Holdet 2024 ol/3x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sanne Zillo Rokamp
Hold 2024 ol/3x (3x ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 HISTORIOGRAFI Kultur og demokrati
Titel 2 2 EPOS Helte
Titel 3 3 HISTORIOGRAFI OG TRAGEDIE Skæbnesyn
Titel 4 4 KUNST Skulptur gennem tiden
Titel 5 5 FILOSOFI Idélære og stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 HISTORIOGRAFI Kultur og demokrati

BESKRIVELSE
Velkommen til oldtidskundskab og velkommen til Athen i antikken - stedet hvor demokratiet blev født :-) I den første søjle i oldtidskundskab skal vi møde "de gamle grækere", hvis tanker og kunst den vestlige kultur er bygget på. Grækerne har tænkt de første tanker inden for de videnskaber, der ligger til grund for gymnasiets fag, og dermed har de udfyldt det meste af vores skoleskema med fag som historie, idræt, matematik og biologi. Grækerne har bygget de første storslåede bygninger, som har inspireret nutidens statsbygninger og kirker. Men mest kendt er grækerne for at have udført det mærkelige eksperiment at lade folket (demos) have magten (kratos) i staten, der skulle blive demokratiet. Derfor læser vi med udgangspunkt i en moderne problemstilling om demokrati tekster om styreformer som introduktion til det gamle Grækenland og faget oldtidskundskab. Søjlen indeholder desuden et innovativt projektforløb om mytologi, hvor eleverne arbejder selvstændigt i 2 moduler med at producere "tutorials" om de græske guder til en selvvalgt målgruppe.

FAGTERMER
Styreformer; monarki, oligarki, demokrati. Forhistorisk, historisk, polis, autonomia, hoplit, gymnasion, paideia, panhellensk, hellener, barbar, arkaisk, klassisk, hellenistisk, perserkrigen, den peloponnesiske krig

KERNESTOF
GRÆSK 15 SIDER
"Forfatningsdebatten" i Herodots historie
"Perikles' gravtale" hos Thukydid
Den gamle oligark

SUPPLERENDE STOF
Abraham Lincoln Tale ved Gettysburg (1863)
YOUTUBE George Carlin "Democracy in America" (2011)
RADIO 24/7 Anders Matthesen "Demokrati i Danmark" (2016)
RESTUDY-film om græsk kultur og historie (ved Sanne Zillo Rokamp) https://restudy.dk/undervisning/oldtid-antik-kultur-og-historie/
THEOI.COM https://www.theoi.com

FAGLIGE MÅL
1 Analyse og fortolkning af oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
3 Identifikation, forklaring og forholden sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
4 Overvejelser over, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
5 Nuancering, perspektivering og uddybning af moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag
Nærlæsning
Samtale
Projektforløb
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 EPOS Helte

BESKRIVELSE
Grækerne brugte deres homeriske eper - deres sagnhistoriske heltedigte - befolket af store helte - Achilleus, Hektor, Odysseus og Paris - som historiefortælling og som kulturfortælling. I heltedigtene fandt grækerne forbilleder og skræmmebilleder. Nogle helte er styret af deres ønske om ære (timé), det gælder Hektor den gode, gode prins af Troja. Andre er styret af deres ønske om uvisneligt ry (kleos), det gælder Achilleus. Men Achilleus er også styret af sin vrede (menis), og i Iliaden er den altfortærende. Så hvem er egentlig den største helt? Og lever det homeriske heltebillede videre i dag?

FAGTERMER
Epos, mundtlig overlevering, myten om stridens æble, heksameter, rapsode, recitation, proømium, invokation, patronymikon, formelvers, formeltema, epitet, homerisk lignelse, teofani, antropomorf, arete, moira, timé, kleos, menis, do-ut-des, gæstevenskab og den bønfaldendes gestus.

TEKSTER
GRÆSK 1501 vers = 50 SIDER
Homers ILIADE i Otto Steen Dues oversættelse
1. sang v. 1-412 (412 v.)
6. sang v. 236-529 (294 v.)
22. sang v. 1-515 (515 v.)
24. sang v. 362-642 (280 v.)

PERSPEKTIVTEKSTER
FILM TROY, Wolfgang Petersen (2004) 107 minutter

SUPPLERENDE STOF
Podcasts om 6. og 16. sang (homemade by Sanne Zillo Rokamp)
Quizlet "Iliadens navne", "Græske guder og deres romerske navne" og "Det græske epos" (ligeledes homemade Sanne Zillo Rokamp)
RESTUDY-film om Iliaden (Sanne Zillo Rokamp) https://restudy.dk/undervisning/oldtid-epos/
Illustrerede Klassikere "Iliaden" ved Otto Gelsted og Alex Blum 1950
ORDBOG over det danske sprog https://ordnet.dk/ods

ARBEJDSFORMER
Nærlæsning
Kreative opgaver
• Illustrer myten om stridens æble / Paris' dom
• Omskriv til talebobler
• Skriv et proømium om din mor eller en anden helt
• Tegn Brisëis og Chrysëis - hvad har kvinderne på? Hvad er hotteste mode anno 525 f.Kr.?
• Tegn Achilleus (den lysende kæmpe) og Agamemnon (den stærke drot) - hvordan så krigsudstyret ud anno 525 f.Kr.
• Twitter fra Agamemnon
• Face book-profil (ikke en rigtig) for Brisëis?
• Instagram for den skønne Helena
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3 HISTORIOGRAFI OG TRAGEDIE Skæbnesyn

BESKRIVELSE
Mennesker har gennem alle tider diskuteret, hvorvidt livet determineres af en forudbestemt historie – SKÆBNEN – eller af menneskets egne frie handlinger – FRI VILJE.  Med menneskets frie vilje menes, at fornuften styrer handlinger uafhængigt af naturlige eller overnaturlige kræfter. I denne søjle beskæftiger vi os med det græske skæbnebegreb og sammenligner det med moderne opfattelser af skæbne, fri vilje, lykke og ulykke. Vi læser et uddrag af Herodots historie om Kong Kroisos af Lydien, der rammes af en slægtsforbandelse, men som samtidigt begår hybris ved at tro sig lykkeligst blandt mennesker. Han har således både en objektiv skyld arvet fra sin forfader i 5.led og en subjektiv skyld i form af sin hybris-handling. Vi sammenligner Herodots historieskrivning med Livius' og spejler Herodots skæbne-begreb i  bl.a. Blixens. Vi læser også den store græske tragedie af Sofokles "Ødipus", der er en grum fortælling om skæbnen.

FAGFAGTERMER & METODE
FAGTERMER: Historiografi, kilde, kildekritik, samtidshistorie, anakronisme, myte og historicisme. Skæbne, fri vilje, lykke, ulykke, autonomi, polis, hybris og nemesis, tyranni, oligarki og demokrati.
METODE: Kildekritik og idéhistorie.

KERNSTOF 98 NS
GRÆSK 26 NS
”Udvalg af Herodots historie” ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø s. 7-27, 31-34
”Herodots historie” ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø s. 21-22
Sofokles' Ødipus 1531 vers = 51 ns.

ROMERSK 21 NS
Uddrag af "Titus Livius' romerske historie" ved Claus Friisberg "Forord" s.12-14, "Kongetiden. Begyndelsen" s. 15-24 og  "Indre og ydre kampe. Vi romere er kække" s. 102-110.

SUPPLERENDE STOF
Paideia side 61-71
Uddrag af Karen Blixen (1937) Den afrikanske farm "Livets veje"
Klip fra Steve Jobs' 2005 Stanford Commencement-speech. Steve Jobs er co-founder of Apple Computer og Pixar Animation Studios. https://www.youtube.com/watch?v=UF8uR6Z6KLc Minut 4:50
PPT & RESTUDY-film om Historiograf og Herodot

FAGLIGE MÅL
1 Analyse og fortolkning af oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
3  Identifikation, forklaring og forholden sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
4 Overvejelser over, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
5 Nuancering, perspektivering og uddybning af moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
6 Behandling af problemstillinger i samspil med andre fag.

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Klassesamtale
Kreative remedieringer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 KUNST Skulptur gennem tiden

BESKRIVELSE
I denne søjle ser vi på sammenhæng og udvikling i kulturen, idet vi følger én af den vestlige kulturs lange linjer: den kunsthistoriske udvikling inden for skulptur. Vi begynder i antikken, der sætter normen for det æstetiske formsprog, som præger den europæiske kunsthistorie. Herefter bevæger vi os igennem perioderne fra middelalderen til postmodernismen for at følge kroppen i kunsten.

FAGTERMER
Bronzealder, jernalder, arkaisk tid, klassisk tid (tidlig, høj og senklassisk), hellenistisk tid, romersk tid. Skulpturform (rundskulptur, relief, statuette), størrelse, materiale (marmor, sandsten, bronze), original, kopi (med en støtte), fundsted, kunstner (fx Polyklet, Praxiteles, Fidias eller Lysippos), standmotiv (frontal stilling, kontrapost, fri stilling), fremstilling (stiliseret, idealiseret, naturalistisk, realistisk, barokt, pikant, dramatisk), komposition (symmetri, harmoni, kontrast), ansigt og tøj (mandelformede øjne, perlelok frisure, arkaisk smil, drappering, peplos, khiton, skråkappe), funktion (votivgave, mindesmærke, portræt), motiv (situation).

METODER
- Formalanalyse
- Betydningsanalyse
- Kulstof-14-metoden
- Thermoluminescens
- Dendrokronologi

KERNESTOF
GRÆSK
ARKAISK: Nikandre-kore 660, Kalvebæreren 560, Anavysos-kouros 530-520, Peplos-kore 530, Aristodikos 500, Akropolis-kore 500, Kritios-drengen 490-480.
TIDLIG KLASSISK: Vognstyreren 475, Poseidon /Zeus 460, Apollon fra Olympias vestgavl 460, Diskoskasteren 450, (moderne kopi i forgyldt bronze af Apollon 450 f.Kr.)
HØJKLASSISK: Spydbæreren 440, Såret Amazone 430, Votivrelief med lægeguder 420.
SENKLASSISK Afrodite fra Knidos 350, Hermes og Dionysosbarnet 350, portræt af Euripides 300-tallet.
HELLENISTISK portræt af Alexander den store 300-tallet, Ludovisi-gallergruppen 200 e.Kr. Den sovende satyr 200, Gammel markedskone 200-tallet, Laokoon 100 f.Kr., Afrodite og Pan 100 og portræt af Pompeius Magnus 100-tallet.
ROMERSK
Augustus Primaporta 19 f.Kr. Livias som Fortuna 1. årh. e.Kr., Ara Pacis 13 e.Kr., Rytterstatue af Marcus Aurelius 165 e.Kr.

SUPPLERENDE STOF
PP græsk og romersk skulptur
PP kroppen gennem tiden
RESTUDY-film om kunst
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen PAIDEIA (2012) s. 93-100; 129-136; 201-206 & 247-254

FAGLIGE MÅL
2 Beskrivelse, analyse og fortolkning af græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
4 Overvejelser over, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
7 Demonstration af viden om fagets identitet og metoder.

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Klassesamtale
Quiz og konkurrence
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5 FILOSOFI Idélære og stoicisme

BESKRIVELSE
I dette forløb gennemgås Platons idélære ud fra lignelserne i Staten. Hos Seneca findes det etiske perspektiv i Platons filosofi i den såkaldte stoicisme. Som perspektivering følges den dualistiske tanke op i romantikken og den stoiske i moderne tekster.

FAGTERMER
Sofrosyne, andreia, sofia, sokratisk dialog, dialektik, idé, fænomen, majeutik, anamnese, doksa, episteme, dualisme, participation, absolut og relativt, intelligibelt og sanseligt.

METODER
-genremetode
-begrebsanalyse
-idehistorisk analyse

KERNESTOF
GRÆSK 15 SIDER
Platon: Staten in Platon. Samlede værker i ny oversættelse IV ved Jørgen Meyer & Chr. Gorm Tortzen, sol-, linje- og hulelignelsen og om uddannelse 6. bog, 506d-509b, 6. bog, 509c-513e, 7. bog 514a-521b

ROMERSK 11 SIDER
Seneca: Breve til Lucilius,
ved Hans Gregersen og Kell C. Madsen
16 Man må filosofere 2
20 Visdom 3
23 Glæde 3
30 At se døden i øjnene 3

SUPPLERENDE STOF
H. C. Andersen (1866) Skrubtudsen
Sven Brinkmann (2014): uddrag bogen "Stå fast"
Michael Sten Jensen: "Dansk golftalent holder stressen fra døren med hjælp fra antik filosofi", DR.DK, 03.05.2023
Niels Overgaard (2020): "Du ejer ingenting, alt er til låns" in Det hele handler ikke om dig
RESTUDY-film om Platon og græsk filosofi

FAGLIGE MÅL
1 Analyse og fortolkning af oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
3  Identifikation, forklaring og forholden sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
4 Overvejelser over, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
5 Nuancering, perspektivering og uddybning af moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
6 Behandling af problemstillinger i samspil med andre fag

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Klassesamtale
Kreative remedieringer
Quiz og konkurrence
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer