Holdet 2024 Re/3gv Re - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Susan Funch Sørensen
Hold 2024 Re/3gv Re (3gv Re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Nordisk mytologi og asatro. Hovedværkslæsning
Titel 4 Islam
Titel 5 Tabu i uge sex og kvindernes religionshistorie
Titel 6 Hinduisme
Titel 7 Konversion
Titel 8 Projektforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

Undervisningsbeskrivelse

Introforløbet har overordnet set haft til formål at introducere og repetere, hvad religion er, og hvad religion gør. Herunder fagets videnskabsteoretiske og metodiske udgangspunkt.

Vi har derfor repeteret og set på forskellige religionsdefinitioner og skelnet mellem funktionalistisk og substantiel religionsdefinition. Dertil har vi, i arbejdet med de fire første afsnit af podcasten Satans Syndsforladelse, repeteret grundlæggende fænomenologiske begreber såsom myte, kosmologi, kosmogoni, ætiologi, kosmos og kaos.

Teoretisk har vi ud over religionsdefinition og fænomenologi stiftet kort bekendtskab med Feuerbach, Marx, Nietzsche og Freuds religionskritik (begrebsnøglen), kognitionsforskning og Bellahs evolutionistiske begreber ”Nothings ever lost” og ”Aksetiden”, funktionalistisk og fænomenologisk ritualteori samt civilreligion.

Civilreligion udgjorde et større fokus i slutningen af forløbet, hvor vi bl.a. var på observerende feltarbejde i København d. 5. september for at studere Flagdagen for Danmarks Udsendte som civilreligiøst ritual. Ved samme lejlighed var vi også på observerende kirkebesøg i Marmorkirken samt på improviseret besøg i Sankt Ansgar Kirken i Bredgade.

Supplerende stof:

- Motzfeldt: s. 11, 16-29, 125-130, 142-146
- Begrebsnøglen om: ritualteori, kognitiv religionsvidenskab
- Religion kort og godt: Om verdensreligionernes opståen
- Læreroplæg/noter med udgangspunkt i Begrebsnøglen om religionsdefinitioner og religionskritik
- Artikel: Religion sidder flere steder i hjernen
- Artikel: Gud findes i hjernen
- KS-bogen s. 224-227 og 254-259 (pdf om civilreligion)
- Pdf om Flagdagen

Kernestof:

- Podcast: Satans Syndsforladelse afsnit 1-3
- "Adors beretning. Tilgiv Eders fjender"_referat af skabelsesmyten fra Vandrer mod Lyset
- Adors Angerbønskrift: Adors taler: https://lefflerhanne.dk/429181647.html
- Bilag 2: R. Malling-Hansen om tilgivelses-øjeblikket” (pdf)
- Statsministerens tale ved Flagdagen i Holmens Kirke fra 2012 (https://www.altinget.dk/artikel/statsministerens-tale-ved-mindegudstjeneste-i-holmens-kirke)
- Pdf med billeder og beskrivelser af de tre rum på Kastellet i København
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendom

Forløbsbeskrivelse

I kristendomsforløbet har vi indledt med at se på, hvordan kristendom og religion portrætteres i serien Herrens Veje. Hertil er medialiseringsteorien kort trukket op for eleverne som inspiration til, hvordan man evt. ville kunne arbejde videre med religioners medialisering.  

Herefter har vi repeteret grundlæggende sider af kristendommen med udgangspunkt i i syndefaldet og problemmyten, dommedag og gudsriget (eskatologisk nærforventning), gamle pagter vs. pagt, Jesu to naturer og treenighedslæren, Paulus og Luther. Vi har haft særlig fokus på Jesu radikalisering af loven og næstekærlighed i et etisk perspektiv samt Folkekirken som institution og organisation. Her har vi besøgt den lokale folkekirke, Engholmkirken, og fået oplevelsen ”Det folkekirkelige landskab” udarbejdet af Folkekirkens Skoletjeneste. Besøget har givet mulighed for at diskutere folkekirken og kristendommen i Danmark ind i en senmoderne kontekst.

Slutteligt har forløbet vendt sig mod det aktuelle amerikanske præsidentvalg, hvortil vi har arbejdet med de protestantiske retninger i USA og diskuteret disses betydning for præsidentvalget.

Teori anvendt i forløbet:

medialisering, myte- og ritualteori, pligt- og nytteetik, karismateori, syndebuksteori, Socialisation. Identitetsdannelse og religion. Deprivation.
Rational choice. Religiøse fællesskaber (minoritet, majoritet, sekt, kult, kirke, denomination), Hjärpers kategoriseringsmodel, Zuckerman om sekularisering og den danske Folkekirke



Supplerende stof

Begrebsnøglen_Systime (teori)
Kristendom i tro og praksis s. 9-34, s. 182-197, s. 199-202,  s. 207-211, s. 213-225
Horisont s. 84-95
Restudy: “Præsternes fortælling” under “reformationen
Senmoderne religiøsitet i Danmark s. 155-161
Grafik over folkekirkens organisation https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/organisation/grafik-over-organisation
Uddrag af Stig Hjarvards En verden af medier  s. 157-162 + s. 187-191.
5 skarpe og kristne ritualer (DR)
5 skarpe om Jesus
Youtube-videoer: Kant’s Axe og Utilitarianism Ethics defined
Fysisk udleveret materiale fra Folkekirkens skoletjeneste bl.a. indeholdende beskrivelse af folkekirken som institution/organisation, Martin Luther og reformation, kristne teologiske traditioner, Vækkelsesbevægelser i 1800-tallet samt forskellige kildematerialer
Phil Zuckerman video https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE
Uddrag "De amerikanske protestanter" fra grundbogen USA, Historie, Samfund og Religion.



Kernestof

Der er læst frit fra 1. mos og frem i bibelen. Fokus på de to skabelsesberetninger samt syndefaldet (Biblen
online er tilgængelig i både undervisning og ved eksamen: https://www.bibelselskabet.dk/bibelen-online )
Pagten med Abraham (1. Mos. Kap 15, 16, 17)
Pagten med Moses (2. Mos. Kap. 19, 20 og 24)
Herrens lidende tjener (Esajas 52,13-53,12)
Løsningsmyten (Rom kap. 3, 1-30)
Lukasevangeliet kapitel 19, 28-40, Indtoget i Jerusalem. Kapitel 20, 9-19, Lignelsen om de onde vinbønder. Kapitel 23, 1-7, Jesus for Pilatus. Kapitel 23, 26-38, Korsfæstelsen
Uddrag af Bjergprædikenen (Matt. 5,17-30, 38-48)
Det dobbelte kærlighedsbud (Mark. 12,28-34)
Lignelsen om den barmhjrtige samaritaner (Luk. 10,25-37)
Ordet (Joh. Kap. 1, 1-18))
Jesu slægt (Matt. Kap 1 v. 1-17)
Fred med Gud + Adam og Kristus (Rom. 5)
Kristus eller omskærelse (gal. 5 v. 2.12)
Kødets lyst og Åndens frugt   (gal 5, 14.18)
Galaterbrevet, Kap 3, 1-8 + 23-29
Første Korintherbrev, kapitel 14 vers 33-36
Romerbrevet kapitel 1 vers 24-28
Første Korintherbrev, kapitel 7, vers 1-9 Om ægteskab og ugift stand
Første  Thessalonikerbrev, kapitel 4, vers 13-18. Om de afdøde troende og Herrens komme
Nadverritualets indstiftelse (Luk. Kap. 22, 7-30)



Kathrine Lilleør: “Prædiken Trinitatis. Søndag 30. Maj 2010”
Ole Nyborg: “Syndefaldet og det moderne menneske”. Olenyborg.net
Line Theresia Svendsen: “Frygt ikke dommedagen. Horsens Folkeblad. (Nov 2013)
Anne Torpegaard Dolmer: Prædiken i Gejs Kirke (nov 2003)
Brian Christensen: Hvad betyder dommedag. Jesunet.dk


Artikel: “Herrens Veje II fører til opstandelse”, Kristelig Dagblad, sept. 2018
Artikel: “Religionslærere: Herrens Veje understreger kristendommens betydning”, Kristeligt Dagblad, feb 2019
Artikel: Tre præster_Hvad har tv-serien betydet for danskernes samtaler om tro
Artikel: “Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste”, Kristendom.dk, okt. 2015
Artikel: Nedton næstekærlighed i politiske diskussioner (Kristeligt Dagblad 03.03.22 )
Artikel: Næstekærligheen er universel (Kristeligt Dagblad 03.03.22 )
Tekster knyttet til kategorisering af forskellige religiøse føllesskaber: ”At komme tættere på Gud” (islam), ”Forsker_Det var Danmarks tur til at få kæmpe Scientologykirke” (Scientology), ”Handlinger frem for trosretninger” (jødedom), ”Jehovas Vidner” (artikel fra politikken), ”Jesu opstandelse er ikke myte, men virkelighed” (kristendom – opstandelse, påske), ”Pinsekriker_Det vigtigste at vide om pinsekirken” (pinsekirken), ”Puol Joakim Stender: Dåben er en åben dør” (kristendom om dåben), ”Christian Stadil: Buddhisme og senmoderne religion” (buddhisme), ”Alene i vildmarken” (New Age)  


Tv-udsendelse: Herrens Veje II afsnit 3
Natholdet: Hvad er næstekærlighed
Dokumentar: Flugt (2021 DR)
Dokumentar: Jesus Camp

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Nordisk mytologi og asatro. Hovedværkslæsning

Nordisk religion og asatro i det senmoderne samfund  
- med værklæsning af Vølvens Spådom


Formålet med forløbet er at introducere eleverne til væsentlige sider af en ikke-monoteistisk religion. Forløbet dækker nordisk mytologi med dens udbredelse i jernalder- og vikingetiden, for senere at undersøge moderne udtryksformer og anvendelse i det senmoderne samfund, herunder Asatro.

Forløbet dækker kravet på religion b om at eleverne skal studere et værk. Modulerne er tilrettelagt med det mål at gøre eleverne i stand til at opøve færdigheder til selvstændigt, mundtligt at kunne fremlægge en religionsfaglig analyse, samt benytte relevant teori, begreber og terminologi.
Eleverne får mulighed for at træne at kunne se sammenhænge på tværs af religioner, arbejde perspektiverende og kunne sammenligne fænomener (komparativt).
Forløbet har derudover særligt fokus på medialisering, gudsforestillinger, kosmologi, skabelsesmyter, samt religion i det senmoderne samfund, så fagets kernestof dækkes.
Forløbet afsluttes med et fokus på forholdet mellem kønnene i diskussionen af vølvens rolle i mytologien overfor måske særligt kristendommens komme, samt klimakrisens betydning for asatroende i dag. Dette giver eleverne mulighed for at kunne anvende religionsfaglige viden om aktuelle emner.

Indhold: Forløbet dækker 8 moduler inklusiv en ekskursion til National Museets udstilling ’Vølvens Varsel’.
Forløbet træner i eleverne i arbejde induktiv og undersøgende både på egen hånd, i pararbejde og i grupper.
Værket læses fælles i klassen, men hver elev har et særlig læseformål eller ansvarsområde, når vi gennemgår teksten.
Forløbet træner i eleverne i at arbejde med en særskilt genre af kildemateriale, hvor de kan øve sig på at arbejde tekstnært. De skal kunne inddrage relevante historiske og religionsfaglige begreber, derfor arbejdes der også repeterende med væsentlig religionsfaglig teori som binder religion C og b niveau sammen.

Teori og begreber:
• Mytebegreber (kosmos/kaos, ætiologi, privilegeret talesituation, kosmologi/goni, antropologi/goni, Eskatologi)
• Gudsopfattelser: polyteisme, monoteisme, synkretisme, panteisme, ateisme, panteon
• George Dumézils teori om trefunktionel struktur.
• Jørgen Podemann Sørensen: Trickster-figuren
• Ninian Smarts syv dimensioner for religion
• Ritualteori (Van Gennep, Podemann Sørensen, Durkheim)
• Medialisering
• Religion i det senmoderne samfund (identitetsdannelse, refleksion, af- og genfortryllelse, eklekticisme, aftraditionalisering mv.)


Metoder:
Forløbet dækker forskellige arbejdsmetoder, aktiviteter og sekvenser.
Værklæsningen foregår i særdeleshed i fællesskab, da det kan understøtte elevernes forståelse af genren og mytologien.

Materiale:
Hovedfokus er på værket Vølvens Spådom, gendigtet af Suzanne Brøgger, gengivet på Heimskringla (2015). [omfang 60 strofer] . Desuden suppleres der med andre oversættelser af denne, samt en analyse af en yderligere tekst fra den ældre edda: Balders drømme, oversat af Olaf Hansen (1911), [14 strofer] - også fra Den ældre Edda.

Forløbet sigter efter at eleverne selv kan finde relevante nedslag i teksterne og lave perspektiveringer på baggrund af dette. Desuden suppleres der med andre typer tekst og video, som kan nuancere og udbrede elevernes forståelse for den nordiske mytologi samt dens moderne udtryksformer i dag.


Foruden værket dækker forløbet følgende tekster:

Primærtekster:
• Vikingebegravelse, beretning af Ibn Fadlan.
• Blot-beskrivelser (fra Hareskoven og Forn Sidr hjemmesider)
• Vølven som shaman (via NatMus udstilling)
• Artikel: Vølven fra Ribe (information)
• Vølvens spådom viser os det mørke, voldelige kaos_debatindlæg (Politiken 2019)

Ekskursion
• Vølvens Varsel, udstilling på National Museet

Sekundær litteratur:
• HEIMSKRINGLA; den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet https://heimskringla.no/wiki/V%C3%B8lvens_Sp%C3%A5dom
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-vigtigste-ting-vide-om-nordisk-mytologi
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/guder-i-den-nordiske-mytologi
• Afsnit 8 uddrag fra Jul i Valhal, julekalender, TV2 via MitCFU
• Udsendelse: https://www.dr.dk/studie/religion/asatro-hele-udsendelser



Evaluering:
Eleverne evalueres løbende på om de demonstrerer en tekstforståelse og begrebsanvendelse. Forløber er tilrettelagt sådan er hver enkel elev kan komme i spil i enkelte sekvenser og demonstrere sin viden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Islam

Forløbsbeskrivelse

Islamforløbet har overordnet set haft fokus på islamisk identitet, reformisme og sameksistens i europæiske, sekulære samfund. Didaktisk har forløbet taget udgangspunkt i en undrende og problemorienteret tilgang til religionen som helhed samt dennes sameksistens med de senmoderne europæiske demokratier. Projektarbejde har derfor været en bærende del af undervisningen.

Forløbet lagde ud med repetition af grundlæggende sider af islams centrale forestillinger, ritualer og historie. Herefter satte vi fokus på begrebet sharia og undersøgte, hvordan begrebet forstås og fortolkes i traditionelle muslimske lande (Nigeria) samt i europæisk kontekst.

Vi har vendt blikket mod forskellige historiske islamiske reformatorer, og kigget på Ibn abd Wahhab (wahabisme), Muhammed Abduh (salafisme), Hassan al-Banna (Det Muslimske Broderskab), Sayyid Qutb (radikal udgave af Det Muslimske Broderskab) og Ayatollah Khomeini (leder af det teokratisk styre i Iran efter revolution i 1979)

Med teoretisk udgangspunkt i Hjärpers kategoriseringsmodel har vi undersøgt og sammenlignet deres holdninger til, hvilken rolle religionen skulle spille for samfund og individ samt diskuteret, hvilken betydning netop disse reformatorer har haft for den videre udvikling af islam.

Som pendant til de tidligere religiøse reformatorer har vi i europæisk kontekst læst om Tarek Ramadans begreb “Euroislam”, og denne teori har dannet udgangspunkt til vores projektarbejde, hvor vi over flere har moduler har arbejdet os frem til en intenderet og eksemplarisk projektplan, som kan ses i nedenstående (forhåbentligt) åbne link.

Problemformuleringen lød således: ”Tariq Ramadan argumenterer for, at man godt kan bygge bro mellem islam og demokratiet. Samtidig mener han, at islam skal defineres "indefra", og at majoritetssamfundet i de europæiske lande skal acceptere islam som en ligeværdig religion i samfundet. Men har det en betydning for samfundet og sameksistensen, hvilke indefra-stemmer der kommer til at definere islam i en europæisk kontekst?”

Med intenderet og eksemplarisk projektplan menes, at projektet ikke er færdiggjort, men primært formuleret og skitseret. For at nå til enkelte delkonklusioner er der dog arbejdet redegørende med forståelsesrammen og metodisk med en af kilde, Forening for Islamisk Oplysning (podcast, afsnittet ”Identitet”). På det højeste taksonomiske niveau af projektplanen har vi diskuteret og vurderet delkonklusioner, kilder, teori og metode.

Læreren har fungeret både som konsulent og som aktiv deltager i projektprocessen med det formål at træne eleverne i at udarbejde problemformuleringer og strukturere et større projektarbejde forud for deres forestående SRP-arbejde. Dertil har skærpet fokus på fagets metoder været i spil, idet der er arbejdet systematisk og bevidst med forskellige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til projektets formål og resultater.  

Vi afrundende projektarbejdet og forløbet med at inddrage Sherin Khankan som en intenderet kilde, der stod i direkte opposition til vores metodisk bearbejdede kilde, Forening for Islamisk Oplysning. Hermed satte vi fokus på en anden indefra-stemme, som arbejder med at reformere i islam i en moderne sekulær kontekst.  

Link til vores færdige projektplan (åbent link for alle): https://allgym-my.sharepoint.com/:w:/g/personal/agsfs_aggym_dk/EYjepRZgxARFrdkKskekvlEB9T0J2LKWW940ho9ZURp74A?e=B8VqCk


Supplerende stof

- Horisont s. 145-180
- Religioner Lever s. 119-122
- YouTube-video ”Islam Explained” (Se evt. følgende youtube-video Islam Explained)
- DR-explainer (https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-kan-irans-kvinder-vaelte-praestestyret_346274)
- Religion.dk "Etik i islam" (https://www.religion.dk/undervisning/etik-i-islam)
- Hjärper: Muslimske tendenser (pdf)
- Diskursanalyse: Christina Haandbæk Schmidt, peer reviewet af Thomas Illum Hansen, udgivet 2020 (pdf)
- Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, s. 21-28, 139-145 (Systime 2008)
- Begrebsnøglen: Minoritet og majoritet (Religiøse fællesskaber). Kategorisering af religiøse udøvere. Identitetsdannelse og religion. Socialisering
- Anmeldelse af dokumentaren i Information (marts, 2019): "Reformisten viser Sherin Khankans kamp for at reformere en religion, som ikke vil vide af hende"
- Klip fra YouTube: Marie Skovgaard taler om "Reformisten" & Sherin Khankan (Moovy TV #101)



Kernestof
Koranen:
- specifikt gennemgået: Sura 1 ”Åbningen”
- uspecifikt: 30 minutters fri fordybelseslæsning med opsamling af væsentlige fænomenologisk pointer og iagttagelser.

- Hadith: ”Den første åbenbaring” og ”Troen”
- DR Horisont: “Når sharia dømmer”
- DR Horisont: “Kvindernes kamp mod ayatollahen”. Nov. 2018
- Dokumentar: Reformisten. Den kvindelig imam
- Artikel: “Sharia. Etik eller lov?”, Information, nov. 2006
- Artikel: “Sharia er forenelig med dansk lovgivning”, Information, jan. 2007
- Artikel: “Brobygger eller hykler”, Information, marts 2007
- Artikel: Unge muslimer vælger selv, marts 2013
- Podcasten udgivet af Forening for Islamisk Oplysning. Afsnittet "Identitet" (4. Juni 2021) fra https://podcasts.apple.com/us/podcast/islamisk-oplysning/id1562156190  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Tabu i uge sex og kvindernes religionshistorie

Forløbsbeskrivelse

Som led i en fællestime "De urene kvinder. Bod, sved og tårer" med Sisse Marie Kromann fra "Kvindernes religionshistorie", satte religionsfaggruppen seksualundervisning på skoleskemaet for hele Allerød Gymnasium under temaet "Uge sex i religion - tabu".

Valgholdet har i et enkelt modul hjulpet med at rammesætte og synliggøre dette fælles uge-sex-tema og fællestimen, gennem udarbejdelsen af en kahoot med fokus på køn og seksualitet i religionerne.

Dette tema har indgået perspektivisk i øvrig undervisning, hvor eleverne har kunne trække på deres opnået viden fra både forarbejde og fællestime. Dertil er de religionsfaglige begreber mana og tabu også repeteret.


Eleverne har bl.a. orienteret sig i følgende materialer:

- Seksualitet og kønsroller_Demokrati og integration s. 61-70.pdf

- https://www.kvindernesreligionshistorie.dk/post/uge-sex-den-skamfuld-menstruation

- Når religion bliver et politisk korrekt tabu

- https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/saadan-ser-religionerne-paa-homoseksualitet

- Tredje Mosebog Kapitel 12

- Tabu | Definition & forklaring

- https://www.religion.dk/viden/uren-og-magtfuld-verdens-religioner-om-menstruerende-kvinder



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hinduisme

Forløbsbeskrivelse

Hinduismeforløbets formål har været at give eleverne overblik og indblik i hinduismens historie, dens centrale forestillinger og rituelle praksis.

Vi har arbejdet med religionen efter perioderne vedatiden, upanishadetiden og klassisk hinduisme, hvor eleverne har tilegnet sig  viden væsentlige kosmologiske begreber, som f.eks. atman, brahman, karma, samsara, moksha og dharma, varna, ashrama, samt forståelse for hinduismens gudssyn og helligskrifter.

Den klassiske periode har bragt os til forskellige forekomster af hinduisme i nyere tid. Her har vi fokuseret på kolonitidens hindureformbevægelser samt diskuteret kastesystemets betydning for samfundet i Inden i dag.
Ligeledes har vi set på, hvordan hele New Age-bølgen i 90’erne og frem har været inspireret af hinduismen, og vi har arbejdet med følgende begreber: institutionaliseret religiøsitet, ikke institutionaliseret religiøsitet, spiritualitet, teosofi, Det højere selv, monisme, meridianer, holisme, aura, chakraer, og med følgende praksisformer: divination, astrologi, kanalisering, healing, terapi, meditation og yoga.

Slutteligt har vi arbejdet med den hinduistiske sekteriske retning, Hare Krishna, som vi også har besøgt og studeret i deres tempel i Vanløse. Dette feltarbejde havde både karakter af observerende feltarbejde, idet vi iagttog og karakteriserede templets religiøse rum, men også af deltagende feltarbejde, da vi deltog i en mantra-meditation. Desuden havde vi i feltarbejdet fokus på interview og spørgeteknik, og arbejdede derfor ligeledes bl.a. med Beckfords medlemstyper.

Feltarbejdet byggede endvidere bro til det sidste forløb, konversion, hvor metodeteorien ligeledes indgår, og hvor den interviewede munk, Antons, beretning indgår som kilde.



Supplerende stof

- Horisont s. 202-224
- Religioner lever s. 18-26 (ritualer og ritualiering: Bells begreb “Ritualisering”)
- Senmoderne religiøsitet i Danmark s. 121-133
- Religionsprotalen (ibog): Definition af hinduisme
- Motzfeldt: Religion. Teori, fænomenologi,metode s. 137-149 + s. 152-153

Kernestof

- Youtube: The History of Hindu India, From Ancient Times  
- Purushahymnen
- Skabelsen
- ”Chandogya Upanishad III, 14”
- Guruens betydyning
- Om ofre og ritualer
- De fire livsstadier
- Kvindens stilling
- Fyrsten som søgte Gud
- Handlingens vej
- Ghandis beskrivelse af sig selv som sanatani hindu
- Youtybeklip: How to have a puja at home ("How to have a puja at home")
- En oplevelse af kosmisk bevidsthed
- Artikel: Hvad er Hare Krishna (Religion.dk, jul 2009)
- Artikel: “Moderne hinduisme (i uddrag), Religion.dk
- Tv-udsendelse: En sang for Krishna
- Tv-udsendelse: De kasteløses kors
- Videoklip: “Virker det? Lydhealer synger på skeptisk Anders Lund Madsen”, Tv2, 13. Dec. 2014
- Case om Maja Sofie på 24, der uddanner sog som fysioterapeut, dyrker Thai Chi og arbejder som frivillig i en spirituel boghandel (Senmoderne religiøsitet i Danmark s. 133-135)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Konversion

Forløbsbeskrivelse

Konversionsforløbet lægger ud med bearbejdelse af indsamlet empiri i forbindelse med feltarbejdet i Hare Krishna-Templet i Vanløse. Således arbejder eleverne teoretisk og metodisk med feltarbejdet som disciplin i dette forløb også.

Eleverne har stiftet bekendtskab med teorier og modeller af Allan R. Tippett, Lofland-Stark og Rambo. Og der er arbejdet med karakteristik af omvendelsestyper og motivation for omvendelse.  
Der arbejdes analytisk og eksemplarisk med et udvalg af konversionberetninger, og slutteligt foretages der et feltarbejde på nettet, hvor hjemmesiden ”Center for Danske Konvertitter” studeres.  

Supplerende stof

- Minoritetsreligioner i Danmark s. 26-32
- Når danskerne skifter tro 43-44, 49-54 (57-68)
- Motzfelt: teori, metode og fænomenologi s.  137-155


Kernestof

- Hare Krishna-munken Antons beretning (indsamlet empiri).
- DR-TV: Fra Gud til Guru. Afsnit 1 (https://www.dr.dk/drtv/serie/fra-gud-til-guru_40208  )
- "Jeg opfatter ikke min rejse fra Kristendom til Krishna som en konversion"
- “Du kan ikke blive kristen uden at miste noget” (Nanna Schelde, Kristeligt Dagblad, juli 2009) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/du-kan-ikke-blive-kristen-uden-miste-noget
- “Sjælen flyver videre, når jeg dør” (Kristeligt Dagbblad, juli, 2009) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/sj%C3%A6len-flyver-videre-n%C3%A5r-jeg-d%C3%B8r
- Anonym 30-årig kvinde fra Odense som konverterer til islam (Center for Danske konvertitter)
- Anonym 24-årig kvinde fra København som konverterer til islam (Center for Danske konvertitter)
- Hjemmesiden Center for Danske Konvertitter (https://cfdk.dk/)
- Artikel: Den danske konvertit er en ung søgende kvinde (DR Indland, jan. 2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Projektforløb

Projektopgaven udarbejdes individuelt eller i grupper i slutningen af forløbet. Omfanget er ca. 5 sider pr. person. Emnet for opgaven skal ligge inden for de områder, der tidligere er arbejdet med. Projektet skal afslutningsvis præsenteres for resten af klassen som en øvelse til eksamen. Ved den mundtlige eksamen skal projektopgaven præsenteres på ca. 5 minutter og derefter drøftes i dialog med censor og eksaminator.

Der er ikke tale om en synopsis opstillet i punktform, men en projektopgave! Det vil sige en opgave på 5. sider, hvori der sammenhængende:

1. Redegørelse for en selvstændig valgt problemstilling,
2. Redegørelse for anvendt teori og metode,
3. Foretages analyse af et selvstændigt udvalgt materiale,
4. Bringes resultater (konklusion) samt mulige perspektiver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer