|
Titel
2
|
Forløb om at fejle
Beskrivelse
I dette undervisningsforløb har vi arbejdet med temaet “at fejle” som en gennemgående rød tråd, der er blevet belyst og nuanceret gennem en række centrale psykologiske perspektiver og begreber. Eleverne har fået indsigt i, hvordan fejl og modgang ikke blot er uundgåelige aspekter af det menneskelige liv, men også potentielle kilder til udvikling, læring og identitetsdannelse.
Formålet med forløbet har været at give eleverne en tværgående og refleksiv forståelse af, hvordan fejl indgår som en naturlig del af menneskets psykologiske udvikling – både individuelt og i sociale kontekster. Gennem fire centrale psykologiske perspektiver – udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, socialpsykologi og behavioristisk psykologi – har eleverne analyseret, hvordan fejl opstår, bearbejdes og håndteres, samt hvordan omgivelser og samfundsforhold former vores måde at forholde os til fejl på.
Forløbet tog sin begyndelse i barndommen, hvor vi arbejdede med problemstillingen: “Hvilken betydning har fejl for vores udvikling i de første leveår?” Eleverne blev introduceret til tilknytningsteorier og tilknytningstype, med afsæt i Bowlby og Ainsworth, og vi diskuterede, hvordan tidlige “fejltagelser” i omsorg – såsom omsorgssvigt – kan føre til tilknytningsforstyrrelser, spædbarnsdepression og hospitalisme.
Gennem empiriske studier som Harlows abe-eksperimenter og observationer af rumænske børnehjemsbørn blev konsekvenserne af manglende tryg tilknytning og tidlig fejl i omsorgssystemet tydeliggjort. Begreber som risiko og resiliens blev inddraget til at forklare, hvorfor nogle børn trods alt klarer sig godt på trods af fejl i opvækstmiljøet.
Vi arbejdede desuden med opdragelsesstile (Baumrind), hvor vi drøftede, hvordan forskellige opdragelsesformer skaber forskellige psykologiske udgangspunkter for, hvordan man håndterer fejl senere i livet.
Dernæst bevægede vi os ind i læringspsykologien, hvor fejl blev analyseret som en vigtig del af læringsprocessen. Vi gennemgik klassisk og operant betingning, og eleverne arbejdede med, hvordan belønning og straf former adfærd og påvirker vores mod på at forsøge – og dermed også at fejle.
I forlængelse heraf blev den social-kognitive læringsteori introduceret, især Banduras begreber om modellering og self-efficacy, som gav eleverne et sprog til at diskutere, hvordan observation og social kontekst påvirker vores læring – og hvordan vi lærer af andres (og egne) fejl.
Et vigtigt afsnit i forløbet handlede om gruppens betydning for individets forhold til fejl. Vi arbejdede med konformitet (Asch), gruppetænkning (Janis), gruppepolarisering og social kontrol. Her blev det tydeligt, hvordan gruppedynamikker kan både skjule og forstærke fejl, og hvordan sociale processer kan føre til, at mennesker undlader at handle eller følge gruppen – selv når den begår fejl.
Begrebet social sammenligning blev koblet til unges selvforståelse i dag. Her arbejdede vi med forskellen på opadgående og nedadgående sammenligning, og hvordan sammenligninger med andre – særligt i et præstationsorienteret samfund – kan føre til lavt selvværd og følelse af at fejle. Eleverne reflekterede over egne erfaringer med sammenligning og selvdømmelse.
Gennem kognitionspsykologien så vi nærmere på, hvordan vores måde at tænke og huske på kan føre til fejl. Eleverne arbejdede med begreber som arbejds- og langtidshukommelse, implicit hukommelse og gestaltpsykologiens indsigt i perception og organisering af information. Her blev det klart, at fejl ofte opstår som følge af selektiv opmærksomhed og hukommelsesbias – snarere end bevidst uvidenhed eller dovenskab.
Eleverne diskuterede også, hvordan man kognitivt bearbejder fejltagelser og bruger dem som grundlag for problemløsning og udvikling. Attributionsteori og begrebet coping (problem- og emotionsfokuseret) blev inddraget for at forklare, hvordan mennesker håndterer oplevelsen af at fejle.
Afslutningsvis blev fejltagelsen sat ind i en bredere samfundsmæssig kontekst. Eleverne blev introduceret til begreber som den senmoderne identitet, konkurrencestatens præstationslogik og flodbølgen af muligheder, der ofte skaber en følelse af valg-tvang og frygt for at vælge forkert – og dermed fejle.
Vi diskuterede, hvordan samfundets strukturer og idealer påvirker unges oplevelse af fejl, og hvordan dette spiller sammen med personlighedstyper, fx i forhold til The Big Five, hvor især forskellen mellem risikovillige og forsigtige typer blev diskuteret.
Perspektivering og elevrefleksion:
Gennem hele forløbet har eleverne løbende arbejdet med at perspektivere de faglige indsigter til deres eget liv og samfund. De har reflekteret over egne erfaringer med fejl, og hvad de har lært af dem, både som individer og som medlemmer af fællesskaber. Der har været fokus på at normalisere fejltagelser som en del af læring, udvikling og selvforståelse.
Opsummering:
Forløbet har givet eleverne en nuanceret og tværdisciplinær forståelse af “at fejle” – som noget biologisk, psykologisk og socialt. De har arbejdet analytisk og refleksivt med teorier og begreber fra udviklings-, lærings-, kognitions- og socialpsykologien, og afslutningsvis sat det hele ind i en samfundspsykologisk ramme. På denne måde har forløbet skabt en helhedsforståelse af fejlens rolle i menneskelivet – som noget uundgåeligt, men også værdifuldt
Faglige mål
”Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”
”Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”
”Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”
”Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden”
”Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde”
Kernestof
”Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur”
”Tilknytning, sårbarhed og resiliens”
”Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse”
”Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden”
”Identitet og personlighed”
”Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping”
Grundbogsmateriale
Ibog “Psykologiens veje” Larsen, Ole. Systime.
Kap.
6.5 "John Bowlby og Mary Ainsworth"
10.0 "opdragelse, familie og daginstitution"
10.2 "opdragelsesidealer"
10.3 "Fire opdragelsesstile"
8.5 "omsorgssvigt"
8.6 "børns reaktioner på omsorgssvigt"
8.0 ”Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt”
8.1 ”Separationsreaktioner”
8.3 ”Spædbarnsdepression og hospitalisme”
8.2 ”Eksperiment med abeunger”
8.4 ”De rumænske børnehjem”
8.7 ”Risiko og resiliens”
13.1 ”Tavs og sproglig viden”
13.2 ”Læringsformer”
13.5 fra ”samspilsprocesser” til ”mesterlære”
13.6 ”motivationsprocesser”
9.6 ”Social indlæringsteori”
9.7 ”Social-kognitiv læringsteori”
21.3 ”Gruppepres og social kontrol”
18.0 ”Personlighedspsykologi”
18.1 ”the big five”
19.0 ”ungdom og senmodernitet”
19.1”En flodbølge af muligheder”
19.2 ”tvangen til at vælge”
19.10 ”Unge i konkurrencestaten”
4.1 ”Kønsforskelle i barndom og ungdom”
11.5 "Hukommelse”
21.6 ”Social sammenligning”
23.2 ”Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer”
23.4 ”Coping”
Supplerende stof
Artikel ”Kan spædbørn lære at frygte fremmede?”
Artikel ”Børnepsykologer slår alarm, pas på den tidligste vuggestuestart”
Artikel ”Det er synd for børn der ikke bliver skældt ud”
Artikel ”Skældud er skidt for børn”
Artikel ”Blachmans ærlighed eller Bubbers kærlighed”
Artikel ”Moderne forældre opdrager ikke. De coacher. Har vi glemt noget vigtigt?”. Zetland 2024
Video – ”Forsøg med pædagogiske metoder”
Artikel ”Når de blå mærker mangler”
Artikel ”Hvordan gik det med de rumænske børnehjemsbørn?”
Video ”Harlows studies of dependency in monkeys”
Artikel ”Resiliens – nu mestrer Moni sit liv”
Dokumentar ”Hvem skal være min mor og far?” (Tv2)
Artikel ”Undersøgelse – indlært hjælpeløshed”
Artikel ”Her er dét forældre til børn, der tør at fejle, gør rigtigt”
Artikel ”Du fejler som en amatør”, Zetland
”the big five”-test hjemmeside Gratis open source big five personlighedstest (bigfive-test.com)
Artikel ”Hans Eysencks personlighedsteori”
Artikel ”Undersøgelse af kønsstereotyper”
Artikel ”Det ved vi (ikke) om kønsforskelle i hjernen”
Dokumentar ”Presset ungdom”, Tv2
Artikel ”Sammenligning slider på dit selvværd”
Artikel ”6 ting jeg har lært af at være misundelig”
Case: ”Læserbrev: "Når livet vælter – et råb om hjælp fra en stressramt" AI-genereret,
chat-gpt, promptet af MRA
Artikel ”Sådan kom jeg videre fra stress”
Artikel ”Vi bliver syge af stress fordi vi skammer os”
|