Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Allerød Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi A
|
|
Lærer(e)
|
Esben Weiss Rossel
|
|
Hold
|
2025 KE/3gv (3gv KE)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Termodynamik
Kemisk termodynamik
System, omgivelser og fortegnskonventioner
Standardtilstanden
Tilstandsfunktioner og Hess' lov
Entalpi, H
Nulpunktsvedtægter
ΔH° for en reaktion
Entropi, S
ΔS° for en reaktion
Gasmolekyler ift krystallinske og flydende stoffer
Gibbs energi
Spontane reaktioner
ΔG° = ΔH° - TΔS°
ΔG og ΔG°
Ligevægtskonstantens temperaturafhængighed
van't Hoffs ligning
Eksperimenter
Ioners molare entalpi
Opløseligheden af KClO₃
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
marvin
-
Sådan her kommer eksamensspørgsmålene til mundtlig eksamen til at se (måske med få rettelser):3gvKE-eksamenssprg.pdf
-
Her er løsningerne til mange af tidligere års eksamensæt:x-set-svar-rev.pdf
-
Her er et eksamenssæt:
-
Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen: Basiskemi A, Haase & Søns forlag; sider: 7-13
-
Læs frem til bombekalorimeteret. Bare læs det lidt hurtigt. Det vigtigste er nok fortegnene: - Varme ind i systemet er Q>0, varme ud er Q<0.
-
Vi vil desuden bruge tid på mere repetition af kemisk ligevægt, SÆL-skemaer osv
-
Basiskemi A; sider: 13-43, 45-48
-
Af alt der står på s 13-15 er det kun det nederst på s. 15 som er vigtigt for anvendelsen af entalpi.På side 16 er der nulpunktsvedtægter som kan være virkelig praktiske at kende, så brug lidt ekstra kræfter på at lære dem udenad.Endelig så er eksemp
-
3gvKE-afl-1.zip
-
Her er oversigten over typeord til skriftlig eksamen:Typeord i skriftlige kemiopgaver på stx.pdf
-
I skal lave forsøget Ioners molare entalpi.32-ioners-molare-entalpi.pdf
-
Opsamling på forsøget. Introduktion til entropi.
-
Læs det lidt hurtigt. Ikke engang definitionen af entropi, dvs ΔS = Q/Ter særlig praktisk for jer at kende, for det er ikke nemt at svare på hvad Q/T egentlig betyder.Hvis man ikke passer på kan man få indtrykket at ΔS altid er større end nul, men
-
ΔG kan beregnes ligesom ΔH og ΔS, men det er en uvane. Man bør i stedet gøre sådan her:
-
Her er aflevering 2.3gvKE-afl2.zip
-
Det er forskellen på ΔG og ΔG° som er central.Spring tabellen på side 38 over, den er åndssvag. Det hele gælder kun for standardbetingelser, og det har vi alligevel sjældent.
-
Vær opmærksom på at udviklingen i ΔG° ved en temperaturændring ikke kan bruges til at vurdere forskydningen af ligevægt ved temperaturændring.
-
I skal lave forsøget Kaliumchlorats opløselighed.Opl-KClO3.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kinetik
Reaktionshastighed
Definition v = -d[A]/dt
Hastighedsudtryk v = k[A]^n
Reaktionsorden
Funktionsudtryk for 0. 1. og 2. ordens reaktioner
pseudo 1. ordens betingelse
Hastighedskonstantens temperaturafhængighed
Arrheniusligningen
Det aktiverede kompleks
Aktiveringsenergi
Reaktionsmekanisme
Elementarreaktioner
Det hastighedsbestemmende trin
Nucleofil substitution
SN1 og SN2 mekanismerne
Aromatisk substitution
orto/para-dirigerende grupper
meta-dirigerende grupper
Eksperimenter
Krystalviolets reaktion med hydroxid
Reaktionen mellem 2-chlor-2-methylpropan og vand
Aktiveringsenergi
Aromatisk substitution med phenol og Br₂
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Spektroskopi
Atomstruktur og bindingsteori
Elektronkonfiguration og aufbauprincippet
Orbitaler
Hybridisering
sp³, sp² og sp
σ-bindinger
π-bindinger
IR-spektroskopi
Vibrationelle tilstande
Fortolkning af IR-spektre
Funktionelle grupper og karakteriske bånd
O-H og N-H bånd
sp, sp² og sp³ C-H stræk
C(=O)-H aldehydbånd
C≡C og C≡N bånd
C=C og Ar bånd
Carbonylbånd (aldehyd, keton, carboxylsyre, ester, amid)
Overtoner
Udbredning pga hydrogenbinding
Carbonylbåndets skift ved konjugation
¹H-NMR spektroskopi
Kernespin
Effektiv magnetfeltstyrke og skærmning
Spin-spin kobling
Fortolkning af ¹H-NMR spektre
Integrale
Kemisk skift
Koblingsmønster
Labile protoner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forskellige forsøg
Reduktion af carbonylforbindelser og TLC
Identifikation af alkoholer
Isomerisering af maleinsyre 2.0
Søjlechromatografi - chlorofyl i spinat
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Komplekskemi
Komplekskemi
Centralatom og ligander
Kompleksbinding
Struktur
Koordinationstal
Geometri
Struktur og stereoisomeri
Kompleksdannelse
Kompleksitetskonstanter
Centralatomets elektronkonfiguration
Orbitaler og kvantetal
Navngivning af komplekser
Elektroniske overgange
d-orbitalopsplitning i octaedrisk og tetraedrisk felt
d-d overgange
høj-spin og lav-spin
selektionsregler og forbudte overgange
charge-transfer overgange
Eksperimenter
Koordinationstallet for Cu²⁺
Syntese af Cu(NH₃)₄SO₄·H₂O
Syntese af Fe(acac)₃
Syntese af K₃Fe(ox)₃·3H₂O
Cyanotypi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Biokemi
Proteinkemi
Aminosyrer
Struktur ( ⁺H₃N-C*HR-COO⁻ )
Chiralitet
Sidekæderne
Upolære, polære, ladede
Syrebaseegenskaber
zwitterioner
Polypeptider
Struktur
1° - aminosyresekvens
(N-ter → C-ter)
2° - Lokal 3D-struktur
α-helicer, ß-sheets
3° - Global 3D-struktur
4° - Holoenzymet
subunits, prostetiske grupper, cofaktorer
Enzymer
Katalytisk virkning
Aktivt site
pH- og temperatur-optimum
Inhibering
kompetitiv
non-kompetitiv (allosterisk)
Michaelis-Menten modellen
Vmax og Km
Lineweaver-Burk plot
Polynucleotider
Struktur af DNA og RNA
Baseparring
Det centrale dogme
Eksperimenter
En aminosyres isoelektriske punkt
Enzymkinetik - lactase og oNPG
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Diverse og repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71219794673",
"T": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71219794673",
"H": "/lectio/51/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71219794673"
}