Holdet 2024 ol/3d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Flemming Borg Nielsen
Hold 2024 ol/3d (3d ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til old, mytologi og periode
Titel 2 Epos: Homers Iliade
Titel 3 Tragedie: Hippolytos
Titel 4 Antik Arkitektur
Titel 5 Filosofi: Platons Phaidros
Titel 6 Antik Retorik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til old, mytologi og periode

Forløbet fungerede som introduktion til faget oldtidskundskab, samt til den græske mytologi og de væsentligste træk i den antikke græske historie fra minoisk tid til Alexander den Stores død.

Eleverne har opnået viden om:
– Det antikke Grækenlands historie.
– Den græske mytologi.

Basistekster:
– Sapphos Tithonosdigt (oversat af Chr. Gorm Tortzen, 2005).
– Anakreons drikkedigt (oversat af Simon Meisling, 1826).

Perspektivtekster:
– Ingen

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Leo Hjortsø: "Græsk Mytologi", Gyldendal, 1980, s. 7-15.
– Henrik Fich m.fl.: "Græsk Kunst", Systime, 1999, s. 13-23, 42-48, 61-69, 134-138 og 145-149.

Omfang:
1 side basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Epos: Homers Iliade

Forløbet handlede om det græske epos med særlig fokus på det homeriske heltebegreb, hvilket ledte frem til en diskussion af begrebet "helt" i en efterantik kontekst, herunder hvad vi forstår ved "en helt" i dag.

Eleverne har opnået viden om:
– Den episke genres karakteristika: museanråbelse, daktylisk hexameter, homeriske lignelse, epitet, patronymikon, episk formelsprog, mytologisk substrat.
– Det homeriske heltebegreb.
– Handlingen i Iliaden, herunder de væsentligste personer og guder, samt deres motiver og rolle i værket.
– Det homeriske spørgsmål og eposets overleveringshistorie (rhapsoder).

Basistekster:
Homers Iliade ved Otto Steen Due:
– 1. sang v. 1-611
– 3. sang v. 1-120 og 314-382
– 6. sang v. 312-529
– 18. sang v. 1-238
– 22. sang v. 1-515
– 24. sang v. 1-120 og 469-678

Perspektivtekster:
– Siegfried Sassoon: "The Hero" (1918).
– Halfdan Rasmussen: "Noget om Helte" (1955).
– Pernille Plaetner: "Mors Sang" (2010).

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Ribe Katedralskole: "Homer: Iliaden" (http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/homer/iliaden.htm).
– Uddrag fra Wolfgang Petersen: "Troja" (2004).
– Morrissey: "First of the gang to die" (2004) (http://www.youtube.com/watch?v=3qgn1Rc0YJ4).

Omfang:
60 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tragedie: Hippolytos

Forløbet handlede om den græske tragedie med særlig fokus på, hvordan Euripides i tragedien "Hippolytos" fremstiller kærlighedens dobbelthed som både dejlig, men potentielt destruktiv. Vi talte desuden om, hvordan tragedien portrætterer menneskene som brikker i gudernes spil, samt om kampen, der i tragedien udspiller sig mellem den kødelige kærlighed og kyskhed og mellem hemmelighedskræmmeri og åbenhed. Vi perspektiverede til Racines renæssanceversion af tragedien.

Eleverne har opnået viden om:
– Dionysosfesterne i Athen, hvor de græske dramaer blev opført, og de dertilhørende dramakonkurrencer.
– Aristoteles' dramateori og de dertilhørende begreber: desis, lysis, katharsis, tragisk ironi, anagnorisis, peripeti.
– Øvrige begreber relateret til tragediegenren: prologos, epeisodion, stasimon, exodos, stichomythi, kommos, agon, deus ex machina.
– Handlingen i Hippolytos, herunder de væsentligste personer og guder, samt deres motiver og rolle i værket.
– Den græske tragedies betydning for senere europæisk drama.

Basistekster:
– Euripides’ Hippolytos ved Torben Frische, s. 5-67.

Perspektivtekster:
– Jean Racine: Fædra (1677), 1. akt, scene 1 + 2 og 4 + 5, ved Max Lobedanz, s. 7-13 og 21-23.
– André Aciman: Call Me By Your Name (2007), s. 91-94.

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– "History of Western Theatre - From Ritual to Theatre" (2010) (http://www.youtube.com/watch?v=lQOPFxuiaWQ).
– Euripides’ Hippolytos ved Torben Frische, s. 75-78.

Omfang:
62 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antik Arkitektur

Forløbet handlede om den antikke arkitektur og dens efterliv. Vi gennemgik først det græske tempelbyggeri og det græske teater. Herefter arbejdede vi med romersk arkitektur. I den perspektiverende del havde vi særlig fokus på renæssancens og (ny)klassicismens arkitektur. Forløbet blev afsluttet med et IT-projekt, hvor eleverne i par skulle producere en screeencast, hvori de sammenlignede en efterantik bygning og en antik bygning.

Eleverne har opnået viden om:
– Den væsentligste terminologi til at beskrive og datere græske templer og teatre.
– Forskellene på den doriske, ioniske og korinthiske orden.
– Hvordan romerske templer og teatre udvikler det græske formsprog, samt hvordan romerne tilføjer nye bygningstyper: amfiteateret, triumfbuen og basilikaen.
– Basal viden om, hvilke teknikker der i antikken blev benyttet til at skabe bygningsværker: grækernes kurvatur, entasis, forøget interkolumniation, samt romernes tilføjelse af buer og mørtel.
– Den antikke arkitekturs efterliv - med særlig fokus på renæssancen og (ny)klassicismen.

Basismonumenter:
– Artemistemplet på Korkyra (ca. 580 f.Kr.)
– Fjerde Heratempel på Samos (ca. 550 f.Kr.)
– Artemistemplet i Efesos (ca. 550 f.Kr.)
– Athenetemplet ved Sounion (470 f.Kr.)
– Parthenon (447-431 f.Kr.)
– Erechteion (421-406 f.Kr.)
– Apollon-templet i Bassai (ca. 430-390 f.Kr.)
– Athene Alea-templet i Tegea (345-335 f.Kr.)
– Teatret i Epidauros (4. årh. f.Kr.)
– Maison Carrée (16 e.Kr.)
– Pantheon (ca. 120 e.Kr.)
– Teatret i Orange (ca. Kr.f.)
– Det flaviske amfiteater (72-80 e.Kr.)
– Titusbuen (81 e.Kr.)
– Aula Palatina-basilikaen i Trier (305-312 e.Kr.)

Perspektivmonumenter:
– Il Redentore i Venezia (1577-1592)
– Santa Susanna i Rom (1597-1603)
– Villa Rotunda (1550-1554)
– Ognissanti i Firenze (1627-1637)
– Vor Frue Kirke i København (1807-1829)
– Christiansborg Slotskirke (1811-1822)
– Thorvaldsens Museum (1811-1838)

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Johnny Thiedecke: Antikkens Arkitektur, s. 9-33, 36-53 og 63-87
– Henrik Fich m.fl.: Græsk Kunst, s. 48-49, 74-75 og 138-142
– Lars Henriksen: "Arkitekturen hviler på antikke søjler" (Kristeligt Dagblad 8/8 2006) (http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/arkitekturen-hviler-p%C3%A5-antikke-s%C3%B8jler)
– Patrick Fleming: "Empires of Stone: Acropolis", October Films-dokumentar (2009)

Omfang:
0 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filosofi: Platons Phaidros

Forløbet handlede om Platons filosofi med særlig fokus på, hvordan Platon i dialogen "Phaidros" diskuterer Eros' (kærlighedens) natur og retorikkens anvendelse. I den forbindelse fokuserede vi på Platons og Sokrates' kritik af sofisterne og talte om, hvordan retorikken ifølge Platon kun kan opfattes som værende god, når den er baseret på sandhed. Vi talte desuden om sjælen og dens rolle i den platoniske sjælelære, og hvilken nytte Eros er for menneskene ifølge Platon. Vi rundede af med at tale om, hvordan romantikken generelt var inspireret af Platon (nyplatonisme).

Eleverne har opnået viden om:
– Platons idélære, herunder Hulelignelsen og forskellen på Ideernes Verden og Fænomenernes Verden.
– Den platoniske sjælelære med fokus på generindring (anamnesis) og sjælens udødelighed.
– Den sokratiske metode og de dertilhørende begreber: idéa, élenchos, doxa, episteme og aporía.
– Platons og Sokrates' kritik af sofisterne og deres lære, forholdet mellem relativisme og absolutisme, homo mensura-tankegangen.
– Platons betydning for senere europæisk åndsliv.

Basistekster:
– Platons Hulebilledet i Mejer & Tortzen: "Kend Dig Selv", s. 163-170.
– Platons Phaidros (227a-264e) ved Clara Elisabet Bryld og Jette Hesse i "Platon i udvalg IV", s. 32-79.

Perspektivtekster:
– Schack von Staffeldt: "Ved Søen" (1804).

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Platon i udvalg IV, s. 7-18 og 23-26.
– Walt Disney: Den Lille Havfrue "Leve Som Dem" (https://www.youtube.com/watch?v=geEVmbFTP9A).

Omfang:
55 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Antik Retorik

Forløbet handlede om den antikke retorik. Vi tog udgangspunkt i Lysias og kiggede på, hvordan han især mestrede karakterskabelsen (ethopoiía). Vi talte i den forbindelse om, hvordan retssager foregik i det antikke Athen. Derefter talte vi om, hvordan Cicero forfinede den græske retorik.

Eleverne har opnået viden om:
– Retorikken som genre (taletyper, appelformer og de forskellige dele i opbygningen af en tale).
– Retorikkens plads i det athenske demokrati med fokus på retssager.
– Logografens rolle i en retssag.
– Lysias og hans brug af ethopoiía.
– Den romerske republik, Cicero og hans betydning for romersk retorik.
– Antikke retoriske stilfigurer, der benyttes i moderne retorik.

Basistekster:
– Lysias: Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes i Hansen: ”Lysias - Fem Taler”, s. 11-18.
– Lysias: Om ikke at give invaliden statsunderstøttelse i Hansen: ”Lysias - Fem Taler”, s. 19-23.
– Antifon: 1. tale i Hansen: ”Antifons Taler”, s. 49-55.
– Uddrag af Ciceros 1. catilinariske tale ved Thure Hastrup i Ravn Jørgensen: ”Retorik”, s. 177-180.

Perspektivtekster:
– Donald Trumps tale i New York 22. juni 2016.

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– B. Andreasen & J.R. Poulsen: ”Paideia”, s. 182-183.
– M.H. Hansen: ”Lysias' Taler” s. 95-101 og 131-134.
– Jeff Jørgensen: "Advokater undervurderer kunsten at argumentere" (Djøf-Bladet 18/12 2008) (http://www.djoefbladet.dk/artikler/2008/12/undervurderer-kunsten-at-argumentere.aspx).

Omfang:
24 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer