Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Allerød Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Simon Husfeldt Pedersen
|
Hold
|
2024 sa/x (1x sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Sociologi - Identitetsdannelse og social arv
Dette forløb bygger ovenpå grundforløbet, der omhandler identitetsdannelse og køn.
Fokus har været på identitetsdannelse, ulighed og social arv. Forløbet har præsenteret eleverne for grundlæggende begreber, der kan forklare forskellige uligheder blandt den danske befolkning, herunder social arv og fattigdom
Centrale begreber:
- Det senmoderne samfund ved Giddens(aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, refleksivitet) samt Ziehe(formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensiering), Beck(risikosamfundet og valgbiografi) og Bouchet(socialkarakter)
- Primær, sekundær og dobbelt socialisering
- Familietyper; team, svingdørs, patriarkalske, socialt akvarium
- Normer; formel og uformel, internaliseret, sanktioner (positive og negative, uofficielle og officielle)
- Social kontrol, sociale roller, sociale strukturer, rollekonflikt
- Jeg-personlig-social-kollektiv identitet.
- Mead: rolleovertagelse, en bestemt anden, generaliserende anden
- Sociale grupper: interaktion, normer og værdier, social identitet
- Primær gruppe, sekundær gruppe, formel gruppe, uformel gruppe, referencegruppe
- Livsstil(herunder minervamodellen) og former
- Erving Goffman; back/frontstage samt Sen; identitet
- Bourdieu (økonomisk, kulturel og social kapital)
- Bernstein, sprogkoder
- Sociale klasser
- Social stratifikation
- Social arv – positiv og negativ kontra chanceulighed
- Social mobilitet – generation og karriere
- Ginikoefficient
- Fattigdom: absolut, relativ
- Socialt udsatte, social eksklusion, marginalisering og selvforstærkende devalueringsproces
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Politik - midt i en valgperiode
I dette forløb har fokus været på dansk politik før og nu
Vi har både haft et historisk perspektiv, men primært fokus på den nuværende politiske situation.
Vi har bla. arbejdet med:
Definition af politik (Easton) og de 3 overordnede politiske styreformer
- Demokrati, Autokrati og Teokrati
Også beskæftiget os med forskellene på et præsidentielt politisk system og parlamentarismen i Danmark
Hvordan definerer man et demokrati?
- Bl.a. magtens 3-deling i et demokrati + mediernes rolle som 4 statsmagt og forskellige demokratityper (deltagelses vs konkurence.)
De politiske ideologier
De politiske partier og partityper
- herunder definition af og forskelle på blå og rød blok
Værdi- og fordelingspolitik + den historiske udvikling. (ny og gammel skala)
Desuden har vi arbejdet med og anvendt:
Modeller der beskriver partiadfærd
Modeller, der beskriver vælgeradfærd
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi og en "presset" velfærdstat
Et økonomiforløb med primært fokus på dansk økonomi.
og den danske velfærdsmodel.
Der er arbejdet med det økonomiske kredsløb og en overordnet beskrivelse af de økonomiske konjunkturer (BNP) samt en mere kompleks analyse (BNP, betalingsbalancen, statens budget, arbejdsløshed og inflation).
Ud fra ovenstående er dansk økoomi blvet gennemgået.
Vi har i relation til ovenstående arbejdet med hvordan politikerne og nationalbanken kan ændre/korrigere den økonomiske udvikling.
Herunder penge- og finanspolitik samt strukturpolitiske tiltag. Vi har ligeledes kort set på forskellige ideologiske/politiske prioriteringer, når det kommer til hvilken politim man vil anvende.
Vi har kort beskæftiget os med mulige konsekvenser af USAs "nye" toldpolitik og koblet det til Adam Smiths "knappenålsteori".
I velfærdsdelen har vi set på forskelle og ligheder på de 3 velfærdsmodeller og naturligvis koblet dem til politiske ideologier, samt sat modellerne ind i velfærdstrekanten.
Vi har set på finansieringen af den universielle model, samt hvilke udfordringer (klemmer) denne står overfor.
Herefter har arbejdet med mulige løsninger på disse udfordringer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64904272893",
"T": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64904272893",
"H": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64904272893"
}