Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Allerød Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Jonas Sebastian Stausholm, Sanne Zillo Rokamp
|
Hold
|
2024 ol/3t (3t ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Epos
Mytologi og Homer:
Fokus i forløbet har været epos som genre; karakteristiske træk ved epos, de oralpoetiske træk. På det indholdsmæssige plan: Mytologien og guderne samt de menneskelige helteskikkelser - heltenes indbyrdes forhold og deres forhold til krig, livet, familien og æren.
Som supplerende litteratur har vi læst et uddrag af det romerske epos ”Æneiden” af Vergil.
Pensum:
Basistekst:
• Homer, Iliaden : 1., 3., 6. v. 237-527, 22. og 24. Sang v. 362-642 (Otto Steen Due)
Vergil, Æneiden: 12. Sang, vers 791-842(Otto Steen Due)
Perspektiv:
https://www.berlingske.dk/kultur/helte-er-ikke-hvad-helte-har-vaeret
Film:
"Legends of the Lost with Megan Fox". Eps. 4: "The Trojan War: Myth or Truth?". Jeffrey Daniels. 2018.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Ødipus
Fokus i forløbet er analyse og fortolkning af det antikke drama og udfordringer i læsning af antik litteratur. En række temaer og begreber er blevet undersøgt og diskuteret (tragisk ironi, hybris/nemesis, ate, moira, fri vilje).
L. Hjortsø & A. Garf: Sofokles ”Ødipus”. Gyldendal. 1977.
s. 8-111
Perspektiv:
Karen Blixen, Den afrikanske Farm. ”Livets veje”
Udg.: Gyldendals Bibliotek, København 1963.
Side 213-214
Film:
"Pandaerne". Dr. Sæson 2. Eps. 6 "Ødipus".:
https://www.dr.dk/drtv/saeson/pandaerne_148591
omfang ca. 80 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Platon
Symposion læses intensivt og der suppleres med Hulebilledet
Fokus har været på Sokrates og den sokratiske dialog som en indgangsvinkel til Platons idélære og sanseteori udtrykt i ”hulebilledet”.
Platon:
”Hulebilledet” i: Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: ”Kend dig selv – et Platon udvalg” Gyldendal. 2000.
s. 163-170
Platons Symposion i Mejer & Tortzen: Kend Dig Selv, s. 85-118 + 123-143
Supplerende:
Mejer & Tortzen: Kend Dig Selv, s. 9-16
C.S Lewis Narnia 1956, bind 7: Det sidste slag, side 173-177
Film: "Inception" af Nolan, C. 2010.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Arkitektur
Forløbet handlede om den antikke arkitektur og dens efterliv. Vi gennemgik først det græske tempelbyggeri og det græske teater. Herefter arbejdede vi med romersk arkitektur. I den perspektiverende del havde vi særlig fokus på renæssancens og (ny)klassicismens arkitektur.
Eleverne har opnået viden om:
– Den væsentligste terminologi til at beskrive og datere græske templer og teatre.
– Forskellene på den doriske, ioniske og korinthiske orden.
– Hvordan romerske templer og teatre udvikler det græske formsprog, samt hvordan romerne tilføjer nye bygningstyper: amfiteateret, triumfbuen og basilikaen.
– Basal viden om, hvilke teknikker der i antikken blev benyttet til at skabe bygningsværker: grækernes kurvatur, entasis, forøget interkolumniation, samt romernes tilføjelse af buer og mørtel.
– Den antikke arkitekturs efterliv - med særlig fokus på renæssancen og (ny)klassicismen.
Basismonumenter:
- Parthenontemplet i Athen (ca. 447-438 f.Kr.)
- Erechtheiontemplet (ca. 421-407 f. kr.)
- Niketemplet ( ca. 427-424 f.Kr.)
- Hefaistos templet i Athen ( ca. 449-412 f. kr.)
– Artemistemplet på Korkyra (ca. 580 f.Kr.)
– Fjerde Heratempel på Samos (ca. 550 f.Kr.)
– Parthenon (447-431 f.Kr.)
– Erechteion (421-406 f.Kr.)
– Maison Carrée (16 e.Kr.)
– Pantheon (ca. 120 e.Kr.)
– Titusbuen (81 e.Kr.)
– Trajans basilika (106-113 e.Kr.)
Perspektivmonumenter:
- Basilica Sant Andrea i Mantova 1472-1790)
– Santa Susanna i Rom (1597-1603)
– Vor Frue Kirke i København (1807-1829)
– Christiansborg Slotskirke (1811-1822)
– Thorvaldsens Museum (1811-1838)
Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Johnny Thiedecke: Antikkens Arkitektur, s. 9-33, 36-53 og 63-87
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Herodot
Fokus har været på Herodots måde at fortælle historien, hans fremstilling af ”dem og os”, lykkeidealet og skæbnebegrebet.
Pensum:
”Herodot” i udvalg, L. Hjortshøj og T. Hastrup. 1978. Gyldendal.
S. 7-27 (Kroisos historien) + s. 100-105
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63644053616",
"T": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63644053616",
"H": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63644053616"
}