fordøjelse af protein, fedt og kulhydrat Kostens energifordeling Beregning af energifordeling i udvalgte fødevarer Enzymer - Celler har enzymer til katalyse af kemiske og biologisk reaktioner. - Enzymers funktion og virkemåde (substrat, produkt, enzymsubstratkomples og aktivt center) - Enzymers temperatur- og pH optimum Denaturering af enzymer Bioteknologisk produktion af enzymer i mikroorganismer Fordøjelse af mælkesukker og laktoseintolerens Kroppens regulering af blodsukker - Hurtige og langsomme kulhydrater - Insulins produktion og funktion - Glykogen og glukagon Glykæmisk indeks Appetitreulering Stofskifte og basalstofskifte Energibalance THR og BMI Diabetes EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Øvelse - Energifordeling i mad Øvelse med blodsukker og glykæmisk indeks LITTERATUR: Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.74-101 Artikler: Ingeniøren: ”Kan glykæmisk indeks beskytte mod livsstilssygdomme?” af Birgitte Sloth 26. juni 2005. Weblink: https://ing.dk/artikel/kan-glykaemisk-indeks-beskytte-mod-livsstilssygdomme Internetopslag: De officielle kostråd 2023 fra fødevarestyrelsens hjemmeside: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad Sundfo: Glykæmisk indeks: https://sundfo.dk/glyk%C3%A6misk-indeks-GI/hvordan-kan-du-bruge-det-glykaemiske-indeks-gi.html https://sundfo.dk/glyk%C3%A6misk-indeks-GI/glykaemisk-indeks-tabel-gi-tal.html
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt forløb: TEMA 5 Kost og sundhed. I modulet arbejder vi med s.74-79. I kan ikke nå at læse på forhånd, men jeg designer opgaver så I kan læse undervejs i opgaveløsning. I timen arbejder I med små gruppefremlæggelser om Kostråd og Kulhydr Vi arbejder med Proteiner, fedtstoffer, mineraler vitaminer og vand s.78-85 i Biologi i udvikling. Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 79-101 Klassen starter samlet. Hvorefter I deles op. ALLE laver øvelsen dette modul. Læs hjemme s.82-89 i Biologi i udvikling. I timen arbejder i selvstændig med opgaver til stoffet. Læs hjemme om enzymer s.90-95. Læs hjemme Biologi i udvikling s.95-98. Faglige fokuspunkter i undervisning bliver: Læs hjemme s.98-101 i Biologi i udvikling Læs hjemme øvelsesvejledningen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 6	TEMA 6: Økologi og Biologisk poduktion FAGLIGE FOKUSPUNKTER (kernestof og supplerende): Defenition af et økosystem - eksempler på biotiske- og abiotiske faktorer - inter- og intra specifik konkurence - fødekæde og fødenet - primærproducenter, herbivorer og carnivorer? - trofiske niveauer Energi i økosystemet - græsningsfødekæde - nedbryderfødekæde - fotosyntese, respiration samt ATP og ADP - energipyramider - nettoprimærproduktion (NPP), bruttoprimærproduktio (BPP) og respiration (R) - økologisk fodaftryk Carbons kredsløb - carbons biologiske kredsløb - carbons geokemiske kredsløb - drivhuseffekt Åer og vandløb - det naturlige vandløb og det regulerede vandløb - betydning af næringssalte med phosphor fx phosphat i vandmiljøet - betydning af næringssalte med nitrogen (kvælstof) fx nitrat i vandmiljøet - døgnvariation af ilt- og carbondioxdi indhold i vandmiljøet - bundforholdenes betydning for vandmiljøet som økosystem Dyreliv i vandmiljøet - nebryder og rovdyr - skraber - sedimentæder - ituriver - passiv og aktiv filtrator Søen som økosystem - Springlagsdannelse - Næringssaltene nitrat og phosphat - Forurening af søen ved udledning af næringssalte - Søens onde cirkel. - Restaurering af søer. Makroindeks e-DNA (miljø DNA) EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Undersøgelse af et økosystem (Makroindeks) LITTEATUR: Bøger: Frøsig, M. m.fl., Biolgoi i udvikling 1. udgave, Nucleus 2015 s.22-32 + 50-64 Wolf, Troels m.fl.: Biologi C+B, Systime 2009, s.253-257 Undervisningsnoter: Ferskvandsfaunaen (3 sider)
Indhold	Kernestof: Nyt tema: Økologi og populationsbiologi. Læs hjemme Biologi i udvikling s.22-29. Læs til og med afsnittet "Nedbrydning og stofkredsløb s.28-29". Marianne Frøsig m.fl.: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 22-29 Nyt tema: Økologi og populationsbiologi. Læs hjemme Biologi i udvikling s.22-32. Læs til og med afsnittet "Nedbrydning og stofkredsløb s.28-29". Vi arbejder med opgaver til vandmiljøet. 03 Opgaver til Åer og Vandløb.docx 04 Opgaver til Liv i vandløbene.docx 04 Ferskvandsfaunaen.pdf 04 Ferskvandsøkologi s83-85.pdf 04 Makroindeksskema Stationsskema.pdf Læs hjemme øvelsesvejledningen og lav opgaverne i dokumentet "04 Opgaver til Liv i vandløbene" Opgørelse af øvelse.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb