Holdet 2024 ol/3ev - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sisse Bjerre Jensen
Hold 2024 ol/3ev (3ev ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antik skulptur i perspektiv
Titel 2 Det græske epos - Odysseen
Titel 3 Civil Ulydighed
Titel 4 Platons filosofi
Titel 5 Ovids metamorfoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antik skulptur i perspektiv

Efter dette forløb kan I

Dokumentere viden om centrale karakteristika ved de forskellige perioder (arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk og hellenistisk) inden for græsk skulpturkunst
dokumentere viden om centrale udviklingslinjer inden for græsk skulptur
analysere og fortolke græske skulpturer i deres antikke kontekst
diskutere mandeidealet og kvindeidealet i antik skulptur
dokumentere viden om, hvordan grækerne fremstillede marmorskulpturer (proportionsskema og polykromi), bronzeskulpturer (cire perdue) samt kryselefantin teknik.
dokumentere viden om de forskellige klædedragter der ses på skulpturerne i antikken (peplos, chiton, himation, tunika, stola og toga)
dokumentere, hvordan romerne brugte og videreudviklede det græske formsprog i deres skulpturer
dokumentere, hvordan senere tider har brugt antikkens formsprog i deres kunst og derved kan se den antikke skulpturs betydning for senere europæisk kunst

Fagtermer og centrale karakteristika:
Stiliseret, naturalistisk, idealiseret og realistisk.
Kalos kai agathos (smuk og god)
Heroisk nøgenhed (mandeskulpturen)
Votivgave til gud/guderne - Agalma - et objekt til glæde
Kouros - Kouroi; Kore - Korai
Arkaisk: stiliseret, frontal, aksial symmetri, ligelig vægtfordeling, arkaisk smil, perlelok, sneglehuskrøller, Heraklesknude, mandelformede øjne, knæløb, svanefolder, polos, meniskos.
Klassisk:
- Tidlig klassisk: Den strenge stil, enkelte, rolige og vertikale folder i peplos, større og kraftigere hageparti, markerede øjenlåg med tykke kanter, alderskendetegn (skæg) begyndende kontrapost, friere standmotiv, det prægnante øjeblik
- Højklassisk: det naturalistiske og idealiserede menneske uden individuelle karaktertræk, atlettype, chiastisk kontrapost, den klassiske maske (udtryksløst ansigt), stor næse, tydelige kanter der markerer øjne og øjenlåg, klæbefolder - den vådestil (wetlook).
- Senklassisk: dybde, dramatik og friere stillingsmotiv, den nøgne kvindeskulptur, mere androgynt og blødere mandeideal, dobbelt og udvidet kontrapost ( s-kurve i kroppens vertikale akse), opadskuende øjne, større fokus på individ og portrætgenre, allegorier og personifikationer af abstrakte begreber.
Hellenistisk: Herskerikonografi og portrætgenre, det enkelte individ med specifikke kendetegn, realistiske fremstillinger - alle aldre, køn, etniciteter og former, den pergamanske barok - dramatik, kontraster og svulmende former, lys og skyggekontraster, figurgrupper, komplekse kompositioner, diagonale og forskudte planer, rokoko - let og humoristisk.
Romersk: blandede stiltyper fra foregående græske perioder, det romerske portræt, Kejserikonografi - kejseren som atlet, kejseren i toga og kejseren i feltuniform, adlocutio hilsen, toga - nodus, iacinia, balteus og sinus, kyrads (brystpanser), pudica-type, svampe/honningkagefrisure og melonfrisure.
Dragter: peplos, chiton, himation, tunika, stola og toga
Original statue, kopi, plint.
Rundskulptur, relief, arkitektonisk skulpturer, skulpturgrupper

Skulpturer
Arkaisk:
Kouroi: to Kouroi (diskurierne / Kleobis og Biton); Sunion Kouros; Anavysos Kouros; Aristodikos kouros Kritios drengen
Korai: Auxerre kore; "Peplos"-kore; Chiotissa-kore; Kore nr. 676 og Euthydikos' kore

Klassisk
Tidlig klassisk: Vognstyreren; Metope: Athene, Herakles og Atlas; Zeus/Poseidon fra Artemission; Diskoskasteren
Højklassisk: Athene (fra Athene og Marsyas); Spydbæreren; Såret Amazon og Paionios Nike
Senklassisk: Afrodite fra Knidos; Apollon Sauroktonos og Skopas' Mænade.

Hellenistisk:
Demosthenes; Døende galler; sovende satyr; gammel markedskone; sovende Eros, Laokoon-gruppen og Afrodite og Pan.

Romersk: Den såkaldte taler fra Norditalien (90-70 f.Kr.); Skulptur af general fra Tivoli (75-50 f.Kr.), Augustus statuer: Prima Porta og Togaklædt Augustus 2 stk: en fra Ny Carlsberg Glyptoteket og en fra Museo Nazionale delle terme, Kejser Trajan skulptur (98-117 e.kr.), Antonius Pius skulptur (138-161 e.Kr.), Lille Herkulanerinde og store Herkulanerinde.

Renæssancen: Michelangelo: David
Barok: Bernini: David og Apollo og Daphne.
Klassicisme: Triumferende Amor og Jason
Modernisme: 2 kvinde skulpturer af Vilhelm Bissen og August Saabye, Kai Nielsen Venus med æblet og Joachim Bangs Mødet.

Grundbogsmateriale: sider fra Marie Kluge og Katja Holm "Kunsten at se på skulptur"  Systime 2023

Ekskursion til Kbh. Ny Carlsberg Glyptoteket og Ørsteds parken (skulpturskattejagt).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det græske epos - Odysseen

Forløbet handlede om det græske epos med særlig fokus på den homeriske helt Odysseus og hans møde med forskellige kvinder på hans hjemrejse fra Troja samt Odysseus’ møde med kyklopen Polyfemos.
Vi satte derfor det homeriske heltebegreb op over for det homeriske kvindesyn, idet vi karakteriserede Odysseus samt kvinderne Kalypso, Nausikaa, Kirke og Penelope.

Efter dette forløb har I / eleverne
- analyseret og fortolket udvalgte tekststeder i Odysseen: Tekststederne vil omhandle Odysseus møde med forskellige kvinder samt Odysseus' møde med Kyklopen Polyfemos.
- kendskab til den episke genre og dens karakteristika (daktylisk heksameter, prooimion, musepåkaldelse, patronymikon, epitet, formelvers, homerisk lignelse)
- det homeriske spørgsmål og eposets overleveringshistorie (den mundtlige tradition og rhapsoder)
- det homeriske heltebegreb (arete, time, kleos) og det homeriske kvindesyn
- viden om det homeriske samfund og dets karakteristika herunder det græske xenia-begreb og oikos
- kendskab til de olympiske guder samt gudernes rolle i Odysseen
- arbejdet med billedet af Odysseus ved Homer og i senere europæisk / vestlig kultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Civil Ulydighed

MÅL
Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: Civil Ulydighed
Efter endt forløb kan I:
- læse, analysere og fortolke en græsk tragedie som Sofokles' Antigone. I har sat tragedien i forhold til både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.

– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i tragedien Antigone

– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

– diskutere relevante problemstillinger i Antigone og perspektivere til jeres egen tid
Efter dette forløb har I kendskab til:
- den græske tragedie og dens kontekst. Herunder den religiøse kontekst, den historiske kontekst og den fysiske kontekst (det græske teater)
- vigtige begreber, der kan anvendes ved analysen af en græsk tragedie. (fra bl.a. Aristoteles)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Platons filosofi

EFTER DETTE FORLØB HAR I
viden om Platon og hans idelære
analyseret og fortolket Platons hulebillede
analyseret og fortolket Platons værk Symposion
diskuteret Platons filosofi
kendskab til den sokratiske metode
diskuteret de holdninger til begrebet "eros", der fremføres i de forskellige taler ved symposiet.
kendskab til Platons betydning for senere europæisk åndsliv

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ovids metamorfoser

EFTER DETTE FORLØB
har I viden om den romerske forfatter Ovid og dennes værk Metamorfoserne
kan I analysere og fortolke udvalgte fortællinger fra Ovids Metamorfoserne
kan I forklare, hvorvidt Metamorfoserne lever op til genrekravene for eposet
kan I sammenligne de to episke værker, som I har arbejdet med i år nemlig Odysseen og Metamorfoserne – bl.a. i forhold til tilblivelse og episke karakteristika (patronymikon, epitet, homerisk lignelse og formelvers)
har I viden om værkets efterliv i senere europæisk litteratur
I har arbejdet med perspektivtekster til Ovids metamorfoser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer