Holdet 2024 ol/2r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sanne Zillo Rokamp
Hold 2024 ol/2r (2r ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 HISTORIOGRAFI Kultur og demokrati
Titel 2 2 EPOS Odysseus og kvinderne
Titel 3 3 HISTORIOGRAFI OG TRAGEDIE Skæbnesyn
Titel 4 4 KUNST Athens arkitektur
Titel 5 5 FILOSOFI Idélære og stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 HISTORIOGRAFI Kultur og demokrati

BESKRIVELSE
Velkommen til oldtidskundskab og velkommen til Athen i antikken - stedet hvor demokratiet blev født :-) I den første søjle i oldtidskundskab skal vi møde "de gamle grækere", hvis tanker og kunst den vestlige kultur er bygget på. Grækerne har tænkt de første tanker inden for de videnskaber, der ligger til grund for gymnasiets fag, og dermed har de udfyldt det meste af vores skoleskema med fag som historie, idræt, matematik og biologi. Grækerne har bygget de første storslåede bygninger, som har inspireret nutidens statsbygninger og kirker. Men mest kendt er grækerne for at have udført det mærkelige eksperiment at lade folket (demos) have magten (kratos) i staten, der skulle blive demokratiet. Derfor læser vi med udgangspunkt i en moderne problemstilling om demokrati tekster om styreformer som introduktion til det gamle Grækenland og faget oldtidskundskab. Søjlen indeholder desuden et innovativt projektforløb om mytologi, hvor eleverne arbejder selvstændigt i 2 moduler med at producere "tutorials" om de græske guder til en selvvalgt målgruppe.

FAGTERMER
Styreformer; monarki, oligarki, demokrati. Forhistorisk, historisk, polis, autonomia, hoplit, gymnasion, paideia, panhellensk, hellener, barbar, arkaisk, klassisk, hellenistisk, perserkrigen, den peloponnesiske krig

KERNESTOF
GRÆSK 15 SIDER
"Forfatningsdebatten" i Herodots historie
"Perikles' gravtale" hos Thukydid
Den gamle oligark

SUPPLERENDE STOF
Abraham Lincoln Tale ved Gettysburg (1863)
YOUTUBE George Carlin "Democracy in America" (2011)
RADIO 24/7 Anders Matthesen "Demokrati i Danmark" (2016)
RESTUDY-film om græsk kultur og historie (ved Sanne Zillo Rokamp) https://restudy.dk/undervisning/oldtid-antik-kultur-og-historie/
THEOI.COM https://www.theoi.com

FAGLIGE MÅL
1 Analyse og fortolkning af oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
3 Identifikation, forklaring og forholden sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
4 Overvejelser over, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
5 Nuancering, perspektivering og uddybning af moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag
Nærlæsning
Samtale
Projektforløb
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 EPOS Odysseus og kvinderne

BESKRIVELSE
Odysseus er en rigtig græsk helt. Han er konge af øen Ithaka, og han kan græde og kæmpe på de passende tidspunkter. Han er snild og opfindsom - det er Odysseus, der finder på tricket med den trojanske hest, hvorfor han kan kalde sig "stadens styrter". Og så er han kvindernes helt. Han er godt skåret for tungebåndet og ved, hvordan de skal grejes. I denne søjle læser vi om Odysseus møde med Kalypso i grotten, Nausikaa på stranden, Kirke i paladset og endeligt Penelope ved arnen. Han er mand nok til at sætte dem alle på plads, men Penelope er hans match, for hun sætter ham på en sindrig prøve: "Og da smiled den prøvede fyrste Odysseus". Som perspektivtekst læser vi et uddrag af Holbergs Ulysses von Ithacia og ser filmen Oh brother where art thou.

FAGTERMER
De kykliske digte, Paris’ dom, myte, sagn, hero, epos, rapsode, recitation, tetrade, sang, vers, heksameter, proømium, invokation, mundtlig tradition, formelvers, formeltema, homerisk lignelse, epitet, patronymikon, nostos.
METODER
- genremetode
- strukturalisme
- nykritik

KERNESTOF
GRÆSK 41 NS
Homers ODYSSEEN i Otto Steen Dues oversættelse
I.1-95: Gudeforsamling
V.1-227: Kalypso
VI: 110-246 Nausikaa
IX, 216-566: Polyfemos
X.203-374: Kirke
XXIII: 85-343 Penelope
1237 vers = 41 ns.

SUPPLERENDE STOF
Ludvig Holberg (1724) ULYSSES VON ITHACIA uddrag af 3. og 4.akt
ODYSSEUS FORKLARER KIKSET HJEMTUR MED APPLE-MAPS fra http://heltnormalt.dk/rydforsiden/2012/10/07/133709
FILM Coen-brødrene O BROTHER, WHERE ART THOU? (2000) 107 minutter
Handlingsoversigt fra Chr. Wilsters oversættelse (1837)
RESTUDY-film om eposgenren og om Odysseen
Klip fra filmen Troy (2004) med den trojanske hest https://www.youtube.com/watch?v=YbiR6IMf5KQ
Klip fra Horrible Histories med Achilleus mod Hektor https://www.youtube.com/watch?v=2MhlGcVQI04
ORDBOG over det danske sprog https://ordnet.dk/ods
THEO.COM https://www.theoi.com/

FAGLIGE MÅL
1 Analyse og fortolkning af oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
3  Identifikation, forklaring og forholden sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
4 Overvejelser over, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
7 Demonstration af viden om fagets identitet og metoder.

ARBEJDSFORMER
Nærlæsning
Samtale
Gruppearbejde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3 HISTORIOGRAFI OG TRAGEDIE Skæbnesyn

BESKRIVELSE
Mennesker har gennem alle tider diskuteret, hvorvidt livet determineres af en forudbestemt historie – SKÆBNEN – eller af menneskets egne frie handlinger – FRI VILJE.  Med menneskets frie vilje menes, at fornuften styrer handlinger uafhængigt af naturlige eller overnaturlige kræfter. I denne søjle beskæftiger vi os med det græske skæbnebegreb og sammenligner det med moderne opfattelser af skæbne, fri vilje, lykke og ulykke. Vi læser et uddrag af Herodots historie om Kong Kroisos af Lydien, der rammes af en slægtsforbandelse, men som samtidigt begår hybris ved at tro sig lykkeligst blandt mennesker. Han har således både en objektiv skyld arvet fra sin forfader i 5.led og en subjektiv skyld i form af sin hybris-handling. Vi sammenligner Herodots historieskrivning med Livius' og spejler Herodots skæbne-begreb i  bl.a. Blixens. Vi læser også den store græske tragedie af Sofokles "Ødipus", der er en grum fortælling om skæbnen.

FAGFAGTERMER & METODE
FAGTERMER: Historiografi, kilde, kildekritik, samtidshistorie, anakronisme, myte og historicisme. Skæbne, fri vilje, lykke, ulykke, autonomi, polis, hybris og nemesis, tyranni, oligarki og demokrati.
METODE: Kildekritik og idéhistorie.

KERNSTOF 98 NS
GRÆSK 26 NS
”Udvalg af Herodots historie” ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø s. 7-27, 31-34
”Herodots historie” ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø s. 21-22
Sofokles' Ødipus 1531 vers = 51 ns.

ROMERSK 21 NS
Uddrag af "Titus Livius' romerske historie" ved Claus Friisberg "Forord" s.12-14, "Kongetiden. Begyndelsen" s. 15-24 og  "Indre og ydre kampe. Vi romere er kække" s. 102-110.

SUPPLERENDE STOF
Paideia side 61-71
Uddrag af Karen Blixen (1937) Den afrikanske farm "Livets veje"
Klip fra Steve Jobs' 2005 Stanford Commencement-speech. Steve Jobs er co-founder of Apple Computer og Pixar Animation Studios. https://www.youtube.com/watch?v=UF8uR6Z6KLc Minut 4:50
PPT & RESTUDY-film om Historiograf og Herodot

FAGLIGE MÅL
1 Analyse og fortolkning af oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
3  Identifikation, forklaring og forholden sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
4 Overvejelser over, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
5 Nuancering, perspektivering og uddybning af moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
6 Behandling af problemstillinger i samspil med andre fag.

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Klassesamtale
Kreative remedieringer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 KUNST Athens arkitektur

BESKRIVELSE
I denne søjle ser vi på sammenhæng og udvikling i kunst og kultur, idet vi følger én af den vestlige kulturs lange linjer: den kunsthistoriske udvikling inden for arkitektur. Vi begynder i antikken, der sætter normen for det æstetiske formsprog, som præger den europæiske kunsthistorie herefter. Når den antikke base er på plads, bevæger vi os igennem perioderne fra middelalderen til i dag. Forløbet rundes af i Athen på en studietur

METODER & FAGTERMER
SØJLEORDENER: Dorisk, jonisk, korinthisk
TEMPLETS DELE: Naos, pronaos, opistodomos, antetempel, prostylt, peristylt, dipteralt, anter, søjler
TAG: Sima, geison, tympanon, akroterion
ENTABLEMENT: Frise, triglyf, metope, arkitrav
SØJLE: Kapitæl, abakus, ekinus, volut, akanthusblad, søjletromle, søjleskaft, kannelurer
KREPIS: Stylobat, stereobat, krepis
METODER: Formalanalyse og socialanalyse

KERNESTOF/MONUMENTER
GRÆSKE
Heratemplet i Pæstum 550 f.Kr.
Afaia-templet 500 f.Kr.
Zeustemplet i Olympia 460 f.Kr.
Hefaistostemplet 449 f.Kr.
Parthenontemplet 447-438 f.Kr.
Nike-templet 421-410 f.Kr.
Dionysosteatret ca. 330 f.Kr.
Epidaurosteatret ca. 330 f.Kr.
Stoa Poikile 475-450 f.Kr.
Attalos stoa 100-tallet f.Kr.
Pnyx-højen 500-tallet og frem
Det panathenæiske stadion 566 f.Kr.-329
ROMERSKE
Pantheon 120 e.Kr.
Fortuna Virilis-tempel ca. 100 f.Kr.
Colloseum 80 e.Kr.
Severus-buen på Forum Romanum
Basilika Maxentius eller Basilika Constantini 312 e.Kr.

SUPPLERENDE STOF
-Andreasen & Poulsen: Paideia (2012) "Arkaisk tid 700-480 f.Kr." side 47-50; "Tidlig klassisk tid 480-450 f.Kr." side 93-100; "Højklassisk tid 450-400 f.Kr." side 129-136; "Senklassisk tid 400-323 f.Kr." side 171-176; "Hellenistisk tid 323-31 f.Kr." side 201-206 og "Romersk tid 753 f.Kr.-476 e.Kr." side 247-254.
-Restudy-film "Græsk og romersk arkitektur" https://restudy.dk/forloeb/575/video/75852558

FAGLIGE MÅL
- Beskrivelse, analyse og fortolkning af græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- Overvejelser over, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Demonstration af viden om fagets identitet og metoder.

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Klassesamtale
Quiz og konkurrence
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5 FILOSOFI Idélære og stoicisme

BESKRIVELSE
I dette forløb gennemgås Platons idélære ud fra lignelserne i Staten. Hos Seneca findes det etiske perspektiv i Platons filosofi i den såkaldte stoicisme. Som perspektivering følges den dualistiske tanke op i romantikken og den stoiske i moderne tekster.

FAGTERMER
Sofrosyne, andreia, sofia, sokratisk dialog, dialektik, idé, fænomen, majeutik, anamnese, doksa, episteme, dualisme, participation, absolut og relativt, intelligibelt og sanseligt.

METODER
-genremetode
-begrebsanalyse
-idehistorisk analyse

KERNESTOF
GRÆSK 15 SIDER
Platon: Staten in Platon. Samlede værker i ny oversættelse IV ved Jørgen Meyer & Chr. Gorm Tortzen, sol-, linje- og hulelignelsen og om uddannelse 6. bog, 506d-509b, 6. bog, 509c-513e, 7. bog 514a-521b

ROMERSK 11 SIDER
Seneca: Breve til Lucilius,
ved Hans Gregersen og Kell C. Madsen
16 Man må filosofere 2
20 Visdom 3
23 Glæde 3
30 At se døden i øjnene 3

SUPPLERENDE STOF
H. C. Andersen (1866) Skrubtudsen
Sven Brinkmann (2014): uddrag bogen "Stå fast"
Michael Sten Jensen: "Dansk golftalent holder stressen fra døren med hjælp fra antik filosofi", DR.DK, 03.05.2023
Niels Overgaard (2020): "Du ejer ingenting, alt er til låns" in Det hele handler ikke om dig
RESTUDY-film om Platon og græsk filosofi

FAGLIGE MÅL
1 Analyse og fortolkning af oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
3  Identifikation, forklaring og forholden sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
4 Overvejelser over, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
5 Nuancering, perspektivering og uddybning af moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
6 Behandling af problemstillinger i samspil med andre fag

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Klassesamtale
Kreative remedieringer
Quiz og konkurrence
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer