Holdet 2024 ol/3m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Flemming Borg Nielsen
Hold 2024 ol/3m (3m ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til old, mytologi og periode
Titel 2 Epos: Homers Iliade
Titel 3 Tragedie: Ifigenia i Aulis
Titel 4 Antik Arkitektur
Titel 5 Filosofi: Platons Menon
Titel 6 Antik Historiografi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til old, mytologi og periode

Forløbet fungerede som introduktion til faget oldtidskundskab, samt til den græske mytologi og de væsentligste træk i den antikke græske historie fra minoisk tid til Alexander den Stores død.

Eleverne har opnået viden om:
– Det antikke Grækenlands historie.
– Den græske mytologi.

Basistekster:
– Sapphos Tithonosdigt (oversat af Chr. Gorm Tortzen, 2005).
– Anakreons drikkedigt (oversat af Simon Meisling, 1826).

Perspektivtekster:
– Ingen

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Leo Hjortsø: "Græsk Mytologi", Gyldendal, 1980, s. 7-15.
– Henrik Fich m.fl.: "Græsk Kunst", Systime, 1999, s. 13-23, 42-48, 61-69, 134-138 og 145-149.

Omfang:
1 side basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Epos: Homers Iliade

Forløbet handlede om det græske epos med særlig fokus på det homeriske heltebegreb, hvilket ledte frem til en diskussion af begrebet "helt" i en efterantik kontekst, herunder hvad vi forstår ved "en helt" i dag.

Eleverne har opnået viden om:
– Den episke genres karakteristika: museanråbelse, daktylisk hexameter, homeriske lignelse, epitet, patronymikon, episk formelsprog, mytologisk substrat.
– Det homeriske heltebegreb.
– Handlingen i Iliaden, herunder de væsentligste personer og guder, samt deres motiver og rolle i værket.
– Det homeriske spørgsmål og eposets overleveringshistorie (rhapsoder).

Basistekster:
Homers Iliade ved Otto Steen Due:
– 1. sang v. 1-611
– 3. sang v. 1-120 og 314-382
– 6. sang v. 312-529
– 18. sang v. 1-238
– 22. sang v. 1-515
– 24. sang v. 1-120 og 469-678

Perspektivtekster:
– Siegfried Sassoon: "The Hero" (1918).
– Halfdan Rasmussen: "Noget om Helte" (1955).
– Pernille Plaetner: "Mors Sang" (2010).

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Ribe Katedralskole: "Homer: Iliaden" (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/homer/iliaden.htm).
– Uddrag fra Wolfgang Petersen: "Troja" (2004).
– Morrissey: "First of the gang to die" (2004) (http://www.youtube.com/watch?v=3qgn1Rc0YJ4).

Omfang:
60 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tragedie: Ifigenia i Aulis

Forløbet handlede om den græske tragedie, hvor vi læste Euripides’ tragedie "Ifigenia i Aulis". Vi talte særligt om, hvordan tragedien portrætterer menneskets handlefrihed og evne til at træffe valg, samt om kampen, der i tragedien udspiller sig mellem den traditionelle myte (som vi kender den fra Homer) og en dramatisk fiktion, der forsøger at afvige fra den traditionelle myte. Endelig talte vi om, hvordan Euripides med den barbariske menneskeofring leger med modsætningen mellem det civiliserede og det barbariske. Vi perspektiverede til Racines renæssanceversion af tragedien.

Eleverne har opnået viden om:
– Dionysosfesterne i Athen, hvor de græske dramaer blev opført, og de dertilhørende dramakonkurrencer.
– Aristoteles' dramateori og de dertilhørende begreber: desis, lysis, katharsis, tragisk ironi, anagnorisis, peripeti.
– Øvrige begreber relateret til tragediegenren: prologos, epeisodion, stasimon, exodos, stichomythi, kommos, deus ex machina.
– Handlingen i Ifigenia i Aulis, herunder de væsentligste personer, samt deres motiver og rolle i værket.
– Den græske tragedies betydning for senere europæisk drama.

Basistekster:
– Euripides’ Ifigenia i Aulis ved Torben Frische, s. 5-80.

Perspektivtekster:
– Jean Racine: Ifigenia (1674), akt 3 scene 6-7 og akt 4 scene 1, ved Max Lobedanz, s. 53-61.

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– "History of Western Theatre - From Ritual to Theatre" (2010) (http://www.youtube.com/watch?v=lQOPFxuiaWQ).
– Euripides’ Ifigenia i Aulis ved Torben Frische, s. 89-91.
– Jean Racines fortale til Ifigenia ved Max Lobedanz, s. 7-9.
– Agamemnons arie "Diane impitoyable" fra Christoph Willibald Gluck: Iphigénie en Aulide (1774) (https://www.youtube.com/watch?v=LiyEugSxeQk).

Omfang:
75 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antik Arkitektur

Forløbet handlede om den antikke arkitektur og dens efterliv. Vi gennemgik først det græske tempelbyggeri og det græske teater. Herefter arbejdede vi med romersk arkitektur. I den perspektiverende del havde vi særlig fokus på renæssancens og (ny)klassicismens arkitektur. Forløbet blev afsluttet med et IT-projekt, hvor eleverne i par skulle producere en screeencast, hvori de sammenlignede en efterantik bygning og en antik bygning.

Eleverne har opnået viden om:
– Den væsentligste terminologi til at beskrive og datere græske templer og teatre.
– Forskellene på den doriske, ioniske og korinthiske orden.
– Hvordan romerske templer og teatre udvikler det græske formsprog, samt hvordan romerne tilføjer nye bygningstyper: amfiteateret, triumfbuen og basilikaen.
– Basal viden om, hvilke teknikker der i antikken blev benyttet til at skabe bygningsværker: grækernes kurvatur, entasis, forøget interkolumniation, samt romernes tilføjelse af buer og mørtel.
– Den antikke arkitekturs efterliv - med særlig fokus på renæssancen og (ny)klassicismen.

Basismonumenter:
– Artemistemplet på Korkyra (ca. 580 f.Kr.)
– Fjerde Heratempel på Samos (ca. 550 f.Kr.)
– Artemistemplet i Efesos (ca. 550 f.Kr.)
– Athenetemplet ved Sounion (470 f.Kr.)
– Parthenon (447-431 f.Kr.)
– Erechteion (421-406 f.Kr.)
– Apollon-templet i Bassai (ca. 430-390 f.Kr.)
– Athene Alea-templet i Tegea (345-335 f.Kr.)
– Teatret i Epidauros (4. årh. f.Kr.)
– Maison Carrée (16 e.Kr.)
– Pantheon (ca. 120 e.Kr.)
– Teatret i Orange (ca. Kr.f.)
– Det flaviske amfiteater (72-80 e.Kr.)
– Titusbuen (81 e.Kr.)
– Aula Palatina-basilikaen i Trier (305-312 e.Kr.)

Perspektivmonumenter:
– Il Redentore i Venezia (1577-1592)
– Santa Susanna i Rom (1597-1603)
– Villa Rotunda (1550-1554)
– Ognissanti i Firenze (1627-1637)
– Vor Frue Kirke i København (1807-1829)
– Christiansborg Slotskirke (1811-1822)
– Thorvaldsens Museum (1811-1838)

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Johnny Thiedecke: Antikkens Arkitektur, s. 9-33, 36-53 og 63-87
– Henrik Fich m.fl.: Græsk Kunst, s. 48-49, 74-75 og 138-142
– Lars Henriksen: "Arkitekturen hviler på antikke søjler" (Kristeligt Dagblad 8/8 2006) (http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/arkitekturen-hviler-p%C3%A5-antikke-s%C3%B8jler)
– Patrick Fleming: "Empires of Stone: Acropolis", October Films-dokumentar (2009)

Omfang:
0 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filosofi: Platons Menon

Forløbet handlede om Platons filosofi med særlig fokus på, hvordan Platon i dialogen "Menon" diskuterer begrebet "areté" og dets natur. Eftersom samtalepartneren Menon var elev af sofisten Gorgias, talte vi også om Platons og Sokrates' kritik af sofisterne og om, hvordan retorikken ifølge Platon kun kan opfattes som værende god, når den er baseret på sandhed. Vi talte desuden om sjælen og dens rolle i forbindelse med generindring (anamnesis). Vi rundede af med at tale om, hvordan romantikken generelt var inspireret af Platon (nyplatonisme).

Eleverne har opnået viden om:
– Platons idélære, herunder Hulelignelsen og forskellen på Ideernes Verden og Fænomenernes Verden.
– Platons/Sokrates' syn på begreberne areté (herunder de fire kardinaldyder) og generindring (anamnesis).
– Den sokratiske metode og de dertilhørende begreber: idéa, élenchos, doxa, episteme og aporía.
– Platons og Sokrates' kritik af sofisterne og deres lære, forholdet mellem relativisme og absolutisme, homo mensura-tankegangen.
– Platons betydning for senere europæisk åndsliv.

Basistekster:
– Platons Hulebilledet i Mejer & Tortzen: "Kend Dig Selv", s. 163-170.
– Platons Menon ved Chr. Gorm Tortzen i "Q.E.D. - Platon & Euklid tegner og fortæller", s. 13-43.

Perspektivtekster:
– Schack von Staffeldt: "Ved Søen" (1804).

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Glunk m.fl.: "Q.E.D. - Platon & Euklid tegner og fortæller", s. 9-11.
– Walt Disney: Den Lille Havfrue "Leve Som Dem" (https://www.youtube.com/watch?v=geEVmbFTP9A).

Omfang:
40 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Antik Historiografi

Forløbet handlede om den antikke historiografi, hvor vi læste både græske og romerske historikere. Fokus lå især på Herodot og Thukydid, idet vi så på, hvordan overgangen fra mythos til logos medførte, at historiefaget blev en egentlig videnskab. Desuden så vi på, hvordan historiefaget også trivedes blandt romerne. Vi perspektiverede til den danske historiker Saxo.

Eleverne har opnået viden om:
– Væsentlig græsk historie i klassisk tid, især Perserkrigene og Den Peloponnesiske Krig.
– Udviklingen fra mythos til logos.
– Herodots metode (autopsía) og væsentlige begreber for Herodots historieopfattelse: ate, hybris, nemesis, sofrosyne, moira, tyche, ta legómena.
– Thukydids metode (kildekritik, methodos) og hans forhold til/kritik af Herodot.
– Livius' historieskrivning med den menneskelige karakter og moral som den væsentlige drivkraft i historien.
– Den antikke opfattelse af historien som "livets lærerinde" (magistra vitae).
– De romerske dyder dignitas, gravitas og virtus.

Basistekster:
– Herodot: Fortale i Hjortsø og Hastrup: Herodots Historie, s. 21-23.
– Herodot: Kong Kroisos i Hastrup m.fl.: Herodot i Udvalg, s. 7-27.
– Herodot: Polykrates’ ring i Hastrup m.fl.: Herodot i Udvalg, s. 31-34.
– Thukydid: Indledning (§1 og 20-23) i Johansen: Thukydid – et udvalg, s. 12 og 21-23.
– Thukydid: Krigerbegravelsen i Athen – Epidemien i Johansen: Thukydid – et udvalg, s. 24-35.
– Livius: Forord i Friisberg: Titus Livius’ Romerske Historie, s. 12-14.
– Livius: Lucretia skændes og kongedømmet falder i Friisberg: Titus Livius’ Romerske Historie, s. 94-101.

Perspektivtekster:
– Saxos Fortale til Gesta Danorum ved Peter Zeeberg, s. 21-24.

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Claus Friisberg: Titus Livius' Romerske Historie, s. 8-11.

Omfang:
53 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer